Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 24


Index
Tilbage
Næste
 

Vore Børnebogsamlinger

BØRNEBOGSAMLINGERNE har et dobbelt Formaal; for det første skal de være et Undervisningsmiddel, der stadig benyttes af Lærerne i de forskellige Fag, saa Undervisningen kan gøres bedre og mere frugtbringende for Eleverne, og for det andet skal de lære Børnene at bruge Bøger og at holde af Bøger og derved føre dem til Folkebogsamlingerne, naar de i 14 Aars Alderen eller senere forlader Skolen.
Enhver, der vil tænke en lille Smule over Sagen, vil hurtig blive klar over, hvilken uvurderlig Hjælp en Bør-nebogsamling kan være for den dygtige og flittige Lærer ved den daglige Undervisning. Fortæller han Historie, saa læser han et enkelt Kapitel op for Børnene eller for-tæller lidt om en Bog, der behandler hans Emne nærme-re, og saa henviser han Børnene til selve Bogen. Jeg vil blot i Flæng nævne nogle: Niels K. Kristensen: En Dreng fra 64, Danske Drenge i 1848, Rasmus fra Rodskov m. fl.; Børge Janssen;: Den døde Ø (den sorte Pest); Beatus Dodt: Rideknægten, Fredensborg; Carit Etlar: Gønge-høvdingen, Bjørneæt m.fl.; Ejler Møller: Kios?Johannes, Barrikadedrengen; A. J. Eriksholm: Jens Munk (Kr. 4.s Tid); Becher: Bondekrigen (Kristoffer af Bajern); H. F. Ewald: Svenskerne paa Kronborg m.fl.; P. P.: Torden-skjold,

Niels Juul; Ingemanns Romaner; Thyregod: Fra Arilds Tid o. m. m. fl.
Har Læreren Geografi, saa taler han om og henviser til: Falk Rønne: Færøerne; Jens Bjerre: Hans Peter paa Langfart (Grønland), En fattig Drengs Eventyr (Afrika): Anton Nielsen: En Sommer i Amerika; Hovmøller: Fra Norges Fjæld og Dal; N. Juel Hansen: Fra Nilen til Hi-malaja: Espersen og Pinholt: Den vide Verden; Laursen: Fem Helte (Mylius?Erichsen, Fridtjof Nansen, Svend Hedin, Livingstone, Stanley); mange af "Holger Dan-skes" Hæfter; talrige Rejsebeskrivelser o. m. fl.
Og i Dansktimen er der endnu rigere Lejlighed for den dygtige Lærer til paa Grundlag af Læsebogen at tale om Digternes Liv, Værker og Betydning og til at henvise til de Værker, der findes i Børnebogsamlingen (det kan ogsaa gøres i Historietimerne, naar Digterens Tid be-handles); og i de sidste Skoleaar kan man henvise Bør-nene til de Værker i Folkebogsamlingen, som de bør læse efter Udskrivningen af Skolen. Selve Læsefærdigheden bliver ogsaa større hos Børnene, naar de begynder at be-nytte Børnebogsamlingen, og deres Forestillingskreds bliver rigere, hele deres aandelig Udvikling bliver større, hvad man tydeligt kan Mærke paa Sproget og Ud-tryksmaad en i deres Stile.
Mens man har Børnene i Skolen er det ogsaa af Be-tydning at tale med dem om Bøgerne. Det kan ske i Ti-merne, og det kan ske, naar Børnene bytter Bøger efter Skoletiden eller i et Frikvarter. Jeg lader ofte 4 Børn faa en Bog med hjem i 14 Dage; de skal læse den, skrive en Genfortælling om den paa 2-4 Sider i Stilbogen, og i en bestemt Time skal de 4 Børn saa genfortælle Bøgernes Indhold kort for

Klassens andre Børn; de har altsaa hver 10-15 Minutter dertil. Det er en udmærket Øvelse for 12-14 Aars Børn; den ansporer til at yde godt Arbejde, og derved udvikler den dem, den giver ogsaa Læreren Lejlighed til at sam-menligne Børnenes Udviklingstrin, og Klassens andre Elever faar Lyst til at læse de omtalte Bøger. Efter den mundtlige Genfortælling er der jo saa Lejlighed til en Samtale om og Sammenligning mellem de forskellige Bøger og deres Indhold.
Man maa heller ikke glemme at lære Børnene at behandle Bøgerne godt; de maa ikke tilsmudses med Snavs eller Fedtpletter, Bladene maa ikke krølles eller ombøjes, der maa altid lægges et Omslag om Bindet, medens man læser dem osv. Saadanne Regler læres langt lettere af Børn end af voksne i Folkebogsamlingerne.
De Værdier Børnene gaar Glip af i en Skole, hvor der ikke findes en Børnebogsamling er saa store, at de vanskeligt kan erstattes paa noget senere Tidspunkt i Li-vet. En Skole uden Børnebogsamling kan ikke yde Bør-nene saa god en Undervisning som en Skole med Børne-bogsamling; den er som en Skole uden Landkort og Bil-leder. En Lærer kan være saa dygtig og flittig, han vil, hans Ord kan ikke erstatte

Landkort og Billeder. Og paa samme Maade gaar det med Bøgerne. En Forfatter, der anvender al sin Kunst og Evne paa at fremstille en enkelt Person, Begivenhed, Tidsafsnit eller skildre en Egns, et Lands Natur, Folks Levevis osv., han kan gøre det langt bedre end Læreren, der umuligt kan faa Tid til at gaa i Enkeltheder i en saa-dan Grad, at alt staar levende og uforglemmeligt i Bar-nets Bevidsthed, og derfor maa vi føre Børnene til For-fatternes Værker, saa de kan blive berigede derigennem, og saa de har faaet den Lyst og Trang til Læsning i gode Bøger, der senere i Livet kan holde dem i Hjemmet og faa dem til at hente Folkebogsamlingernes Bøger til at udfylde Fritiden med i Stedet for at løbe paa Gade og Kro, til Svir og Kortspil og andre daarlige Forlystelser.
*
Hvordan kan det nu være, at vi Danske, der gerne vil rose os af vor høje Oplysning, er sakket saa langt bagud for de andre Kulturlande med Hensyn til Børnebogsamlinger? - Ja, det er mig en Gaade!
Og dette Forhold viser os tillige, hvorledes Skoleau-toriteterne, Sogneraad, Provster og Præster negligerer Kultusministeriets Cirkulærer.
I Cirkulære af 6. Juni 1905 udtaler Ministeriet nem-lig Ønsket om, at der oprettes Børnebogsamlinger ved Skolerne. I Cirk. af 25. Februar 1908 henleder Ministeri-et paany Opmærksomheden paa Betydningen af Børne-bogsamlinger og udtaler, at det er Ministeriet magtpaa-liggende, at Folkeskolens Tilsynsførende bl. a. paa Sko-levisitatser søger at fremme denne Sag.
Men hvad er Resultatet blevet af disse Cirkulærer? Hvor mange Skoler har Børnebogsamlinger nu 10 Aar efter?

Af Købstæderne har de 67*) faaet Børnebogsamlin-ger; der er altsaa kun 8, der mangler saadanne, nemlig Køge, Sorø, Skelskør, Aakirkeby, Rudkøbing, Grenaa, Herning og Nibe.
Men i Landsognene er Forholdet rent skandaløst!
Vi har 3200 Første? og Enelærerembeder og burde altsaa have 3200 Børnebogsamlinger paa Landet, men vi har kun 637. Det bliver altsaa kun 1/5 af Landsbyskoler-ne, der kan yde sine Elever den Hjælp og Nytte, som en god Børnebogsamling kan give. I alle de andre Skoler sidder der enten en Lærer, hvis Interesser gaar i andre Retninger end den at gøre sin Skole saa god som mulig, eller et Sogneraad, der ikke vil yde den Snes Kroner aar-lig, der behøves til Børnebogsamlingen.
Jeg ved af Udtalelser fra mange Lærere, at det ikke er dem muligt at faa Sogneraadene til at yde Tilskud til Børnebogsamlingen, derfor findes der ogsaa kun Børne-bogsamlinger i 336 af Landets 1154 Landkommuner. De resterende 818 Sogneraad maa paavirkes, saa de yder det ubetydelige Beløb, der er nødvendigt til en Børnebog-samling. Og kan Læreren ikke overbevise Sogneraadene, saa maa Skoleautoriteterne træde til.
Men i de 336 Sogne, hvor der ydes Tilskud til Bør-nebogsamlinger, findes der 1127 Skoler. Og da kun de 637 har Børnebogsamlinger, findes der altsaa 490 Lærere i disse Sogne, der ikke har villet have den Ulejlighed at ordne en Børnebogsamling; for naar deres Kolleger i samme Sogn kan faa Tilskud, saa

kunde de jo ogsaa faa, hvis de ønskede det. Og da disse 490 Lærere naturligvis har mange ligesindede Kolleger i de 818 Sogne, der slet ikke har Børnebogsamlinger, saa kan vi ikke nær altid skyde Skylden paa Sogneraadene. Regner man med ovenstaaende Tal fra de 336 Sogne, saa vil 637 Lærere have Bogsamling, medens 490 ikke vil; 57 % af Lærerne vil altsaa gøre dette lille Arbejde for Børnenes Skyld, men 43 % vil ikke. Dette Forhold er be-klageligt!
Ministeriets smukke Ord i Cirkulærerne er altsaa spildte - eller i hvert Fald ikke tilstrækkelige!
Forhaabentlig vil den kommende ny Skolelov fast-slaa, at der skal være en Børnebogsamling ved hver Sko-le, og at Kommunen skal yde f. Eks. 25 Øre aarlig pr. Barn til Børnebogsamlingen.
Og der bør snarest muligt indrettes MønsterBørnebogsamlinger ved alle Seminariers Øvelsesskoler, og Eleverne bør være med ved Udlaansarbejdet. Ligele-des bør Seminariernes Biblioteker indrettes som Møn-ster?Folkebogsamlinger, og Eleverne bør ogsaa her skif-tes til at være med ved Udlaanet. Paa denne Maade vil Eleverne uden synderlig Tidsanvendelse faa lært den praktiske Indretning og Drift af baade Børne? og Folke-bogsamlinger at kende i deres Seminarietid, og de unge Seminarister vil da være udrustede til straks at tage fat i Arbejdet, naar de kommer ud som Lærere.
Men saalænge Seminarierne svigter denne Opgave, saa maa vi haabe paa, at alle de dygtige Lærere selv vil tage fat og ikke vil sky det Arbejde, der er forbunden med at starte en Børnebogsamling ved deres Skole.
Man maa først og fremmest søge Sogneraadet om Tilskud, og der er mange Sogneraad, der straks

bevilger 40-50 Kr. til Oprettelsen og 20-25 Kr. aarlig til Vedligeholdelsen. Desuden kan der foretages en Ind-samling mellem Børnenes Forældre eller afholdes en Ba-sar med Tombola osv., der betjenes af Børnene, og hvor Forældrene kommer og køber, saa der kan skaffes Penge til det første større Bogindkøb. Dette er med Held forsøgt flere Steder.
Den ny Børnebogsamling indmelder sig straks i Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger", hvis Formand er Lærer Jens Bjerre, Silkeborg. Af denne Forening faar den saa en Boghjælp paa 12 gode Børnebøger, endvidere faar den 25 % Rabat paa alle de ny Bøger, som den køber hos Forlæggerne, og endelig faar den Foreningens Med-lemsblad "Bogsamlingsbladet" tilsendt hver Maaned; alt dette faas for et Medlemskontingent af 1 Kr. aarlig.
Ny Børnebogsamlinger kan endvidere faa Hjælp fra Statens Bogsamlingskomité, Stormgade 21, København B (herfra faas enten et kontant Beløb - Halvdelen af Kommunens Tilskud - eller Bøger som Laan), og fra Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, Vesterbrogade 38 Mb., København V., (herfra faas saa langt Forraad ha-ves en Boggave).
Raad og Vejledning med Hensyn til Køb af Bøger og Bogsamlingens Indretning og Drift faas baade fra Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" og Statens Bogsamlingskomité.
Bjørnson har engang sagt, at den danske Bondestand var den mest oplyste i Verden, og vi vil gerne tro, at det danske Folk er et af de mest oplyste. Imidlertid maa vi huske, at hvis vi ikke stadig vedbliver at dygtiggøre os, saa bliver "er" til "har været".
Det er jo nu en Kendsgerning, at der i mange Lande arbejdes langt mere intensivt paa at lære Fol?

kene at søge Kundskab og Dygtighed til Kampen for Tilværelsen gennem Bøger, end vi gør herhjemme, og dersom vi ikke snart lærer at tage dette Arbejde op, saa vil det komme til at hedde:
Det danske Folk har været et af de mest oplyste i Verden; men det er sakket bagud, fordi det ikke har for-staaet, at det ikke er nok at lære at læse i Børneskolen. Befolkningen maa ogsaa lære at benytte Læsefærdighe-den til i Ungdom og Manddom at erhverve sig Kundskab og Dygtighed til sin Livsgerning og til at skaffe sig Ad-gang til den Rigdom af Tanker og Forestillinger, som Menneskehedens største Aander igennem Tiderne har nedlagt i Bøgerne.

=====

Selv om man kun tager Hensyn til Børnealderen, er Børnebogsamlingerne af den største Betydning, fordi Barnets Liv gen-nem Bøgerne kan gøres rigere og lykkeligere. Men Læsningen spiller en anden Rolle for Børnene end f. Eks. Legen, der hører Barnealderen til, det læsende Barn skal udvikle sig til den læ-sende Mand eller Kvinde.
(Andr. Sch. Steenberg).

Børnene skal vænnes til at bruge Børnebogsamlingen, saa de som voksne ikke kan undvære at benytte Folkebogsamlingen.
(Johannes Høirup).

Naar vi i Stedet for 700 faar op imod 4000 Børnebogsamlinger, som bevidst og energisk har taget Arbejdet op, da bliver der gode Kaar for Folkebogsamlingerne, og da faar det danske Folk en Kilde til Oplysning og Udvikling, som det vel næppe har drømt om.
(Jens Bjerre).