Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 68
Index
Tilbage
Næste

Rabatstriden

Der var endnu en Sag, der skærpede Modsætningsforholdet mellem "Danmarks Folkebogsamlinger" og Komitéen og førte til aaben Strid mellem D. B. og D. F., og dette var den saakaldte Rabatsag.
I Betingelserne for den Rabat paa nye Bøger, som Bjerre udvirkede hos Forlæggerne, stod, at Biblioteker for at nyde den skulde være statsunderstøttede og tillige være Medlemmer af "Danmarks Folkebogsamlinger". Den sidste Bestemmelse var overordentlig vigtig for Foreningens Vækst og Sammenhold.
Imidlertid skete der det, at den danske Boghandlerforening ikke ønskede at forny Kontrakten under de gamle Former 1. April 1918. Da Formanden fik denne Meddelelse, skrev han en Artikel i "Bogsamlingsbladet", hvori han beskyldte 3-4 sjællandske Biblioteker for at have været hos Forlæggerne og paavirket dem kraftigt for ikke at forny Overenskomsten.
Forlæggerne gik til Statens Bogsamlingskomité og tilbød, at alle statsunderstøttede Biblioteker kunde beholde Rabatten, hvis Komitéen vilde kontrollere, at Ansøgerne var statsunderstøttede.
Komitéen gik ind paa dette, og den overtog Kontrollen med Rabatten, der ellers før havde fundet Sted paa Foreningens Kontor.
Da Professor Steenberg i sine Meddelelser om Rabatten gjorde opmærksom paa, at den eneste Betingelse for Rabat var Ret til Statsunderstøttelse, og at man ikke længere behøvede at være Medlem af Foreningen D. F. for at modtage Rabat, kom Professor Steenberg og Lærer Bjerre i Polemik med hinanden. S. paastod, at mange ikke statsunderstøttede Biblioteker havde faaet Rabat under Foreningens Kontrol. B. mente, at noget saadant let kunde ske, men det gjaldt kun nogle faa Stykker. S. dokumenterede gennem den Korrespondance, der var indløbet til Komitéen, efter at denne havde overtaget Kontrollen, at hans første Paastand var rigtig. B. replicerede meget kraftigt og beskyldte Medlemmer af Komitéen for at have paavirket Forlæggerne. Næsten samtidig skrev Overlærer Høirup i "Bogsamlingsbladet", at "Dansk Biblioteksforening og nogle af dens ledende Mænd havde modarbejdet "Danmarks Folkebogsamlinger" bl.a. ved den Henvendelse til Forlæggerne, der medførte den ny Rabatordning.
Da Th. Døssing var blevet konstitueret Formand for Statens Bogsamlingskomité og derfor havde trukket sig tilbage som Formand for "Dansk Biblioteksforening", erklærede hans Efterfølger, nuværende Overbibliotekar Svend Dahl, at "Dansk Biblioteksforening" ikke under nogensomhelst Form havde foretaget en saadan Henvendelse, og at Foreningen overhovedet ikke nogensinde havde beskæftiget sig med Rabatspørgsmaalet.
Høirup ledsagede denne Erklæring med Bemærkninger, der tydelig sigtede Th. Døssing for at have været med i Henvendelsen til Forlæggerne.
Paa dette Tidspunkt mente daværende Kirkeminister Povlsen, der selv havde været Landsbybibliotekar, at det var nødvendigt at stifte Fred mellem de stridende Biblioteksfolk og sammenkaldte de forskellige interesserede til et Møde i Kirkeministeriet.
Her oplystes det, at Forlæggernes Opsigelse af den gamle Kontrakt stammede fra et Par sjællandske Bibliotekarer, der ønskede at faa Rabatten direkte ligesom Københavns Kommunebiblioteker, uden at de behøvede at være Medlemmer af "Danmarks Folkebogsamlinger". Da Forlæggerne fandt dette Ønske rimeligt og kun ønskede Betingelsen om Statsunderstøttelse, var de gaaet til Statens Bogsamlingskomité med Anmodningen om Kontrol. Deltagerne i Mødet enedes om at udsende en Erklæring, hvor der blandt andet staar følgende : "Af Forhandlingerne fremgik det saaledes klart, ,at der ikke i denne Forbindelse er noget at bebrejde Statens Bogsamlingskomité og "Dansk Biblioteksforening" eller disses Ledere". Fra alle Sider var der Enighed om nu at holde sammen om Biblioteksarbejdet for vort Folk, og at Striden om Rabatten ikke maatte staa som en Hindring i saa Henseende.
Næsten samtidig med Rabatstridens Afslutning indsendte Amtmand H. Lehmann til begge Foreninger et Forslag, der gik ud paa, at danne en ny Forening ved Sammenslutning af de to bestaaende Foreninger, og han tilbød at være medvirkende, hvis man fra de to Sider ønskede noget saadant.
Begge Foreninger erklærede sig villige til Sammenslutning, og efter mange Udvalgsmøder og lange Forhandlinger stiftedes "Danmarks Biblioteksforening" den 27. September 1919, og dermed var tilsyneladende alle Stridigheder ophørt mellem biblioteksinteresserede i Landet.