Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 1
i originalværket


Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem
 


Folkebogsamlingernes Historie

 

Læsning
 

Giv mig en Bog og en skyggefuld Krog
Enten inden min Dør eller ude,
Mens over mig hvisker det grønne Løv
Eller Gadelarm slaar mod min Rude,
Hvor jeg kan læse gammelt og nyt,
Læse, saa meget jeg vil;
Thi en god, lille Bog med dens herlige Sprog
Er den dyreste Skat, der er til.
Gammel engelsk Sang

DE Tider ere længst forbi, da kun en lille Del af det danske Folk kunde læse, og da den store Mængde betragtede Læsning og Bøger som hørende til en "Sortekunst", der ikke altid var af det gode. Gennem Folkeskolens Arbejde er Læseevnen nu blevet saa almindelig, at det forudsættes som noget givet om ethvert voksent Menneske i Danmark, at han kan læse. I den Henseende staa vi næppe tilbage for noget andet Folk.
Naar de imidlertid undertiden fremsættes den Paastand, at det danske Folk er Jordens mest oplyste Folk, er det vistnok det bedste for os at være meget varsomme med at godkende den. Det kan være, at vor Folkeskole er blandt de bedste, skønt heller ikke den i alle Henseender kan siges at staa lige saa højt, som Folkeskolen i andre Lande. Det kan være, at vi have fundet Former for Oplysningsarbejdet for de voksne, som andre Folk kunne misunde os. Men i ethvert Fald er der ingen Tvivl om, at i Retning af at søge at udbrede Kundskab gennem Læsning staar det danske Folk tilbage for de engelsktalende Nationer. Der kunde ikke være rejst en saadan Bevægelse for Folkebogsamlinger, som den, der i de sidste 50 Aar er gaaet hen over England og Nordamerika, dersom der ikke hos disse Folk fandtes en Læsetrang saa stærk, som vi her hjemme ikke kende til den.
Denne Bevægelse har da ogsaa bragt frem til almindelig Kundskab, hvad der af engelsk Forfattere er sagt til Læsningens og Bøgernes Pris, som naar Richard de Bury, Biskop af Durham, i sin Bog Philobiblon, skrevet i 1344, udgivet 1473, siger om Bøgerne: "De ere Skolemestre, som undervise os uden Ris og Ferle, uden Skældsord og Vrede, uden at fordre Klæder eller Penge. Kommer du til dem, sove de ikke; søger du Oplysninger hos dem, fordølge de intet; misforstaar du dem, blive de ikke gnavne; er du dum, kunne de ikke le dig ud" [J. Lubbock, Pleasures of Life, pars 1-2. Lond. 1887-89. Chap. 3: A Song of Books. - En forkortet Oversættelse af Vilh. Møller udkom 1892 under Titlen "Livets Glæder".]
Lige saa begejstret udtaler Carlyle sig om Bøger og Læsning i sin Bog: On Heroes, Hero-worship and the Heroic in History [Oversat af V. Troye under Titlen "Om herosdyrkelse". Bergen 1888.] Han siger i Kapitlet om "den store Mand som Forfatter": Den Kunst at skrive Bøger er sikkert nok det vidunderligste af alt, hvad Menneskene have udfundet. I Bøgerne findes hele den forgangne Tids Sjæl; alt hvad Menneskeslægten har tænkt, har udført, har vundet og har været, det ligger som ved Trolddom bevaret paa Bøgernes Blade. Bøger gøre Mirakler; de overbevise Folk. Er det ikke en Bog, den guddommelige hebraiske Bog, der har rejst de store Domkirker. Hvor har ikke Bøgerne forandret alt for Menneskene! Tænk for Eksempel paa Undervisningen. Universiteterne opstod paa en Tid, da Bøger vare saa dyre, at man maatte give en hel Landejendom for en Bog. Den der da vilde vide, hvad en lærd Mand vidste, maatte rejse hen og høre ham. Men lad Bogtrykkerkunsten blive opfundet - og dette er forandret. Tænke vi Sagen rigtigt igennem, saa er alt, hvad Universitetet, den sidste og højeste Skole, kan lære os, ikke andet, end hvad den første, den laveste Skole lærte os: lære os at læse, at læse i forskellige Sprog og forskellige Videnskaber. "Vore Dages sande Universitet er en Samling Bøger". -
Af vor Tids Læsning indtager Avislæsningen utvivlsomt den største Plads. Dette skyldes hovedsagelig Avisindholdets brogede Blanding og dets øjeblikkelige Værdi. Aviserne give - eller kunne give - en Læsning, der paa ingen Maade bør ringeagtes. Tænk blot paa, at gennem Aviserne faar hvert enkelt Menneske Bud om, hvad der sker over hele Jorden; derigennem bliver vor Tankekreds større og vor Sympatikreds udvides. Avisen er det vigtigste Mellemled mellem os og det Samfund, hvori vi leve. Men meget af det, som Aviserne indeholde, er jo dog en saadan Beskaffenhed, at læse man det ikke, eller glemmer man det straks igen, saa er der ingen Skade sket - og i Morgen er der en ny Avis.
En meget omfattende Del af vore Dages Læsning er den, som man med et daarligt Ord kalder Morskabslæsning: Romaner, Skuespil, Digte o.lign. Denne Slags Læsning omtales af mange med en vis Foragt. Nu er det sikkert nok, at under denne Form for Læsning udbredes der mange Bøger, der godt kunde være baade uskrevne og ulæste, uden at de vilde savnes eller burde savnes. Men det maa ikke glemmes, at Bøger, der give en sand Skildring af Menneskelivet, de yde langt mere end Morskabslæsning. Og saa maa man huske paa, at Læsning ogsaa har sin store Betydning som Middel til Hvile, til Adspredelse. Fritiden maa udfyldes, Tankerne maa spredes; for at opnaa dette kan der vælges blandt mange Ting, og der er sikkert ingen, der vil nægte, at af dem hører god Læsning til de bedste. Men denne Læsning maa ikke være for anstrengende. Der er meget sandt i, hvad en tysk Forfatter [E. Reyer, Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken. Lpz. 1893. S. 16.] skriver: "Et Menneske, som trykkes af Næringssorger, et stakkels haabløst Hjerte, hvis Ønsker aldrig blive til Virkelighed, et aldrende Menneske, der her paa Jorden kun kunde faa nok af Livets Lidelser, kort og godt de stakkels Jordepilegrimmes umaadelige Hær vil efter Dagens glædeløse Møje ikke studere. De ville glemme denne frygtelige Verden, de ville løftes, de ville le og græde over et Liv, der er levet fuldt ud."
Der er en Del Bøger, hvis Indhold ligge paa Grænsen mellem den underholdende og den kundskabsgivende Læsning. Herhen høre bl.a. Romaner, der sætte Samfundsspørgsmaal under Drøftelse, Rejsebeskrivelser, der samtidig med, at de bringe Kundskab om fremmede Lande, vække den menneskelige Medfølelse med farefulde Bedrifter, Levnedsskildringer, der give Kundskab om et Menneskeliv og derigennem kunne være lige saa underholdende som en Roman.
Saa er der den egentlige kundskabsgivende Læsning. Om dens Betydning er det overflødigt her at sige meget. Kun et Par Sider ved den skulle omtales.
Læsningen disciplinerer vore Tanker. Den vænner os til at følge en Udvikling, den tvinger os ofte til atter og atter at gennemgaa det læste, saa at vi kunne erindre det, der er nødvendigt for at forstaa, hvad der følger efter. Den vænner os til at samle vor Opmærksomhed inden for et bestemt Omraade. Men denne Tagen-sig-sammen har stor Betydning for det aandelige Livs Sundhed.
Læsningen uddanner vor Dømmekraft. Her viser sig netop et af Læsningens Fortrin fremfor Foredraget. Udtrykket "en farlig Veltalenhed" er et godt Udtryk. Den dygtige Taler tager os paa en Maade med Vold og Magt ved sin personlige Indflydelse. Og Talens Strøm glider ustandseligt; vi faa ikke Lov til at anvende vor Kritik, vi faa ikke Lov til at standse vor Tankes Gang for at søge Sammenhængen med eller maaske Modsætningen til det tidligere sagte. Derfor komme vi gennem Foredraget ikke til Bunds i Sagen. Det kunne vi lettere komme gennem Læsningen. Og det at komme til Bunds i en Sag, det giver Sikkerhed, og det giver Ydmyghed. Det viser os, hvor sammensat al Kundskab er, hvor meget der skal til for at vide ordentlig Besked om noget.
Tilbage er endnu at nævne den Læsning, der særlig henvender sig til Følelsen, den som man med et Fællesnavn kunde kalde den opbyggelige Læsning. Ingen anden Art af Læsning har vel haft saa stor Indvirkning paa Menneskenes Liv som denne, fordi den ved sin Paavirkning af Menneskets Følelsesliv faar stor Indflydelse paa Menneskets Handlinger.
Her er i korte Træk givet en Oversigt over, hvad Bøgerne kunne byde den, der forstaar at bruge dem. Men at kunne bruge dem rigtgt, det er noget, som man skal lære. Goethe har en Gang sagt til Eckermann: "De gode Folk, de ved slet ikke, hvad det koster af Tid og Møje at lære at læse. Jeg har brugt firsindstyve Aar dertil og kan endnu ikke sige, at jeg er ved Maalet." Det er klart, at skal et Menneske som voksen have et virkeligt Udbytte af Læsning, saa kan han ikke nøjes med den Øvelse, som han kan faa i Børneskolen, saa maa han ogsaa som ung hjælpes til Rette med god Læsning. Det er derfor en glædelig Kendsgerning, at baade Højskolerne og Aftenskolerne mere og mere lægge Vægt paa Læsning. Den Tanke, at man bør hjælpe Ungdommen med at skaffe sig saa stort et Udbytte som muligt af Læsningen, ligger ogsaa til Grund for den engelske Hjemmelæsningsforening og de amerikanske Læseklubber.
Den engelske Hjemmelæsningsforening (the National Home-reading Union) har til Opgave at hjælpe Læsere ved Valget af Bøger, at forene dem som Medlemmer af en stor Læseklub og at danne mindre Kredse af Læsere til indbyrdes Hjælp. Den udgiver et Maanedsskrift, der giver Indledninger til Læsning af Bøger, Bemærkninger om Bøgernes Indhold og Svar paa Spørgsmaal herom; den udgiver Boglister, hvorefter der kan vælges Bøger om bestemte Æmner, den grupperer sine Medlemmer til ordnet Læsning af en bestemt Bog og Samtale om den, eller til Læsning af Bøger om et bestemt Æmne og mundtlig Drøftelse af dette Æmne. Den lader hvert Aar afholde et Møde for Medlemmerne, hvor dens Arbejde drøftes og hvor der holdes oplysende Foredrag. De enkelte Kredse ordne sig under en Formand, der leder Kredsens Arbejde. Ud til disse Kredse sender Foreningen Bøger eller Mapper med Billeder, der illustrere det Stof, som Kredsen gennemgaar.
Lignende Foreninger findes i de nordamerikanske Fristater. I Staten New York er det Staten selv, som leder og understøtter dem. Det sker gennem the University of the State of New York, der har til Maal at fremme og opmuntre Fortsættelsesundervisning gennem Universiteter, Akademier, University-Extension, Museer og Bogsamlinger. Denne Institution har et særligt "Extension Department", der understøtter Sommerkursus, Feriekursus, Aftenskoler, Foredragsrækker og andre Midler til at udvide Adgangen til Kundskaber, særlig for dem, der ikke have Adgang til at benytte de almindelige Undervisningsanstalter. Dette Departement støtter ogsaa Studieklubber og Læsekredse. Studieklubberne fordre af deres Medlemmer, at de skulle studere og i Almindelighed skrive om det Æmne, som Klubben behandler paa sine Møder. Læsekredsene samle deres Medlemmer til Drøftelse af en Bog, som de have læst. Naar disse Foreninger forpligte sig til at behandle et Æmne gennem mindst 10 Uger og have mindst 5 Medlemmer, have de Ret til at anerkendes af the University. De faa da Hjælp herfra paa forskellig Maade. Departementet overlader dem trykte Oversigter til Brug ved deres Læsning - de samme Oversigter, som Foredragsholderne ved Universitetsudvidelsen benytte -; det sender dem smaa Bogsamlinger med Bøger, der behandle det Æmne, som Medlemmerne studere; det laaner dem Fotografier, Lysbilleder og andre Illustrationer. Det tager Bøger og Billeder, anskaffede af en Klub, i Bytte mod andre Bøger og Billeder; det afholder Eksaminationer for Medlemmerne i Lighed med de Eksaminationer, som afholdes i Forbindelse med Universitetsudvidelsen.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at vi her i Danmark trænge til at faa Bøger og Læsning langt længere frem i Folkeoplysningsarbejdet. Der er gennem de folkelige Foredrag udrettet meget, og de ville altid komme til at spille en vigtig Rolle. Men de kunne ikke erstatte Læsningen. Naar imidlertid endnu Foredragets "levende Ord" saa ofte af mange Mennesker foretrækkes fremfor Bøgernes "døde Bogstav", saa er Grunden blandt andet sikkert den, at de ikke forstaa at bruge Bøgerne. Der ligger i dette Forhold en stærk Kritik af den Undervisning i Læsning, som Folkeskolen giver sine Elever. Denne Mangel paa Evne til at forstaa en skreven Fremstilling, naar den blot gaar lidt ud over, hvad en jævn Fortælling giver, den har ogsaa medført, at de mange Bøger, som det kgl. Landhusholdningsselskab, Udvalget for Folkeoplysnings Fremme og lignende Institutioner sprede ud over Landet, langtfra gøre den Nytte, som de skulde. Der er endnu alt for mange, som ikke kunne se, at for den, der forstaar at skaffe sig Kundskab gennem Bøger, ere Bøgerne et udmærket Arbejdsredskab.
Denne Mangel ved vort Oplysningsarbejde maa der raades Bod paa. Det kan gøres ved en forbedret Læseundervisning i vor Børneskole og vor Ungdomsskole. Men dette Arbejde vil for en stor Del være spildt, naar der ikke tillige gives let Adgang til god Læsning, og dette naas bedst gennem Folkebogsamlingerne.

 



 


Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21