Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 17

Index
Tilbage
Næste

Københavns Kommunebiblioteker grundlægges

Midt i den politiske Kamptid i 1885 bevilgede Københavns Kommune 25,000 Kr. til Oprettelse af 6 Folkebiblioteker. To i den indre By og i Forstæderne. Til deres aarlige Drift afsattes et Beløb paa 16,000 Kr.
Et Aars Tid efter deres Oprettelse skrev nuværende Finansminister N. Neergaard en Artikel i "Tilskueren" om Københavns Kommunes Folkebiblioteker, hvori han anerkender og glæder sig over denne nye Institution, der viser, at København er i Færd med at komme paa Højde med de engelske Storbyer i den Henseende; men samtidig underkaster han den nye Institution en Kritik, der viser, at han paa dette Tidspunkt er fuldt klar over, at det egentlige Maal med Bibliotekerne maa lægges langt over det, der er naaet, og at man maa komme saa vidt, at alle Lag og alle Stænder vil søge hen til disse Institutioner. Han skriver bl.a., at der med Hensyn til Bogbestanden er gjort Ret og Skel baade til "Venstre" og "Højre". Hvis man tvivler om, at "Venstre" har været Stedbarn, vil han fremhæve, at man f.Eks. finder Schandorph, Pontoppidan, Oppositionsmanden Drachmann, A. Kielland, G. Brandes, I. P. Jacobsen m.fl. godt og rigeligt repræsenteret".
"Den eneste betydelige Anke, der kan rejses, er, at den socialdemokratiske Litteratur slet ikke er repræsenteret. Det kan maaske forsvares, at Bibliotekerne paa deres nuværende Udviklingstrin vil udelukke alle politiske og sociale Partiindlæg, der kun har Betydning i Øjeblikkets Strid; men med hvad Ret udstrækker man Udelukkelsen til Skrifter af L. Blanc, Lassalle, Henry George og lignende Forfattere, der findes oversatte paa Dansk ? navnlig naar man optager Bøger som Pastor Bangs "Den tyske Socialisme" og C. Rosenberg: "Internationale". Selv Socialismens argeste Modstander kan dog ikke have noget imod, at de Arbejdere, der hylder socialistiske Anskuelser, men kun kender Brokker og Stumper af den socialistiske Teori, endelig en Dag sættes i Stand til at lære den at kende, saaledes som den i Sammenhæng er fremsat af sine betydeligste Forkæmpere".
N. Neergaard anker dernæst over, at Bibliotekerne er tarvelig forsynet med belærende Litteratur ?. "Naar 9/10 af Udlaanene tilhører den æstetiske Litteratur, ligger Aarsagerne maaske ikke blot i Publikums Smag, men ogsaa meget i, at der langt fra er budt det noget tilstrækkeligt Udvalg af belærende Skrifter".
Til sidst foreslaar N. Neergaard, at Byen bør oprette et stort Centralbibliotek for alle Byens Borgere, og det bør ligge i det nye Raadhus, som man paa dette Tidspunkt taler om skal bygges.
"Ingen bør indvende, at Biblioteket vel kunde nøjes med mindre end at bo i et Palads ?. Her er det bedste ikke for godt, og Kommunen burde være glad, hvis det nye Raadhus kunde blive et andet Hjem for den mest vide- og lærelystne Del af Byens Befolkning".
Siden den Tid har Københavns Kommunebiblioteker gennemgaaet en meget rig Udvikling, som vi senere skal komme tilbage til. To Aar efter København oprettede Frederiksberg Kommunalbestyrelse sit Folkebibliotek, i 1887.
Denne spredte Folkebiblioteksbevægelse, der i Størstedelen af det 19de Aarhundrede virkede spinkelt og umetodisk forskellige Steder i vort Land, blev støttet af det Kgl. danske Landhusholdningsselskab, der blev stiftet 1769 og blandt sine Førere havde flere af de store Frigørelsesmænd, som tillige var store Oplysningsvenner. Paa dette som paa mangfoldige andre Omraader har Selskabet indlagt sig store Fortjenester. Det skænkede sine Skrifter til Bogsamlinger paa Landet, og det søgte at paavirke Bogbestanden i Bibliotekerne ved dets Fortegnelser over Bøger, der var passende for Sognebogsamlinger (1807, 1864, 1873, 1889, 1902). Fra 1876 til 1881 uddelte det Raben Levetzauske Fond hvert Aar 3,000 Kr. til Sognebiblioteker og lign. Bogsamlinger paa Landet. Endelig opførtes denne Sum paa Finansloven af 1882-83, og dermed anerkendte Staten, at Folkebiblioteksbevægelsen ikke var nogen helt privat Sag, Samfundet uvedkommende. Bevillingen blev forvaltet af Komitéen for Uddeling af Boggaver, og denne Bevilling steg smaat i nogle Aar, 1889?90 10,000 Kr. og i 1897?98 14,000 Kr. Paa dette Tidspunkt skifter Komitéen Navn og kaldes i Fremtiden Komitéen til Understøttelse af Folkebogsamlinger. Denne Komite bestod af Kontorchef, senere Departementschef A. P. Weis og daværende Adjunkt, senere Overlærer Andreas Schach Steenberg i Horsens; da sidstnævnte er den nyere Folkebiblioteksbevægelses egentlige Skaber, skal han omtales nærmere.