A. S. Steenberg: Hvor langt er vi komne og hvad nu?. i: Bogsamlingsbladet 4.årg., 1909-1910, side 74-77.

Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden
 
Biografi

• A. S. Steenberg. Biografi.


Hvor langt er vi komne og hvad nu?

 
Første Dag. Tirsdag d. 3. august.<br>1. Møde. Kl. 10.<br>Mødet aabnedes af Overbibliotekar Grundtvig, som bød velkommen og udtalte sin Glæde over, at saa mange havde fulgt Indbydelsen, selv om det maatte beklages, at Deltagelsen fra København ikke var saa stor som ønskeligt. Det var noget af en Begivenhed, at de folkelige og videnskabelige Bogsamlingers Mænd mødtes til Forhandling. Saa forskellige de end er og til Dels maa være, Maalene og Midlerne er jo dog for en stor Del de samme. Alle virker vi eller bør virke for, at Bogsamlingssagen og Arbejdet for Oplysning gennem Biblioteker og Bøger maa naa en højere Udvikling i vort Land end hidtil; vi er i den Henseende meget langt tilbage. Indlederen endte, efter at have givet nogle Meddelelser af statistisk og praktisk Natur, med at udtale de bedste Ønsker om et godt Udbytte af Forhandlinger og Samvær. - Til Dirigent valgtes Overbibliotekar Lange.
 

74
A. S c h. S t e e n b e r g: Hvor langt er vi komme og hvad nu ?

Hvad der her vil blive sagt, drejer sig nærmest om de folkelige Bogsamlinger. Man maa haabe, at den Kløft, der i Almindelighed skiller vore videnskabelige og vore folkelige Biblioteker, efterhaanden maa blive udfyldt. Ogsaa dette Møde skulde jo bidrage hertil.
Det bør dog fremhæves, at vi i Statsbiblioteket i Aarhus har faaet et Bibliotek, der i flere Retninger - i andre ikke - kan sammenlignes med de engelsktalende Nationers frie offentlige Biblioteker. I det hele maa det siges, at det mere og mere erkendes, at et Bibliotek ikke er et Bogmusæum men et Oplysningsredskab, at en Bibliotekar ikke bør være blot en Skattevogter men ogsaa en Kundskabsspreder.
En Hindring for en fornuftig Udvikling af vort Bogsamlingsvæsen er bl. a. de mange smaa Foreningsbogsamlinger (Afholds-, Håndværker-, Ungdoms-, Arbejderforeningsbogsamlinger o. a.); de er i Almindelighed ikke godt ledede, de er for smaa, de indeholder omtrent alene Skønlitteratur, og de forhindrer ofte ved deres blotte Tilstedeværelse, at der kan indrettes et stort og godt Bibliotek.
Blandt vore folkelige Bogsamlinger indtager Københavns Kommunes og Frederiksberg Kommunes Folkebiblioteker en særlig Stilling. Disse Biblioteker er ikke gaaede i Spidsen for Udviklingen af Folkebibliotekssagen. Det maa dog nævnes, at de drives billigt, og at Hjemlaanet fra dem er meget stort; Frederiksberg har ogsaa været blandt de første til at indføre "aabne Hylder.
Der findes i det øvrige Danmark c. 800 Folkebogsamlinger. De ejes næsten alle af en Forening, kun c. 40 er kommunale. For Brugen af dem betaler Laanerne et Kontingent, i Reglen 0,50-2 Kr. stort. Bogsamlingerne paa Landet faar omtrent alle et Tilskud af Kommunen, gennemsnitlig c. 20 Kr. stort; andre stedlige Tilskud er gennemsnitlig 9 Kr., Bindtallet c. 450 og det aarlige Udlaan c. 900 Bind. Langt den overvejende Del er Skønlitteratur; Læsestue findes næsten aldrig; Bibliotekaren, der er ulønnet, er i Almindelighed Læreren. I Købstæderne er der c. 50 Folkebogsamlinger, 3 ejes af Kommunen. De støttes af Kommunen med gennemsnitlig 220 Kr. (Vejle 1400 Kr., Aalborg og Kolding 1000 Kr.),

75
andre stedlige Tilskud er c. 100 Kr., Bindtallet 2300, det aarlige Udlaan 8400 Bind. 12 af dem har en Læsestue. 8 af dem udlaaner ogsaa til Landet. Bibliotekaren er i Regelen lønnet.
Dette ser jo grumme smaat ud, men det har set værre ud før, hvad der kan ses af følgende Oversigt (første Tal gælder Landet, det andet Købstæderne):

[Tabel her].

Disse Tal viser, at det gaar fremad, om end langsomt. Et Par af Tallene, Bindtallene og Udlaanstallene, viser tillige et mærkeligt Forhold. Hver Bog udlaanes gennemsnitlig paa Landet 2 Gange om Aaret, i Købstæderne lidt mere. Dette Forhold mellem Udlaanstal og Bindtal (Brugstallet kunde man maaske kalde det) er for Landets Vedkommende saa meget mærkeligere, som det ellers er Regelen, at de smaa Bogsamlinger viser stærkest Benyttelse; det kan man bl. a. se i de smaa Børnebogsamlinger i Folkeskolen.
Det er nok værd at undersøge denne forbavsende daarlige Brug af Bøgerne nærmere. Grunden ligger sikkert til Dels i uregelmæssig Tilbagelevering ad de laante Bøger. Den Uskik, at man lader Bøgerne ligge og drive hos sig, er en mildere Form for den: slet ikke at levere dem tilbage. Det sidste forhindres ved Udlaansnoteringen, men det er vist ret almindeligt, at der ikke føres nogen regelmæssig Kontrol med Bøgernes Tilbagelevering. Dette er en stor Fejl. En uefterrettelig Laaner bør ikke forhindre andre i at faa Nytte af Bøgerne; afleverer han ikke laante Bøger i rette Tid, bør de hentes hos ham, og han bør betale for Ulejligheden dermed. Derfor maa Udlaansnoteringen indrettes saaledes, at man let ser, naar en laaner beholder en Bog for længe.
En anden Grund til det lave Brugstal er sikkert Bogstandens Beskaffenhed. Hvis en Bogsamling hovedsagelig bestaar af saadanne Romaner, som Folk kun bryder sig om at læse een Gang, eller hvis Folks Læselyst og Læseævne er saadan, at de ikke læser en Bog - selv den bedste - mere end een Gang, vil der hurtigt i Bogsamlingen opsamles en Del "gamle" Bøger, der ikke laanes ud og altsag sætter det gennemsnitlige Brugstal ned. Der maa findes paa Udveje, hvorved Bøger, der er udlæste et Sted, kan komme til at gøre Nytte et andet. Indførelsen af "aabne Hylder" vil sikkert hjælpe til at faa de "gamle" Bøger mere læste.
Det er en Ejendommelighed ved Bøgernes Brug, særlig paa Landet, at den hovedsagelig indskrænker sig til en lille Kreds af Forfattere, der skildrer Forhold, som ligger Læserne meget nær, saa at de uden synderligt Tankearbejde kan læse Bøgerne. Dette skyldes sikkert en vis aandelig Ugidelighed hos vort Folk, der ikke er bleven formindsket ved de Masser af Foredrag, der gennem Foredragsforeningerne styrtes ud over Landet. Maaske staar det ogsaa i Forbindelse med en Selvgodhed, der svækker Interessen for andre Samfundslags og andre Nationers Liv.
Værre stiller naturligvis Sagen sig, naar der skal anvendes noget Tankearbejde for at komme igennem en folkelig Fremstilling af et eller andet mere videnskabeligt Stof. Her vilde det hjælpe, hvis Bogsamlingerne udlaante gode Tidsskrifter med letfattelige Fremstillinger af de Spørgsmaal, som i Øjeblikket optager Sindene.
Det staar da i mange Bogsamlinger smaat til baade med Bogvalget og med Benyttelsen. Bogvalget har jo netop i den sidste Tid været under stærk Diskussion

76
i "Bogsamlingsbladet". Der trænges ogsaa til en fornuftigere Brug af de Bogfortegnelser, som "Statens Komité til Understøttelse af Bogsamlinger" og "Danmarks Folkebogsamlinger" har udgivet.
Den mindre gode Brug af Bøgerne skyldes naturligvis hovedsagelig Folks Mangel paa Ævne til at bruge Bøger. Denne Mangel maa føres tilbage til Børneskolen. Det er karakteristisk for Børneskolens Arbejde med Børnenes Læsning, at kun 300 af vore 1200 Kommuner har Børnebogsamlinger i deres Skoler.
Dette Forhold medfører ogsaa, at Vanen til at have med Bøger at gøre og Kendskabet tit Bøger bliver saa ringe. Det vilde hjælpe noget herpaa, hvis Bogsamlingerne vilde indføre "aabne Hylder", saa at de lod Laanerne selv komme til Hylderne og lod dem vælge Bøgerne efter nærmere Undersøgelse. Dette vil, som allerede sagt, ogsaa medføre, at færre Bøger betragtes som "gamle".
Vore Bogsamlinger, særlig de paa Landet, tider i høj Grad under usikre Eksistensforhold. Da de ofte er afhængige af en enkelt Mands Interesse for Sagen, vokser de med den - men døer ogsaa tidt med den. De fleste Steder er man kommet saa vidt, at Bogsamlingens Forhold er ordnede ved bestemte Vedtægter, idetmindste paa Papiret; andetsteds er dette ikke en Gang Tilfældet ("Præsten ordner det"). Denne usikre Tilværelse maa der gøres noget mod. Folkebogsamlingen faar forhaabentlig engang samme Stilling som Folkeskolen. Indtil videre maa man søge at bringe Fasthed i Styrelsen ved at lade Kommunalbestyrelsen deltage i den. Dette vil forhaabentlig ogsaa bidrage til, at de kommunale Tilskud bliver større. For Tiden er Kommunalbestyrelsens Bidrag snarest som en Tiggerskærv, der uvilligt slænges hen, fordi man ikke synes, man kan andet. Samtlige Landets Kommuner yder til Folke- og Børnebogsamlinger 40,000 Kr.; saa meget vilde i England og Amerika en enkelt By af Størrelse som Aarhus yde til sit offentlige Bibliotek. - Ogsaa ved et organiseret Samarbejde mellem nærliggende Bogsamlinger vilde den enkelte Bogsamlings Tilværelse blive mere betrygget.
Lider Bogsamlingerne paa Landet under deres Tilværelses Usikkerhed, saa lider man i Købstæderne under Mangel paa Samling af Arbejdet. Dette Spørgsmaal vil blive behandlet af Overbibliotekar Lange. Han vil ogsaa behandle et Spørgsmaal, der er af største Vigtighed for vore Bogsamlingers Udvikling: Oprettelsen af Læsestuer. Her maa Byerne gaa i Spidsen, men Landet maa følge med. Det gaar forhaabentlig op for Folk - ogsaa gennem den Anskuelsesundervisning, som Stationsbyens Folkebibliotek giver - hvilket udmærket Oplysningskontor en saadan Læsestue kan være. Men skal Folkebogsamlingen med sin Læsestue virke tilfredsstillende, maa den have en uddannet Bibliotekar. Spørgsmaalet om Bibliotekaruddannelse vil jo her paa Mødet blive behandlet af Overbibliotekar Grundtvig.
De mest nærliggende Krav, og de, som Diskussionen her formentlig bør dreje sig om, er da (naar Spørgsmaalet om Provinsbiblioteker og om Bibiiotekaruddannelse udskilles):

en stærkere Brug af de Bøger, der for Tiden findes i Bogsamlingerne, bragt tilveje bl. a. ved en omhyggeligere Overholdelse af Bestemmelserne om Bøgers Tilbagelevering;
et bedre Bogvalg baade fra Bogsamlingernes og fra Laanernes Side;
Indførelse af "aabne Hylder";
Oprettelse af Læsestuer, ogsaa paa Landet;
en fastere Organisation af Bogsamlingerne ved Kommunalbestyrelsernes Deltagelse i Styrelsen og Samarbejde mellem nærliggende Bogsamlinger;
en større Udbredelse af Børnebogsamlinger.

77
Men først og fremmest maa der arbejdes for, at Læsning, Bøger og Bogsamlinger kommer langt stærkere frem i Folks Bevidsthed, som en Skole for Børn og Voksne, for lærd og ulærd.

[Derefter diskussion].