Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 1 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Folkebogsamlingernes Historie
Læsning
Giv mig en Bog og en skyggefuld Krog
Enten inden min Dør eller ude,
Mens over mig hvisker det grønne Løv
Eller Gadelarm slaar mod min Rude,
Hvor jeg kan læse gammelt og nyt,
Læse, saa meget jeg vil;
Thi en god, lille Bog med dens herlige Sprog
Er den dyreste Skat, der er til.
Gammel engelsk Sang
DE Tider ere længst forbi, da kun en lille Del af det danske Folk kunde
læse, og da den store Mængde betragtede Læsning og Bøger som hørende til en
"Sortekunst", der ikke altid var af det gode. Gennem Folkeskolens Arbejde er
Læseevnen nu blevet saa almindelig, at det forudsættes som noget givet om
ethvert voksent Menneske i Danmark, at han kan læse. I den Henseende staa vi
næppe tilbage for noget andet Folk.
Naar de imidlertid undertiden fremsættes den Paastand, at det danske Folk er
Jordens mest oplyste Folk, er det vistnok det bedste for os at være meget
varsomme med at godkende den. Det kan være, at vor Folkeskole er blandt de
bedste, skønt heller ikke den i alle Henseender kan siges at staa lige saa
højt, som Folkeskolen i andre Lande. Det kan være, at vi have fundet Former
for Oplysningsarbejdet for de voksne, som andre Folk kunne misunde os. Men i
ethvert Fald er der ingen Tvivl om, at i Retning af at søge at udbrede
Kundskab gennem Læsning staar det danske Folk tilbage for de engelsktalende
Nationer. Der kunde ikke være rejst en saadan Bevægelse for
Folkebogsamlinger, som den, der i de sidste 50 Aar er gaaet hen over England
og Nordamerika, dersom der ikke hos disse Folk fandtes en Læsetrang saa
stærk, som vi her hjemme ikke kende til den.
Denne Bevægelse har da ogsaa bragt frem til almindelig Kundskab, hvad der af
engelsk Forfattere er sagt til Læsningens og Bøgernes Pris, som naar Richard
de Bury, Biskop af Durham, i sin Bog Philobiblon, skrevet i 1344, udgivet
1473, siger om Bøgerne: "De ere Skolemestre, som undervise os uden Ris og
Ferle, uden Skældsord og Vrede, uden at fordre Klæder eller Penge. Kommer du
til dem, sove de ikke; søger du Oplysninger hos dem, fordølge de intet;
misforstaar du dem, blive de ikke gnavne; er du dum, kunne de ikke le dig
ud" [J. Lubbock, Pleasures of Life, pars 1-2. Lond. 1887-89. Chap. 3: A Song
of Books. - En forkortet Oversættelse af Vilh. Møller udkom 1892 under
Titlen "Livets Glæder".]
Lige saa begejstret udtaler Carlyle sig om Bøger og Læsning i sin Bog: On
Heroes, Hero-worship and the Heroic in History [Oversat af V. Troye under
Titlen "Om herosdyrkelse". Bergen 1888.] Han siger i Kapitlet om "den store
Mand som Forfatter": Den Kunst at skrive Bøger er sikkert nok det
vidunderligste af alt, hvad Menneskene have udfundet. I Bøgerne findes hele
den forgangne Tids Sjæl; alt hvad Menneskeslægten har tænkt, har udført, har
vundet og har været, det ligger som ved Trolddom bevaret paa Bøgernes Blade.
Bøger gøre Mirakler; de overbevise Folk. Er det ikke en Bog, den
guddommelige hebraiske Bog, der har rejst de store Domkirker. Hvor har ikke
Bøgerne forandret alt for Menneskene! Tænk for Eksempel paa Undervisningen.
Universiteterne opstod paa en Tid, da Bøger vare saa dyre, at man maatte
give en hel Landejendom for en Bog. Den der da vilde vide, hvad en lærd Mand
vidste, maatte rejse hen og høre ham. Men lad Bogtrykkerkunsten blive
opfundet - og dette er forandret. Tænke vi Sagen rigtigt igennem, saa er
alt, hvad Universitetet, den sidste og højeste Skole, kan lære os, ikke
andet, end hvad den første, den laveste Skole lærte os: lære os at læse, at
læse i forskellige Sprog og forskellige Videnskaber. "Vore Dages sande
Universitet er en Samling Bøger". -
Af vor Tids Læsning indtager Avislæsningen utvivlsomt den største Plads.
Dette skyldes hovedsagelig Avisindholdets brogede Blanding og dets
øjeblikkelige Værdi. Aviserne give - eller kunne give - en Læsning, der paa
ingen Maade bør ringeagtes. Tænk blot paa, at gennem Aviserne faar hvert
enkelt Menneske Bud om, hvad der sker over hele Jorden; derigennem bliver
vor Tankekreds større og vor Sympatikreds udvides. Avisen er det vigtigste
Mellemled mellem os og det Samfund, hvori vi leve. Men meget af det, som
Aviserne indeholde, er jo dog en saadan Beskaffenhed, at læse man det ikke,
eller glemmer man det straks igen, saa er der ingen Skade sket - og i Morgen
er der en ny Avis.
En meget omfattende Del af vore Dages Læsning er den, som man med et
daarligt Ord kalder Morskabslæsning: Romaner, Skuespil, Digte o.lign. Denne
Slags Læsning omtales af mange med en vis Foragt. Nu er det sikkert nok, at
under denne Form for Læsning udbredes der mange Bøger, der godt kunde være
baade uskrevne og ulæste, uden at de vilde savnes eller burde savnes. Men
det maa ikke glemmes, at Bøger, der give en sand Skildring af Menneskelivet,
de yde langt mere end Morskabslæsning. Og saa maa man huske paa, at Læsning
ogsaa har sin store Betydning som Middel til Hvile, til Adspredelse.
Fritiden maa udfyldes, Tankerne maa spredes; for at opnaa dette kan der
vælges blandt mange Ting, og der er sikkert ingen, der vil nægte, at af dem
hører god Læsning til de bedste. Men denne Læsning maa ikke være for
anstrengende. Der er meget sandt i, hvad en tysk Forfatter [E. Reyer,
Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken. Lpz. 1893. S. 16.]
skriver: "Et Menneske, som trykkes af Næringssorger, et stakkels haabløst
Hjerte, hvis Ønsker aldrig blive til Virkelighed, et aldrende Menneske, der
her paa Jorden kun kunde faa nok af Livets Lidelser, kort og godt de
stakkels Jordepilegrimmes umaadelige Hær vil efter Dagens glædeløse Møje
ikke studere. De ville glemme denne frygtelige Verden, de ville løftes, de
ville le og græde over et Liv, der er levet fuldt ud."
Der er en Del Bøger, hvis Indhold ligge paa Grænsen mellem den underholdende
og den kundskabsgivende Læsning. Herhen høre bl.a. Romaner, der sætte
Samfundsspørgsmaal under Drøftelse, Rejsebeskrivelser, der samtidig med, at
de bringe Kundskab om fremmede Lande, vække den menneskelige Medfølelse med
farefulde Bedrifter, Levnedsskildringer, der give Kundskab om et Menneskeliv
og derigennem kunne være lige saa underholdende som en Roman.
Saa er der den egentlige kundskabsgivende Læsning. Om dens Betydning er det
overflødigt her at sige meget. Kun et Par Sider ved den skulle omtales.
Læsningen disciplinerer vore Tanker. Den vænner os til at følge en
Udvikling, den tvinger os ofte til atter og atter at gennemgaa det læste,
saa at vi kunne erindre det, der er nødvendigt for at forstaa, hvad der
følger efter. Den vænner os til at samle vor Opmærksomhed inden for et
bestemt Omraade. Men denne Tagen-sig-sammen har stor Betydning for det
aandelige Livs Sundhed.
Læsningen uddanner vor Dømmekraft. Her viser sig netop et af Læsningens
Fortrin fremfor Foredraget. Udtrykket "en farlig Veltalenhed" er et godt
Udtryk. Den dygtige Taler tager os paa en Maade med Vold og Magt ved sin
personlige Indflydelse. Og Talens Strøm glider ustandseligt; vi faa ikke Lov
til at anvende vor Kritik, vi faa ikke Lov til at standse vor Tankes Gang
for at søge Sammenhængen med eller maaske Modsætningen til det tidligere
sagte. Derfor komme vi gennem Foredraget ikke til Bunds i Sagen. Det kunne
vi lettere komme gennem Læsningen. Og det at komme til Bunds i en Sag, det
giver Sikkerhed, og det giver Ydmyghed. Det viser os, hvor sammensat al
Kundskab er, hvor meget der skal til for at vide ordentlig Besked om noget.
Tilbage er endnu at nævne den Læsning, der særlig henvender sig til
Følelsen, den som man med et Fællesnavn kunde kalde den opbyggelige Læsning.
Ingen anden Art af Læsning har vel haft saa stor Indvirkning paa Menneskenes
Liv som denne, fordi den ved sin Paavirkning af Menneskets Følelsesliv faar
stor Indflydelse paa Menneskets Handlinger.
Her er i korte Træk givet en Oversigt over, hvad Bøgerne kunne byde den, der
forstaar at bruge dem. Men at kunne bruge dem rigtgt, det er noget, som man
skal lære. Goethe har en Gang sagt til Eckermann: "De gode Folk, de ved slet
ikke, hvad det koster af Tid og Møje at lære at læse. Jeg har brugt
firsindstyve Aar dertil og kan endnu ikke sige, at jeg er ved Maalet." Det
er klart, at skal et Menneske som voksen have et virkeligt Udbytte af
Læsning, saa kan han ikke nøjes med den Øvelse, som han kan faa i
Børneskolen, saa maa han ogsaa som ung hjælpes til Rette med god Læsning.
Det er derfor en glædelig Kendsgerning, at baade Højskolerne og
Aftenskolerne mere og mere lægge Vægt paa Læsning. Den Tanke, at man bør
hjælpe Ungdommen med at skaffe sig saa stort et Udbytte som muligt af
Læsningen, ligger ogsaa til Grund for den engelske Hjemmelæsningsforening og
de amerikanske Læseklubber.
Den engelske Hjemmelæsningsforening (the National Home-reading Union) har
til Opgave at hjælpe Læsere ved Valget af Bøger, at forene dem som Medlemmer
af en stor Læseklub og at danne mindre Kredse af Læsere til indbyrdes Hjælp.
Den udgiver et Maanedsskrift, der giver Indledninger til Læsning af Bøger,
Bemærkninger om Bøgernes Indhold og Svar paa Spørgsmaal herom; den udgiver
Boglister, hvorefter der kan vælges Bøger om bestemte Æmner, den grupperer
sine Medlemmer til ordnet Læsning af en bestemt Bog og Samtale om den, eller
til Læsning af Bøger om et bestemt Æmne og mundtlig Drøftelse af dette Æmne.
Den lader hvert Aar afholde et Møde for Medlemmerne, hvor dens Arbejde
drøftes og hvor der holdes oplysende Foredrag. De enkelte Kredse ordne sig
under en Formand, der leder Kredsens Arbejde. Ud til disse Kredse sender
Foreningen Bøger eller Mapper med Billeder, der illustrere det Stof, som
Kredsen gennemgaar.
Lignende Foreninger findes i de nordamerikanske Fristater. I Staten New York
er det Staten selv, som leder og understøtter dem. Det sker gennem the
University of the State of New York, der har til Maal at fremme og opmuntre
Fortsættelsesundervisning gennem Universiteter, Akademier,
University-Extension, Museer og Bogsamlinger. Denne Institution har et
særligt "Extension Department", der understøtter Sommerkursus, Feriekursus,
Aftenskoler, Foredragsrækker og andre Midler til at udvide Adgangen til
Kundskaber, særlig for dem, der ikke have Adgang til at benytte de
almindelige Undervisningsanstalter. Dette Departement støtter ogsaa
Studieklubber og Læsekredse. Studieklubberne fordre af deres Medlemmer, at
de skulle studere og i Almindelighed skrive om det Æmne, som Klubben
behandler paa sine Møder. Læsekredsene samle deres Medlemmer til Drøftelse
af en Bog, som de have læst. Naar disse Foreninger forpligte sig til at
behandle et Æmne gennem mindst 10 Uger og have mindst 5 Medlemmer, have de
Ret til at anerkendes af the University. De faa da Hjælp herfra paa
forskellig Maade. Departementet overlader dem trykte Oversigter til Brug ved
deres Læsning - de samme Oversigter, som Foredragsholderne ved
Universitetsudvidelsen benytte -; det sender dem smaa Bogsamlinger med
Bøger, der behandle det Æmne, som Medlemmerne studere; det laaner dem
Fotografier, Lysbilleder og andre Illustrationer. Det tager Bøger og
Billeder, anskaffede af en Klub, i Bytte mod andre Bøger og Billeder; det
afholder Eksaminationer for Medlemmerne i Lighed med de Eksaminationer, som
afholdes i Forbindelse med Universitetsudvidelsen.
Der kan ikke være nogen Tvivl om, at vi her i Danmark trænge til at faa
Bøger og Læsning langt længere frem i Folkeoplysningsarbejdet. Der er gennem
de folkelige Foredrag udrettet meget, og de ville altid komme til at spille
en vigtig Rolle. Men de kunne ikke erstatte Læsningen. Naar imidlertid endnu
Foredragets "levende Ord" saa ofte af mange Mennesker foretrækkes fremfor
Bøgernes "døde Bogstav", saa er Grunden blandt andet sikkert den, at de ikke
forstaa at bruge Bøgerne. Der ligger i dette Forhold en stærk Kritik af den
Undervisning i Læsning, som Folkeskolen giver sine Elever. Denne Mangel paa
Evne til at forstaa en skreven Fremstilling, naar den blot gaar lidt ud
over, hvad en jævn Fortælling giver, den har ogsaa medført, at de mange
Bøger, som det kgl. Landhusholdningsselskab, Udvalget for Folkeoplysnings
Fremme og lignende Institutioner sprede ud over Landet, langtfra gøre den
Nytte, som de skulde. Der er endnu alt for mange, som ikke kunne se, at for
den, der forstaar at skaffe sig Kundskab gennem Bøger, ere Bøgerne et
udmærket Arbejdsredskab.
Denne Mangel ved vort Oplysningsarbejde maa der raades Bod paa. Det kan
gøres ved en forbedret Læseundervisning i vor Børneskole og vor
Ungdomsskole. Men dette Arbejde vil for en stor Del være spildt, naar der
ikke tillige gives let Adgang til god Læsning, og dette naas bedst gennem
Folkebogsamlingerne.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21