Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 59
Index
Tilbage
Næste
 

De nye Tilskudsformer, Biblioteksudviklingen, Bibliotekaruddannelse samt Striden om Statens Betingelser for Anerkendelse af Centralbibliotekerne

Trods den Spænding, der var opstaaet mellem Danmarks Folkebogsamlingers Bestyrelse og Statens Bogsamlingskomité, blev Aarene mellem 1916 og 1919 rige Agitationsaar for Bibliotekssagen. I dette Tidsrum opstod flere af de Nydannelser, som gav Sagen Vækst i Kredse, hvor man aldrig før havde ænset den. Først dannedes Studiekredsforeningen, der virkede for almen Oplysning gennem Studiekredse og gav Anvisning paa Arbejdsmetoder for Selvstudium, derefter kom Skolebiblioteksforeningen af 1917, der vilde kæmpe for en rationel Brug af Bøger i vore Børne- og Ungdomsskoler. I begge Foreninger havde Skole- og Biblioteksfolk et frugtbart Samarbejde.
Paa samme Tid (1917) fik Statens Bogsamlingskomité en ny Sammensætning, idet Ministeriet kaldte en Repræsentant for hver af de to bestaaende Biblioteksforeninger til Medlemmer af Komitéen, som derved udvidedes i Antal fra tre til fem. (Professor Andr. Sch. Steenberg, Form., Departementschef A. P. Weis, Kontorchef, senere Amtmand H. Lehmann, Kommunelærer Jens Bjerre, Silkeborg, Repræsentant for Danmarks Folkebogsamlinger og Bibliotekar Jørgen Banke, Esbjerg, Repræsentant for Dansk Biblioteksforening).
Da Bibliotekernes Vækst var i stærk Stigen, blev Understøttelsesbeløbet paa Finansloven opført som anslaaet [Note: Beløbet kan overskrides, hvis Forholdene kræver det], og det blev nødvendigt for Komitéen at ændre Uddelingsreglerne. Det Præmieringssystem for gratis Udlaan, Læsesal, Haandbogsamling, Bibliotekarløn m. m. som lovfæstedes i 1920, blev paa Forslag af de to Foreninger indført af Komitéen i 1917, og praktiseret 1918-19. Desuden opførtes der et Oprettelses- og Reorganisationstilskud paa 1/3 af de i dette Øjemed tilvejebragte lokale Beløb.
Centralbiblioteker, der blev anerkendt, modtog foruden de almindelige Tilskud et Særtilskud paa 1500 Kr. Disse nye Uddelingsregler, der blev bekendtgjort i "Meddelelser fra Statens Bogsamlingskomité", bragte stærk Vækst i Bibliotekernes Antal rundt omkring i Landet. Th. Døssing skrev i sit nyoprettede Tidsskrift "Bogens Verden" følgende, der vidner om den livlige Udvikling af Bibliotekerne i disse Aar:
"Der findes i de nye Regler for Statens Tilskud til Folkebibliotekerne noget, som kaldes "en gennemgribende Reorganisation" af et Bibliotek. Dette Udtryk er saare karakteristisk. Det er det, der er sket og sker rundt om i Landet. Og det sker ikke alene, fordi Bibliotekerne har begyndt at anvende nye Midler i deres Arbejde, men fordi de har sat sig nye Maal. Der sidder ude ved Bibliotekerne en Mængde Talsmænd for nye Idéer, og det er Arbejdet for disse nye Idéer, som nu begynder at sætte Frugt. Det er de engelsk-amerikanske Biblioteksidéer, omplantede paa dansk Grund og tillempede efter danske Forhold. Men naar vi taler om "Folkebibliotekerne som en selvstændig Faktor i Oplysningsarbejdet, sideordnet med Skolen i dens forskellige Former", lyder denne Tale endnu fremmed for mange, ogsaa for mange Folkebiblioteksarbejdere. Og dog er det ikke en Fane, der kan tages frem paa Agitationsmøder eller bæres i Demonstrationstog, naar vi skal have flere Penge fra Rigsdagen. Det er Udtryk for den Overbevisning, at Bogen til syvende og sidst er Kilden til al Oplysning, og at Folket, de store Befolkningslag, som i Skolen har faaet Læseevnen, og som baade i Skolen og i Livet har faaet Interesserne vakt, har Krav paa at have umiddelbar Adgang til Bøger, som alene er i Stand til at uddybe og vedligeholde disse Interesser... Mange Købstadbiblioteker staar allerede midt i den nye Tid, Kravene strømmer ind til dem... Og Pengene strømmer ogsaa ind; mange Steder endnu kun draabevis, andre Steder saa rigeligt, at der er det bedste Haab om snart at se en Række store, velforsynede, godt arbejdende Biblioteker rundt om i Købstæderne. Ved Hjælp af de stærkt stigende Tilskud fra Kommune og Stat faar de ogsaa Raad til at ansætte Bibliotekarer med Tid og Evne til at være Folkets Vejledere i Bøgernes Verden".
I disse Aar opstod der ogsaa rundt i Landet Biblioteksmæcener, der ved gode Gaver styrkede Bibliotekernes Arbejde. I 1916 indrettede Købm. P. Lauridsen og Hustru det smukke Stationsbibliotek i Vejen, skænkede det til Kommunen og oprettede et Legat til dets Drift.
Fabrikant Poulsen, Esbjerg, og Konsul Lauritzen i samme By skænkede henholdsvis et Legat til Indkøb af Haandværkerlitteratur og en større Sum (14,000 Kr.) til en ny Bygning.
I Nykøbing Mors, Kolding og Kalundborg skænkededes der ogsaa større Beløb til Bibliotekerne af Enkeltmand foruden de antagelige Summer, som i Smaabeløb indsamledes til Oprettelse og Indretning af Biblioteker hos private overalt i Landet.
I København genopførte Departementschef Rentzmann Nikolai Kirke, hvor Københavns Kommune indrettede sit Hovedbibliotek; samtidig omdannede den Helligaandshuset til Kredsbibliotek for den indre By. Det classenske Bibliotek i Nykøbing F. gik sammen med Folkebiblioteket og blev anerkendt som Centralbibliotek; der opstod forøvrigt i disse Aar Centralbiblioteker i Viborg, Silkeborg, Esbjerg og Lemvig.
Det kneb med at skaffe fuldt uddannede Bibliotekarer til alle de nye Biblioteker. Københavns Kommunebiblioteker uddannede selv sine Folk eller antog Personale med amerikansk Uddannelse, men Provinsen kunde ikke fuldt ud forsynes, saa Statens Bogsamlingskomité maatte indrette en Skole. Hidindtil havde Komitéen gennem sin Formand og Bibliotekar søgt at give Vejledning for Bibliotekarer, dels paa 14 Dages Sommerkursus i København, hvortil den havde faaet et saa stort Beløb paa Finansloven, at den kunde yde de Biblioteker, der sendte deres Bibliotekarer paa Kursus, et mindre Beløb, dels paa mindre Lokalkursus ude i Landet.
Næsten i alle de Aar, Professor A. S. Steenberg havde staaet i Spidsen for Folkebiblioteksvæsenet i Danmark, havde han haft Samarbejde og livlig Forbindelse med de andre nordiske Riger, især havde han knyttet Forbindelser i Sverige, og man havde paa, nordiske Møder drøftet Oprettelsen af en fælles nordisk Biblioteksskole, hvis Sted skulde være det centralt beliggende Gøteborg. Men denne store Tanke var imidlertid aldrig blevet ført videre, og hvert Land maatte sørge for sig.
Det blev overladt til Komitéens Formand at indrette Biblioteksskolen og lede Undervisningen. Skolen fik 3 Maaneders teoretisk Undervisning, og senere maatte dens Elever tage Praktik ved forskellige større Biblioteker ude i Landet. Den første Biblioteksskole i Danmark begyndte 16. September 1918 med 15 Elever.
Det er indlysende, at Bibliotekerne ikke kunde oppebære de efterhaanden større og større Tilskud fra Statens Side, uden at de maatte underkaste sig visse Betingelser. Staten maatte sikre sig, at dens Penge blev brugt til det Formaal, hvortil de blev bevilget, og at de Biblioteksinstitutioner, der blev skabt paa Grundlag af Tilskuddene, fik en betrygget Fremtid; at ikke Bibliotekerne, som det var Tilfældet i det foregaaende Aarhundrede, skulde dø med den enkelte eller de enkelte interesserede, der bar dem frem.
Et Centralbibliotek f. Eks. maatte være en Institution, der skulde staa gennem Tiderne, saa vidt som muligt uafhængig af de Personer, der til de forskellige Tider maatte komme til at bestyre det. Dets Ejendomsforhold maatte derfor, hvile paa sikker Grund, og som saadan betragtede man Kommuner eller selvejende Institutioner. Man vedtog derfor i Statens Bogsamlingskomité Betingelser for at anerkende et Bibliotek som Centralbibliotek: Det skulde ejes af en Kommune eller være en selvejende Institution, det skulde have en Udlaansbogsamling af en vis Størrelse og Karaktér, det skulde have Læsestue med Haandbogsamling og en faguddannet Bibliotekar.
Den første af disse Betingelser kunde Formanden for Danmarks Folkebogsamlinger, Jens Bjerre, ikke gaa med til.

*

Begge Steder, hvor Bjerre havde været Lærer, (som før nævnt i Esbjerg og Lemvig), havde han været Sjælen i den paagældende Bys Biblioteksarbejde, og det blev han ogsaa i Silkeborg, hvortil han var flyttet i 1908.
Her havde en dødende Folkeuniversitetsforening taget sig af Biblioteksvirksomheden; Bjerre reddede Biblioteksarbejdet til Foreningen og lod Folkeuniversitetsopgaven ligge. Efter nogle ganske faa Aars Arbejde var der grundlagt et Bibliotek i Silkeborg, hvis Laanertal voksede Aar for Aar.
Bjerre var stadig Formand for Foreningen, der drev Biblioteket, og han betragtede dette som Foreningens retmæssige Ejendom. Da Silkeborg Folkebibliotek i Juni 1917 ansøgte om Anerkendelse som Centralbibliotek, blev dette bevilget af Statens Bogsamlingskomité, og da de ovennævnte Betingelser i December samme Aar var vedtaget, blev de tilstillet Biblioteket.
Bestyrelsen spurgte derefter Komitéen, om Biblioteksforeningen hverken maatte eje eller lede Biblioteket, naar det blev Centralbibliotek. Herpaa svarede Komitéen, at Biblioteksforeningen som saadan hverken kunde eje eller lede Biblioteket. Efter dette Svar fandt Bjerre, ,,at hans Saga som Biblioteksmand var ude". Han nedlagde sit Mandat som Formand for Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger", og som Følge deraf Mandatet som Komitémedlem. Han skrev i den Anledning bl.a. følgende i "Bogsamlingsbladet": ,, Jeg gaar ogsaa som Protest imod, at Komitéen skal have Ret til at stille slige Betingelser. Der kan maaske diskuteres om, hvorvidt det er heldigt, at den har det, men jeg finder i hvert Fald den anvendte Fremgangsmaade for bureaukratisk til, at jeg som Komitémedlem vil være med til at føre den ud i Livet". Silkeborg Kommune overtog Biblioteket og byggede under Byraadsmedlem, nuværende Skoledirektør i Horsens, I. K. Jensens Førerskab den første store Nybygning til Folkebiblioteksbrug i Danmark. Grundstenen nedlagdes i November 1918, men da Arbejdet skulde udføres under Arbejdsløshedsperioder, blev det først indviet den 24. Juni 1920.

*

Jens Bjerres Mandatnedlæggelse forøgede ganske naturligt Spændingen mellem Statens Bogsamlingskomité og Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger"s Bestyrelse, der valgte Næstformanden, Redaktør Rasmus P. Nielsen, Holbæk, til Bjerres midlertidige Afløser i Komitéen.
Foreningens Bestyrelse følte ligesom Bjerre, at de Betingelser, Statens Bogsamlingskomité stillede for at anerkende et Bibliotek som Centralbibliotek, var at gaa Selvstyret for nær. Staten maatte have Tillid til en Forening, der i mange Aar havde arbejdet for Biblioteksdrift.
Paa et Repræsentantmøde i Viborg 1918 blev dette Forhold drøftet indgaaende. De tilstedeværende Repræsentanter for Komitéen søgte at forklare Folkebogsamlingsrepræsentanterne Forskellen paa en selvejende Institution og en Forening, men det lykkedes ikke de paagældende at finde Forstaaelse; Flertallet af Forsamlingen var afgjort imod Komitéens "Betingelser", mest dog fordi disse, som en Bibliotekar udtrykte sig, "har fjernet Lærer Bjerre fra Bogsamlingsarbejdet".
Paa Mødet blev Overlærer Johannes Høirup, Nyborg, udpeget til Bjerres Afløser som Formand for ,,Danm. Folkebogsamlinger", og han udtalte Ønsket om at blive det fredsstiftende Element mellem de stridende Parter. Foreningen indsendte efter Viborgmødet et Andragende til Regering og Rigsdag om en Forhøjelse af Understøttelsen til Foreningen, og da dette Andragende blev forelagt Komitéen til Erklæring, udbad den sig Foreningens Program, før den kunde udtale sig. Programudtalelsen, som derefter fremkom, var paa mange Punkter meget afvigende baade fra Dansk Biblioteksforenings Program og fra de Retningslinier, Statens Bogsamlingskomité fulgte. Man ser tydeligt, at "Danmarks Folkebogsamlinger" ikke alene vil give Programudtalelser, men samtidig sætte sig i Modsætningsforhold til "Dansk Biblioteksforening", der allerede i 1917 over for Undervisningsministeriet havde fremsat Synspunkter for de Retningslinier, man burde følge under Folkebibliotekernes Udvikling. Dansk Biblioteksforening siger her, at Folkebibliotekerne i langt højere Grad end hidtil bør virke for Oplysning, særlig paa det praktiske Livs Omraade. Danmarks Folkebogsamling siger, at man "bør lægge Vægt paa, at Bogsamlingerne er forsynede med den Skønlitteratur, som det større Flertal ønsker at læse, og som det henter aandelig Berigelse af. Der bør ikke ensidigt lægges Vægt paa Oplysningslitteratur, saa man derved fremmer en ensidig materialistisk Ud vikling i Folket". D. B. ønskede kommunal Drift af Bibliotekerne eller kommunal Garanti. D. F. fastholdt sit Syn fra Viborgmødet: "Der bør ikke fra Statens Side anvendes Tvang for at faa Bogsamlingerne kommunale, saalænge de private Foreninger udfører deres Arbejde tilfredsstillende, og saa længe der ikke fra Kommunernes Side foreligger Ønske om en saadan Ordning".
D. B. lagde stor Vægt paa, at der blev virket for Bibliotekaruddannelse D. F. var tavs m.H.t. dette Punkt. D. B. ønskede et fagligt Tilsyn med Biblioteksarbejdet. D. F. vilde bevare det frie private Initiativ i Bogsamlingsarbejdet.
Der er i disse Udtalelser fra Foreningerne flere Modsætningsforhold end Samlingspunkter.
Da man paa Rigsdagen havde opfattet Foreningens Modsætningsforhold til Bogsamlingskomitéen, som et Modsætningsforhold mellem Komitéen og Folkebibliotekerne i Almindelighed, blev der paa Kommunebibliotekar J. H. Landts Initiativ fra en Række Biblioteker Landet over indsendt en Adresse til Regering og Rigsdag, hvori det hedder:
"Undertegnede tillader sig herved at udtale vor Tilslutning til det Arbejde, der paa Bibliotekssagens Omraade er udført med Statens Bogsamlingskomité som Midtpunkt. Vi anser det for en absolut Betingelse for dette Arbejdes lykkelige Fremvækst, at de Retningslinier, som i de senere Aar er blevet fulgt, ogsaa følges for Fremtiden og udvikles nøjere, saaledes at Folkebibliotekerne kan blive Centrer for et virkeligt Oplysningsarbejde med arbejdsbesparende Metoder og efter ensartet Plan under Komitéens vejledende Tilsyn, idet vi mener, at man kun paa denne Maade kan faa det fulde Udbytte af de store Tilskud, som fra det offentliges Side ydes til Bibliotekerne".
Adressen var tilstillet 62 Købstadbiblioteker uden for Storkøbenhavn og 213 Landsbybiblioteker; den fik Tilslutning fra 45 Købstadbiblioteker og 143 Landsbybiblioteker.