Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen

side 14

Index
Tilbage
Næste
 

Folkebiblioteker sidst i det nittende Aarhundrede

I det 19de Aarhundredes Løb udformer der sig tre Typer af Folkebogsamlinger herhjemme. Sognebogsamlinger, Folkebiblioteker i Købstæderne samt København og Frederiksbergs Kommunebiblioteker.


Sognebogsamlinger, Læseforeninger, Distriktsbiblioteker og hvad de ellers blev kaldt opstod og døde med deres Stiftere gennem hele Aarhundredet.
I A. S. Steenberg: "Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning" findes nedenstaaende Uddrag af en Beretning, som Komitéen til Understøttelse af Sogne? og lignende Bogsamlinger har fremskaffet gennem Amtmændene i 1889.
"Af Landets 1697 Sogne har de i 1068 Bogsamlinger, beregnede paa Menigmand; i Bogsamlingerne findes saavel underholdende som belærende Skrifter. Adskillige udstrakte Sogne har flere Bogsamlinger. I Reglen betragtes Bogsamlingen som Medlemmernes eller de bidragydende Brugeres Ejendom. I mange Tilfælde er der truffet den Bestemmelse, at Bøgerne, hvis Bogsamlingen opløses, skal overgives til Skolerne. 318 af Bogsamlingerne er Kommunens Ejendom. Det synes, som der gennemgaaende er megen Interesse for Bogsamlingerne i det Lag af Befolkningen, for hvilket de er bestemte. Det er som oftest Læreren, sjældnere Præsten, som har taget Initiativet til Bogsamlingens Oprettelse og er dens Styrke og ? i Reglen ulønnede ? Bibliotekar. Som oftest opbevares den i Skolen, i mange Tilfælde i særlige Skabe. Større belærende Værker findes kun undtagelsesvis; vore bedste folkelige fortællende Forfatteres Skrifter udgør Hovedmassen. Til Trods for den Interesse, hvormed Bogsamlingerne i det hele maa siges at omfattes, har de meget at kæmpe mod. Den største Vanskelighed er de smaa Kaar, under hvilke de virker. Kontingentet er lavt, i de fleste Tilfælde 1-2 Kr. om Aaret for Gaardmænd, ?1 Kr. for mindre velstillede, hvorhos fattige i Reglen intet betaler.
Kommunen yder kun i 165 Tilfælde et lille Bidrag.
De Midler, Bogsamlingen har at raade over, forslaar sjældent til at anskaffe saa mange nye Bøger, som ønskeligt var. Følgen heraf er, at mange Deltagere, og det netop de ivrigste og mest læselystne, trækker sig tilbage, naar de har læst alle Bøgerne flere Gange og ikke faar tilstrækkelig ny Læsning. Svendborg og Aarhus Amter har de fleste Bogsamlinger, Maribo Amt de færreste.
Skønt der i ovenstaaende Beretning menes at være "megen Interesse for Bogsamlingerne i de Lag af Befolkningen, for hvilke de er bestemte", kan man dog straks se, at den Mening ikke er særlig godt underbygget, og at der i de øvrige Lag af Befolkningen ikke findes Gnist af virkelig Interesse for denne Sag; thi ellers havde man i økonomisk Henseende nok været bedre situeret. Stifteren og et Par enkelte Personer i Sognet havde Interesse for Bogsamlingen, men ellers stod den som et isoleret Fænomen, der spillede en meget ringe Rolle for Sognets aandelige og slet ingen for dets materielle Liv. Naar Stifteren forsvandt, gik Biblioteket i Staa og endte til sidst paa Skoleloftet. Paa forskellige gamle Skolelofter ligger der endnu Levninger af disse Biblioteksstifteres Forsøg paa at gøre et Folkeoplysningsarbejde i Sognet. Lærere, Præster, Mejerister og Gaardmænd, der havde været paa Højskole, tog Initiativet til Oprettelse af disse Biblioteker, men de manglede i Reglen Evnen til at gøre Biblioteket til en virkelig Institution i Folkeopdragelsens Tjeneste. Deres smukke Initiativ og deres store, ulønnede Arbejde glemtes, saasnart de var væk. Hele den politiske Kamptid havde ikke stort tilovers for denne Smaasyslen med Bøger, der i Reglen ikke vedkom Livet, det var og blev Underholdningsapparater af megen underordnet Betydning.
I Købstæderne voksede Bibliotekerne frem paa en noget anden Maade. Det var først sidst i Aarhundredet, at Byerne fik deres Folkebiblioteker; førhen tilfredsstilledes den Bibliotekstrang, der var tilstede, af Lejebiblioteker og Foreningsbiblioteker af forskellig Slags (Haandværkerforeninger, Afholdsforeninger, kristelige Foreninger m.fl.). I Firserne og Halvfemserne oprettede man Folkebiblioteker i Købstæderne. De fleste Steder var det enkelte Personer, der tog Initiativet, enkelte Steder var det Kommunen. Bibliotekerne var meget tilfældigt sammensat, og deres Publikum var hovedsageligt de mindre velstillede, og de fleste naaede ikke længere end til at løse Underholdningsopgaven. Omkring 1900 er der 26 Folkebiblioteker i Danmarks Købstæder, hvoraf der kun er et Par Stykker, der bæres af Kommunen. Lejebiblioteksprincippet er ikke helt forladt, idet man tager et maanedligt Kontingent af 10-20-25 Øre.