Flere biblioteker - og bedre. i: AOF, 1937.

Tilbage til oversigten Artikler

Tilbage til Forsiden

Flere Biblioteker - og bedre

 
En Opfordring og en Vejledning udsendt af Arbejdernes Oplysningsforbund.

"Oprettelsen af et offentligt Bibliotek er den vigtigste Begivenhed i enhver Bys Historie. Skolen er en udmærket og nødvendig Ting. Men naar alt kommer til alt, er den bedste Del af en mands Opdragelse den, han giver sig selv, og det er det et godt Bibliotek giver ham lejlighed og midler til." (J. Russel Lowell).
 

3
Bøger og Mennesker.
Der var en Tid, hvor Bøgernes "døde Bogstaver" ringeagtedes som Middel til Oplysning og Oplivelse, mens Talen, Foredraget, "det levende Ord" blev stærkt lovprist. Der er foregaaet en stor Forandring her. Bøgerne og Folket er rykket hinanden nærmere, om ikke de endnu helt har fundet hinanden. Bøgerne beskæftiger sig langt mere end før med jævne Menneskers Forhold, med Nutidens Liv og Dagens Spørgsmaal. Og jævne Mennesker har lært at bruge Bøgerne langt mere og bedre end før, bruge dem som Kilder til Oplysning, som Raadgivere, som Lærere.
Men det er begrænset, hvad den enkelte kan anskaffe sig af Bøger. Der kunde siges meget om Værdien af at eje Bøger, af at hvert Hjem havde sin lille Bogsamling. Men her skal fremhæves den langt større samfundsmæssige Betydning, det har, at der findes et bogligt Andelsforetagende, et fælles, offentligt Bibliotek i hver Kommune.
Nutidens offentlige Bibliotek er et Sted, hvor Livet sprudler, hvor Kilder flyder, hvor Styrke hentes, hvor noget foregaar. Her samles baade svundne Tiders Visdom og fjerne Landes Kløgt. De Aandens Skatte, man værner som Kulturens Arvegods. De sidste Resultater, de nyeste Frembringelser af Videnskab og Kunst. Vejledning og Værktøj til Dagliglivets Syssel. Og de samles der for at bruges. De staar til fri Benyttelse for Byens, for Sognets Beboere. Det er Bøgers egentlige Mening at blive læst.
Biblioteker af denne Slags har man ogsaa kun i de demokratiske Lande. Der bestaar en nøje Forbindelse mellem Folkeoplysning og Folkefrihed. Vanrøgtes den ene, staar den anden for Fald. Offentlige Biblioteker med en alsidigt sammensat Bogbestand frit tilgængelige for alle, med en økonomi, der muliggør en stadig Fornyelse og Tilvækst - er derimod Udtryk for en høj Kultur, for et frit Folks frie

4
Aandsliv. Og saadanne Biblioteker har vi en god Del af i Danmark, selv om der er Brug for endnu mange flere.
Lad os paaskønne vort frie Biblioteksvæsen, udbygge og udbedre det, saa det i stadig højere Grad kan - som det hedder i Biblioteksloven - "virke for almindelig Udbredelse af Kundskaber og Oplysning gennem faglig, skønliterær og anden almendannende Literatur".

Bibliotek og Oplysningsarbejde.
Gode Biblioteker er et nødvendigt Sidestykke til gode Skoler. Det er meningsløst med Taalmod, Flid og stor Bekostning at lære det ene Slægtled efter det andet at læse - hvis ikke Samfundet samtidigt sørger for, at Læseevnen kan frugtbargøres, ved at Bøgernes Rigdomme bliver tilgængelige for alle. Det folkeoplysende Arbejde, som iværksættes gennem Højskoler, Studiekredse, Aftenskoler, Arbejdernes Oplysningsforbund, Folkeuniversitetsbevægelsen og lignende, kan kun ventes at sætte Frugt, hvis det kan støtte sig til et Net af Biblioteker ud over Landet. Bøger er det bærende i Oplys-ningsarbejdet. Og dog har Bøgers systematiske Benyttelse maaske hidtil være det svageste Led i Oplysningsforanstaltningernes Kæde.
Der findes spredt i danske Byer og Sogne omkr. 850 Folkebiblioteker med en samlet Bogbestand paa omkring 2 1/4 Million Bind. Mange af disse Biblioteker er smaa og beskedne. En og anden har maaske faaet det Indtryk, at "hans" Sognebibliotek ikke er meget værd. At det mest indeholder Bøger, der ikke har Bud til ham. At det er nogle andre, som bestemmer, hvilke Bøger der anskaffes og findes paa Reolerne, Folk der ikke interesserer sig for, hvad han netop har Brug for. Det er muligt. Men det Forhold kan ændres.
Et Bibliotek, der nyder Statstilskud, skal ifølge Biblioteksloven have en alsidig sammensat Bogbestand. Den skal rumme oplysende Bøger af geografisk, historisk og kulturhistorisk Art, Bøger om Naturkundskab, om praktiske Erhverv og om Samfundets Ordning. Og da det er i Bibliotekets egen Interesse, at dets Bøger laanes ud og læses saa meget som muligt, er det en Selvfølge, at det helst anskaffer Bøger, som Laanerne efterspørger. De fleste Biblioteker har en Forslagsprotokol, hvori man kan opnotere, hvilke Bøger man Ønsker anskaffet. Det bør man benytte sig af. Og hvis en Organisation eller en Studiekreds fremfører Ønsket om Anskaffelse af de eller de Bøger, saa har et saadant ønske naturligvis større Vægt end en Enkeltmands. I det hele vil en interesseret Læser- og Laanerkreds paa mange Maader

5
kunne omforme og præge et offfentligt Bibliotek, saa det i højere Grad kan være til Støtte for vort Oplysningsarbejde paa Stedet: Her ligger en Opgave, som Arbejdernes Oplysningsudvalg ikke maa forsømme.
Der er naturligvis Spørgsmaal, som et lille Biblioteks Bogbestand ikke kan give Svar paa. Og der er ligeledes Grænser for, hvilke og hvormange Bøger et mindre Bibliotek kan anskaffe, fordi maaske en eller nogle faa Læsere Ønsker det. Men der er næsten ingen Grænser for hvilke Bøger, der kan laanes gennem Biblioteket fra andre og større Biblioteker.

Biblioteks-Væsenets Enhed.
Det er nemlig det storslaaede ved dansk Biblioteksvæsen, som det er ordnet siden 1920, at enhver Laaner i ethvert selv nok saa afsides beliggende Sogn har Mulighed for uden Be-kostning at laane praktisk talt hvilken som helst Bog, han maatte Ønske; - i hvert Fald staar der et Millionudvalg til hans Raadighed. Blot der findes et Folkebibliotek i Sognet.
Tredive Centralbiblioteker fungerer i de større Købstæder som Reservedepoter for de mindre Biblioteker, der ligger i de mindre Byer og i Landsognene. Og slaar ikke Centralbibliotekernes Bogbestand til, saa har man Statsbiblioteket i Aarhus med dets 350.000 Bind, Det kgl. Bibliotek i København med 950.000 Bind, Universitetsbiblioteket med 450.000 Bind og en hel Række Specialbiblioteker at ty til. Disse Millioner af Bøger er det danske Folks Bogskatte. Du og jeg er Medejere af dem, vi er alle Andelshavere i Foretagendet. Det danske Biblioteksvæsen er en Enhed, er saa at sige een stor Bogsamling, hvortil hvert nok saa lille Folkebibliotek danner en Indgang. Det staar udelukkende til os selv at lukke Døren op og gaa ind.
De tredive Centralbiblioteker ligger i følgende Byer:

Aabenraa. Hjørring. Næstved. Sønderborg.
Aalborg. Holbæk. Odense. Thisted.
Aarhus. Holstebro. Randers. Thorshavn.
Assens. Horsens. Roskilde. Tønder.
Esbjerg. Kalundborg. Rønne. Vejle
Gentofte. Kolding. Silkeborg. Viborg
Haderslev. Lemvig. Slagelse.
Helsingør. Nykøbing F. Svendborg.

6
Centralbiblioteker.
De kaldes Centralbiblioteker, fordi de er de centrale Hjælpebiblioteker for de mindre Biblioteker i et stort Omraade, i Reglen et Amt, undertiden lidt mindre. Centralbibliotekets Hjælp bestaar ikke alene i Udlaan af Bøger til de mindre Biblioteker. De hjælper med alt muligt biblioteksteknisk Arbejde; sender ofte en uddannet Biblioteksassistent ud til det lille Bibliotek, hvor vedkommende arbejder gratis i flere Dage, indtil Biblioteket i biblioteksteknisk Henseende er saa forsvarligt, at det ikke af den Grund behøver at miste sit Statstilskud. Hvert Aar samler Centralbibliotekarerne Repræsentanter for de smaa Biblioteker i Omraadet til Bogindkøbsmøder, og ved den Lejlighed faar de smaa Biblioteker Raad og Vejledning med Hensyn til det aarlige Bogindkøb. Denne Vejledning foregaar ogsaa ved Hjælp af Forslagslister. Centralbiblioteket besørger ogsaa hele Indbindingskontrollen for de mindre Biblioteker i Omraadet, og mange Steder har Centralbibliotekerne en Bogbil, der regelmæssigt besøger de enkelte mindre Biblioteker, saaledes at de stadig kan være til Tjeneste med Boglaan, Raad, Vejledning og biblioteksteknisk Hjælp. Der følger altid en Bibliotekar eller en uddannet Assistent med Bogbilen. Man forstaar, hvor overordentlig vigtigt det er, at Sognebiblioteket knytter og bevarer en intim Forbindelse med dets Centralbibliotek.

Biblioteksloveen.
Danmarks folkelige Biblioteker støttes baade Økonomisk og paa anden Maade af Staten. Regler herom er opstillet i Love om statsunderstøttede Biblioteker, den første af 5. Marts 1920, den nugældende af 7. April 1936.
Reglerne for den Støtte, Biblioteksloven tilsiger, er i deres Helhed saaledes:

80 pCt. af de første 15.000 Kr. lokalt, 40 pCt. af de følgende 10.000 Kr. og 20 pCt. af de faste stedlige Tilskud u d o v e r 25.000 Kr. Desuden ydes der et Særtilskud paa indtil 6400 Kr. til de ovennævnte Centralbiblioteker.
Kun eet Bibliotek i hvert Sogn kan nyde dette Tilskud, dog kan Børnebibliotekerne i Sognet faa Tilskud efter samme Regler, naar de udgør en administrativ Enhed.

Biblioteksloven tilsiger altsaa Biblioteker, hvis Formaal er at virke for almindelig Udbredelse af Kundskaber og Oplysning gennem faglig, skønliterær og anden almendannede Literatur, et aarligt Statstilskud paa indtil 80 pCt. af

7
de lokale Tilskud, naar disse er højst 15.000 Kroner og mindst 100 Kroner, og Bibliotekerne styres efter visse Hovedregler, som Loven med tilhørende Bekendtgørelse foreskriver:
1. Biblioteket skal have en af Kommunalbestyrelsen anbefalet og af Statens Bibliotekstilsyn godkendt Vedtægt og Arbejdsplan. I Vedtægten skal staa, om Biblioteket er kommunalt, selvejende eller tilhører en Forening, der er dannet med offentlig Biblioteksdrift som Hovedformaal.
Iøvrigt skal den indeholde Bestemmelser om Bibliotekets Styrelse m. m. Arbejdsplanen bestemmer den daglige Drift, Indkøb, Indbinding, Regnskab m. m. (Ved Oprettelse af nye Biblioteker skriver man til Statens Bibliotekstilsyn, Skt. Pederstræde 19, Kbh. K., og kan faa Modeller tilsendt til disse to Dokumenter).

Stedlige Tilskud.
2. Biblioteket skal have mindst 100 Kr. i stedligt Tilskud. Enhver vil dog forstaa, at dette Tal i høj Grad er en mindste Grænse. Som senere skal vises, er et stedligt Tilskud paa 100 Kr. kun en lille Del af de Midler, man skal bruge, om man virkelig ønsker et godt Bibliotek. Til stedlige Tilskud henregnes ogsaa Værdien af Lokale, Lys og Brændsel, naar disse Naturalier oppebæres gratis af Biblioteket og Lokalet ikke benyttes til andre, Biblioteket uvedkommende Formaal; men det bemærkes udtrykkeligt, at man ikke kan anslaa disse Værdier højere, end de samlede kontante stedlige Tilskud beløber sig til. Altsaa er det samlede stedlige Tilskud 400 Kr., og Lokaleværdi med Lys og Brændsel beløber sig til 600 Kr., kan man ikke faa Statstilskud af 1000 Kr., men kun af 800 Kr.
3. Biblioteket maa have en Bestyrelse, sammensat som Vedtægten foreskriver, og en ledende Bibliotekar, der er Sekretær i Bestyrelsen, men uden Stemmeret.
4. Bibliotekets Regnskab skal føres i en af Statens Bibliotekstilsyn autoriseret Regnskabsbog, saaledes at det til enhver Tid er i Orden.

8
5. Bibliotekaren skal føre en Tilvækstfortegnelse, der viser de indkøbte Bøgers Forfatter, Titel, Indkøbs- og Indbindingspris. (Tilvækstfortegnelser kan købes i Danske Bibliotekers Forretningsafdeling, St. Regnegade 1, Kbhvn. K.)
Der skal føres en Fortegnelse paa Kort, der svarer til Bøgernes Plads paa Reolen. (Saadanne "Hyldelister" skrives gratis paa Centralbiblioteket). Der skal fremlægges Kataloger fra fremmede Biblioteker, saaledes at Laanerne gennem disse kan søge under deres Interessesfærer. Har Biblioteket ikke de Bøger, Laaneren ønsker, maa Biblioteket straks tilbyde at skaffe dem gennem det paagældende Centralbibliotek. Ethvert statsunderstøttet Bibliotek skal formidle Laan fra fremmede Biblioteker. Mange mindre Biblioteker har Lyst til at være sig selv nok; men det gaar ikke; om Statstilskud skal bevares, maa man benytte sig af den Biblioteksorganisation, hvoraf man er Medlem.
Bibliotekets Bøger skal være indbundne i gode Bind med Rygtitel. Makulerede og udrangerede Bøger skal kasseres. Det skal blive til en Nydelse for Folket at holde en smuk Bog i Haanden, at værne om den, da den er Fællesejendom, og derfor maa Biblioteket ikke laane Makulatur ud, som man gjorde i gamle Dage. Snavsede og fedtede Eksemplarer er uhygiejniske og demoraliserende for Laanerne.

Udlaan og Aabningstider.
7. Udlaanet paa Landet skal være aabent mindst 2 Gange ugentligt, mindst 1 Time hver Gang, og den ene maa være en Aftentime. Alle Sognets Beboere har Adgang til Laan enten gratis eller for en Betaling af højst 2 Kr. aarlig. Det er nødvendigt med faste Udlaanstider, for at det voksne Publikum selv kan se paa Bøgerne.
De smaa Biblioteker paa Landet har vanskeligt ved at opfylde deres Opgave, om ikke de lokale bevilgende Myndigheder har Forstaaelsen af, hvor nødvendigt det er at give disse et ordentligt Budget.
Det er meningsløst at ofre 10-30 Kr. pr. Indbygger pr. Aar til Børneskolen, naar man kun ofrer 10-30 Øre pr. Indbygger til Biblioteket. Det er Tegn paa, at man ikke har den tilstrækkelige Forstaaelse af Skolens Opgave, heller ikke Sans for, at Folket har Ret til at faa noget godt at læse i, naar det i Barnealderen skal tvinges til at lære at læse. Da alt, hvad Skolen arbejder med, først skal sættes i Værk i den voksne Alder, ser det mærkeligt ud, at der mange Steder skal savnes det nødvendige Materiale, for at faa Skolens Inspiration

9
udnyttet. Ønsker man, at biblioteket skal være paa Højde med den offentlige Skole, kan man regne med en fast aarlig Udgift paa ca. 10 pCt. af Udgifterne til Skolen.

Et Biblioteks Økonomi.
For at vise, hvor overkommeligt det er at drive et godt og i enhver Henseende tilfredsstillende Bibliotek selv i en mindre Kommune, gengiver vi her et autentisk Regn- skab for et Bibliotek i en Landkommune med lidt over 2000 Indbyggere. Naturligvis vil der være stor Forskel paa de Krav, der maa stilles til et Bibliotek i et lille Sogn, og til et Bibliotek i en stor Købstad. Men dette "Middelregnskab" kan oplyse en hel Del om, hvilke Poster der kræver hvilke Udgifter, og hvorledes de nødvendige Beløb kan tilvejebringes. Det er vel nok rigtigt, at " al Begyndelse er svær," og at "det er det første Skridt, som koster." Men ligesaa vigtig som en god Starter det at faa lagt et forsvarligt Økonomisk rund-lag for den daglige Drift og Virksomhedens fremtidige Udvik-ling.
Biblioteket blev oprettet for 10 Aar siden. Til Starten blev er ved en privat Indsamling og en Basar tilvejebragt 3000 Kr., og man fik af Staten 1000 Kr. til Oprettelsen. Bibliotekslovens § 8 siger nemlig, at der kan ydes 1/3 af de stedlige Tilskud til Bog- anskaffelse under Oprettelsen.
Dette Bibliotek havde for 1935-36 følgende Regnskab:

10

[Regnskab indsættes]

Lokaler, Lys og Varme figurerer med 400 Kr. baade paa Indtægts- og Udgiftssiden. Disse Lokaler gives gratis med Lys og Varme af Kommunen, saaledes at de 400 Kr. giver Statstil-skud. Det kontante Budget er altsaa 400 Kr. mindre end her opført.
Posten "Andre faste Tilskud" bestaar af:

Biblioteksforeningens Tilskud . . . 490 Kr.
Sparekassen .. . . . . . . . . . . . . . . . 100
Borgerforeningen .. . . . . . . . . . . . 40

Der advares imod at dele Sognets fælles Bibliotek i flere smaa - og hver for sig utilstrækkelige Afdelinger, f. Eks. Skoledistriktbiblioteker. Hvor Sognet er for lille til selv at magte et tilfredsstillende Bibliotek, bør man søge oprettet en Filial af Centralbiblioteket, hvor dette er villigt til en saadan Ordning.

11
Arbejdets Omfang.
Med dette Budget har den paagældende Kommune et forsvarligt Bibliotek, hvor der udføres fortrinligt Biblioteksarbejde.
Til nærmere Illustration kan nævnes, at Biblioteket har følgende Aabningstider:
U d 1 a a n e t: Tirsdag Kl. 19-20. Torsdag Kl. 19-20. Lørdag Kl. 14-15.
L æ s e s t u e n: Tirsdag Kl. 19-21. Torsdag Kl. 19-21. Lørdag Kl. 14-15.
(Bibliotekarlønnen kan paa Landet stige til 25 Procent af Budgettet) .
Bogbestanden udgøres af 2367 Bind ialt, heraf 1134 Bind Skønliteratur, 872 Bind Fagliteratur (oplysende Bøger) og 361 Bind Børnebøger. Der udlaantes det paagældende Aar 6719 Bind til 369 Laanere, heraf 157 Børn. Udlaanet fordeler sig med 5714 Bind Skønliteratur og 1005 Bind Fagliteratur.
Det her beskrevne Bibliotek er et Eksempel paa, hvad der kan naas allevegne. Og det maa være en Opgave at udvikle de mindre tilfredsstillende Biblioteker, som findes rundt om, saa de kommer paa Højde med dette. Men en tilsvarende Opgave ligger der i at faa rejst saadanne Biblioteker i de Kommuner, hvor der endnu ingen findes. Ikke mindst paakrævet er det, at Sagen rejses i de ikke faa S t at i o n s b y e r, hvor Biblioteksarbejdet enten slet ikke er taget op eller endnu befinder sig paa et utilfredsstillende Stade.

Hus - Tempel - Værksted.
I gamle Dage troede man, at et Bibliotek godt kunde staa paa en Reol i Skolestuen eller hos en Barber eller Skræder. Enhver kunde jo uddele Bøger, saa enhver kunde være Bibliotekar. Man kunde ikke tænke sig, at et Bibliotek skulde have et Hus for sig selv. Banker og Sparekasser skulde have store og tempelagtige Huse, for der skulde Pengenes Tjenere arbejde og Publikum gaa paa Tæerne, men et Bibliotek, det var jo ikke andet end et Underholdningsapparat med pjaltede Bøger, det rangerede ikke engang saa højt i Folks Bevidsthed som en Karrusel, saa det kunde aldrig falde Folk ind at bygge Huse for sligt. Heldigvis er Biblioteket efterhaanden løftet op i et andet Niveau. Efter at man har faaet nogle og tyve store og smukke Bygninger omkring i Købstæderne, er der kommet Sans for at skaffe Biblioteket en god Plads ogsaa paa Landet. Det var godt, om vore Sogne-raadsmedlemmer kunde faa Forstaaelsen af, at Biblioteket er en saa betydelig Faktor i vor Folkeopdrag-

12
else, at det maa have et til Formaalet velindrettet Hus. Nu har vi faaet en ny Skolelov, og den kræver Arbejde med Bøger. Det vilde være meget formaalstjenligt, om man allevegne, hvor nye Skoler blev opført, afsatte Plads til Biblioteket, ikke i et lille Pulterkammer, men i to store Lokaler, hvor man kan faa et smukt Udlaan med fyldte Reoler langs Væggene, Plads til Ekspeditionen og Plads for Laanerne, saa de kan slaa sig ned og overveje, hvad de skal have med sig hjem. En Læsesal med en fyldig Haandbogsamling baade for Børn og voksne. Den kan anvendes som Arbejdslokale for en Klasse Børn om Formidda-gen, den kan fungere som Læsesal, som Aftenskolelokale og Studiekredslokale, om man ikke har Raad til at have det tredje store Lokale til de to nævnte Ting. Hvis ikke man skal bygge Skole eller Gymnastiksal, maa man se at erhverve et andet selvstændigt Lokale til Biblioteket. Enhver Kommune bør nu snart have sit Bibliotekshus, man kan ikke være bekendt at kalde sig et af de mest oplyste Folk i Verden, saalænge der er saa mange Kommuner i Landet, der ikke ejer et Hus, hvor de kan sætte offentligt tilgængelige Bøger, der betjenes af e n B i b l i o t e k a r, der er uddannet til dette Arbejde.

Bibliotekaren.
Bibliotekaren skal være rig baade paa Bogkundskab og Menneskekundskab. Han skal kunne gaa ind paa Folks Interesser og hjælpe dem til at trænge længere og længere ind i det Emne, der interesserer dem. Bibliotekarens Tjenstvillighed og Omsorg for sine Laanere og Læsere skal være uden Grænser; for ham er der ingen Forskel paa Greve og Arbejdsmand - de faar samme elskværdige Behandling, og hans Viden om Bøger kan stadig suppleres, fordi han har sin store Organisation i Ryggen.

De nærmeste Opgaver.
Der er foran peget paa, hvad det offentlige Bibliotek kan og skal betyde som Overbygning over Skolen, som fri Fortsættelsesskole. Men paa mange andre Omraader spiller gode Biblioteker en aktiv Rolle i den sociale og kulturelle Udviklings Tjeneste. Med Mellemrum løfter der sig med god Grund Varselsraab mod den Fare, som Udbredelsen af den saakaldte "Kioskliteratur", visse "Magasiner" og tvivlsomme Hefter rummer for den opvoksende Ungdom. Den eneste virksomme Foranstaltning herimod er let og gratis Adgang til virkelig værdifuld Læsning, saadan som et godt, offentligt Bibliotek giver. Biblioteket kan vel ikke direkte udrette noget til Bekæmpelse af Arbejdsløsheden, men det byder visse Muligheder for fornuftig og frugtbar Udnyttelse

13
af den tvungne Lediggang. Fritidens rette Anvendelse vil blive et stedse mere paatrængende Samfundsspørgsmaal. Biblioteket melder sig her med sine Tilbud. Og som foran nævnt er et godt Bibliotek en nødvendig Støtte, om det folkelige Oplysningsarbejde i dets mange forskellige Former skal føre til mærkbare Resultater.
Derfor er alle, der føler et Ansvar for vort Lands og vort Folks Fremtid, interesserede i at fremme Bibliotekssagen, d. v. s. i at medvirke til Udviklingen af flere og bedre Biblioteker. Der er endnu langt frem, før det naturlige Maal er naaet: hvert Sogn sit Bibliotek. Langt over Halvdelen af vore Landsogne er endnu uden Forbindelse med Folkets Bogskatte. Denne Forbindelse maa vi have etableret, og det kan gøres ved at et interesse-ret Oplysningsudvalg tager Initiativet til Dannelse. af en Biblioteksforening, saa stor som muligt, med det Formaal at oprette et offentlig Bibliotek paa Stedet. Man maa skaffe sig Biblioteks-loven af 7. April 1936 og sætte sig ind, foruden i Lovens Bestemmelser; i de forskellige Vedtægter og Vejledninger, som gives af Statens Bibliotekstilsyn (Adresse: Sct. Pederstræde 19, København K.) , og desuden maa man straks sætte sig i Forbindelse med Bibliotekaren paa nærmeste Centralbibliotek.
Et lille Bibliotek er bedre end intet Bibliotek, og et godt er bedre end et daarligt. Og det kan ikke nægtes, at adskillige af de Bogsamlinger, der findes rundt om, kunde være meget bedre. Men et virkeligt godt Bibliotek, der i nogen Grad skal følge med Udviklingen, vil naturnødvendigt koste en Del Penge. Og her bør vore By- og Sogneraad vise deres Forstaaelse af Oplysningens Værdi ved deres Handlinger, ved rundelige Bevillinger.
Engang var Folkebiblioteker "Steder, hvor Fattigfolk hentede snavsede Bøger". Den Tid er forbi. Lad dem nu ikke falde i den anden Grøft og blive Steder, hvor Overklassen henter pjattede Romaner; men bidrag til at de kan blive det, de bør være: Rustkamre, hvor vi kan hente Vaaben og Styrke til vor Kamp for et bedre Samfund, et Folkets Danmark.
Her maa ydes og ofres. Men det kan være dyrt at spare. Af al Luksus er Uvidenhed den dyreste, et Folk kan hylle sig i.

14
Nogle Spørgsmaal.
Kan Biblioteket i din Kommune besvare følgende Spørgsmaal ved Hjælp af dets egne Bøger?

1. Kan Mand og Hustru eller Forældre og Børn eller Søskende være Medlemmer af samme Kommunalraad?

2. Hvor meget maa en Person, der søger Aldersrente, have i Indtægt for at opnaa Grundbeløbet ubeskaaret?

3. Hvilken Ret hjemler Loven en Mand, hvis Have Ødelægges af en anden Mands Høns?

4. Hvordan kan man blive uddannet til Forstkandidat?

5. Er Gartnerelever underkastet Lærlingelovens Bestemmelser?

6. Hvad er Statens Jordfond, og hvor kommer dens Midler fra?

7. Hvad Forskel er der paa Pasteurisering og Stassanisering?

8. Hvordan fremstilles en god Sprøjtevædske til Frugttræer?

9. Hvad hedder Amtsskolekonsulenten i Ringkøbing Amt?

10. Hvor stort var Hjemmeforbruget af Smør i 1934? Hvor stor Eksporten?

11. Hvor mange Vejrmøller er der paa Samsø?

12. Hvor langt er der fra Silkeborg til Aalborg ad Landevejen?

13. Hvor ligger Byen Valencia og hvor mange Indbyggere har den?

14. Hvor lang Afstand skal der være mellem Tomatplanter?

15. Hvad betyder Eugenik? Hybrid? Majorat?

Billederne forestiller det ydre og det indre af Hvidovre Bibliotek ved København. Omslaget: Biblioteksbygningen set fra Hvidovrevej. Sammenlign Grundplanen Side 9. Billedet Side 5 viser et Hjørne af Læsesalen for voksne.
Side 7: Hjørne af Udlaanslokale for voksne. Herfra ses ind i Ekspeditionen og Læsesalen for voksne.
(Fotos af Georg Becker.)