J. Aarsbo: Statens Biblioteksvæsen. i: Bogens Verden, 1927, side 21-29.

Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden
 

Statens Biblioteksvæsen

 
Betænkning vedrørende Statens Biblioteksvæsen afgiven af det af Undervisningsministeriet under 11. Oktober 1924 nedsatte Udvalg. København. I.H. Schultz. (247 S.).
Af Stadsbibliotekar J. Aarsbo, Kbhvn.
 

21
Efter to Aars Arbejde har det af Undervisningsministeriet i 1924 nedsatte Udvalg fuldendt sin Drøftelse af de videnskabelige Bibliotekers Ordning og nedlagt sine Overvejelser, Resultater og Forslag i en udførlig Betænkning, afgivet d. 30. November 1926. Udvalget har bestaaet af ni Biblioteksmænd samt Prof. jur. Poul Johs. Jørgensen og Departementscheferne Glahn (afdød) og Graae. Det har holdt ialt 46 Plenarmøder, og forskellige Underudvalg har behandlet visse Enkeltspørgsmaal i Særmøder.
I Ministeriets Kommissorium til Udvalget hedder det:
"Udvalgets Opgave skulde i første Række være rettet paa at fastlægge Retningslinjerne for de 3 videnskabelige Statsbiblioteker: Det kongelige Bibliotek, Universitetsbiblioteket og Statsbiblioteket i Aarhus, dels i Forholdet mellem disse Biblioteker indbyrdes, dels i Forhold til paa den ene Side Folkebibliotekerne og paa den anden Side de forskellige Special- og Fagbiblioteker, Laboratoriebibliotekerne ved Universitetet osv. I Forbindelse med Spørgsmaalet om Specialisering ønskes overvejet Spørgsmaalene om Samarbejde ved Anskaffelser, Pligtaflevering og Rekvisition, Anvendelse af Dubletter, Avisaflevering og Kassation. Men Ministeriet vil dernæst have Udvalget bemyndiget til at overveje og fremsætte Udtalelser og Forslag med Hensyn til alle saadanne i Forbindelse med Hovedpunktets staaende Spørgsmaal, som Udvalget under sine Undersøgelser maatte finde Anledning til at komme ind paa".
Som det var at vente, er denne Biblioteksbetænkning et stateligt Mindesmærke i det danske Biblioteksvæsens Historie, ikke saa meget i Kraft af de positive Forslag, der er bleven Resultatet, som ved den indgaaende Sagkundskab hvormed alle Forhold er klarlagte, og den gode Vilje til Samarbejde mod det store Maal: Biblioteksvæsenets organiske Enhed, der overalt kommer tilsyne. Æren for dette tilkommer, som alle ved, ikke mindst Dr. H. O. Lange, Det kongelige Biblioteks afgaaede Leder, hvis Disciple paa selvstændig Vis har fortsat hans Værk igennem Udvalgets Arbejde. Naar det endegyldige positive Resultat alligevel næppe er naaet endnu, skyldes det maaske Kommissoriets vage Præcisering af Hovedopgaven og de uheldige Tidsomstændigheder.
I en historisk Indledning redegør Betænkningen for Statsbibliotekernes Oprindelse og Virksomhedsomraader med Bemærkninger

22
om tidligere Kommissioners Arbejde og Forsøg paa at ordne disse Bibliotekers indbyrdes Forhold. Efter dette følger en kort Oversigt over det nuværende Bibliotekssystem, der er at betragte som en Enhed, rækkende lige fra "det lille Sognebibliotek til det kongelige Bibliotek og Universitetsbiblioteket som øverste videnskabelige Del af den samlede Bygning". Den egentlige Betænkning omhandler i 6 Kapitler Statsbibliotekernes Forhold til den udenlandske Litteratur og til den danske Litteratur (herunder Pligtafleveringen), Fagbibliotekernes Virksomhed, Fællesspørgsmaal (Kataloger, Tilgang og Afgang i Bogbestanden), Personaleforhold, Organisation og Administration. En kort Redegørelse for Folkebibliotekernes Bogbestand og Virken er indføjet efter Kap. 4 (om Statsbibliotekerne). Men gennem hele Betænkningen er Fremstillingen præget af Hensynet til de kommunale Biblioteker i Hovedstaden og Provinsen, hvis Nyordning i det sidste Tiaar saa væsentlig har medvirket til, at det samlede Biblioteksvæsens Drøftelse nu staar paa Dagsordenen.
Efter at det gamle Universalbibliotekssystem er forladt paa Grund af den uhyre Væxt i den inden- og udenlandske Bogproduktion, har Spørgsmaalet om den indbyrdes Fagdeling mellem de to københavnske videnskabelige Statsbiblioteker længe været under Diskussion. Med de to nuværende Ledere af disse Institutioner, Overbibliotekarerne Carl S. Petersen og Svend Dahl, vilde vel en rimelig Ordning af sig selv være gledet i Leje. Alligevel er det godt, at Betænkningen omhyggeligt klarlægger alle herhenhørende Forhold og stiller Forslag om en endelig Ordning, at gennemføre i en overskuelig Fremtid. Det foreslaas dog, som en lille Afvigelse fra den strenge Fagdeling, at Universitetsbiblioteket til almen Studiebrug skal have en Haandbogsamling af den vigtigste moderne Litteratur ogsaa paa mange af de Felter, der ligger uden for dets egentlige Fagkreds. Efter denne skal det kongelige Bibliotek være Hovedbibliotek for de humanistiske Fag, Universitetsbiblioteket bliver Hovedbibliotek for Medicin, Matematik og Naturvidenskab. Enkelte Fag udskydes dog til de specielle Fagbiblioteker: Kunst, Pædagogik, Botanik, Teknik, ligesom Landbrugslitteraturen forlængst har faaet sit særlige Hjem i Landbohøjskolens Bibliotek. Ordnet efter disse Retningslinjer vil Fremtidens Videnskabsmænd kunne vente at finde den udenlandske Litteratur samlet efter Fagkredse hver paa sit bestemte Sted; og Statsbibliotekerne vil med deres begrænsede økonomiske Midler langt bedre end hidtil kunne foretage det nødvendige Udvalg og Køb af den omfattende udenlandske videnskabelige Litteratur.
For den danske Litteratur bliver Forholdet ikke det samme. Det kongelige Bibliotek vil vedblivende være Nationalbiblioteket, der skal rumme den danske Litteratur gennem alle Tider fuldstændigt i alle Fag, mens Universitetsbiblioteket fremtidig opgiver sin Ret til Pligtaflevering og kun ved Rekvisition modtager den særlige Litteratur, det har Brug for.

23
Som bekendt har Universitetsbiblioteket tidligere haft en ikke ubetydelig Virksomhed som Udlaansbibliotek for populær Oplysningslitteratur i Hovedstaden. Denne Virksomhed har efter Kommunebibliotekernes Nyordning i de senere Aar ikke haft megen Betydning. Betænkningen lægger Vægt paa, at saavel det kongelige Bibliotek som Universitetsbiblioteket nu helt kan frigøres for dette Arbejde for udelukkende at vie alle Kræfter til de videnskabelige Formaal. Det maa hertil bemærkes, at Kommunebibliotekerne ikke i enhver Henseende vil kunne aflaste Statsbibliotekernes Udlaan. En ikke ringe Mængde dansk Faglitteratur fra Tiden 1800-1870, som - skønt den væsentlig er af "historisk" Interesse - søges af det almindelige Bibliotekspublikum, findes ikke i Hovedbiblioteket, og dets nuværende Lokaleforhold tillader ikke større Udvidelser af denne Art Litteratur. Det samme gælder i høj Grad ogsaa den ældre udenlandske Litteratur af almentilgængelig Art. Og for den nyere Litteraturs Vedkommende vil der være Mulighed for Fejlkøb af Dubletter, saa at Betænkningen med Rette tilraader et Samarbejde her mellem Staten og Kommunen. Samtidig dermed foreslaas Forhandling optaget om Udlaan af Hovedbibliotekets Bogbestand til Nabokommunernes Biblioteker.
Et vigtigt Afsnit af Betænkningen omhandler det for Statsbibliotekernes Arbejds- og Pladsøkonomi saa betydningsfulde Spørgsmaal om Pligtafleveringen af danske Tryksager. Selve Principspørgsmaalet, hvorvidt Staten med Rette vedblivende kan paalægge Forlæggere og Bogtrykkere denne Afleveringsbyrde, som har Relation til den længst hensovede Statscensur, gaar man ikke ind paa. De positive Forslag, Udvalget har stillet, tilsigter, at Pligtafleveringen opretholdes for Det kgl. Biblioteks og Aarhus Statsbiblioteks Vedkommende, hvert med 1 Exemplar. Universitetsbiblioteket faar Ret til gratis Erhvervelse af alle ønskelige Tryksager pr. Rekvisition inden for en Frist af et Aar efter Trykningen. Pligtafleveringen opretholdes dog ikke i Omfang efter den gamle Lov af 2. Maj 1902. Det nye Forslag bortskærer en Række Smaatryk, uforandrede Optryk, Særtryk, Køre- og Fartplaner, Fest- og Begravelsessange. Blandt de sidste burde vel Sange fra verdslige Fester og Jubilæer være undtaget, mens kirkelige Bryllups og Begravelsessange med Rette er udskudt. Statsbiblioteket i Aarhus skal ikke opbevare og ordne alle Tryksager som hidtil. En stor Del nærmere angivne uvæsentlige Tryk bevares som Reserve-Dubletsamling for Det kgl. Bibliotek og magasineres i Statens Avissamling i Aarhus.
Om dette saa vel som om Reglerne for Afleveringen af Aviser, der indeholdes i et særligt Forslag, har man opnaaet fuld Enighed. Det samme er Tilfældet med et andet Spørgsmaal, som har Betydning for Opbevaringen af den danske Litteratur i Nationalbiblioteket.
Det gælder Spørgsmaalet om Det kongelige Bibliotek som Præsensbibliotek for den danske Litteratur, hvilket tidligere blev

24
drøftet med stor Alvor af alle interesserede, men som nu afvises som utidssvarende. Betænkningen finder det "ikke tænkeligt", at Præsensordningen kan indføres i Danmark; den stiller her (S. 154) Udlaanet af den danske Litteratur paa lige Fod med Udlaan af udenlandsk Litteratur, og søger end ikke at opstille Regler, der ihvertfald kan beskytte den sjældneste og mest kostbare Del af vor egen Litteratur. De liberale nugældende Laaneregler tillader, at Incunabler og uerstattelige Manuskripter udlaanes fra Det kgl. Bibliotek til Provinsens Folkebiblioteker. Det vilde vel være rimeligt, at Statsbiblioteket i Aarhus faar Privilegium paa at være eneste Benyttelsessted i Provinsen for saadanne Sjældenheder.
Medens Udvalget paa alle tidligere nævnte Punkter har opnaaet Enighed om sine Forslag vedrørende de to videnskabelige Biblioteker i Hovedstaden, gælder dette ikke med Hensyn til de Drøftelser og Forslag, der omhandler det tredje i Rækken, Statsbiblioteket i Aarhus. Fra første Begyndelse har dette Biblioteks Opgaver og Formaal ikke været klart defineret, og dets Drift har i mange Henseender lidt under dette. Det aktive og betydningsfulde Virke, Biblioteket har ydet til Fremme af Folkeoplysningen i Provinsen i de forløbne 25 Aar, har i ikke ringe Grad tilsløret den Hovedtanke, som Rigsdagen i sin Tid vistnok har haft med Biblioteket og som Kommissoriet udtrykkelig fastholder ved at stille det i Række med de videnskabelige Statsbiblioteker i Hovedstaden.
Dertil kommer, at Aarhus Kommune slet ikke har vist Forstaaelse af sine Forpligtelser paa dette Omraade, idet den synes at have opfattet Statsbiblioteket som en privat Erhvervelse, der overflødig gjorde alle videre Anstrengelser; og fra sin Side godkendte Staten dette ved at udleje den smukke Læsesal til Brug for Børn og Ungdom i Byen. Dette har været til betydelig Skade for Udviklingen af Statsbiblioteket og for en Ordning af de kommunale Biblioteksforhold.
Idet Udvalget nu har skullet bringe Klarhed i disse Forhold, har dets Flertal særlig heftet sig ved Bibliotekets mangeaarige Arbejde uden for Byen som Hovedcentralbibliotek for hele Provinsen, et Arbejde som Mindretallet (Bibliotekets Repræsentanter) ikke længere sætter i første Række, idet de henholder sig til Kommissoriets Karakteristik af Biblioteket som videnskabelig Institution, medens dets Virken som Hovedcentral for Folkebiblioteksarbejdet ikke skal være væsentlig anderledes end hvad der tilkommer de københavnske Statsbiblioteker over for Hovedstadens Befolkning.
Naar disse to Statsbiblioteker opgiver deres gamle Stilling som Universalbiblioteker og indfører en Fagdeling, der er dikteret af de for vore Forhold tvingende økonomiske og videnskabelige Hensyn, er det klart, at der ikke for Provinsens Vedkommende kan opretholdes et Universalbibliotek af fuld videnskabeligt Værd, baade med Hensyn til dansk og udenlandsk Litteratur. Flertallet har let ved at eftervise det urimelige i, at Provinsens relativt faa videnskabelige Specialforskere ikke skal kunne tilfredsstilles af

25
Statsbibliotekerne i København, men nødvendigvis maa have den strengt videnskabelige Speciallitteratur til Raadighed i Dubletexemplarer fra Statsbiblioteket i Aarhus. Ud fra dette drager Flertallet den Slutning, at dette Biblioteks Hovedopgave bør være den at fungere som Folkebibliotekernes Hovedcentralbibliotek, med en Bogbestand, der supplerer Centralbibliotekerne og omfatter 1. hele den danske Litteratur, 2. udenlandsk Skønlitteratur paa alle Hovedsprogene, 3. værdifuld moderne udenlandsk Faglitteratur i alle Afdelinger samt udenlandske Monografier og Haandbøger inden for de praktiske Fag. Denne sidste skal ikke blot tjene det Publikum, som søger Overblik og Orientering i alle Grene af den menneskelige Kultur, men tillige Videnskabsdyrkere og videnskabelig uddannede Praktikere (Læger, Jurister osv.), der ønsker at følge med i deres Fags Udvikling, men ikke selv driver Specialstudier.
Til denne Hovedopgave, som efter Flertallets Mening nødvendig udfylder et vigtigt Omraade mellem det strængt videnskabelige og det folkelige Biblioteksvæsen, og som i København delvis røgtes af Kommunens Hovedbibliotek, tillægger Flertallet endvidere Statsbiblioteket enkelte videnskabelige Funktioner; som Følge af de Specialsamlinger, Biblioteket ejer, nemlig Vahls Missionsbibliotek og Regensburgs Samling af Litteratur vedr. Slesvig-Holstens Historie; dertil kommer Bibliotekets store Samling af udenlandske Tidsskrifter, der delvis tilvejebringes ved Tilskud fra forskellige private Læsekredse. Af gode Grunde lægger Flertallet Vægt paa, at Hovedsynspunktet ved Boganskaffelserne bliver den forhaandensærende Interesse og Trang, der imødekommes hos Læserne. Dette fælder ikke mindst de humanistiske Fag, særlig alle de historiske Discipliner, hvor ogsaa rent videnskabelig Litteratur kan paaregne Interesse hos talrige Læsere.
Med alt dette finder Udvalgets Flertal at have tillagt Biblioteket en smuk Opgave, men Mindretallet - Statsbibliotekets Repræsentanter - mener paa sin Side, at der er store Svagheder i de fremsatte Synsmaader, og er ikke tilfreds med Resultatet. I Virkeligheden synes det saa, at Bibliotekets videnskabelige Karakter i det væsentlige bevares, naar hele den danske videnskabelige Litteratur stadig rummes i det, og naar Flertallet understreger Betydningen af udenlandsk videnskabelig Litteratur inden for de humanistiske Fag; det gælder ikke alene Historie, men ogsaa Sprog og Litteraturhistorie som nødvendigt Supplement til den store Afdeling udenlandsk Skønlitteratur. For saa vidt kunde man gerne karakterisere Statsbiblioteket som en jysk Filial af Det kongelige Bibliotek, hvortil dettes Udlaan til Provinsen af Manuskripter og sjældne Bøger fremtidig alene burde gaa. Men naar Mindretallet alligevel ikke finder disse Rammer tilstrækkelige, ligger Grunden sikkert deri, at man ikke har kunnet se bort fra det Fremtidsmaal som Universitets-bibliotek, man ønsker efterhaanden skal blive Bi-

26
bliotekets egentlige Opgave. Men en Drøftelse af dette har Flertallet ment ganske at maatte afvise.
Hvad man nu end mener om denne Afvisning, ses det ikke rettere, end at Mindretallet selv har vanskeliggjort Drøftelsen af dette ved den Stilling, det indtager til Ordningen af Biblioteksforholdene i selve Aarhus By. Noget overraskende fremdrages denne Sag midt i denne Betænkning (S. 118-30), og de lærde Sagkyndige har med saa stor Iver gransket dette triste Emne, at ikke mindre end fire forskellige Forslag er fremkommen som Resultat. Man vil forstaa, at de af forskellige Grupper af Flertallet foreslaaede Ordninger alle ønsker et Bibliotekssystem i Tilknytning til Statsbiblioteket og dets Bogbestand, med et Centralbibliotek under dets Tag eller i en Tilbygning til det; nogle foreslaar tillige, at den øverste Chef for dette rent kommunale Bibliotek skal være Statsbibliotekets Overbibliotekar. Mod denne Sammenblanding protesterer Mindretallet (Grundtvig og Sejr), men samtidig fastholder man det "lokale" Fællesskab i Tilbygningen og viser derved, at man ikke kan frigøre sig for den uheldsvangre Tanke, som hele Tiden har skadet Statsbiblioteket: den lejede kommunale Læsestue i en Statsinstitution. I Fortsættelse deraf tænker man sig nu i 1926: Universitetsbibliotek, videnskabelig Statsbibliotek, Hovedcentralbibliotek og Folkebibliotek i et og samme Hus. Efter dette besynderlige Resultat maa man være tilbøjelig til at give det mindste Mindretal (Bibliotekar Erichsen) Ret, naar det kort foreslaar, at det kommunale Biblioteksvæsen i Aarhus bør ordnes uafhængigt af og uden Forbindelse med Statsbiblioteket. Paa denne Maade vil der i hvert Fald bedst skabes fuld Klarhed i denne omtumlede Sag. Iøvrigt indeholder det af Biblioteksdirektør Døssing og Overbibliotekar Petersen udarbejdede Forslag til en Ordning af det kommunale Biblioteksvæsen i Aarhus (S. 120-24) en interessant Oversigt over de finansielle Krav, der maa stilles, idet man til en Begyndelse regner med en aarlig Sum af 98.000 Kr. til Driftsudgifter, deraf ikke mindre end 40.000 Kr. som Statstilskud, en forbavsende Præmie til denne By efter saa mange Aars Forsømmelighed. Det forudsættes at Centralbiblioteket skal disponere over en Bogbestand af 30.000 Bd. Bøger, deraf 10.000 Bd. Dubletter. Til Biblioteket skal slutte sig to Filialer, væsentlig indrettet paa Udlaan af Ungdomslitteratur og Læsesalsarbejde.
I Sammenhæng med dette drøfter Betænkningen ganske kort enkelte Forhold ved de kommunale Folkebiblioteker, særlig Centralbibliotekernes Bogbestand, omend man er klar over, at disse Forhold egentlig ligger uden for Udvalgets Kompetence. Men da Bogbestanden har Relation til hele Samarbejdet mellem de forskellige Bibliotekstyper, udtaler Udvalget Ønskeligheden af, at Bibliotekstilsynet i højere Grad end hidtil øver Kontrol med de statsunderstøttede Bibliotekers Boganskaffelser, og med at Centralbibliotekerne inden for en vis Frist fuldstændiggør deres Samlinger af topografisk og lokal- og personalhistorisk Litteratur, Omraader

27
hvor man hidtil i altfor høj Grad har lagt Beslag paa Statsbibliotekernes Bogbestand. Ogsaa Spørgsmaalet om Anskaffelsen af udenlandsk Litteratur bør optages til Drøftelse og snarest ordnes paa en mere rationel Maade end hidtil. Disse Ønsker fra Udvalgets Side er højst rimelige, men det kan forudses, at især Rammerne for Anskaffelsen af udenlandsk Litteratur ved alle Landets større Folkebiblioteker ikke let lader sig fastlægge. Det vilde sikkert være rigtigt, der hvor de disponible Midler er smaa, kun at anskaffe norsk og svensk Litteratur til Udlaan (udenlandske Haandbøger maa naturligvis findes paa Omraader hvor danske ikke findes), medens tysk, engelsk og fransk Litteratur maatte rekvireres fra Statens Biblioteker og især fra Statsbiblioteket i Aarhus og fra Fagbibliotekerne.
Et Hovedafsnit af Betænkningen omhandler Fagbibliotekerne, hvis videnskabelige Bogbestand danner et saa væsentligt Supplement til Statsbibliotekerne. I Tilslutning til dette Afsnit er der meddelt en Oversigt over ca. 70 saadanne Biblioteker: af disse er en Tredjedel knyttet til Universitetet, en Del af dem hører til forskellige andre Statsinstitutioner, og nogle faa tilhører private Foreninger og Læreanstalter. Et stort Tal af dem er Haandbogsamlinger til Studiebrug paa Stedet, saaledes Laboratoriebibliotekerne. Bortset fra disse findes der i Hovedstaden iøvrigt en saa stor Mængde Fagbiblioteker, der staar til Disposition for Offentligheden med Bogudlaan, at Udvalget advarer mod at føre Udviklingen videre i Retning af Specialisering. Hele vort Bibliotekssystem taaler næppe at opløses i en Række separate Fagbiblioteker, og "Problemet maa da efter Udvalgets Opfattelse blive at tilvejebringe en passende Ligevægt mellem Tendensen til Specialisering og Udstykning paa den ene Side og Tendensen til Centralisation paa den anden Side".
Betænkningen redegør for fem Grupper af disse Biblioteker: de praktiske Fag, militære Bogsamlinger, naturvidenskabelige Fag, medicinske og humanistiske Bogsamlinger. Blandt disse er den første Gruppe i denne Sammenhæng af særlig Vigtighed. Inden for den træffer vi Landets bedst kendte store Fagbibliotek, Landbohøjskolens Bibliotek, som allerede i en lang Aarrække har virket som Statens Hovedbibliotek paa dette Omraade og baade direkte og gennem Folkebibliotekerne benyttes i stigende Omfang af alle interesserede. Til denne Gruppe hører ogsaa Bibliotekerne for de tekniske Fag, som altfor længe har ventet paa Statens kraftige Støtte, et Forhold som har været til følelig Ulempe, efter at det folkelige Biblioteksvæsen er bleven nyordnet. I Øjeblikket virker især tre forskellige Fagbiblioteker paa dette Omraade, Teknisk Bibliotek, Industriforeningens Bibliotek og Teknologisk Instituts Bibliotek: men kun det første, som er knyttet til Polyteknisk Læreanstalt, er et Statsbibliotek. Betænkningen stiller forskellige Forslag, som tilsigter, at det efterhaanden kan udvikles til at blive Teknisk Hovedbibliotek, jævnstillet med Landbohøjskolens Bibliotek; men

28
antagelig vil en rationel Løsning af dette for den moderne tekniske Udvikling i vort Land saa vigtige Spørgsmaal kræve, at ogsaa Industriforeningens og Teknologisk Instituts specielle Bogsamlinger, der allerede liberalt er stillet til Offentlighedens Benyttelse, fremtidig samvirker med Teknisk Hovedbibliotek og faar den til dette nødvendige Støtte fra Staten. Dertil kommer, at ogsaa Statsbiblioteket i Aarhus vedblivende maa udvide sine Samlinger af udenlandsk teknisk Litteratur, der paa mange Punkter vil dublere Bogbestanden i de nævnte københavnske Fagbiblioteker. Det drejer sig altsaa her om en Ordning, hvor mange forskellige Kræfter skal samvirke, for at en forsvarlig økonomisk Udnyttelse af de givne Midler kan finde Sted. Utvivlsomt vil det kræve langt større finansielle Ofre fra Statens Side, end Betænkningen synes at forudsætte. Men antagelig vil alle interesserede Parter ikke mindst Teknikerne selv snarest sætte al Kraft ind paa at modvirke, at vort Land vedbliver at være en Menneskealder tilbage i Udviklingen af det tekniske Fagbiblioteksvæsen. Særlig trænger Forholdet paa Polyteknisk Læreanstalt, hvor en Snes separate Laboratoriebiblioteker hidtil har holdt det for dem alle fælles Tekniske Bibliotek i Stampe, til Reformering. Ansættelse af fast Personale, Udvidelse af Lokalerne og Tredobling af Annuet er for det kommende Tekniske Hovedbibliotek en bydende Nødvendighed. F. T, har de 3 Biblioteker følgende Annua: Industriforeningens B. 20.000 Kr., Teknologisk Instituts B. 8.000 Kr., Teknisk Bibliotek 4.200 Kr.
Blandt de øvrige Fagbiblioteker, som omtales i Betænkningen, er der Grund til at fremhæve Handelshøjskolens Bibliotek, som efter Udvalgets Antagelse vil kunne udvikles til at blive Centralbibliotek for Handelslitteraturen. Udvalget anker med Rette over, at Hovedstaden paa dette Omraade hidtil har staaet langt tilbage, men Sagen er sikkert af saa stor Vigtighed, at man ikke uden videre kan ønske den løst ad privat Vej. Det samme gælder i nogen Grad Spørgsmaalet om det pædagogiske Hovedbibliotek, som Udvalget vil have knyttet til Dansk Skolemuseum.
I nøje Forbindelse med Betænkningens Drøftelse af Fagbibliotekernes Forhold staar det under Kapitlet Fællesspørgsmaal omhandlede Centraloplysningskontor, som foreslaaes knyttet til Statens Bibliotekstilsyn. En Hovedside af dettes Virksomhed vil blive at udarbejde et stort Fælleskartotek over Stats- og Fagbibliotekernes nyere Bogbestand af udenlandsk Litteratur. Dette tænkes udført paa Grundlag af Materialet i Statens Accessionskatalog 1901 samt Aarhus Statsbiblioteks Tilvækstkatalog 1911, hvortil siden et betydeligt Materiale andenstedsfra vil kunne føjes. Alle Folkebiblioteker har Grund til at glædes over, at dette længe savnede Oplysnings-Apparat nu vil blive tilvejebragt og, som naturligt er, knyttes til Statens Bibliotekstilsyn. Men ogsaa som Vejleder gennem den Labyrint, vort Biblioteksvæsen efterhaanden er bleven, vil Centraloplysningskontoret være af største Nytte: selve Fagfordelingen vil i de mange specielle Biblioteker stadig frembyde Van-

29
skeligheder for dem, der hurtigt skal finde sig tilrette, og Eftersporingen af den ældre udenlandske Litteraturs "Findesteder" her i Landet vil lettes meget betydeligt ved den Hjælp, Kontoret kan yde.
Som Afslutning paa Betænkningen fremtræder Udvalgets Overvejelser og Forslag vedrørende Organisationen og Administrationen af Statens Biblioteksvæsen. Adskillige har vel her ventet at finde en moderne Løsning af disse Spørgsmaal, om ikke i Retning af en Rigsbibliotekar, saa dog det særdeles vigtige, en personlig kontrolerende Myndighed: en Statsbiblioteksdirektør. I Stedet for dette foreslaar Udvalget, efter en Række Bemærkninger til Gunst for Separatisme og institutionelt Selvstyre, en inkompetent Myndighed: et Fællesraad for Stats- og Fagbibliotekerne. Der kan vel anvises dette Fællesraad adskillige passende Opgaver, at give Ministeriet Raad m. H. t. principielle Spørgsmaal, at drøfte Sager vedrørende Samarbejdet mellem Bibliotekerne, den praktiske Udførelse af Betænkningens Forslag, Personalespørgsmaal, Reglementer etc. Men med alt dette kan Fællesraadet ikke erstatte en kontrolerende Centralmyndighed, som har Kendskab til og Kompetence over for samtlige Stats- og Fagbiblioteker, jævnstillet med Statens Bibliotekstilsyn og dets Direktør i Forholdet til Folkebiblioteksvæsenet. Det drejer sig ikke her først og fremmest om de tre videnskabelige Statsbiblioteker, men særligt om Tilsynet med Fag- og Institutionsbibliotekerne, deres Ordning, Samvirken og den Statsstøtte, der ydes dem. Efter Betænkningen skal desuden Statens Forhold til en Række private Fagbiblioteker bringes i Orden. Det ses ikke, hvorledes et nok saa sagkyndigt, men af travlt optagne Embedsmænd sammensat "Fællesraad" alene skal kunne bringe en lykkelig Løsning af denne Sag tilveje og vedblivende kontrolere den fortsatte Virksomhed af hele dette komplicerede System.
Foruden de foran i Korthed fremdragne Hovedpunkter indeholder Betænkningen en Mængde baade lærerige og fornøjelige Enkeltheder og forskellige Afsnit af mindre almen Interesse (Personale- og Lønordningen ved Statens Biblioteker), der her har maattet forbigaas. Som Tillæg til Betænkningen er givet en Oversigt over de tre videnskabelige Statsbibliotekers Bogbestand, Virksomhed og Administration i Øjeblikket, samt en instruktiv Fremstilling af Pligtafleveringsforholdene i de europæiske Stater og i Amerika, udarbejdet af Dr. Lauritz Nielsen.
Efter det store og dygtige Arbejde, Udvalget har udført, kan man kun ønske, at Rigsdagen vil yde Ordningen af Statsbibliotekernes Forhold en lignende Velvilje og finansiel Støtte, som det kommunale Biblioteksvæsen har kunnet glæde sig ved.