Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 43
Index
Tilbage
Næste

Th. Døssing og J.J. Aarsbo omplanter de amerikanske Ideer paa dansk Grund

I de første Aar efter 1909 bestyrede Professor Steenberg Statens Bogsamlingskomités Kontor ved Hjælp af sin Datter, Fru Jeanette Cohn, der havde faaet amerikansk Biblioteksuddannelse, men Arbejdet blev mere og mere udvidet m. H. t. Raad og Hjælp ved Bibliotekers Oprettelse og Indretning, dertil kom et voksende Samarbejde med Foreningen Danmarks Folkebogsamlinger: Steenberg var paa Komiteens Vegne blevet Medredaktør af "Bogsamlingsbladet", Foreningsarbejdet var blevet saa stort for Bjerre, at han havde frabedt sig Redaktionen, og Foreningen valgte da Lærer og Bibliotekar Johannes Høirup, Holbæk, til dette Hverv. Det blev derfor nødvendigt i Aaret 1912 at ansætte en Bibliotekar ved Statens Bogsamlingskomité, og det blev Th. Døssing, der dengang var Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus.
Thomas Marius Døssing er født i Hinge ved Silkeborg den 6. Juni 1882, Søn af Gaardejer Anders Døssing, han blev Student fra Viborg 1901, studerede en Tid Teologi, men gik over til Biblioteksarbejdet 1906 og blev ansat som Assistent ved det kgl. Bibliotek, hvor det straks viste sig, at han var den fødte Biblioteksmand. 1908 ansattes han som Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus, hvor han i Udlaanet gjorde rige Erfaringer og fik Forbindelser med mange af Folkebibliotekernes Mænd overalt i Landet. Døssing blev ansat i Statens Bogsamlingskomité som en Slags Rejsebibliotekar, der skulde organisere og reorganisere Folkebibliotekerne omkring i Landet, saa de ikke uddannede Bibliotekarer kunde faa saa meget Udbytte af de nyere tekniske Hjælpemidler som muligt. Allevegne hvor han færdedes, blæste han Liv i Arbejdet; naar han havde været nogle faa Dage ved et Bibliotek, "groede det efter ham", plejede Steenberg at sige. Men det indre Arbejde i Komitéen, med at tilpasse den amerikanske Biblioteksteknik efter Danskernes Forhold og Natur, krævede saa meget Arbejde af Døssing, at Rejsernes Antal blev mindre og mindre. Han udarbejdede Navnetabeller til Brug ved Ordning af Biblioteker, var Lærer ved de Bibliotekskursus, Komitéen afholdt baade i Hovedstaden og ude i Landet. Døssing ledede Udarbejdelsen af den danske Decimal?Klassedeling, som Statens Bogsamlingskomité udgav 1915 [Note: 2. Udgave 1929 som Statens Bibliotekstilsyn Publikationer III (det allervæsentligste og mest omfangsrige Del af dette Arbejde skyldes ogsaa Th. Døssing).] og havde den væsentligste Andel i Katalogisering, Raad og Regler til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger 1917.
Skønt Bogsamlingskomitéens Kontorpersonale blev udvidet med et Par kvindelige Assistenter, var det store, raadgivende Arbejde med de forskellige Arter af Biblioteker (Folkebogsamlinger, Børnebogsamlinger, Lærerbiblioteker, Elevbiblioteker ved Højskoler og Børnehjem) vokset endnu stærkere. Naar Bibliotekerne indsendte en Fortegnelse over deres Bogbestand, paatog Komitéen sig at nummerere og klasseficere Bøgerne efter det nye Klassedelingssystem. Paa Kontoret var der det mest ideelle Forhold mellem Professor Steenberg og hans Medarbejdere, og de mange Besøg, som Folkebiblioteksfolk fra hele Landet ofte og gerne aflagde paa Kontoret i Stormgade viste, at man dér ikke alene forstod at vinde Forkæmpere for Sagen, men ogsaa personlige Venner.
Samme Aar, som Th. Døssing ansattes i Statens Bogsamlingskomité, blev J. Aarsbo Leder af Københavns Kommunebiblioteker, hvor man ønskede en fuldstændig Nyskabelse, idet man der altfor meget led under det gamle Almuebiblioteks Præg.
Jens Jensen Aarsbo er født 15. Febr. 1878 i Aarhus, Søn af Entreprenør H. J. Aarsbo, han blev Student 1892 og studerede nordisk Filologi og Musikhistorie. I 1906 til 1909 var han Assistent i det kgl. Bibliotek og blev 1909 Bibliotekar ved Københavns Kommunes Folkebiblioteker, og i 1912 udnævnt til Overbestyrer.
Man kan sikkert betragte baade Aarsbo og Døssing som Elever af Lange m. H. t. deres Syn paa Folkebibliotekerne, idet de begge krævede, at disse Biblioteker burde blive "et Led i det almindelige Oplysnings- og Undervisningsvæsen, til Tjeneste for den store Befolkning af alle Lag, der praktisk talt er udelukkede fra at bruge Statens Biblioteker".
I Løbet af faa Aar lykkedes det J. Aarsbo at reorganisere Københavns Kommunebiblioteker, og for første Gang i Danmark kunde man se et virkeligt Folkebibliotek, man behøvede ikke længere at hente sine Forbilleder i England og Amerika.
1. April 1913 blev der gratis Adgang for enhver Person over 14 Aar, der var bosat paa Stadens Grund.
"Idet Lejebibliotekssystemet saaledes efter 27 Aars Bestaaen er opgivet, har Bibliotekerne faaet et nyt Grundlag, hvorpaa de bedre vil kunne virke som en almen Oplysningsinstitution, der ønsker at tjene alle Samfundslag og paakalde alle Medborgeres Interesse for sin Virksomhed. Forandringen har da ogsaa i den korte Tid af 3 Maaneder, den har virket, straks haft det glædelige Udfald, at Bibliotekerne har vundet sig nye Læsere i Hundredevis, og Bogudlaanet er ved alle Bibliotekerne vokset over Forventning [Note: Beretning om Københavns Kommunes Folkebibliotek 1912?1913.]".
De seks Biblioteker, København indrettede 1885, var selvstændige Institutioner uden Samarbejde, hvad Bogbestanden angik, nu oprettedes der et Hovedbibliotek, og de andre Biblioteker (Kredsbibliotekerne) kunde rekvirere Bøger fra Hovedbiblioteket, saaledes at Befolkningen i Byen havde Adgang til Laan af de samme Bøger, hvor end i Byen, de havde deres Bopæl.
Hidindtil havde man udført Biblioteksarbejdet ved Hjælp af Lærere og andre, der havde det som en Bibeskæftigelse om Aftenen. Aarsbo lægger Vægt paa, at der ogsaa maa arbejdes om Dagen og Biblioteksarbejdet maa gaa over til et virkeligt biblioteksuddannet Personale, hvis Hovedbeskæftigelse bliver Biblioteksvæsen. Det dansk?amerikanske Klassificeringssystern blev udførlig afprøvet i Københavns Kommunebiblioteker, og et fuldstændigt Udlaans-Noteringssystem paa Kort (Newark) gennemført. Skønt Københavns Kommunebiblioteker ikke kom til at bo i det Palads (Det nye Raadhus), som nuværende Finansminister Neergaard havde ønsket i 1886, fik den nye Ordning en meget stor Betydning for Provinsens Biblioteker, idet der var det allerbedste Samarbejde mellem K. K. og Statens Bogsamlingskomité's Kontor, der prægede Udviklingen ude i Landet.