Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 98 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 

Billedmateriale:
 

 

1. Tabel s. 102-103
Billednavn: 02_14_10_1
 

 
 
2. Tabel s. 104
Billednavn: 02_14_10_2
 

 
 
3. Tabel s. 104
Billednavn: 02_14_10_3
 

 
 
 


 

Folkebogsamlingernes indretning

 

Bogvalg og Bogkøb, Tilvækstnotering
 

BOGVALG. Forslag til Valg af Bøger bør helst fortages af en enkelt Person; det vil i Almindelighed være det mest praktiske, at det er Bibliotekaren, som foreslaar Anskaffelsen af Bøger. Dette Forslag kan da faa Stadfæstelse af Styrelsen eller enkelte Medlemmer af den. Det vil imidlertid være rigtigt ogsaa at give Laanerne Lejlighed til at foreslaa Bøger anskaffede; dette kan ske enten ved Benyttelse af en Protokol, som kan være fremlagt i Bogsamlingen, eller ved Benyttelsen af trykte Blanketter, der udfyldes af Laaneren. Der kan ved Valget af Bøger gøre sig flere Hensyn gældende foruden det, der naturligvis altid vil være det vigtigste, Hensynet til Bogsamlingens Pengemidler.
Valget vil blive forskelligt, efter som Bogsamlingen skal væ-re en Haandbogsamling, en Hjemlaansbogsamling eller begge Dele. Der maa tages Hensyn til Laanernes aandelige Standpunkt og Beskaffenheden af deres Læselyst. Med Hensyn hertil maa det dog erindres, at det maa være Bogsamlingens Opgave at virke hen til, at Laanerne "læse sig op" fra den lettere Læsning til den mere kundskabsgivende.
Der maa tages Hensyn til Laanerkredsens vigtigste Erhverv og de stedlige Interesser, som ere særlige for den. Derfor vil Val-get af Bøger til Dels blive forskelligt for Bogsamlinger paa Landet og i Byerne.
Det er ikke let at give nogen Regel for, hvilket Forhold der skal være mellem Antallet af Bøger i Bogsamlingens forskellige Afdelinger. Det er nødvendigt og naturligt, at en Folkebogsamling har en god Samling af Skønlitteratur. Særlig vil dette være nød-vendigt,
dersom Bogsamlingen virker i en Kreds, hvor der ikke har været læst meget tidligere; her maa Skønlitteraturen være omtrent 2/3 af Bindtallet. Blandt disse Bøger maa der være en Del, der indehol-de kortere Fortællinger; dette har stor Betydning ligeoverfor Laa-nere, der ere uvante med at læse. Bortset fra religiøse Skrifter, som nogle Bogsamlinger give en Særstilling, ville de mest efter-spurgte Klasser foruden Skønlitteratur blive Historie (særlig Lev-nedsbeskrivelser), Geografi (særlig Rejsebeskrivelser) og Natur-kundskab; derefter kommer Bøger om Samfundsvidenskab, Op-dragelse, Teknik, Litteraturhistorie og Sprog, Kunsthistorie og Filosofi. Det vil være nødvendigt at have en god Samling af Bøger indeholdende korte Fortællinger sammen med smaa Skildringer fra Folkeliv og Naturliv; disse ere i Almindelighed meget efter-spurgte og ville hjælpe mange Læsere bort fra den stadige Ro-manlæsning.
Det vil være af Betydning for Bogsamlingens Forhold til sin Laanerkreds, at den anskaffer Bøger, der vedrøre den stedlige Historie og andre stedlige Forhold. Der vil altid være Laanere, som have Interesse herfor, og Bogsamlingen kan ogsaa fremhjæl-pe denne Interesse.
Et af de vanskeligste Spørgsmaal ved Valget af Bøger er vel nok Spørgsmaalet om, hvor meget man skal købe af ny ud-komne Bøger, særlig Romaner. Der udkommer jo mellem Aar og Dag ikke saa faa Bøger, som kun have en rent øjeblikkelig Inte-resse. For en Del af disse Bøger gælder den engelske Forfatter John Ruskins Ord, at de kun efterspørges, fordi de ere nye, "fri-ske fra Daarskabens Kilde". Saadanne Bøger bør Bogsamlingen være varsom med at anskaffe, og det vilde være aldeles urimeligt at anskaffe dem i flere Eksemplarer for at tilfredsstille en rent øje-blikkelig Efterspørgsel.
Paa den anden Side maa det jo siges, at det ogsaa maa være Bogsamlingens Opgave at gøre sine Læsere bekendte med den nye Litteratur, der kommer frem. Hvis da Bogsamlingen stiller sig altfor afvisende overfor nylig udkomne Bøger, vil det kun bevirke, at Laanerne søge andetsteds hen for at skaffe sig dem.
Der findes forskellige Hjælpemidler ved Valget af Bøger. For den danske Litteraturs Vedkommende ere de vigtigste føl-gende:
Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1841-1858 samlet af F. Fabricius, Kbh. 1861 [Oplysning om ældre dansk Litteratur findes i: Bibliotheca Danica, sy-stematisk Fortegnelse over den danske Literatur fra 1482 til 1830, ved Chr. V. Bruun, B. 1-3, Kbh. 1877-1896.].
Dansk Bogfortegnelse for Aarene 1859-68, 1869-80, 1881-92, udarb. af J. Vahl, Kbh. 1871, 1881-82, 1893-94.
Dansk Bogfortegnelse med et alfabetisk og et Fagregister, udg. af G. E. C. Gad (udkommer aarlig med c. 18 Hæfter).
Fortegnelse over Bøger, passende for Sogne- og Landbrugsbibliotheker, udg. af det Kongelige danske Landhusholdningsselskab, Københ. 1889 [Det er for Tiden under Overvejelse at udgive et Tillæg til denne For-tegnelse.].
Desuden kan man benytte Kataloger fra Forlæggere og Antikvarboghandlere. Andre Folkebogsamlingers Boglister ville kunne gøre Nytte; undertiden vil man ogsaa gennem Folkebog-samlingerne kunne faa oplyst, hvilke Bøger der ere mest læste, hvad der vil være en god Hjælp ved Valget af Bøger.
I større Folkebogsamlinger vil det være nødvendigt at an-skaffe flere Eksemplarer af de mest læste Bøger. Dette vil ikke alene være en Imødekommenhed mod Laanerne, men ogsaa være til stor Hjælp ved Udleveringen af Bøger til Laanerne, da det tager megen Tid
forgæves at søge paa Boghylderne efter de mest søgte Bøger. Det maa vel ogsaa siges, at det er bedre at have 10 Eksemplarer af en god Bog, som bliver meget læst, end 10 forskellige Bøger, som ikke blive læst.
Bogkøb. Bøgerne kunne enten anskaffes som nye eller brugte. Anskaffes Bøgerne som nye, bør man henvende sig til stedlige Boghandlere; de ville kunne være Bogsamlingen til megen Hjælp ved deres Bogkundskab. Ved større Bestillinger (f. Eks. ved Oprettelsen af Bogsamlingen) bør der forlanges en vis Rabat. Anskaffes Bøgerne som brugte, bør man helst direkte henvende sig til en Antikvar; kan Bibliotekaren ikke personlig foretage Kø-bet, bør man ved Bestillingen fordre, at de forlangte Bøger kunne sendes tilbage inden kortere Tid, hvis de ikke ere i en saadan Stand, at Bogsamlingen mener at kunne bruge dem. Ved antikva-risk Køb ville Bogsamlingerne undertiden have Fordel af at købe indbundne Eksemplarer. Ved Bøger, der maa anskaffes gennem en Antikvar, fordi de ikke længere kunne faas i Boghandelen, er det hensigtsmæssigt at benytte sin Boghandlers Hjælp.
Som Regler ved Anskaffelsen kunne anføres:
Køb ikke Luksusudgaver.
Køb som Regel ikke sjældne Bøger. En Bog, som for-længst er udsolgt og ikke senere optrykt, vil i Almindelighed ikke have nogen Betydning for en Folkebogsamling.
Bøger, der ville blive meget læste, bør anskaffes i de bedste Udgaver.
Af videnskabelige Bøger, særlig naturvidenskabelige, bør man altid sørge for at faa de nyeste Udgaver.
Køb ikke store, samlede Udgaver af en enkelt For-
fatters Værker, medmindre den langt overvejende Del af Indhol-det egner sig for Bogsamlingen.
Vær varsom med at købe Udgaver, der have et ualminde-ligt Format (enten meget stort eller meget lille).
Naar Bibliotekaren bestiller Bøgerne, vil det være praktisk at skrive en Seddel for hver Bog eller opføre Bestillingerne paa et Ark, som senere kan klippes i Smaasedler med een Bog paa hver. Man opnaar derved, at Sedlerne kunne ordnes efter Bog-stavrækken. Paa Sedlerne anføres Bogens Forfatter, Titel, Bind-tal, Trykkeaar, Forlægger og Pris. Man kan ved Hjælp af Kopi-erpapir paa en Gang skaffe sig to Eksemplarer af Sedlerne, saa at man kan beholde det ene Eksemplar og derved have en Forteg-nelse over, hvilke Bøger man har bestilt. Naar Bøgerne kommer fra Boghandlerne, sammenlignes de med Bestillingssedlerne. Ef-terhaanden som det ved Sammenligningen har vist sig, at Bestillin-gen er rigtig efterkommet, kan Bestillingssedlen lægges ind i den tilsvarende Bog. De tiloversblevne Sedler give da en god Oversigt over, hvilke Bøger man endnu ikke har faaet.

Tilvækstnotering. Der maa omhyggeligt føres Fortegnelse over alle Bøger, som Bogsamlingen faar. Hertil benyttes en Til-vækstprotokol. Vil man føre denne meget nøjagtig, kan den ind-rettes som vist nedenfor.

Tilvækstnumrene ere enten fortløbende, eller ogsaa begyn-der man en ny Række hvert Aar; i saa Fald kunne de betegnes f. Eks. saaledes: 1900/71. Hvert Bind faar sit Nummer; ved dette Nummer adskilles dette Bind fra alle andre i Bogsamlingen. Pladsnummeret, der betegner Bogens Plads i Bogsamlingen, tilfø-jes, naar Bogen er katalogiseret. For let at kunne ordne Bøgerne og finde en bestemt Bog er det praktisk at lægge ind i Bogen en lang smal Seddel, saaledes at et lille Stykke af den rager udenfor Bogen; paa dette skrives Bogens Tilvækstnummer eller Plads-nummer. Er Bogen uindbunden, benyttes Rubrikken Indbinding først, naar Bogen kommer tilbage fra Bogbinderen; der kan da anføres Indbindingens Art og Dagtallet for Modtagelsen. Er Prisen ikke Bogladepris, kan dette betegnes ved et særligt Mærke. Un-der Bemærkninger kan det bl.a. opføres, naar en Bog maa ud-skydes af Bogsamlingen paa Grund af Slid.
Ofte udkomme danske Bøger i Subskription. I saa Fald bør Bogen først indføres i Tilvækstprotokollen, naar den er fuldstæn-dig, men der bør føres en særlig Fortegnelse over de modtagne Hæfter og Modtagelsestiden. Dette kan ske paa Kort eller i en særlig Protokol, der da helst maa være inddelt efter Bogstaver (forsynet med Bogstavstige). Bogen opføres da f. Eks. saaledes:

P. la Cour og J. Appel, Historisk Fysik. Kbh. Det nordiske Forlag. Udkommer i c. 30 Lev. à 65 Øre.
I 20/8 96 | 2-3 2/6 | 4 22/6 | o. s. v.
Tidsskrifter, der udkomme til bestemte Tider, kunne bedst opføres ved Hjælp af en Tavle som nedenstaaende:
Tilskueren, Maanedsskrift for Litteratur, Samfundsspørgsmaal og almenfattelige videnskabelige Skildringer, udg. af M. Galschiøt. Kbh. Det nordiske Forlag. 12 Kr. om Aaret.

Ved Ugeskrifter kan den samme Tavle benyttes; man sæt-ter da ind i den Firkant, der hører til Maaneden, smaa Tal, der angive Modtagelsesdagen eller Hæftets Nummer, saaledes (noget forstørret):

For Dagblade kunne lignende Tilvæksttavler indrettes (for-oven Dagtallene, til venstre Maanederne); her noteres da ikke Dagtallet, men i den tilsvarende Firkant sættes et lille Mærke.
Nogle Bogsamlinger benytte en særlig Protokol til Indførel-se af Boggaver med Angivelse af Giverens Navn. Bogen indføres dog tillige i Tilvækstprotokollen.
Naar Bogen er indført i Tilvækstprotokollen, bør der sættes et Mærke i den, der betegner den som Bogsamlingens Ejendom. Hertil kan benyttes et Kautschukstempel (helst med fast Haandtag og en særlig Sværtepude). Stemplet bør ikke være for bredt; det maa gengive Bogsamlingens Navn tydeligt og kan desuden udsty-res
mere eller mindre smukt. Til Stempling benyttes Anilinfarve, der dog ikke giver et meget holdbart Mærke, eller Sværte. Mærket sættes paa Bagsiden af Titelbladet, samt paa nogle andre Sider (helst bestemte, f. Eks. 11te, 61nde, 111te). Er der i Bogen ind-hæftet Billeder eller Kort, maa ogsaa disse forsynes med Mærke. Der opnaas en sikrere Mærkning ved Anvendelse af et Stempel, der gennemhuller Bladet. Over eller under Mærket paa Titelbladet sættes Bogens Tilvækstnummer.
Mange Bogsamlinger benytte en trykt Bogplade med Bog-samlingens Navn [En saadan Bogplade kaldes en "Ex libris". Biblioteker og Bogsamlere anvende ofte meget paa kunstnerisk Udstyrelse af den.], undertiden i Forbindelse med et Udtog af Reglerne for Bogsamlingens Benyttelse; Bogpladen klæbes i Al-mindelighed paa Indersiden af det forreste Bind.

 



 

Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21