Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920, I Omrids
• Udgivelse: Hellerup :Kbh : Aug. Olsen
• Udgivelsesår: 1929
• Omfang: 73 s.
• Forfatter: Banke, Jørgen


side 32

Index
Tilbage
Næste
 

Statens Bogsamlingskomité grundlægges
 

Hvert Aar skrev Overlærer Steenberg en Oversigt over Sagens Fremgang i "Bogsamlingsbladet". I 1908 meddeler det, at der er 50 Købstadbogsamlinger, der har faaet Støtte af Staten, men der mangler endnu Biblioteker i 23. Paa Landet er Tallet vokset fra 560 til 641. Der er 122,000 Bind i Købstæderne med 370,000 Udlaan og 280,000 Bind paa Landet med 540,000 Udlaan. Foreningen har 532 Folkebiblioteker som Medlemmer og 136 Børnebogsamlinger.
Aaret 1909 blev et meget betydningsfuldt Aar for Folkebibliotekerne i Danmark.
For det første tog Overlærer Steenberg sin Afsked fra Skolen i Horsens, blev udnævnt til Ministeriets Konsulent i Bogsamlingssager og Formand for Statens Bogsamlingskomité. Bjerre skriver i den Anledning i "Bogsamlingsbladet", at man hilser denne Udnævnelse med Glæde, og haaber, "at Ministeriet gjorde dette Skridt med fuldt Overlæg - vi tvivler i det hele ikke derom. Det vil sige, at Sagen er knæsat af Staten, at denne ikke som hidtil vil slæbe med, men gaa i Spidsen. Folkebogsamlingssagen er og bør ikke være en Privatsag. Det er ikke en Pengeforretning el. lign., men en Samfundssag. Derfor er det ganske urimeligt, at Staten siger: Hver Kommune bestemmer selv, om de vil have en Bogsamling eller ej, og ønsker de en, træder vi hjælpende til. Staten bør gaa i Spidsen for denne som for enhver Oplysningssag. Den bør fastsætte et Minimum, betale de væsentlige Udgifter hertil, og saa lade de enkelte Kommuner kappes om at gaa videre. Vi haaber, at denne Udnævnelse betyder, at Staten paa dette Omraade vil overtage en Førerstilling ogsaa med Hensyn til den pekuniære Side af Sagen".

*

Steenberg flyttede til København og indrettede Statens Bogsamlingskomités Kontor, hvor han nu for Alvor tog et systematisk Arbejde op for at fremkalde bedre Forhold i Folkebibliotekerne, Indførelse af bedre Metoder i Folkebibliotekernes Administration og direkte agitere for Oprettelse af nye og reorganisere ældre Biblioteker, men det tog endnu nogle Aar, før man saa Frugt af dette Arbejde.
For det andet havde Foreningen Danmarks Folkebogsamlinger og Statsbiblioteket i Aarhus slaaet sig sammen om et stort Biblioteksmøde i Forbindelse med Landsudstillingen i Aarhus, og her fremstilledes in natura et komplet Bibliotek for en større Stationsby, samt en Biblioteksudstilling, der gav en "Oversigt over danske Bibliotekers daværende Forhold, baade over den mere tekniske Side ? ved statistiske, grafiske o.l. Fremstillinger ? over deres Betydning som Arnesteder for Folkeoplysning gennem Bøger her i Landet". Udstillerne var de tre Statsbiblioteker, Statens Bogsamlingskomité, Københavns Kommunes Folkebiblioteker og andre Biblioteker i København, 12 Købstadbiblioteker og 5 Bogsamlinger paa Landet.
Stationsbybiblioteket var indrettet i en særlig Bygning, og de Besøgende maatte benytte det som et virkeligt levende Bibliotek. Dette Forsøg paa at vise noget for den Tid ideelt, gjorde Indtryk paa mange, og blandt andet gav det Stødet til det smukke Bibliotek, som P. Lauridsen og Hustru senere indrettede i Vejen.