Johannes Grønborg: Om folkebogsamlinger på landet. i: Bogsamlingsbladet, 1.årg., 1906-07, nr.1, side 13-15.

Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden
 

Om Folkebogsamlinger på Landet

 
13
Naar det mange Steder staar smaat til med Folkebogsamlingerne paa Landet, skyldes det som oftest andre Omstændigheder end Mangel paa Læselyst. Det er snarere kyndig og energisk Ledelse og tilstrækkelige Pengemidler, det skorter paa. Da Indtægterne er smaa, maa Bibliotekaren som Regel være ulønnet. Og hvis han saa ikke for selve Sagens og Befolkningens Oplysnings Skyld kan holde Interessen oppe, fristes han til i Stedet for at holde bestemt Udlaanstid med nøjagtig Bogføring at laane Bøger ud i Ny og Næ uden Kontrol, og det er den sikre Vej til Bøgernes Forsvinden. Medlemsbidraget er gerne sat meget lavt; og naar saa Interessen hos de ledende er borte, hænder det vel jævnligt, at ikke hele Pengebidraget indkommer. Nogle Penge gaar der til Reparationer, saa det bliver kun meget lidt til Indkøb af ny Bøger. Og uden ny Bøger vil ingen Laanebogsamling i Længden kunne tilfredsstille Laanerne; disse taber ogsaa Interessen og undlader at benytte Samlingen, der saa enten sygner eller forsvinder.
Som en Grund til Folkebogsamlingernes daarlige Tilstand kan ogsaa anføres Mangel paa Sans hos Lederne til at vælge passende Bøger. Nogle vælger tørre og kedelige, andre for højtgaaende Bøger, der ikke formaar at fængsle Læserne. Jeg har engang inde hos en Boghandler set nogle Bestyrelsesmedlemmer fra en Folkebogsamling købe en Bunke udcirkulerede Bøger for godt Køb uden at se hverken efter Titel eller Forfatternavn; jeg fik Tilladelse til at se Bøgerne; og det viste sig, at de allerfleste efter mit Skøn slet ikke egnede sig til Folkelæsning. Uheldigt virker ogsaa ofte de Boggaver, som Bogsamlingerne maa modtage. Gaver af gode Bøger vil altid være en Støtte for en Bogsamling; men som oftest bestaar

14
disse Foræringer af unyttigt eller skadeligt Skrabsammen: Avisføljetoner, overspændte Romaner eller kedelige, "belærende" Skrifter.
Saaledes gaar det til, at Bogsamlingerne fyldes med mindre god Læsning; ofte er endog over Halvdelen af Bøgerne ubrugelige. Under Mangel paa Kontrol og Orden er det gerne de bedste Bøger, der forsvinder, medens de mindre gode kan faa Lov til at staa og tage Plads op til ingen Nytte. Dette Forhold maa selvfølgelig ogsaa virke til Skade for den gode Sag.
Hvad kan der gøres for at holde Folkebogsamlingerne på Landet i Live? Jeg skal her forklare, hvorledes Sagen efter min Erfaring ordnes paa bedste Maade.
Hvor der i Forvejen er en ældre Bogsamling, gaar man radikalt til Værks og udskiller alle de ubrugelige Bøger, selv om det er Hovedparten af Samlingen.
Disse Bøger bør man brænde eller paa anden Maade tilintetgøre; det er absolut urigtigt at sælge eller give dem bort, da man derved risikerer, at Folk alligevel spilder deres Tid ved at læse dem. De gode Bøger, der bliver tilbage, skal saa danne Begyndelsen til en ny og bedre Bogsamling, der hvert Aar maa forøges.
Dernæst danner, man en Cirkulationslæsekreds, hvis bøger ved Vinterens Slutning ikke må sælges men derimod indlemmes i Samlingen. Det vil næppe være vanskeligt om Efteraaret at faa tegnet 20-30 Medlemmer i en almindelig Landsby til en saadan Læsekreds.
Man køber lige saa mange Bøger, som der er Medlemmer, og lader saa Bøgerne i Bogpakkeomslag cirkulere i Vinterens Løb. Hver Bog beholdes en Uge, og Cirkulationen vil altsaa foregaa i lige saa mange Uger, som der er Medlemmer. Ved et skønsomt Indkøb og ved at dele de største Bøger i to Bind vil man kunne bringe Gennemsnitsprisen paa en indbunden Bog ned til lidt over to Kroner; da der altsaa er lige saa mange Bøger som Medlemmer, vil denne Sum tillige blive det aarlige Medlemsbidrag, der er lige stort, enten Medlemstallet er stort eller lille. Det er selvfølgelig en Fordel, at Læsekredsen har de flest mulige Medlemmer, da man saa faar flere Bøger for det samme Kontingent.

15
Naar Stambiblioteket saaledes hvert Foraar forøges med en Snes eller flere gode Bøger, vil man efterhaanden gennem en Aarrække faa en smuk Bogsamling.
Der vil jo altid i en Landsby være nogle, som ikke har Lyst eller Raad til at ofre et Par Kroner aarlig paa Boglæsning. Disse kan saa, uden at være med til Cirkulationen, laane Bøger af Stambiblioteket til en mindre Betaling; og de Penge, der ad den Vej indkommer, vil nok være tilstrækkelige til at dække Udgifterne ved Bøgernes Reparation.
Naar denne Ordning forenes med et godt afpasset og alsidigt Valg af Bøger og med omhyggelig Bogføring ved Udlaan af Stambiblioteket, kan den efter min Erfaring holde Liv i en Folkebogsamling. - Det er heldigt, at hver By har sin egen Bogsamling; derved samler man bedre Folks Interesse om Bøgerne end ved at være sammen med flere Byer. At en hel Landsbys Befolkning læser de samme Bøger, kan blandt andet ogsaa have Betydning derved, at der skabes Samtalestof ved selskabelige Sammenkomster.
Det var ønskeligt, at Folkebogsamlingerne maatte faa en kraftigere og hurtigere Udvikling end hidtil. De Folk, der arbejder for den jævne Befolknings Fremgang i Oplysning og Dannelse bør ikke undlade at vække dens Kærlighed til Digterkunst og boglig Oplysning ved at støtte Folkebogsamlingerne. I Efteraarstiden, lige efter Høst, er det den rette Tid at tage fat paa Arbejdet for at skaffe god og sund Læsning til de lange Vinteraftener.

Johannes Grønborg.


Vi er enig med Hr. Grønborg i det, han har fremdraget, men det er vor Overbevisning, at der maa mere til, dersom Bogsamlingerne skal naa deres fjerne Maal. Vandrebogsamlingerne bliver sikkert et nødvendigt Led, saafremt der for Alvor skal komme Liv og Fart i Sagen. Vi kunde tænke os en stor Vandrebogsamling for hele Landet, hvorfra - særlig de mindre - Bogsamlinger hver Vinter kunde faa f. Eks. 50 Bind til Laans.
Vi vilde sætte megen Pris paa at faa denne Sag drøftet her i Bladet.
RED.