Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 40

Index
Tilbage
Næste

Spændingen mellem Statsbiblioteket og Folkebibliotekerne

Langes Foredrag om den nye Bibliotekstype gjorde ikke alene Indtryk paa Biblioteksmødets Deltagere, men da Bibliotekarforeningen [Note: Forening for Bibliotekarer ved Statsbibliotekerne, stiftet 1907 paa Initiativ af Axel Anton Bjørnbo, omdannedes til Dansk Biblioteksforening 1916.] udsendte det paa Tryk, blev det for alle interesserede, der følte sig grebne af den amerikanske Biblioteksidé og forstod den, et virkeligt Maalmærke, et fuldgyldigt Udtryk for det, Danmark burde naa i den nærmeste Fremtid.
Efter Mødet indeholdt "Bogsamlingsbladet" en Række Artikler fra forskellige Forfattere: "Om Bibliotekssagen uden for København".
Overbibliotekar Grundtvig, Aarhus, og Bibliotekar Dr. E. Fog samme Sted, skrev hver en Pjece [Note: V. Grundtvig: Bibliotekssagen i Danmark, dens Maal og Midler, Aarhus 1910. Emil Fog: En Biblioteksreform, Aarhus 1911.], der var en Slags Indlæg i Sagen, og Formanden, Jens Bjerre, følte, at de to ovennævnte Forfattere var gaaet de smaa Bogsamlinger for nær, og han mente, at Lange havde begaaet en Fejl ved ikke at fortsætte Agitationen ud over Landet; thi saa vilde der sikkert være "kommen noget, maaske meget, ud deraf. Følgen blev en Svækkelse af den Fremgang, vi med smaa Kræfter havde oparbejdet". Redaktør Rasmus P. Nielsen, Holbæk, der havde siddet i "Danmarks Folkebogsamlinger"s Bestyrelse fra Foreningens Stiftelse, opfattede det som "Bestræbelser for at gøre Bogsamlingssagen til en Statssag; jeg synes, at det kan være nok, og mere end nok, at Staten bestemmer, hvad vi skal lære i Skolen, hvad Præsten skal prædike i Kirken og hvilke Salmer, vi maa synge. Lad os dog endelig blive fri for ogsaa at faa Staten til at bestemme, hvilke Bøger, vi maa læse". "Der har lydt Røster om, at vi skal bort fra det filantropiske Bogsamlingsarbejde. Hvorfor dog det? Vi har saa vist nok af Arbejdet for Lønnens Skyld. Lad os kun faa Lov til at beholde et lille Hjørne, hvor der kan sættes Kræfter ind for Idéens Skyld . . . . Ingen falder dog paa, at Pressen, hvis Betydning som Oplysningskilde for den jævne Befolkning hidtil har været og fremdeles er endnu større end Bogsamlingernes, skal statsorganiseres". Redaktøren af "Bogsamlingsbladet" gjorde opmærksom paa, at der hverken paa Biblioteksmøderne eller i "Bogsamlingsbladet" har været Tale om at statsorganisere Folkebogsamlingerne, og at Pressens Arbejdere modtog Betaling for deres Arbejde.
Diskussionen i Bladet kom efterhaanden til at dreje sig om E. Fogs Indlæg, idet baade Bjerre og Høirup fremdeles understregede, at Dr. Fogs Sammenligning af Danmarks Folkebibliotekers Udlaan med Provinsen Posen's i Prøjsen fremkom for, at sætte Folkebogsamlingerne i et daarligt Lys. I et Gensvar drejede Fog Diskussionen ind i nye Baner, idet han foreslog, at Statens Bogsamlingskomité skulle nedlægges, da den var for dyr, og Statsbiblioteket overtage dens Arbejde. Sagen drøftedes paa et Møde i Bibliotekarforeningen i København, hvor Professor Steenberg forsvarede Komitéen og udtalte, at Folkesamlingerne "gerne ønsker et frugtbart Samarbejde med Aarhus Statsbibliotek, men Betingelserne derfor maa være, at dets Mænd benytter en anden Fremgangsmaade over for os end den hidtil fulgte".
Denne Spænding mellem Statsbiblioteket paa den ene Side og Folkebibliotekerne og Bogsamlingskomitéen paa den anden, opstod dels fordi Fog og Grundtvig rørte ved det ømme Punkt: Udlaansbøgernes Niveau, og dels fordi Fog agtede at drage Komitéens organiserende og raadgivende Virksomhed ind under Statsbiblioteket, hvilket forøvrigt dengang var umuligt, uden en overordentlig stor Udvidelse af Bogbestand og Personale. Paa dette Tidspunkt, da Statsbibliotekets Udlaan steg med stærke Skridt, var dets indre Arbejde med Katalogisering og Indrømning af de forskellige Biblioteker, hvoraf det bestod, saare langt tilbage. Overbibliotekaren søgte derfor ny Bevilling til Udvidelse af Personalet og fik 4,000 Kr. paa den samme Finanslov, hvor man paa Forslag af en Sparekommission, havde nedsat Folkebibliotekernes Tilskud med 10,000 Kr. For yderligere at støtte det indre Arbejde i Statsbiblioteket undtoges en Samling af 900 Bind mindre dybtgaaende oplysende Litteratur fra Udlaan. Disse Forhold øgede paa sin Vis den ovenfor nævnte Spænding.