Vilh. Grundtvig: Stationsbyens Folkebibliotek. i: Bogsamlingsbladet 4.årg., 1909-1910, side 17-21.

Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden
 

Stationsbyens Folkebibliotek

 
[Mangler: 2xfotos - plan - oversigt over ordningen].
 

17
Som tidligere meddelt, er der i "Stationsbyen" paa Landsudstillingen i Aarhus i Forbindelse med Forsamlingsbygningen indrettet et Folkebibliotek. Det vil antagelig have Interesse for dette Blads Læsere at erfare noget nærmere derom, og maaske kan disse Linier*) give dem, der endnu ikke har set det, Lyst til at tage det i Øjesyn.
Biblioteket, der er aabent daglig fra Kl. 10-7, er indrettet som et Bibliotek med "aabne Hylder", d. v. s. saaledes, at alle Bøgerne uden videre, og uden at Medhjælp af en Bibliotekar skal være nødvendig, kan benyttes i Læsesalen, hvori de alle er opstillet, eller - i et "virkeligt" Folkebibliotek - kan laanes hjem (undt. Haandbibliotek og nye Aviser og Tidsskrifter) efter at være noterede af Bibliotekaren. Enhver kan selv udsøge sig og udtage, hvad han ønsker; derimod er det bedst, om man ikke selv stiller Bøgerne tilbage paa Plads, da der derved let opstaar Fejl.
Bøgerne er ordnet og opstillet i 4 Hovedafdelinger, hvoraf de to igen er delt i flere Underafdelinger. Indenfor hver af Afdelingerne (med et Par ndf. nævnte Undtagelser) er Bøgerne ordnet alfabetisk efter Forfatter. Søger man en bestemt Bog, men kender ikke Forfatterens Navn, maa man ty til Katalogen, hvorom nærmere ndf.
Af de 4 Hovedafdelinger er de 3 opstillet i en lang Reol paa 7

*)[Note] Denne Artikel er i alt væsentligt Aftryk af en Pjece, som desuden indeholder Billeder af de 4 Vægge. Den sælges paa Udstillingen og sendes fra Biblioteket mod Indsendelse af 15 Øre i Frimærker.

18
Fag, nemlig: Bøger for Ungdommen (1 Fag)*), Skønlitteratur (3 Fag), Oplysningslitteratur (3 Fag: Historie, Biografi og Geografi, forskellige Fag). I en mindre, 3-Fags Reol er det lille Haandbibliotek opstillet. Desuden er her anbragt indbundne Rækker af Tidsskrifter og Plads for mindre, skiftende Samlinger af Bøger, som kan ønskes opstillede i særlige Anledninger: Foredrag. Fester, Udstillinger o. 1. De nyeste Hæfter og Numre af Tidsskrifter og Aviser fremlægges i den dertil indrettede Reol. Ovenover hvert Fag af Reolerne - delvis ogsaa paa de enkelte Hylder - findes Skilte, som tydeligt angiver, hvad der findes opstillet.
Bøgerne, som hører til hver af disse Afdelinger, er paa Ryggen, omtr. 1'/2" fra Bogens Underkant, forsynet med paaklæbede Smaasedler af forskellig Farve og Form efter det paa medflg. Tavle viste System.
Paa Sedlen er ved Skønlitteratur og Ungdomsbøger angivet de to første
Begyndelsesbogstaver af Forfatterens Navn, ved Oplysningslitteratur, hvor Grupperne kun er smaa, alene det første Bogstav. Et Nummer under Bogstaverne angiver bestemt Bogens Plads indenfor Bogstaverne. Biografierne er ordnet alfabetisk efter den omhandlede Persons Navn, hvis 2 Begyndelsesbogstaver er angivet paa Sedlen, ganske ligesom Forfatternavnet ved Skønlitteratur. Haandbiblioteket har de samme Underafdelinger som Oplysningslitteratur og lignende Mærker, men disse er til Adskillelse fra de andre forsynet med en paatrykt, sort Kreds omkring Tallet; Bogstaver er udeladt, da Underafdelingerne her er saa smaa, at en alfabetisk Ordning er unødvendig. De indbundne Tidsskrifter er ordnet alfabetisk efter deres Titel og ikke mærkede.
Nummereringen er fortløbende indenfor de angivne Begyndelsesbogstaver, altsaa A 1, 2. 3 osv., B 1, 2, 3 osv., eller An 1, 2, 3 osv. En stræng alfabetisk Ordning kan naturligvis ved et stadig voksende Bibliotek ikke forenes med fortløbende Nummerering, uden ved Anvendelse af de i Længden lidet praktiske "Decimaler", som kun bør benyttes, hvor der indskydes nye Værker af samme Forfatter eller nye Dele eller Udgaver af samme Værk, altsaa f. Eks. C 3,1 Cavling: "London" mellem C 3 Cavling: "Fra Amerika" og C 4 Christensen og Vahl: "Danmarks Land og Folk". I Kortkatalogen (se ndf.) kan og bør der naturligvis være stræng alfabetisk Ordning.
Rygsedlerne med deres forskellige Farve, Form og Paaskrifter er tilstrækkelige til at holde Bøgerne i nøjagtig Orden paa Hylderne, og gør Opdagelse og Rettelse af enhver Fejl i denne meget let. Men til yderligere Betegnelse af hver enkelt Bog i Katalogerne eller ved Udlaansnotering (i Stedet for Anførelse af hele Titlen) er f. Eks. A 7 naturligvis ikke tilstrækkeligt, Afdelingen maa ogsaa betegnes. Dertil anvendes de paa medflg. Tavle anførte smaa Bogstaver. Naar disse udelades, er Bogen dermed betegnet som hørende til Skønlitteratur, som jo næsten altid vil

*)[Note] Børnene maa helst have deres egen 1 Hylde lavere Reol og egne Pladser lige derved
og nær Bibliotekarens Plads. Et Bord bør være lavere, beregnet for mindre Børn.
Der bør i Reglen beregnes lige saa megen Plads til Børnene som til de voksne.

19
være den mest benyttede Gruppe af Bøger. Den fulde Betegnelse af hver enkelt Bog ved Bogstaver, store og smaa, f. Eks. g L 7 eller An 3, er dens "Signatur"; den skrives baade paa Bindets Inderside (direkte eller paa en lille indklæbet Etikette) og paa Katalogkortene.
Katalogerne er "Kortkataloger", d. v. s. Kataloger, bestaaende af Kartonkort af Størrelsen 7* x 12* cm. (oprindelig amerikansk, nu snart international Normalstørrelse for saadanne Kort). Paa hvert Kort findes Titlen for en Bog, haand- eller maskinskrevet. Der er to Slags Kataloger over hver af Afdelingerne Skønlitteratur, Oplysningslitteratur og Haandbibliotek. Den ene følger Opstillingen paa Hylderne; dog er Kortene, som nævnt, strængt alfabetisk ordnede efter Forfatternavn. Den anden er for Oplysningslitteraturens og Haandbibliotekets Vedkommende alfabetisk efter Forfatter gennem alle Underafdelinger, for Skønlitteraturens Vedkommende derimod alfabetisk efter Titlerne (graa Kort). Over Ungdomsbøgerne findes kun 1 Katalog, idet Forfatter- og Titelkort (graa) er slaaet sammen i en alfabetisk Ordning; ved røde Kort henvises fra Børnenes til de voksnes Bogsamling. Signaturen er paa alle Kortene anført i Hjørnet t. v.
Biblioteket danner en selvstændig Fløj af Forsamlingsbygningen, hvorfra der ogsaa fører en Dør ind til Læsesalen, hvilken Dør jo efter Behov kan aflaases. Hovedindgangen er fra Haven gennem en lille Garderobe. Op til denne, men med Dør til Læsesalen, støder et lille Værelse for Bibliotekaren til foreløbig Anbringelse af Bøger, Pakrum, Rekvisiter, Toilette osv. Medflg. Grundplan viser Lokalernes Beliggenhed og Læsesalens Indretning.
Læsesalen har Dimensionerne 11 Al. 13" X 17 Al. 20" = 205 [kvadrat] Al. og Højden 6* Al. Væggene er kun strøgne, hvide med en let gullig Tone. Loftet er gultbejtset Bræddeloft. Midt paa de to Længdevægge er de samlede 7-Fags-Vinduer (med gult "Katedral"-Glas) anbragt i en Højde af 3 3/4 Al. fra Gulvet. Den store Reol er opstillet under Vinduerne. Begge Reoler er 3 1/3 Al. høje, saa at Hylderne overalt let kan naas, og ved Fyldinger, som, om ønskes, kan indrettes som Skuffer eller Skabe, hævet 15" fra Gulvet. I hvert Fag findes 6 Hylder*), 34*" lange, 10" høje, 9*" dybe (alt uden Træ). I den store Reol er 2, i den mindre 1 af de nederste Hylder sænket, saa at de faar Højden 14*", beregnet til større Formater. Til Støtte for Bøgerne i Hylderne er dels anvendt smaa Træplader med bevægelig Staalfjeder (amerikansk Model), som kan spænde imod Hyldetaget, dels - forneden - store, glatte Mursten, beklædte med brunt Karduspapir. I Reolen for Tidsskrifter og Aviser findes tillige Pult og Skabe samt Hylder for særlig store eller aflange Formater (Atlasser, Billedværker o. 1.). Paa samme Væg er der Plads til Opslagstavlen, som er bestemt til Meddelelser, Boglister, Billeder osv. De 4 af Bordene har Størrelsen 1* X 3* Al., 1 er 1* x 2* Al.

*)[Note] Faste. Bevægelige Hylder er adskilligt dyrere og som Regel ikke nødvendige i et Folkebibliotek, naar man anvender samme ikke for ringe Hyldehøjde overalt undt. for et Par Hylder forneden, som gøres 4 à 5" højere.

20
Ved Bordene findes 28 Stole, langs Væggene 21. Lige t. v. for Indgangsdøren findes Bibliotekarens Forhøjning med Skrivebord, hvorpaa Katalogskufferne med Stang gennem Kortene og Stoppeklods, og Skab med Hylder. Reoler og Borde er af almindeligt Fyrretræ og mørkebrunt bejsede, kun Hyldernes Bæreflader ere ubejsede. Bordene er beklædt med grønt Bordlinoleum. Skrivebord og Skab er af lidt bedre Fyrretræ og lysere bejset. Stolene er af Bøg og mørkbejsede som Bordene*). Paa Væggene hænger Billeder i Glas og Ramme (udelukkende Portrætter af danske Forfattere og Forfatterinder, eller Billeder af "litterære" Steder eller Scener) og Kort. Gulvet er beklædt med brunt Linoleum. Over Vinduerne hænger en smal Kappe, ved de østlige findes Trækgardin. Paa Bordene og ovenpaa den store Reol staar smaa Krukker og Vaser (fra Stationsbyens Potte-mager) med Blomster; paa et af Bordene er anbragt en Globus. Lokalerne bør tænkes at kunne oplyses ved Elektricitet eller Gas, som dog ikke er heldig for Bøgerne.
Et Bibliotek og en Læsesal er jo ikke blot Rum for Bøger, men først og fremmest et Sted, hvor Mennesker skal søge Belæring, Underholdning eller Hvile efter endt Gerning. Det er da af stor Betydning, at det bliver et Sted, hvor der baade er Ro og Hygge, hvor man befinder sig vel og faar Lyst til at komme igen. Sørger man for, at baade Lokale og Møbler - de faar i øvrigt være saa tarvelige, som For-

*)[Note] Priserne for Inventaret har været: 5 Borde med Linoleum 150 Kr., 2 Reoler 250
Kr., 1 Skrivebord 127 Kr., 1 Forhøjning 18 Kr., 1 Skab med Hylder 68 Kr., 1 Tids-
skriftreol med Pult og Skabe 80 Kr., 50 Stole å 4 Kr. = 200 Kr. Ialt altsaa 893 Kr.

21
holdene byder - bliver holdte i enkle, rene og samstemte Linier og Farver og tillige for, at Bøgerne selv, som jo dog er det, hvorom det drejer sig, og Salens bedste Pryd, er velplejede og ikke altfor usselt indbundne (de behandles da ogsaa mere hensynsfuldt og slides ikke saa hurtigt op) og med forgyldte eller farvetrykte Rygtitler, skal det samlede Indtryk af Harmoni nok skabe Hygge. Godt er det, om der ogsaa er Mulighed for ved Hjælp af Billeder eller anden god Kunst, Blomster osv. at skabe et hyggeligt og hjemligt Indtryk. Det gælder om, hvad der er her sagt om Indretningen, at det meget mindre kommer an paa, at Midlerne er store og Materialet fint og dyrt end paa, at det alt anvendes med Smag og Forstand.
Det udstillede Bibliotek indeholder ialt ca. 1300 Bd., heraf 420 Oplysningslitteratur, 470 Skønlitteratur. 180 Ungdomsbøger, 150 Haandbibliotek og 80 Bd. Tidsskrifter. Deres samlede Pris (inkl. Indbinding) vil kunne sættes til c.a. 4500 Kr. (regnet efter 3* Kr. i Gennemsnit pr. Bind). Reolerne vil kunne rumme ialt ca. 2200 Bind. Et Lokale af Læsesalens Størrelse vil langs Væggene i Reoler som de anvendte kunne rumme ca. 7000 Bind eller - hvis der bliver Hylder helt ned til Gulvet, altsaa 7 i hvert Fag - ca. 8000 Bil. (regnet efter 40 Bd. pr. m. = 38 1/4").
Biblioteket er utvivlsomt for stort for en Stationsby af Udstillingsbyens Størrelse. Det maa tænkes hørende til en ret stor Stationsby, til en stor Landsby med godt Opland eller maaske en ganske lille Købstad. Men da Hovedøjemedet har været at vise et lille Folkebibliotek i Virksomhed, har det ikke udelukkende kunnet beregnes efter en lille Stationsbys Krav.
En Forbindelse mellem Folkebibliotek og Forsamlingsbygning vil sikkert i mange Tilfælde vise sig at være det naturligste og billigste, baade i Anlæg og Drift, og at byde begge Parter ikke ubetydelige Fordele. Andre Steder vil det nok være bedre at knytte Biblioteket til Lærerbolig, Skole, Postsamlingssted ell. l., ikke mindst af Hensyn til det ret vanskelige Spørgsmaal om Tilsyn. Læsesalen bør være aaben saa længe som muligt og navnlig om Aftenen, og det vil næppe være muligt og heller ikke nødvendigt, at Bibliotekaren er til Stede hele Tiden. Adskillige Steder vil stadigt Tilsyn sikkert godt kunne undværes, og i alle Tilfælde vil dertil vel kunne anvendes en Mand, der event. samtidig kunde være beskæftiget med stillesiddende, roligt Arbejde.
Stationsbyens Folkebibliotek er indrettet af Statsbiblioteket i Aarhus og Statens Komite for Bogsamlinger" med Tilslutning af Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger". De to førstnævnte Institutioner har udlaant alle Bøgerne. Driften ledes af Statsbiblioteket, og en af dets Bibliotekarer er som Regel til Stede i 1 á 2 Timer hver Søgnedag; iøvrigt udøves det daglige Tilsyn af en dertil instrueret, af Udstillingen ansat Mand.
Bygningen og Inventaret er tegnet af Hr. Arkitekt M a g d a h 1-N i e 1 s e n (København) under nøje Samraad med Sektionen for Biblioteksvæsen.

Vilh. Grundtvig.