Aarsmødet i Hjørring
103
DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING afholdt i Dagene d. 10.-11. August sit Aarsmøde 1928
i Hjørring. Trods den lange Rejse havde c. 150 Mennesker fra hele Landet givet
Møde, særlig saas en fyldigere Repræsentation for Kommunalbestyrelserne end
sædvanligt. Under Biblioteksdirektørens med Spænding imødesete Beretning om
Aarets Begivenheder og den derpaa følgende Diskussion var der ved uanmeldt
Deltagelse fra de nærmeste Egne formentlig c. 200 Biblioteksfolk til Stede. Som
en særlig interesseret Tilhører saas Arntmanden for Thisted Amt, Hr. Haugen
Johansen, der er kendt som en ivrig Talsmand for Biblioteksinteresser i sit Amt.
Aarsmødet, der afholdtes paa "Kyppers Hotel", aabnedes Kl. 9'/4 of Formanden,
der udtalte Ønsket om, at Modet maatte bidrage til at fjerne den Uro, der i det
sidste Aars Tid var skabt omkring Bibliotekssagen, saaledes at Repræsentanterne
for de forskellige Bibliotekstyper maatte finde hinanden i et frugtbart
Samarbejde. - Han oplæste en telegrafisk Hilsen fra Prof. A. S. Steenberg, der
ved Sygdom var forhindret i at være til Stede. -
[Tekstafsnit udeladt her]
106
Ved 11-Tiden samledes man til Referat fra Gruppemøderne, hvorefter Ordet blev
givet til Biblioteksdirektør Th. Døssing. Da Programmet imidlertid havde
forudset en Forhandling efter Biblioteksdirektørens Redegørelse, foresloges det
allerede nu at vælge Dirigent, hvortil udpegedes Borgmester Kristensen, Næstved,
der udtalte Ønsket om en rolig og saglig Forhandling. Det skal siges, at
Forsamlingen fuldt ud rettede sig efter Dirigentens Opfordring. De følgende
Forhandlinger paahørtes med taalmodig Ro. Danmarks Biblioteksforenings Aarsmode
blev ikke det Skændemøde, som forskellige Avisartikler i Forvejen havde bebudet,
men forløb paa værdig Maade.
BIBLIOTEKSDIREKTØR DØSSINGS TALE
Biblioteksdirektøren modtoges med en langvarig Klapsalve. Den første Del af hans
Tale var den sædvanlige Redegørelse for Aarets saglige Arbejde og økonomiske
Forløb.
De stedlige Tilskud har for Købstædernes Vedkommende i de sidste 4 Aar været i
stadig Stigen, saaledes i sidste Aar fra 613.000 Kr. til 626.000 Kr. For Landets
Vedkommende er der derimod Stagnation eller Tilbagegang, de er nu c. 317.000 Kr.
Den Stigning, der har været, falder næsten udelukkende paa 11
Stationsbybiblioteker. De Biblioteker, der klarer sig bedst, er dem, der har
deres Sager i Orden fra den gode Tid, Bevægelserne i Laanertallene svarer
hertil, i Købstæderne Stigning, paa Landet Stagnation. - Nye Bygninger er blevet
rejst især i Jylland, (som det vil vise alle Læsere of B. V. bekendt), ogsaa
vort fjerneste Centralbibliotek, Thorshavn, har nu Udsigt til at faa en Bygning.
- Nedskæringen, der i Fjor var 30 %, er i Aar gaaet ned til 25 %, men ogsaa
denne Nedskæring rammer jo haardt, og især de større Biblioteker, hvis Budgetter
ligger fast og kun kan falde med Prisnedgangen. De har jo ikke andet at skære
ned paa end Bogindkøb og Indbinding. Et ekstra Beløb paa 25.000 Kr., som
Rigsdagen bevilgede paa eget Initiativ, særlig til de større Biblioteker,
raadede nogen Bod derpaa. - For 25. Gang gør jeg opmærksom paa, sagde
Biblioteksdirektøren, at Bibliotekstilsynet ikke er Skyld i, at Tilskuddet til
Børnebibliotekerne er blevet strøget. Initiativet dertil er taget af
Ministeriet. - Om Bibliotekslovens Revision kan jeg meddele, da der alligevel
rundt om er fremkommet Udtalelser herom, at Biblioteksraadets Forslag i Korthed
gik ud paa at faa maximumsgrænsen forhøjet, at komme bort fra Begrænsningen of
Statstilskuddet (Fjernelse af Ordet "indtil") og at opnaa en Fordeling of
Statstitskuddet til de smaa Biblioteker, saa alle stilles lige. Resultatet vilde
være en Stigning for de smaa Biblioteker paa 40-50 %, for de store paa 10-15 %.
Fremdeles foresloges Minumumsgrænsen for det stedlige Tilskud hævet til 200 Kr.
og Bestemmelsen om gratis Udlaan lovfæstet. Efter Ministeriets Ønske blev
Forslaget noget reduceret, men Resultatet blev alligevel, at Ministeriet af
økonomiske Grunde ikke mente at kunne fremsætte Forslaget, men nøjedes mod at
foreslaa den gældende Lov forlænget for et Aar. - Endelig omtalte Direktøren det
Forsøg, man efter Opfordring fra Biblioteksforeningen og Amtskredsene havde
gjort med Fællesindsendelse af Ansøgningerne om Statstilskud igennem Amtskredse
(eller Centralbiblioteker, hvor en
107
saadan Ordning var tiltraadt of Amtskredsen). (Se B. V. 1927, S. 31). Det var
gaaet, som man havde formodet. Indsendelserne foregik for uregelmæssigt, og
Fremgangsmaaden maa opgives.
Biblioteksdirektøren gik herefter over til det andet Afsnit of sin Tale: en
Gennemgang of de Angreb, som Biblioteksforeningens Sekretær, Hr. Red. Rasmus P.
Nielsen i sit Blad "Holbæk Amtstidende" og igennem Venstres Pressebureau i det
sidste halve Aar har ført imod Bibliotekstilsynet og den bestaaende
Biblioteksordning. (Det vil være B.V.'s Læsere bekendt. at Biblioteksforeningens
Bestyrelse i et Møde d. 21. April har udtalt, at disse Angreb udelukkende maatte
staa for Redaktør R. P. Nielsens egen Regning).
Om disse Angreb udtalte Biblioteksdirektøren følgende 1):
(Note: 1) Vi tillader os for dette Afsnits Vedkommende - med nødvendige
Rettelser af Misfortaaelser og Indskud fra vore egne Notater - at benytte
Venstrebladet "Vendsyssel Tidendes" udførlige Referat).
Angrebene begyndte i Grunden allerede i 1920 i det da nedsatte Biblioteksraad,
og det er jo kun rimeligt og naturligt, at naar Red. Nielsen staar med en anden
Opfattelse nu, naar Biblioteksloven skal revideres, han da benytter Lejligheden
til at fremsætte sine Meninger.
Som et lille Forspil til selve Dramaet rettede sidste Vinter Bibliotekar
Christoffersen i Jyderup et Angreb mod Centralbiblioteket i Holbæk, et Angreb,
der ikke blev mødt med Protest fra Red. Nielsen, der i 25 Aar har været Formand
for Biblioteket i Holbæk. Angrebet var tillige rettet mod hele
Centralbiblioteksvæsenet og mod dets Vejledning overfor de smaa Biblioteker.
Sagen vakte meget stor Opsigt, og da et Angreb paa Centralbiblioteksvæsenet er
et Angreb paa selve Nerven i vort Biblioteksvæsen, Samarbejdet, besluttede
Bibliotekstilsynet at undersøge hele Sagen, og vi kom til det Resultat, at
bortset fra et enkelt Punkt var Angrebet mod Holbækbiblioteket ganske
uberettiget.
Kort efter denne Diskussion begyndte saa Diskussionen om Bibliotekssagen med to
Artikler, som Red. Nielsen skrev, og hvori han bl. a. beskyldte
Bibliotekstilsynet for at villa centralisere vort Biblioteksvæsen under Staten.
I Artiklerne opstilles et Modsætningsforhold mellem de to Retninger, større
Biblioteker og mindre Biblioteker, men det er ikke lykkedes Red. Nielsen at
bevise, at Bibliotekstilsynet vil Centralisation, eller at der findes et saadant
Modsætningsforhold. I den ene Artikel tales der om, at det er
Bibliotekstilsynets Hensigt at brings Biblioteksvæsenet ind i Statsmagtens
Spændetrøje, saa det kan benyttes i eventuelle Magthaveres Interesser. Jeg kan
ikke indse andet, end at det er en Insinuation uden Skygge of Bevis. Endvidere
foreslaas det at yde de mindre Biblioteker et særligt Tilskud, der vilde betyde
en Merudgift paa 150.000, som vilde falde ganske uden for Finanslovens Rammer og
derfor komme til at gaa ud over andre Biblioteker.
I den ene Artikel "For hele Folket" fortælles en Historic om en gammel Kone, der
ligger syg og derfor søger at skaffe sig noget at læse i paa Biblioteket. Her
giver Bibliotekaren hende først en Bog, som hun ikke forstaar og derfor faar
erstattet med en Bog of Morton Korch. som hun er meget glad for. Udfra denne
Historie former Redaktøren saa et Angreb paa Bibliotekspersonalet og Tilsynet,
og paa denne svarede jeg saa under Overskriften "En Haan mod hele Folket", idet
jeg syntes, det var en Fornærmelse paa Grund-
108
lag af denne Historie at ville paastaa, at jævne Folk ikke skulde kunne læse de
jævne Boger, som Bibliotekstilsynet anbefalede i sine Boglister. I mit Hjer-
tes Uskyld kaldte jeg Historien for en Solstraalefortælling, men det var
imidlertid galt, thi det viste sig virkelig, at en Landsbybibliotekar som et
Forsøg paa at benytte Boglisterne havde givet en syg gammel Kone J. P. Jacobsens
"Marie Grubbe" (stor Munterhed), hvilket var en fuldkommen ubegribelig
Fremgangsmaade. Jeg har ikke noget imod Morten Korch, men jeg kan ikke
anerkende, at man som en Prøvesten for ens Interesser for folkelig Litteratur
skal række 3 Fingre i Vejret for Morten Korch (Munterhed). Iøvrigt lægger
Bibliotekstilsynet stor Vægt paa god og underholdende folkelig Litteratur, men
selvfølgelig har hver enkelt af os Lov til at have sin private Mening om de
enkelte Forfattere.
Vor Protest bevirkede, at Sagen blev slaaet stort op, og "Holbæk Amtstidende",
begik en ny Artikel under Overskriften "Bureaukratiet paa Krigsstien", hvori en
Afstemning om de Lovændringer, der debatteredes paa Biblioteksforeningens
Aarsmøde i Fjor, gøres til en Afstemning om Biblioteksdirektøren, hvem "kun 100
Mand fulgte".
Jeg havde efterlyst et Sognebibliotek, der var misfornøjet med
Bibliotekstilsynet, specielt havde følt sig generet af dets bureaukratiske
Kontrol med Bogvalget, og saa meldte sig Biblioteket i Stiftsbjergby med Pastor
Rørdam Clausen som Leder, men det viste sig saa, at Bibliotekstilsynet
overhovedet ingen anden Forbindelse havde haft med Stiftsbjergby Bibliotek end
at udbetale det Tilskudene.
Hidkaldt af Red. Nielsens Artikler optraadte som Bidragydere til Belysningen af
Bibliotekstilsynets Kontrol med Bogvalget ogsaa enkelte udenfor Bibliotekerne
staaende Personer, saaledes Underarkivar Bure, der udelukkende paa Grund af
Avisartikler i en enkelt Del af Pressen fastslaar, at Bibliotekerne er ved at
komme ind under et litterært Pavedømme, fremdeles ogsaa en Historiker, nemlig
Magister Hans Jensen, der ligesaa med Avisartikler som Grundlag fastslaar, at
man vil paatvinge Publikum en Forfatter som Harald Kidde, der overhovedet aldrig
har været nævnt i vore Boglister. Det kan man kalde historisk Metode!
Som misfornøjede meldte sig dernæst foruden Hillerød, der senere skal omtales,
Frederikssund og Nykøbing S. Det første Sted var man blevet fornærmet over, at
vi forlangte det ministerielle Cirkulære overholdt m. H. t. Aabningstiderne, det
andet Sted synes Utilfredsheden at være dukket op paa et meget sent Tidspunkt.
Inspektionen skildres i alt Fald af Vidner som meget harmløst forløbet, og
Bibliotekaren gav kort efter Udtryk for sin fuldstændige Enighed med
Bibliotekskonsulenten ang. Klagepunkterne. - I Ringkøbing skrev Red. Vilh.
Nielsen, at man ogsaa der havde gjort bitre Erfaringer. Fra Bibliotekets Leder,
en pensioneret Lærer, er der tilgaaet os den ene Skrivelse efter den anden med
Tak for Raad og Daad. - En stor Affære søgte Red. R. P. Nielsen at skabe omkring
vort Forhold til Biblioteket paa Frederiksberg, der selv havde bedt om vore
Udtalelser paa forskellige Punkter. Det maa betegnes som en mærkelig Indblanding
i det lokale Selvstyre, naar Red. Nielsen fortsatte sine Angreb, efter at det
kommunale Biblioteksudvalg officielt havde udtalt sin mest aabenhjertige
Taknemmelighed for det Samarbejde, der havde fundet Sted mellem det og os.
109
Tilbage staar at omtale Hillerød-Affæren. Bibliotekstilsynet har i 1925
indstillet Biblioteket i Hillerød til at miste sit Statstilskud, fordi dets
Bogbestand paa ingen Maade tilfredsstillede Lovens Fordringer. Dets oplysende
Litteratur var mere end mangelfuld paa vigtige Omraader, og foruden store
Mængder af den folkelige Underholdningslitteratur, som ingen formener et
Bibliotek at have - ja, som endog forudsættes efter Bibliotekstilsynets "Lærebog
i Biblioteksteknik" - havde det ogsaa købt Mængder af Knaldromaner med Titler
som: Fabrikspigens kærlighed, Den grønne Mus, I Kaperens Klar, Manden med
Klumpfoden, Norma - den meget elskede, Den skæbnesvangre Nat, De stjaalne Timer.
Da Biblioteksudvalget var uvilligt til at træffe bindende Aftaler om en
gennemgribende Omordning, saa vi ingen anden Udvej end at afbryde
Forhandlingerne. - Da nu denne Sag under den af Red. N. indledede Kampagne blev
slaaet op til et stort Nummer meddelte vi, hvilke oplysende Værker, Biblioteket
efter vort Skøn havde manglet. Iblandt en lang Række af de mest oplagte populære
Oplysningsværker (som Brehms Dyrenes Liv, Polarrejserne o. 1.) var ogsaa nævnt
Værker af Gustav Bang og Vilhelm Rasmussen, af denne sidstnævnte hans velkendte
pædagogiske Værker. Dette blev i Bladene til, at Tilsynet havde - socialistisk
Tendens. Saaledes var Kampmetoden, og da den ikke lader sig betegne med noget
parlamentarisk Udtryk, skal jeg undlade at benævne den med de Udtryk, der
rettelig burde bruges.
Da Biblioteksdirektøren hermed havde endt sin Tale, rejste Forsamlingen sig og
hyldede ham med Haandklap.
Dirigenten gav derefter Ordet til Redaktør R. P. Nielsen, Holbæk, der i sin Tale
ikke gik væsentlig ind pas de enkelte Punkter i Biblioteksdirektørens
Redegørelse, men gav en Oversigt over, hvad det var, der havde været bestemmende
for de af ham fulgte Metoder.
RED. RASMUS P. NIELSENS TALE
Mit Arbejde har altid gaaet ud pas at fremme Oprettelsen af selvstændige
Biblioteker, ledet af den Befolkning, der skulde bruge dem. I den Aand førte vi
i de første 15 Aar, jeg var med i Biblioteksarbejdet, Bibliotekssagen frem til
det Standpunkt, der muliggjorde Gennemførelsen af Biblioteksloven, men efter
dennes Vedtagelse kom der en anden Aand i Arbejdet, og den kan maaske
karakteriseres ved, at der ved Siden af vor Forening, Danmarks
Folkebogsamlinger, oprettedes en ny Danmarks Biblioteksforening, der gav os
Valget mellem at følge de samme Principper som den eller blive sultet ud.
Hr. Døssing lyste efter, hvornaar det var sagt, at Formaalet var
Folkebogsamlingernes Centralisation. Det foreligger ikke skriftligt, men er en
offentlig fremsat Udtalelse af Overbibliotekar Dahl, hvortil jeg svarede, at det
vilde jeg bekæmpe. Jeg haabede dog, at dette Synspunkt vilde komme i anden Række
og selve Bogsamlingssagen i første, og derfor gik jeg ind i Samarbejdet. Men
ikke mange Aar efter faldt der en anden Udtalelse, som viser Retningen. Det var
under Striden om, hvorvidt et Sogn kunde have flere Biblioteker, hvorunder jeg
hævdede, at det afgørende maatte være de praktiske Hensyn og Befolkningens
Ønsker, men hertil svarede Biblioteksdirektøren, at det er ikke de enkelte
Skoledistrikter, der bestemmer, om det er naturligt eller praktisk,
110
det bestemmer Bibliotekstilsynet. Denne Udtalelse er som en Faneindskrift, der
viser, hvor det bærer hen. Det er vel noget mere end Ord. (Biblioteksdirektøren:
De ved jo, at det aldrig praktiseres). Nej det ved jeg ikke.
Jeg vil gerne med nogle Træk vise Dem Centraliseringstendenserne. Min kære
Kollega Red. Stampe i Herning. deri Dag er blevet opstillet som
Bestyrelseskandidat, hvis Udtalelser vel derfor har nogen Betydning, har
skrevet, at der ikke bør oprettes selvstændige Sognebogsamlinger. (Red. Stampe:
Vil De ikke citere hele Meningen i Artiklen. Det var Overbibliotekar Carl S.
Petersens Standpunkt, hvortil jeg sagde, at jeg ikke troede, Tiden var inde til
dette Skridt). Denne Tilføjelse synes jeg ikke har nogen Betydning, og der vil
sikkert blive mange Rs. P. Nielsen'er, hvis den Tid kommer. Jeg anerkender
Centralbibliotekarernes Bestræbelser pas at oprette Sognebiblioteker, men det
behøver ikke at ske, fordi de er Modstandere af Centraliseringen, men netop som
et Led i dens Tjeneste. Hr. Bibliotekar Thomsen, Esbjerg, der er ivrig for
Oprettelse af Sognebiblioteker, var saaledes Ophavsmanden til Forslaget om, at
Sognebibliotekernes Ansøgninger om Tilskud skulde gaa gennem
Centralbibliotekerne, hvilket jeg satte mig meget imod, og Resultatet blev da
ogsaa, at de skulde gaa gennem Amtskredsenes Formænd, Ikke destomindre læser jeg
en Dag i Højskolebladet, at det har været en Fiasko med Forsøget paa at lade
Ansøgningerne gaa gennem Centralbibliotekerne, idet der kun indkom ganske faa.
Man har altsaa vedtaget at gøre et, men praktiseret noget andet.
Centralbiblioteket, Odense, opretter Sognebiblioteker mod en fast Betaling, og
saa ordner man det hele, men det anser jeg for at være en stor Fare for
Selvstyret. Kan man ikke faa de smaa Biblioteker bremset paa anden Maade, saa
slider man for at faa indført en Bestemmelse om, at hvis et Bibliotek ikke kan
faa 200 Kr. i stedligt Tilskud, saa faar det ikke Statstilskud, som om der ikke
er fattige Kommuner, hvor det vil være umuligt at faa et saadant Tilskud. Ved
Nedskæringen er det først gaaet ud over de smaa Biblioteker ved Fradrag for de
Biblioteker, der ikke havde gratis Udlaan, og der blev gjort Anstrengelser for
yderligere Beskæring for de Biblioteker, der ikke havde Læsestue og
Haandbogsamling. Derfor staar jeg her i Dag, ikke alene for disse Tings Skyld,
men fordi de viser, at vi tog Fejl, der troede, at Bibliotekssagen nu var kommen
i et roligt Leje.
Naar man ikke kunde komme frem ad den lige Vej, maatte man gaa Omveje.
Det, jeg pegede paa i mine Artikler, var, at Bibliotekstilsynet havde et godt
Blik for at faa den ene Side af Sagen frem, naar det gælder viderekomne Læsere.
Det hilser jeg med Glæde, men det er ikke det eneste. Jeg synes, det er lige saa
nødvendigt, at en Bogsamling er sammensat saaledes, at den kan tage hele
Befolkningen med fra Bunden af, saa vi kan løfte hele Folket op. Hr. Døssing kan
nok tage Kegler paa en dramatisk Oplæsning af en Bogliste fra Hillerød, men det
undrer mig, at han ikke ved, at det er Bøger, som Biblioteket har faaet
forærende. Det vidner om en Overfladiskhed i Undersøgelsen ligesom Tilfældet pas
Frederiksberg.
Jeg skal af gode Grunde ikke nævne Holbæk. Det egner sig ikke til Omtale her,
men jeg er villig til at give Oplysninger andet Steds.
Et Bevis paa. hvorledes Centraliseringen kan fejle, er Overbibliotekar Carl S.
Petersens Organisering af Biblioteksvæsenet i Sønderjylland, thi efter
111
at Ordningen havde virket i nogen Tid, kom flere Sognebogsamlinger og ønskede
deres Haandbogsamlinger, som de ingen Nytte havde af, ombyttet med
Skønlitteratur. Det viser, at Sognebibliotekerne selv bedst ved, hvad de har
Brug for.
Naar vi skal have ændret Biblioteksloven, er der visse Principper, jeg ønsker,
vi skal fastslaa, at Biblioteksvæsenet lovfæstes som en Enhed med Lighed for
alle, at Biblioteksraadet ikke, hvis det bibeholdes. skal omfatte ogsaa
Statsbibliotekernes Ledere, naar ikke Folkebogsamlingernes Repræsentanter sidder
i de videnskabelige Bibliotekers Raad. Biblioteksraadets Forhandlinger bør være
offentlige og Biblioteksskolen henlægges f. Eks. til en Højskole. Jeg tror denne
Forsamling har faaet den Opfattelse, at den er en Slags Overrigsdag, som kan
sætte Rigsdag og Administration Stolen for Døren, men man gør klogt i at huske,
at det er Rigsdagen, der har Afgørelsen, og at en absolut Betingelse for
Bogsamlingssagens sunde Udvikling er den enkelte Bogsamlings Selvstændighed.
Af den paafølgende Forhandling skal vi af Pladshensyn nøjes med at referere de
mest karakteristiske Udtalelser.
Første Taler var Overbibliotekar Carl S. Petersen, der erkendte, at det var hans
private Mening, at Udviklingen gaar i Retning af store Biblioteker, men hævdede,
at ban aldrig havde arbejdet eller vilde arbejde for at hjælpe denne Udvikling.
Da jeg forlængst har meddelt Redaktøren dette, burde han ikke i en ny Artikel
anvende mine Ord som indeholdende en Trusel. Tilfældet fra Sønderjylland egner
sig ikke til Forsvar for Sognebibliotekerne. Dernede var det hele et
Eksperiment, og i nogle Tilfælde enskede man slet ikke Sognebiblioteker. At
Biblioteksdirektøren skulde være gaaet Hillerød for nær, kan jeg ikke forstaa,
efter den Bogliste han oplæste. Jeg vil sige Dem, jeg er udover mine
videnskabelige Interesser i Besiddelse af en lav æstetisk Sans, og jeg kender
"Manden med Klumpfoden", og ved, at den egner sig ikke til Biblioteksudlaan, og
at Biblioteket har faaet Bagerne foræret, er ingen Undskyldning, man maa i
Folkebibliotekerne være i Besiddelse af en Papirkurv; det har vi ogsaa paa det
kgl. Bibliotek.
Jørgen Banke: Det passer ikke, at Tilsynet modarbejder Sognebogsamlingerne. Jeg
har f. Eks. modarbejdet Fordelingsstationerne. Har vi bekæmpet Oprettelsen af
Sognebogsamlingen i Løkken, i Støvring eller Vraa? (Nej).
Førstelærer H. P. Hansen, Roskilde: Hvis Tilsynet ikke mødte Kritik, vilde det
være umuligt. Gang paa Gang har jeg rejst Krav om mere Tilsyn. Nielsen skaber
sig altid Særstandpunkter. Nu er og bør han være en enlig Svale i det Kor, han
har rejst.
Lærer Holm, Svedstrup: Uoverensstemmelsen mellem de store og de smaa Biblioteker
eksisterer kun i Red. Nielsens Fantasi. De fortrædiger os, Hr. Nielsen!
Bibliotekar Favrholdt, Slagelse: Det er tragi-komisk, at denne Strid skal
udkæmpes i Hjørring, hvor Samarbejdet altid har været det bedst mulige mellem
Centralbibliotek og de smaa Bogsamlinger. - Red. Nielsen har spekuleret i at
skabe Splid mellem alle Grupperne i Biblioteksforeningen indbyrdes.
Red. Stampe, Herning: Den Kampagne, Red. N. har rejst, har Udsigt til at kaste
Bibliotekerne ind som en Kastebold mellem de politiske Partier. - Hvad skulde vi
med et Tilsyn, der ikke maatte lukke sin Mund op? - Hvenegaard Lassen har Ret.
Vi kan ikke være tjent med at have Red. N. som Repræsentant.
Lærer Christiansen, Ordrup: Vi man skønne paa Red. Nielsens Arbejde i
Bogsamlingssagen. Der er ingen af os smaa Bogsamlingsledere, der kan være helt
inde i alt dette. Vi man skønne efter, hvad vi har læst. Men vi er ikke tjent
med at slaa Red. N. ud. Han staar ikke ene.
112
Førstelærer H. P. Hansen, Roskilde, stillede nu følgende Resolution:
I Anledning af den i det sidste Aar førte Polemik ønsker Aarsmødet at udtale
1) at den Maade, hvorpaa Statens Bibliotekstilsyn har administreret, har været i
nøje Overensstemmelse med Loven og Cirkulærernes Aand og Ord,
2) vor fulde Tilslutning til Bibliotekslovens Principper og Anerkendelse af dens
overordentlige Betydning for Biblioteksarbejdet,
3) vor Misbilligelse af den Maade, hvorpaa Foreningens Sekretær Hr. Rs. P.
Nielsen har ført sine Angreb, der har virket vildledende og skadet
Biblioteksarbejdet.
Lærer Horn, Hjørring: Vi bør ikke vedtage en Resolution, der gør Kløften dybere.
- Larsen, Starup, anbefalede som Repræsentant for et meget lille Bibliotek, at
stemme for Resolutionen.
Da der derefter begæredes Afstemning, vedtoges Resolutionen med alle Stemmer mod
fire