A. S. Steenberg: Statens Bogsamlingkomitè. i: Bogsamlingbladet 5.årg., 1910-1911, side 32-35 (L12).

Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden

Biografi

• A. S. Steenberg. Biografi.


Statens Bogsamlingkomité

 
32
Nu da Statens Bogsamlingskomité er kommet under nye Arbejdsforhold og derved er blevet sat i Stand til at virke i større Omfang for Bogsamlingssagen, kan det maaske have Interesse at faa en Oversigt over det Arbejde, Komiteen hidtil har udført.
"Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsamlinger" afløste i Foraaret 1899 "Komitéen til Uddeling af Boggaver". Denne Komité havde haft til Opgave at uddele Statens Tilskud til Sogne- og lignende Bogsamlinger, og havde desuden fordelt enkelte Værker, som var bleven skænkede den til Uddeling blandt Bogsamlinger.
Den nye Komité, der bestod af Kontorchef A. P. Weis og Adjunkt A. S. Steenberg, overtog disse Opgaver, men det var straks Komitéen magtpaaliggende i videre Omfang at virke for Bogsamlingernes Fremme.
Først gjaldt det om at gøre det bekendt her i Landet, hvad der var gjort for Sagen i andre Lande, hvor man var kommet videre med den, og at have en trykt Vejledning til Indrettelse og Drift af Bagsamlinger. Derfor udarbejdedes A.S.Steenberg "Folkebogsamlinger deres Historie og Indretning", der udkom i 1900 og ved Hjælp af en Statsbevilling uddeltes til alle Folkebogsamlinger.
Komitéen blev hurtigt opmærksom paa, hvor vanskeligt det var for Bogsamlinger i smaa Kredse paa Landet at faa samlet saa mange Bøger, at man kunde begynde et Udlaan. I Efteraaret 1899 udsendte Komitéen derfor 5 Vandrebogsamlinger til smaa, begyndende Bogsamlinger paa Landet som gratis Laan i 6 Maaneder. Vandrebogsamlingen, der forsendtes i et lille Skab, indeholdt ca. 45 Bind, indbundne i Mønsterbind, og var forsynet med et trykt Katalog og et Kort-Udlaanssystem. I Efteraaret 1900 udsendtes endnu 5 Vandrebogsamlinger; disse 10 har da i de forløbne Aar hjulpet omtrent 100 smaa Bogsamlinger over den vanskelige Begyndelse.
Det gjaldt dernæst om at hjælpe Bogsamlingerne ved Valget af Bøger. Den "Fortegnelse over Bøger, der egner sig for Sogne- og Landbrugsbibliotheker", som det kgl. Landhusholdningsselskab havde udgivet i 1889, var forældet. Komitéen henvendte sig derfor til Land-

33
husholdningsselskabet om Sagen, og dette nedsatte i 1900 et Udvalg til at udarbejde et Tillæg til Fortegnelsen. Adjunkt Steenberg blev Formand i Udvalget. Tillæget udkom i 1902 og blev ved Hjælp af en Statsbevilling uddelt til alle Folkebogsamlinger.
I August 1900 deltog Adjunkt Steenberg i den internationale Bibliotekskongres i Paris som den danske Stats Delegerede.
I Efteåret 1902 foretog Adjunkt Steenberg en Rejse til Nordamerikas forenede Stater for at studere de offentlige Biblioteker.
En af Komitéens vigtigste Opgaver var gennem Foredrag at udbrede Kendskab til Bogsamlingssagen. Komitéen har derfor faaet afholdt en stor Mængde Foredrag rundt om i Landet. I 1903 indrettedes til Brug ved Foredragene en Række Lysbilleder, særlig fremstillende engelske og amerikanske Biblioteker.
Komitéen har foranlediget, at Indenrigsministeriet efter Henvendelse fra Kulturministeriet under 23. Decbr. 1903 udsendte et Cirkulære til Amtmændene med anmodning om, at disse vilde henlede de kommunale Bestyrelsers Opmærksomhed paa Folkebogsamlingernes store Betydning og paa Ønskeligheden af, at der ydedes Bogsamlingerne Tilskud af Kommunernes Kasse.
Det har her i Landet hovedsagelig været Lærerne, der har hjulpet ved Oprettelsen af Folkebogsamlingerne; paa Landet er det omtrent altid Læreren, der er Bogsamlingens - som oftest ulønnede - Bibliotekar. Komitéen Paabegyndte derfor i Finansaaret 1903-04 et Arbejde for gennem Foredrag paa seminarierne at vække Elevernes Interesse for denne Sag og give dem nogen Kendskab til, hvorledes en Bogsamling bedst oprettes og drives. Den søgte ogsaa gennem disse Foredrag at virke for en fornuftigere Brug af Bøgerne i Skolen.
Det stod Komitéen klart, at dens Arbejde maatte begynde med Børnene; der maatte gives dem bedre Adgang til Læsning ved Oprettelsen af Børnebogsamlinger, hvoraf der kun fandtes meget faa. Ogsaa "Danmarks Lærerforening" og "Pædagogisk Selskab" i København havde taget denne Sag op. I Finansaaret 1905-06 opnaaede Komitéen en aarlig Bevilling til Understøttelse af Bogsamlinger for Børn i Folkeskolen. Ved Cirkulære af 6 Juni 1905 gav Kultusministeriet Bestemmelser om Betingelserne for Understøttelser og om Bogsamlingernes Ordning, ag der uddeltes til alle Skolestyrelser en af "Pædagogisk Selskab" udarbejdet Fortegnelse over Bøger, der egner sig for Børnebogsamlinger, og en lille Bog: A. S. Steenberg, Skolen og Bøgerne, der gav dels en Fremstilling af Læsningens Betydning og dens Benyttelse i Skolen, dels Anvisninger til Indrettelse af Børnebogsamlinger.
Samtidig hermed fik Komitéen en aarlig Bevilling til at understøtte Bogsamlinger for Lærere i Folkeskolen; i et Cirkulære af 18. Juli 1905 gav Kultusministeriet Bestemmelser om disse Bogsamlinger. Senere udsendtes en Fortegnelse over Bøger, der egner sig for Lærerbogsamlinger.
Disse nye Bevillinger og den dermed følgende Udvidelse af Komitéens Virksomhed medførte, at Komitéens Navn fra 1. April 1905 forandredes til "Statens Komite til Understøttelse af Bogsamlinger".

34
I Sommeren 1905 indrettede Komitéen i Forbindelse med det nordiske Skolemøde i København den første danske Biblioteksudstilling.
I Juli og August 1905 forhandlede Komitéen med den danske Boghandlerforening om at give Folkebogsamlingerne Rabat ved Køb af Bøger. Forhandlingerne førte ikke til noget Resultat, da Foreningen stillede sig afvisende til Sagen. Som bekendt er det senere lykkedes Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" at faa Rabatten gennemført.
Denne Forening, til hvis Oprettelse Komitéen medvirkede, stiftedes i Efteraaret 1905. Mellem den og Komitéen har der været et udmærket Samarbejde, der nu under Komiteens nye Arbejdsforhold yderligere udvikles.
I Foraaret 1906 begyndte Komiteen at virke for, at Bogsamlingsforholdene paa Seminarierne blev forbedrede, særlig at der indrettedes Læsestuer med Haandbibliotek, og at de til Seminarierne knyttede Øvelsesskoler forsynedes med Børnebogsamlinger.
Komitéen havde i Begyndelsen af Aaret 1905 med Krigsministeriets Bistand foretaget en Undersøgelse af de Bogsamlinger, der fandtes paa Kasernerne og i Soldaterhjem. I Finansaaret 1906-07 opnaaede Komitéen en aarlig Bevilling til at understøtte disse Bogsamlinger.
I Sommeren 1906 foretog Overlærer Steenberg en Studierejse for at undersøge Tysklands folkelige Biblioteker.
I August 1907 indrettede Komitéen en Biblioteksudstilling i Forbindelse med det almindelige ganske Skolemøde i København.
I Efteraaret 1907 foretog den en Undersøgelse af Amtsraadenes Stilling til Sogneraadenes Bidrag til Bogsamlingerne. Dette foranledigede dels, at Indenrigsministeriet i en Skrivelse til Kultusministeriet udtalte, at efter Ministeriets Skøn fordres der ikke Amtsraadets Samtykke til, at Landkommunerne yder Bidrag til Lærer- og Børnebogsamlinger, forsaavidt disse er Kommunens Ejendom, dels at Amtsraadene (efter en Henvendelse til dem fra Komitéen i Oktober 1908) enten fastsatte en Sum, som Sogneraadene uden hver Gang at spørge Amtsraadet om Tilladelse kunde yde til Folkebogsamlingerne, eller forhøjede den tidligere fastsatte Sum.
Samme Aar begyndte Komitéen at søge Samarbejde med Husmændenes Organisationer om Bogsamlingssagen og søgte at paavirke dem til at deltage i det almindelige Arbejde for Oprettelsen af Bogsamlinger i Stedet for at oprette særlige Husmændsbogsamlinger. Komitéen lededes hovedsagelig hertil af Frygten for, at de faa og svage Kræfter, der i de smaa Kredse paa Landet virker for Bogsamlingerne, skulde blive yderligere svækkede ved en Splittelse af Arbejdet. Det samme Synspunkt har Komiteen søgt at gøre gældende overfor Afholdsforeninger og kristelige Foreninger for Ungdommen.
Komitéen foranledigede, at Kultusministeriet under 25. Febr. 1908 udsendte et Cirkulære til Biskopperne og Skoledirektionerne uden for København, hvori det udtalte, at det var Ministeriet magtpaaliggende, at Folkeskolens Tilsynsførende søger at virke for at fremme Børnebogsamlingerne i Folkeskolen..
I Finansaaret 1908-09 begyndte Komiteen at virke for, at der oprettedes bedre Elevbogsamlinger paa Folkehøj-

35
skolerne og Landbrugsskolerne. Den udsendte i Sommeren 1908 Spørgeskemaer til disse Skoler angaaende deres Bogsamlinger; Besvarelsen viste, at der i høj Grad trængtes til en Forbedring af disse. Spørgsmaalet behandledes paa Højskolelærernes Kursus i September 1908.
I Finansaaret 1909-10 opnaaede Komitéen en aarlig Bevilling til Understøttelse af de nævnte Bogsamlinger. Samme Aar deltog den i Oprettelsen af det Folkebibliotek, der fandtes i Mønsterstationsbyen paa Landsudstillingen i Aarhus. Komitéen var ogsaa Medindbyder til det første almindelige danske Biblioteksmøde, der afholdtes i August 1909. I samme Maaned holdt Overlærer Steenberg den første Række af Foredrag om Biblioteksvæsen paa et Kursus der afholdtes paa Vejlby Fløjskole.
I de forløbne Aar har Komitéen besvaret en stor Mængde Forespørgsler angaaende Bogsamlingerne, baade skriftligt og mundtligt; den har gennem Artikler i Tidsskrifter og Aviser søgt at vække Interesse for Bogsamlingssagen og givet Raad angaaende Bogsamlingernes hensigtsmæssigste Indretning.
Komitéen understøttede i 1899-1900 161 Folkebogsamlinger, i 1909-10 694; i sidstnævnte Aar understøttede den tillige Børnebogsamlinger i 297 Kommuner, Lærerbogsamlinger i 201 Kommuner, 24 Soldaterbogsamlinger og 27 Bogsamlinger paa: Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Dens Budget var i 1899-1900 14,0000 Kr., i 1909-10 49,100 Kr.
Komitéen har stadig haft Forbindelse med det Arbejde for Bogsamlingssagen, der udføres i Norge og Sverrig, og den har søgt at skaffe sig saa indgaaende Kendskab som muligt til Bogsamlingsbevægelsen i de Lande, hvor man er kommet videre end her, særlig England og Amerika.
Naar Komitéen har arbejdet for at komme under nye Arbejdsforhold, særlig at faa oprettet et Kontor i København, har det været under Indtrykket af, at den burde kunne udrette mere, end den hidtil har kunnet, for en Sag hvori Danmark, trods al Tale om det danske Folks høje Oplysningsstandpunkt, endnu er meget langt tilbage.

Andr. Sch. Steenberg.