Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 20


Index
Tilbage
Næste
 

A. S. Steenberg og hans første Virksomhed

Steenberg er født 16. December 1854 i Hamborg, hvor hans Fader var dansk Postmester. Han blev Student i 1873, cand.polit. 1877, derefter tog han partiel Eksamen i Naturfag ved Polyteknisk Læreanstalt og gav sig ind paa Lærervejen, først som Lærer ved Ribe Katedralskole 1880, og Aaret efter som Adjunkt ved Horsens lærde Skole, hvor han forblev, indtil han 1909 tog sin Afsked for helt at hellige sig Folkebibliotekssagen.
Gennem sine Studier havde Steenberg faaet sociale Interesser, og det var da naturligt, at han gav sig i Lag med Arbejdernes Oplysningsbestræbelser. Fra 1885 var han Formand for en Arbejderundervisning, der virkede gennem en Aftenskole og Søndagsforedrag, og da han samtidig var Bibliotekar ved Latinskolens Bibliotek, blev hans Interesse for Folkeoplysning gennem Bøger og Foredrag dybere og stærkere for hvert Aar. Han fik straks oprettet en lille Bogsamling til Hjemlaan for Aftenskolens Elever, og da han ægrede sig over, at de 18,000 Bind i den lærde Skoles Bibliotek stod næsten fuldstændig ubenyttet hen, gennemførte han sin første Biblioteksreform, idet han fik Skolens Bibliotek aabent for offientligt Udlaan een Time ugentlig; dette førte med sig, at samtlige Statsskoler i Landet senere fik offentligt Udlaan. Selv om alle Statsskolebibliotekarer ikke var saa begejstrede for Sagen som "den lille Adjunkt" i Horsens, førte det dog til, at det jævne Folk overalt, hvor der var lærde Skoler, fik Adgang til de forhen saa ubenyttede Bogmasser. Desværre var Aabningstiden for kort og midt om Eftermiddagen, hvor det ikke var givet alle lysthavende at komme, og da Bibliotekarerne var ulønnede og næsten ingen af dem besjælede af de samme store Idéer, som groede hos Steenberg, fik denne smukke Reform ikke nogen kendelig Virkning paa Folkeoplysningen i Danmark.
Steenbergs Arbejde med Udlaansvirksomheden til Arbejderne gav ham mange Venner i dette Samfundslag, og ved de Samtaler, han stadig førte med sine Laanere, blev det ham mere og mere klart, hvor frygtelig forsømt Bogen som Folkeopdragelses- og Folkeoplysningsmiddel hidindtil havde været herhjemme. Det blev ham en Hjertesag at hidføre Reformer paa dette Omraade, og saa snart, der var en Lejlighed, tog Steenberg Ordet baade i Skrift og Tale.
Da man først i Halvfemserne nedsatte en Kommission for at overveje Muligheden for et Statsbibliotek i Aarhus, skriver Steenberg i Berlingske Tidende en Artikel med Forslag til et helt System af offentlige Biblioteker uden for København, og Artiklen bliver optaget i mange af Landets Blade.
Samtidig med, at Interesserne for Folkeoplysning gennem Bogen gror op hos ham, helmer han ikke, før han faar Klarhed over, hvorledes man ordner saadanne Forhold i andre Lande. Han har en Ven i England, der stadig sender ham Avisudklip vedrørende de engelske Folkebiblioteker, og han faar Forbindelse med Professor Dr. Edv. Reyer, der i 1891 var blevet Medlem af Bestyrelsen for "Wiener Volksbildungsverein" og som lige havde udgivet sin Bog "Volksbibliotheken", der indeholdt en udførlig Fremstilling af de offentlige Biblioteker baade i England og Amerika. Dette førte til, at Steenberg blev stærkt begejstret for Folkebiblioteksarbejdet i de engelsktalende Lande, og da han samtidig herhjemme gennem sin Artikel var kommen i Forbindelse med Ludvig Schrøder, Askov, som var Medlem af Kommissionen til Forberedelse af Loven om Statsbiblioteket i Aarhus, fik han Lejlighed til at udtale sit Syn paa Folkebiblioteksvæsenet paa et Møde i "Dansk Skoleforening", og fra det Øjeblik er Steenberg i Forgrunden paa dette Omraade herhjemme.
Før havde man aldrig tænkt paa, at Arbejdet for Sognebiblioteker og Folkebiblioteker var andet end smaa Udslag af Underholdningstrang hist og her i vort Folk, Steenberg løfter dette Arbejde op i en højere Plan, gør det til en Folkeoplysningssag af Rang og omplanter de angelsaksiske Idéer paa dansk Grund.
"Steenberg var", som H. O. Lange skriver i "Bogens Verden", "den første herhjemme, der saa Betydningen af den amerikanske Biblioteksudvikling. Paa en Rejse derover samlede han et Fond af Begejstring og Kundskaber, som han udmøntede herhjemme i Sagens Tjeneste. Skønt hans praktiske Biblioteksgerning indskrænkede sig til Horsens lærde Skoles Bibliotek, fordybede han sig med Energi i alle tekniske Spørgsmaal, i Forstaaelse af Teknikens Betydning for Sagens lykkelige Udvikling. Med sin store Elskværdighed og Forhandlingsdygtighed vandt han Sagen Venner i alle Kredse. Han var den altid beredvillige Hjælper og Raadgiver, og hans Saglighed og intime Forstaaelse af alle paagældende Forhold gav hans Ord Vægt. Han var ikke den store Agitator; dertil var han for forsigtig og for fortrolig med "de ringe Dage", og Sagens mange praktiske Vanskeligheder. Men han banede Vej for Bibliotekssagen med en Trofasthed og en Begejstring, der overalt satte rig Frugt".
Efter at Steenberg havde talt for Folkebibliotekssagen paa sine første Møder, blev det almindeligt ved Lærermøder og større Skolemøder at kalde paa ham som Taler. Han blev raadspurgt ved Oprettelse af Folkebiblioteker, og det gled lidt efter lidt ind i det danske Folks Bevidsthed, at gode Raad om Bogsamlinger og Folkebiblioteker altid kunde faaes omgaaende og beredvilligt hos Adjunkt A. S. Steenberg i Horsens. Det var derfor ganske naturligt for Staten at bede Steenberg indtræde i Komitéen for Understøttelse af Folkebogsamlinger 1899.
Fra 1885 til 1899 havde Steenberg samlet Erfaringer paa Folkebiblioteksvæsenets Omraade, og i Aaret 1900 udsendte han sin Bog "Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning", og fra det Øjeblik har Danmark en Folkebiblioteksteknik. Selv om Bogen i Forhold til vor Tids Udvikling paa dette Omraade er meget mangelfuld og skitsemæssig, maa man sige, at den er Grundvolden for al senere Udvikling. Nu havde Folkebibliotekarerne et Sted at søge til for at faa klaret alle de Problemer, der ophober sig, naar man skal styre og lede Udviklingen selv af et meget lille Bibliotek.
Efter et mindre Afsnit om Læsning i Almindelighed, indeholder Bogen Folkebibliotekernes Historie, særlig de engelske og amerikanske, og viser derved, hvor elendig en Stilling vore Folkebiblioteker indtog i Forhold til de engelsktalende Landes.
"Der kan ikke være nogen Tvivl om", skriver Steenberg, "at vi her i Danmark trænger til at faa Bøger og Læsning langt længere frem i Folkeoplysningsarbejdet. Der er gennem de folkelige Foredrag udrettet meget, og de vil altid komme til at spille en vigtig Rolle. Men de kan ikke erstatte Læsningen. Naar imidlertid endnu Foredragets "levende Ord" saa ofte af mange Mennesker foretrækkes fremfor Bøgernes "døde Bogstav", saa er Grunden blandt andet sikkert den, at de ikke forstaa at bruge Bøgerne. Der ligger i dette Forhold en stærk Kritik af den Undervisning i Læsning, som Folkeskolen giver sine Elever. Denne Mangel paa Evne til at forstaa en skreven Fremstilling, naar den blot gaar lidt ud over, hvad en jævn Fortælling giver, har ogsaa medført, at de mange Bøger, som det kgl. Landhusholdningsselskab, Udvalget for Folkeoplysnings Fremme og lignende Institutioner spreder ud over Landet, langt fra gør den Nytte, som de skulde. Der er endnu alt for mange, som ikke kan se, at for den, der forstaar at skaffe sig Kendskab gennem Bøger, er Bøgerne et udmærket Arbejdsredskab.
Denne Mangel ved vort Oplysningsarbejde maa der raades Bod paa. Det kan gøres ved en forbedret Læseundervisning i vor Børneskole og vor Ungdomsskole. Men dette Arbejde vil for en stor Del være spildt, naar der ikke tillige gives let Adgang til god Læsning, og dette naas bedst gennem Folkebogsamlingerne".
I Bogens andet Afsnit fremsætter Steenberg en Slags Metodik for Oprettelse af Folkebogsamlinger.
Naar man med den senere Udvikling in mente læser dette, faar man Begreb om, hvor uendelig forsigtig, man dengang maatte gaa til Værks og slaa af paa Idealerne for at faa Væksten til at komme. Gennem hele Bogens første Afsnit har vi haft de amerikanske Idealer for Øje og tydelig set, at Bibliotekssagen er en Samfundssag, men i Danmark kan man ikke strække sig længere end til at se, at dette maa komme engang i Fremtiden, foreløbig tør man ikke stille saadanne Krav; man har i første Afsnit stiftet Bekendtskab med de herligste Biblioteksbygninger, men herhjemme vil Steenberg være tilfreds, om man blot kan faa en Reol i en Skolestue, et Rum i et Forsamlingshus eller et Værelse paa Teknisk Skole. Da maa man sige, at den nuværende Finansminister N. Neergaard bedre ramte Sømmet paa Hovedet, da han allerede i 1886 udbad sig et Palads til Københavns Folkebiblioteker. Den samme Beskedenhed og Fordringsløshed præger hele Steenbergs Fremstilling, saasnart der er Tale om danske Forhold.
Hele den tekniske Afdeling af Bogen præges af Omsorgsfuldhed for, at der bliver noget at vælge imellem for Bibliotekarerne baade inden for Klassedelingssystemer og Udlaansnoteringssystemer. Det var selvfølgelig en meget vanskelig Sag paa dette Tidspunkt at træffe det rette og fastslaa et ensartet System for hele Landet. Steenberg vidste jo, hvor stærkt de danske Personligheder ønsker at gøre sig gældende især inden for Smaatingenes Verden, saa det var maaske nok klog Politik at give Opfindertalenterne Plads at røre sig paa, om ikke for andet, saa for at holde dem fangen ved Arbejdet. Det var ligeledes et stort Problem at finde gode danske Udtryk for alle de tekniske Benævnelser, som et virkelig ordnet Biblioteksvæsen kræver; Steenberg løste Problemerne med vekslende Held, en Del af hans tekniske Navne blev staaende og vandt Hævd, men andre er sunket til Bunds og afløst af bedre. Steenberg gjorde sig stærk Umage for ikke at indføre fremmede Ord samtidig med de fremmede Idéer, men her gik han ofte noget for vidt i sine gode Bestræbelser. Han fastslaar Ordet Bogsamling i Stedet for Bibliotek, og saa synes han ogsaa, at han bør rejse Diskussionen om Navnet Bibliotekar for at være konsekvent, men denne Diskussion om en Ubetydelighed har afstedkommet en Mængde unyttig Skriveri og Tale, idet Purister inden for Biblioteksbevægelsen, hvor der var Lejlighed, har fortsat Diskussionen, spildt Forsamlingers kostbare Tid og en Mængde Papir. Endnu 29 Aar efter Bogens Fremkomst er denne ørkesløse og tidsspildende Diskussion i Live.
Steenbergs Bog, hans Agitationsartikler og Agitationsrejser fik et folkeligt Biblioteksvæsen paa Benene i Danmark. I de første fem Aar af Aarhundredet tog det Form, og man kunde saa smaat skimte dets Konturer ud af det brogede Kaos, Pioneren gik ind til.