Statens Biblioteksvæsen
Betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgiven af det af
Undervisningsministeriet under 11. Oktober 1924 nedsatte Udvalg. København. I.H.
Schultz. (247 S.).
Af Stadsbibliotekar J. Aarsbo, Kbhvn.
21
Efter to Aars Arbejde har det af Undervisningsministeriet i 1924 nedsatte Udvalg
fuldendt sin Drøftelse af de videnskabelige Bibliotekers Ordning og nedlagt sine
Overvejelser, Resultater og Forslag i en udførlig Betænkning, afgivet d. 30.
November 1926. Udvalget har bestaaet af ni Biblioteksmænd samt Prof. jur. Poul
Johs. Jørgensen og Departementscheferne Glahn (afdød) og Graae. Det har holdt
ialt 46 Plenarmøder, og forskellige Underudvalg har behandlet visse
Enkeltspørgsmaal i Særmøder.
I Ministeriets Kommissorium til Udvalget hedder det:
"Udvalgets Opgave skulde i første Række være rettet paa at fastlægge
Retningslinjerne for de 3 videnskabelige Statsbiblioteker: Det kongelige
Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Statsbiblioteket i Aarhus, dels i
Forholdet mellem disse Biblioteker indbyrdes, dels i Forhold til paa den ene
Side Folkebibliotekerne og paa den anden Side de forskellige Special- og
Fagbiblioteker, Laboratoriebibliotekerne ved Universitetet osv. I Forbindelse
med Spørgsmaalet om Specialisering ønskes overvejet Spørgsmaalene om Samarbejde
ved Anskaffelser, Pligtaflevering og Rekvisition, Anvendelse af Dubletter,
Avisaflevering og Kassation. Men Ministeriet vil dernæst have Udvalget
bemyndiget til at overveje og fremsætte Udtalelser og Forslag med Hensyn til
alle saadanne i Forbindelse med Hovedpunktets staaende Spørgsmaal, som Udvalget
under sine Undersøgelser maatte finde Anledning til at komme ind paa".
Som det var at vente, er denne Biblioteksbetænkning et stateligt Mindesmærke i
det danske Biblioteksvæsens Historie, ikke saa meget i Kraft af de positive
Forslag, der er bleven Resultatet, som ved den indgaaende Sagkundskab hvormed
alle Forhold er klarlagte, og den gode Vilje til Samarbejde mod det store Maal:
Biblioteksvæsenets organiske Enhed, der overalt kommer tilsyne. Æren for dette
tilkommer, som alle ved, ikke mindst Dr. H. O. Lange, Det kongelige Biblioteks
afgaaede Leder, hvis Disciple paa selvstændig Vis har fortsat hans Værk igennem
Udvalgets Arbejde. Naar det endegyldige positive Resultat alligevel næppe er
naaet endnu, skyldes det maaske Kommissoriets vage Præcisering af Hovedopgaven
og de uheldige Tidsomstændigheder.
I en historisk Indledning redegør Betænkningen for Statsbibliotekernes
Oprindelse og Virksomhedsomraader med Bemærkninger
22
om tidligere Kommissioners Arbejde og Forsøg paa at ordne disse Bibliotekers
indbyrdes Forhold. Efter dette følger en kort Oversigt over det nuværende
Bibliotekssystem, der er at betragte som en Enhed, rækkende lige fra "det lille
Sognebibliotek til det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket som
øverste videnskabelige Del af den samlede Bygning". Den egentlige Betænkning
omhandler i 6 Kapitler Statsbibliotekernes Forhold til den udenlandske
Litteratur og til den danske Litteratur (herunder Pligtafleveringen),
Fagbibliotekernes Virksomhed, Fællesspørgsmaal (Kataloger, Tilgang og Afgang i
Bogbestanden), Personaleforhold, Organisation og Administration. En kort
Redegørelse for Folkebibliotekernes Bogbestand og Virken er indføjet efter Kap.
4 (om Statsbibliotekerne). Men gennem hele Betænkningen er Fremstillingen præget
af Hensynet til de kommunale Biblioteker i Hovedstaden og Provinsen, hvis
Nyordning i det sidste Tiaar saa væsentlig har medvirket til, at det samlede
Biblioteksvæsens Drøftelse nu staar paa Dagsordenen.
Efter at det gamle Universalbibliotekssystem er forladt paa Grund af den uhyre
Væxt i den inden- og udenlandske Bogproduktion, har Spørgsmaalet om den
indbyrdes Fagdeling mellem de to københavnske videnskabelige Statsbiblioteker
længe været under Diskussion. Med de to nuværende Ledere af disse Institutioner,
Overbibliotekarerne Carl S. Petersen og Svend Dahl, vilde vel en rimelig Ordning
af sig selv være gledet i Leje. Alligevel er det godt, at Betænkningen
omhyggeligt klarlægger alle herhenhørende Forhold og stiller Forslag om en
endelig Ordning, at gennemføre i en overskuelig Fremtid. Det foreslaas dog, som
en lille Afvigelse fra den strenge Fagdeling, at Universitetsbiblioteket til
almen Studiebrug skal have en Haandbogsamling af den vigtigste moderne
Litteratur ogsaa paa mange af de Felter, der ligger uden for dets egentlige
Fagkreds. Efter denne skal det kongelige Bibliotek være Hovedbibliotek for de
humanistiske Fag, Universitetsbiblioteket bliver Hovedbibliotek for Medicin,
Matematik og Naturvidenskab. Enkelte Fag udskydes dog til de specielle
Fagbiblioteker: Kunst, Pædagogik, Botanik, Teknik, ligesom Landbrugslitteraturen
forlængst har faaet sit særlige Hjem i Landbohøjskolens Bibliotek. Ordnet efter
disse Retningslinjer vil Fremtidens Videnskabsmænd kunne vente at finde den
udenlandske Litteratur samlet efter Fagkredse hver paa sit bestemte Sted; og
Statsbibliotekerne vil med deres begrænsede økonomiske Midler langt bedre end
hidtil kunne foretage det nødvendige Udvalg og Køb af den omfattende udenlandske
videnskabelige Litteratur.
For den danske Litteratur bliver Forholdet ikke det samme. Det kongelige
Bibliotek vil vedblivende være Nationalbiblioteket, der skal rumme den danske
Litteratur gennem alle Tider fuldstændigt i alle Fag, mens
Universitetsbiblioteket fremtidig opgiver sin Ret til Pligtaflevering og kun ved
Rekvisition modtager den særlige Litteratur, det har Brug for.
23
Som bekendt har Universitetsbiblioteket tidligere haft en ikke ubetydelig
Virksomhed som Udlaansbibliotek for populær Oplysningslitteratur i Hovedstaden.
Denne Virksomhed har efter Kommunebibliotekernes Nyordning i de senere Aar ikke
haft megen Betydning. Betænkningen lægger Vægt paa, at saavel det kongelige
Bibliotek som Universitetsbiblioteket nu helt kan frigøres for dette Arbejde for
udelukkende at vie alle Kræfter til de videnskabelige Formaal. Det maa hertil
bemærkes, at Kommunebibliotekerne ikke i enhver Henseende vil kunne aflaste
Statsbibliotekernes Udlaan. En ikke ringe Mængde dansk Faglitteratur fra Tiden
1800-1870, som - skønt den væsentlig er af "historisk" Interesse - søges af det
almindelige Bibliotekspublikum, findes ikke i Hovedbiblioteket, og dets
nuværende Lokaleforhold tillader ikke større Udvidelser af denne Art Litteratur.
Det samme gælder i høj Grad ogsaa den ældre udenlandske Litteratur af
almentilgængelig Art. Og for den nyere Litteraturs Vedkommende vil der være
Mulighed for Fejlkøb af Dubletter, saa at Betænkningen med Rette tilraader et
Samarbejde her mellem Staten og Kommunen. Samtidig dermed foreslaas Forhandling
optaget om Udlaan af Hovedbibliotekets Bogbestand til Nabokommunernes
Biblioteker.
Et vigtigt Afsnit af Betænkningen omhandler det for Statsbibliotekernes Arbejds-
og Pladsøkonomi saa betydningsfulde Spørgsmaal om Pligtafleveringen af danske
Tryksager. Selve Principspørgsmaalet, hvorvidt Staten med Rette vedblivende kan
paalægge Forlæggere og Bogtrykkere denne Afleveringsbyrde, som har Relation til
den længst hensovede Statscensur, gaar man ikke ind paa. De positive Forslag,
Udvalget har stillet, tilsigter, at Pligtafleveringen opretholdes for Det kgl.
Biblioteks og Aarhus Statsbiblioteks Vedkommende, hvert med 1 Exemplar.
Universitetsbiblioteket faar Ret til gratis Erhvervelse af alle ønskelige
Tryksager pr. Rekvisition inden for en Frist af et Aar efter Trykningen.
Pligtafleveringen opretholdes dog ikke i Omfang efter den gamle Lov af 2. Maj
1902. Det nye Forslag bortskærer en Række Smaatryk, uforandrede Optryk, Særtryk,
Køre- og Fartplaner, Fest- og Begravelsessange. Blandt de sidste burde vel Sange
fra verdslige Fester og Jubilæer være undtaget, mens kirkelige Bryllups og
Begravelsessange med Rette er udskudt. Statsbiblioteket i Aarhus skal ikke
opbevare og ordne alle Tryksager som hidtil. En stor Del nærmere angivne
uvæsentlige Tryk bevares som Reserve-Dubletsamling for Det kgl. Bibliotek og
magasineres i Statens Avissamling i Aarhus.
Om dette saa vel som om Reglerne for Afleveringen af Aviser, der indeholdes i et
særligt Forslag, har man opnaaet fuld Enighed. Det samme er Tilfældet med et
andet Spørgsmaal, som har Betydning for Opbevaringen af den danske Litteratur i
Nationalbiblioteket.
Det gælder Spørgsmaalet om Det kongelige Bibliotek som Præsensbibliotek for den
danske Litteratur, hvilket tidligere blev
24
drøftet med stor Alvor af alle interesserede, men som nu afvises som
utidssvarende. Betænkningen finder det "ikke tænkeligt", at Præsensordningen kan
indføres i Danmark; den stiller her (S. 154) Udlaanet af den danske Litteratur
paa lige Fod med Udlaan af udenlandsk Litteratur, og søger end ikke at opstille
Regler, der ihvertfald kan beskytte den sjældneste og mest kostbare Del af vor
egen Litteratur. De liberale nugældende Laaneregler tillader, at Incunabler og
uerstattelige Manuskripter udlaanes fra Det kgl. Bibliotek til Provinsens
Folkebiblioteker. Det vilde vel være rimeligt, at Statsbiblioteket i Aarhus faar
Privilegium paa at være eneste Benyttelsessted i Provinsen for saadanne
Sjældenheder.
Medens Udvalget paa alle tidligere nævnte Punkter har opnaaet Enighed om sine
Forslag vedrørende de to videnskabelige Biblioteker i Hovedstaden, gælder dette
ikke med Hensyn til de Drøftelser og Forslag, der omhandler det tredje i Rækken,
Statsbiblioteket i Aarhus. Fra første Begyndelse har dette Biblioteks Opgaver og
Formaal ikke været klart defineret, og dets Drift har i mange Henseender lidt
under dette. Det aktive og betydningsfulde Virke, Biblioteket har ydet til
Fremme af Folkeoplysningen i Provinsen i de forløbne 25 Aar, har i ikke ringe
Grad tilsløret den Hovedtanke, som Rigsdagen i sin Tid vistnok har haft med
Biblioteket og som Kommissoriet udtrykkelig fastholder ved at stille det i Række
med de videnskabelige Statsbiblioteker i Hovedstaden.
Dertil kommer, at Aarhus Kommune slet ikke har vist Forstaaelse af sine
Forpligtelser paa dette Omraade, idet den synes at have opfattet
Statsbiblioteket som en privat Erhvervelse, der overflødig gjorde alle videre
Anstrengelser; og fra sin Side godkendte Staten dette ved at udleje den smukke
Læsesal til Brug for Børn og Ungdom i Byen. Dette har været til betydelig Skade
for Udviklingen af Statsbiblioteket og for en Ordning af de kommunale
Biblioteksforhold.
Idet Udvalget nu har skullet bringe Klarhed i disse Forhold, har dets Flertal
særlig heftet sig ved Bibliotekets mangeaarige Arbejde uden for Byen som
Hovedcentralbibliotek for hele Provinsen, et Arbejde som Mindretallet
(Bibliotekets Repræsentanter) ikke længere sætter i første Række, idet de
henholder sig til Kommissoriets Karakteristik af Biblioteket som videnskabelig
Institution, medens dets Virken som Hovedcentral for Folkebiblioteksarbejdet
ikke skal være væsentlig anderledes end hvad der tilkommer de københavnske
Statsbiblioteker over for Hovedstadens Befolkning.
Naar disse to Statsbiblioteker opgiver deres gamle Stilling som
Universalbiblioteker og indfører en Fagdeling, der er dikteret af de for vore
Forhold tvingende økonomiske og videnskabelige Hensyn, er det klart, at der ikke
for Provinsens Vedkommende kan opretholdes et Universalbibliotek af fuld
videnskabeligt Værd, baade med Hensyn til dansk og udenlandsk Litteratur.
Flertallet har let ved at eftervise det urimelige i, at Provinsens relativt faa
videnskabelige Specialforskere ikke skal kunne tilfredsstilles af
25
Statsbibliotekerne i København, men nødvendigvis maa have den strengt
videnskabelige Speciallitteratur til Raadighed i Dubletexemplarer fra
Statsbiblioteket i Aarhus. Ud fra dette drager Flertallet den Slutning, at dette
Biblioteks Hovedopgave bør være den at fungere som Folkebibliotekernes
Hovedcentralbibliotek, med en Bogbestand, der supplerer Centralbibliotekerne og
omfatter 1. hele den danske Litteratur, 2. udenlandsk Skønlitteratur paa alle
Hovedsprogene, 3. værdifuld moderne udenlandsk Faglitteratur i alle Afdelinger
samt udenlandske Monografier og Haandbøger inden for de praktiske Fag. Denne
sidste skal ikke blot tjene det Publikum, som søger Overblik og Orientering i
alle Grene af den menneskelige Kultur, men tillige Videnskabsdyrkere og
videnskabelig uddannede Praktikere (Læger, Jurister osv.), der ønsker at følge
med i deres Fags Udvikling, men ikke selv driver Specialstudier.
Til denne Hovedopgave, som efter Flertallets Mening nødvendig udfylder et
vigtigt Omraade mellem det strængt videnskabelige og det folkelige
Biblioteksvæsen, og som i København delvis røgtes af Kommunens Hovedbibliotek,
tillægger Flertallet endvidere Statsbiblioteket enkelte videnskabelige
Funktioner; som Følge af de Specialsamlinger, Biblioteket ejer, nemlig Vahls
Missionsbibliotek og Regensburgs Samling af Litteratur vedr. Slesvig-Holstens
Historie; dertil kommer Bibliotekets store Samling af udenlandske Tidsskrifter,
der delvis tilvejebringes ved Tilskud fra forskellige private Læsekredse. Af
gode Grunde lægger Flertallet Vægt paa, at Hovedsynspunktet ved
Boganskaffelserne bliver den forhaandensærende Interesse og Trang, der
imødekommes hos Læserne. Dette fælder ikke mindst de humanistiske Fag, særlig
alle de historiske Discipliner, hvor ogsaa rent videnskabelig Litteratur kan
paaregne Interesse hos talrige Læsere.
Med alt dette finder Udvalgets Flertal at have tillagt Biblioteket en smuk
Opgave, men Mindretallet - Statsbibliotekets Repræsentanter - mener paa sin
Side, at der er store Svagheder i de fremsatte Synsmaader, og er ikke tilfreds
med Resultatet. I Virkeligheden synes det saa, at Bibliotekets videnskabelige
Karakter i det væsentlige bevares, naar hele den danske videnskabelige
Litteratur stadig rummes i det, og naar Flertallet understreger Betydningen af
udenlandsk videnskabelig Litteratur inden for de humanistiske Fag; det gælder
ikke alene Historie, men ogsaa Sprog og Litteraturhistorie som nødvendigt
Supplement til den store Afdeling udenlandsk Skønlitteratur. For saa vidt kunde
man gerne karakterisere Statsbiblioteket som en jysk Filial af Det kongelige
Bibliotek, hvortil dettes Udlaan til Provinsen af Manuskripter og sjældne Bøger
fremtidig alene burde gaa. Men naar Mindretallet alligevel ikke finder disse
Rammer tilstrækkelige, ligger Grunden sikkert deri, at man ikke har kunnet se
bort fra det Fremtidsmaal som Universitets-bibliotek, man ønsker efterhaanden
skal blive Bi-
26
bliotekets egentlige Opgave. Men en Drøftelse af dette har Flertallet ment
ganske at maatte afvise.
Hvad man nu end mener om denne Afvisning, ses det ikke rettere, end at
Mindretallet selv har vanskeliggjort Drøftelsen af dette ved den Stilling, det
indtager til Ordningen af Biblioteksforholdene i selve Aarhus By. Noget
overraskende fremdrages denne Sag midt i denne Betænkning (S. 118-30), og de
lærde Sagkyndige har med saa stor Iver gransket dette triste Emne, at ikke
mindre end fire forskellige Forslag er fremkommen som Resultat. Man vil forstaa,
at de af forskellige Grupper af Flertallet foreslaaede Ordninger alle ønsker et
Bibliotekssystem i Tilknytning til Statsbiblioteket og dets Bogbestand, med et
Centralbibliotek under dets Tag eller i en Tilbygning til det; nogle foreslaar
tillige, at den øverste Chef for dette rent kommunale Bibliotek skal være
Statsbibliotekets Overbibliotekar. Mod denne Sammenblanding protesterer
Mindretallet (Grundtvig og Sejr), men samtidig fastholder man det "lokale"
Fællesskab i Tilbygningen og viser derved, at man ikke kan frigøre sig for den
uheldsvangre Tanke, som hele Tiden har skadet Statsbiblioteket: den lejede
kommunale Læsestue i en Statsinstitution. I Fortsættelse deraf tænker man sig nu
i 1926: Universitetsbibliotek, videnskabelig Statsbibliotek,
Hovedcentralbibliotek og Folkebibliotek i et og samme Hus. Efter dette
besynderlige Resultat maa man være tilbøjelig til at give det mindste Mindretal
(Bibliotekar Erichsen) Ret, naar det kort foreslaar, at det kommunale
Biblioteksvæsen i Aarhus bør ordnes uafhængigt af og uden Forbindelse med
Statsbiblioteket. Paa denne Maade vil der i hvert Fald bedst skabes fuld Klarhed
i denne omtumlede Sag. Iøvrigt indeholder det af Biblioteksdirektør Døssing og
Overbibliotekar Petersen udarbejdede Forslag til en Ordning af det kommunale
Biblioteksvæsen i Aarhus (S. 120-24) en interessant Oversigt over de finansielle
Krav, der maa stilles, idet man til en Begyndelse regner med en aarlig Sum af
98.000 Kr. til Driftsudgifter, deraf ikke mindre end 40.000 Kr. som
Statstilskud, en forbavsende Præmie til denne By efter saa mange Aars
Forsømmelighed. Det forudsættes at Centralbiblioteket skal disponere over en
Bogbestand af 30.000 Bd. Bøger, deraf 10.000 Bd. Dubletter. Til Biblioteket skal
slutte sig to Filialer, væsentlig indrettet paa Udlaan af Ungdomslitteratur og
Læsesalsarbejde.
I Sammenhæng med dette drøfter Betænkningen ganske kort enkelte Forhold ved de
kommunale Folkebiblioteker, særlig Centralbibliotekernes Bogbestand, omend man
er klar over, at disse Forhold egentlig ligger uden for Udvalgets Kompetence.
Men da Bogbestanden har Relation til hele Samarbejdet mellem de forskellige
Bibliotekstyper, udtaler Udvalget Ønskeligheden af, at Bibliotekstilsynet i
højere Grad end hidtil øver Kontrol med de statsunderstøttede Bibliotekers
Boganskaffelser, og med at Centralbibliotekerne inden for en vis Frist
fuldstændiggør deres Samlinger af topografisk og lokal- og personalhistorisk
Litteratur, Omraader
27
hvor man hidtil i altfor høj Grad har lagt Beslag paa Statsbibliotekernes
Bogbestand. Ogsaa Spørgsmaalet om Anskaffelsen af udenlandsk Litteratur bør
optages til Drøftelse og snarest ordnes paa en mere rationel Maade end hidtil.
Disse Ønsker fra Udvalgets Side er højst rimelige, men det kan forudses, at især
Rammerne for Anskaffelsen af udenlandsk Litteratur ved alle Landets større
Folkebiblioteker ikke let lader sig fastlægge. Det vilde sikkert være rigtigt,
der hvor de disponible Midler er smaa, kun at anskaffe norsk og svensk
Litteratur til Udlaan (udenlandske Haandbøger maa naturligvis findes paa
Omraader hvor danske ikke findes), medens tysk, engelsk og fransk Litteratur
maatte rekvireres fra Statens Biblioteker og især fra Statsbiblioteket i Aarhus
og fra Fagbibliotekerne.
Et Hovedafsnit af Betænkningen omhandler Fagbibliotekerne, hvis videnskabelige
Bogbestand danner et saa væsentligt Supplement til Statsbibliotekerne. I
Tilslutning til dette Afsnit er der meddelt en Oversigt over ca. 70 saadanne
Biblioteker: af disse er en Tredjedel knyttet til Universitetet, en Del af dem
hører til forskellige andre Statsinstitutioner, og nogle faa tilhører private
Foreninger og Læreanstalter. Et stort Tal af dem er Haandbogsamlinger til
Studiebrug paa Stedet, saaledes Laboratoriebibliotekerne. Bortset fra disse
findes der i Hovedstaden iøvrigt en saa stor Mængde Fagbiblioteker, der staar
til Disposition for Offentligheden med Bogudlaan, at Udvalget advarer mod at
føre Udviklingen videre i Retning af Specialisering. Hele vort Bibliotekssystem
taaler næppe at opløses i en Række separate Fagbiblioteker, og "Problemet maa da
efter Udvalgets Opfattelse blive at tilvejebringe en passende Ligevægt mellem
Tendensen til Specialisering og Udstykning paa den ene Side og Tendensen til
Centralisation paa den anden Side".
Betænkningen redegør for fem Grupper af disse Biblioteker: de praktiske Fag,
militære Bogsamlinger, naturvidenskabelige Fag, medicinske og humanistiske
Bogsamlinger. Blandt disse er den første Gruppe i denne Sammenhæng af særlig
Vigtighed. Inden for den træffer vi Landets bedst kendte store Fagbibliotek,
Landbohøjskolens Bibliotek, som allerede i en lang Aarrække har virket som
Statens Hovedbibliotek paa dette Omraade og baade direkte og gennem
Folkebibliotekerne benyttes i stigende Omfang af alle interesserede. Til denne
Gruppe hører ogsaa Bibliotekerne for de tekniske Fag, som altfor længe har
ventet paa Statens kraftige Støtte, et Forhold som har været til følelig Ulempe,
efter at det folkelige Biblioteksvæsen er bleven nyordnet. I Øjeblikket virker
især tre forskellige Fagbiblioteker paa dette Omraade, Teknisk Bibliotek,
Industriforeningens Bibliotek og Teknologisk Instituts Bibliotek: men kun det
første, som er knyttet til Polyteknisk Læreanstalt, er et Statsbibliotek.
Betænkningen stiller forskellige Forslag, som tilsigter, at det efterhaanden kan
udvikles til at blive Teknisk Hovedbibliotek, jævnstillet med Landbohøjskolens
Bibliotek; men
28
antagelig vil en rationel Løsning af dette for den moderne tekniske Udvikling i
vort Land saa vigtige Spørgsmaal kræve, at ogsaa Industriforeningens og
Teknologisk Instituts specielle Bogsamlinger, der allerede liberalt er stillet
til Offentlighedens Benyttelse, fremtidig samvirker med Teknisk Hovedbibliotek
og faar den til dette nødvendige Støtte fra Staten. Dertil kommer, at ogsaa
Statsbiblioteket i Aarhus vedblivende maa udvide sine Samlinger af udenlandsk
teknisk Litteratur, der paa mange Punkter vil dublere Bogbestanden i de nævnte
københavnske Fagbiblioteker. Det drejer sig altsaa her om en Ordning, hvor mange
forskellige Kræfter skal samvirke, for at en forsvarlig økonomisk Udnyttelse af
de givne Midler kan finde Sted. Utvivlsomt vil det kræve langt større
finansielle Ofre fra Statens Side, end Betænkningen synes at forudsætte. Men
antagelig vil alle interesserede Parter ikke mindst Teknikerne selv snarest
sætte al Kraft ind paa at modvirke, at vort Land vedbliver at være en
Menneskealder tilbage i Udviklingen af det tekniske Fagbiblioteksvæsen. Særlig
trænger Forholdet paa Polyteknisk Læreanstalt, hvor en Snes separate
Laboratoriebiblioteker hidtil har holdt det for dem alle fælles Tekniske
Bibliotek i Stampe, til Reformering. Ansættelse af fast Personale, Udvidelse af
Lokalerne og Tredobling af Annuet er for det kommende Tekniske Hovedbibliotek en
bydende Nødvendighed. F. T, har de 3 Biblioteker følgende Annua:
Industriforeningens B. 20.000 Kr., Teknologisk Instituts B. 8.000 Kr., Teknisk
Bibliotek 4.200 Kr.
Blandt de øvrige Fagbiblioteker, som omtales i Betænkningen, er der Grund til at
fremhæve Handelshøjskolens Bibliotek, som efter Udvalgets Antagelse vil kunne
udvikles til at blive Centralbibliotek for Handelslitteraturen. Udvalget anker
med Rette over, at Hovedstaden paa dette Omraade hidtil har staaet langt
tilbage, men Sagen er sikkert af saa stor Vigtighed, at man ikke uden videre kan
ønske den løst ad privat Vej. Det samme gælder i nogen Grad Spørgsmaalet om det
pædagogiske Hovedbibliotek, som Udvalget vil have knyttet til Dansk Skolemuseum.
I nøje Forbindelse med Betænkningens Drøftelse af Fagbibliotekernes Forhold
staar det under Kapitlet Fællesspørgsmaal omhandlede Centraloplysningskontor,
som foreslaaes knyttet til Statens Bibliotekstilsyn. En Hovedside af dettes
Virksomhed vil blive at udarbejde et stort Fælleskartotek over Stats- og
Fagbibliotekernes nyere Bogbestand af udenlandsk Litteratur. Dette tænkes udført
paa Grundlag af Materialet i Statens Accessionskatalog 1901 samt Aarhus
Statsbiblioteks Tilvækstkatalog 1911, hvortil siden et betydeligt Materiale
andenstedsfra vil kunne føjes. Alle Folkebiblioteker har Grund til at glædes
over, at dette længe savnede Oplysnings-Apparat nu vil blive tilvejebragt og,
som naturligt er, knyttes til Statens Bibliotekstilsyn. Men ogsaa som Vejleder
gennem den Labyrint, vort Biblioteksvæsen efterhaanden er bleven, vil
Centraloplysningskontoret være af største Nytte: selve Fagfordelingen vil i de
mange specielle Biblioteker stadig frembyde Van-
29
skeligheder for dem, der hurtigt skal finde sig tilrette, og Eftersporingen af
den ældre udenlandske Litteraturs "Findesteder" her i Landet vil lettes meget
betydeligt ved den Hjælp, Kontoret kan yde.
Som Afslutning paa Betænkningen fremtræder Udvalgets Overvejelser og Forslag
vedrørende Organisationen og Administrationen af Statens Biblioteksvæsen.
Adskillige har vel her ventet at finde en moderne Løsning af disse Spørgsmaal,
om ikke i Retning af en Rigsbibliotekar, saa dog det særdeles vigtige, en
personlig kontrolerende Myndighed: en Statsbiblioteksdirektør. I Stedet for
dette foreslaar Udvalget, efter en Række Bemærkninger til Gunst for Separatisme
og institutionelt Selvstyre, en inkompetent Myndighed: et Fællesraad for Stats-
og Fagbibliotekerne. Der kan vel anvises dette Fællesraad adskillige passende
Opgaver, at give Ministeriet Raad m. H. t. principielle Spørgsmaal, at drøfte
Sager vedrørende Samarbejdet mellem Bibliotekerne, den praktiske Udførelse af
Betænkningens Forslag, Personalespørgsmaal, Reglementer etc. Men med alt dette
kan Fællesraadet ikke erstatte en kontrolerende Centralmyndighed, som har
Kendskab til og Kompetence over for samtlige Stats- og Fagbiblioteker,
jævnstillet med Statens Bibliotekstilsyn og dets Direktør i Forholdet til
Folkebiblioteksvæsenet. Det drejer sig ikke her først og fremmest om de tre
videnskabelige Statsbiblioteker, men særligt om Tilsynet med Fag- og
Institutionsbibliotekerne, deres Ordning, Samvirken og den Statsstøtte, der ydes
dem. Efter Betænkningen skal desuden Statens Forhold til en Række private
Fagbiblioteker bringes i Orden. Det ses ikke, hvorledes et nok saa sagkyndigt,
men af travlt optagne Embedsmænd sammensat "Fællesraad" alene skal kunne bringe
en lykkelig Løsning af denne Sag tilveje og vedblivende kontrolere den fortsatte
Virksomhed af hele dette komplicerede System.
Foruden de foran i Korthed fremdragne Hovedpunkter indeholder Betænkningen en
Mængde baade lærerige og fornøjelige Enkeltheder og forskellige Afsnit af mindre
almen Interesse (Personale- og Lønordningen ved Statens Biblioteker), der her
har maattet forbigaas. Som Tillæg til Betænkningen er givet en Oversigt over de
tre videnskabelige Statsbibliotekers Bogbestand, Virksomhed og Administration i
Øjeblikket, samt en instruktiv Fremstilling af Pligtafleveringsforholdene i de
europæiske Stater og i Amerika, udarbejdet af Dr. Lauritz Nielsen.
Efter det store og dygtige Arbejde, Udvalget har udført, kan man kun ønske, at
Rigsdagen vil yde Ordningen af Statsbibliotekernes Forhold en lignende Velvilje
og finansiel Støtte, som det kommunale Biblioteksvæsen har kunnet glæde sig ved.