Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 110 i originalværket


Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 

Billedmateriale:
 

 

1. Billede s. 113 [Tilhørende fodnote s.113]
Billednavn: 02_14_12_1
 

 
 
 


 

XII. Bøgernes Klassedeling

 


 


SAA længe Bogsamlingen er lille, vil der ikke være nogen Trang til en Klassedeling af Bøgerne. Men med Bogsamlingens Vækst, der som oftest tillige fører med sig et mere alsidigt Indhold af Bøgerne, vil en Klassedeling snart vise sig nødvendig. Det er naturligt, at man søger at bringe Bøger, der indeholde samme Æmne eller beslægtede Æmner, sammen. Spørgsmaalet bliver da, efter hvilke Regler denne Klassedeling skal foretages. Det vil tillige være praktisk at give Bøgerne et Klassemærke, enten et Tal eller et Bogstav eller begge Dele, der hurtigt angiver den Klasse, til hvilken Bogen er henført.
Der er maaske intet Spørgsmaal, som af Bibliotekaren er bleven drøftet saa stærkt, som Klassedelingen. Der er da ogsaa fremkommet en Mængde forskellige Systemer. Til Dels ligger Grunden hertil i den Omstændighed, at en Klassedeling, der passer for een Bogsamling, ikke vil passe for en anden, idet Forskellen mellem Bogsamlinger-nes Størrelse og deres Indhold medfører forskellige Fordringer med Hensyn til Klassedelingen. Her skal fremsættes nogle enkelte Systemer af de utallige, som ere foreslaaede.
En meget simpel Klassedeling fremkommer paa følgende Maade, hvor Klassemærket er et Bogstav:


A. Religion, Filosofi, Opdragelse.
B. Historie.
C. Geografi, Rejser.
D. Samfundsvidenskab.
E. Naturvidenskab.
F. Teknik
G. Kunst.
H. Sprog og Litteraturhistorie.
J. Skønlitteratur.
K. Skrifter af blandet Indhold.



I Stedet for at benytte et Bogstav som Klassemærke kunde man lade hver Afdeling faa en vis Del af Talrækken, saaledes at f. Eks. den første Afdeling fik 1-500, den anden 501 til 1500 o. s. v.
I Københavns Kommuners Folkebiblioteker benyttes føl-gende Klassedeling.
Første Afdeling. Omfatter navnlig Skrifter af belærende Indhold.
Nordens Historie; Nordens Geografi; Historie udenfor Norden; Geografi og Rejsebeskrivelse. Literaturhistorie. Kunsthistorie. Dansk og fremmed Sproglære. Naturvidenskaberne. Sundhedslære. Samfundsforhol-dene, Økonomi, Retsforhold m. m. Industri og Haandværk, Handel og Landbrug, Hus og Hjem. Den kristlige Religion.
Anden Afdeling. Skønliteratur.
Dansk. Norsk. Nyislandsk. Svensk og finsk. Tysk. Engelsk. Fransk. Russisk. Spansk. Italiensk. Hollandsk. Forskellige Nationers belærende Læsning; Samlinger af Fortællinger, Politi- og Kriminalhistorier; Læsning for Børn og Ungdom, Æventyr; Tidsskrifter og Ugeblade; Afhandlinger, Foredrag m. m.).
I første Afdeling ere Klasserne igen delte. Der bruges intet Klassemærke.
I engelske Folkebogsamlinger er det først i de senere Aar blevet almindeligt at benytte en mere gennemført Klassedeling, hvad der vistnok staar i Forbindelse med Bogsamlingernes Udvik-ling hen imod de videnskabelige Biblioteker og Læsernes voksen-de Øvelse i at benytte Bogsamlingerne. Striden om den simplere og den mere gennemførte Klassedeling staar imidlertid ogsaa i Forbindelse med Striden om Ordbogs-Boglisten og den klasse-delte Bogliste; en gennemført Klassedeling nødvendiggøres ogsaa ved "Aaben-Adgang" Systemet. (Se Side 27.) Det nyeste For-slag til Klassedeling findes i J. D. Brown, Manual of Library Clas-sification and Shelf Arrangement. Lond. 1898 [Denne Bog er ofte benyttet ved den her givne Fremstilling af Klassede-lingen.]. Det har følgende Hovedafdelinger: A. Naturvidenskab, B. Teknik, C. Kunst, D. Samfundsvidenskab, E. Filosofi og Religion, F. Historie og Geo-grafi, G. Levnedsskildring og Brevveksling, H. Sprog og Littera-turhistorie, J. Poesi og Drama, K. Anden Skønlitteratur, L. Skrif-ter af blandet Indhold. Hver af disse Afdelinger deles igen. Delene mærkes med de lige Tal, saa at nye Afdelinger kunne indskydes ved Brugen af de ulige Tal.
I amerikanske Folkebogsamlinger bruges i Almindelighed enten Dewey's eller Cutters System.
Det første kunde også kalde Decimalsystemet [Melvil Dewey, Decimal Classification. 5 ed. Boston 1894.]. Det har 10 "Rækker", der hver deles i 10 "Klasser" med 10 "Ordener" i hver Klase, saaledes at der ved denne Inddeling fremkommer 1000 Afdelinger. Men Inddelingen kan føres videre endnu, hvis man ønsker det. Til Klassemærke bruges Tal.

De ti Rækker ere:

Flere af Afdelingerne ere delte efter Lande; i saa Fald er det samme Land betegnet med det samme Tal i de forskellige Afdelinger. Saaledes er
072 Engelske Aviser,
192 Engelske Filosoffer,
420 Engelsk Sprogvidenskab,
820 Engelsk Skønlitteratur,
914,2 Englands Geografi,
942 Englands Historie, idet 2 er Tallet for England.

Dette System kan naturligvis ogsaa bruges under simplere Form, saaledes at man kun benytter enkelte af Afdelin-gerne. En praktisk Forkortning er følgende:
00 Skrifter af blandet Indhold.
10 Filosofi.
20 Religion.
30 Samfundsvidenskab.
37 Opdragelse.
40 Sprogvidenskab.
50 Naturvidenskab.
60 Tekniske Videnskaber
70 Kunst.
80 Skønlitteratur (undtg. Romaner).
91 Geografi.
92 Danmarks Historie.
93 Gammel Historie.
94 Nyere Tids Historie (undtagen Danmark).
99 Levnedsskildringer

Romaner behøve intet Klassemærke, da selve Udeladelsen af et saadant betegne dem som hørende til Romanernes Klasse.
Dewey's System [Paa Grundlag af dette System er der forsøgt at gennemføre internatio-nale Regler for Klassedelingen; denne Bestræbelse støttes særlig af l'Institut international de bibliographie i Brüssel.], der har store praktiske Fordele og bli-ver meget benyttet i Amerika, men ved sin mekaniske Karakter staar som noget fremmedartet for danske Bibliotekarer, har den Mangel, at dets Delinger altid maa ske efter Tiere; derved forhin-dres man i at lade Delingernes Antal staa i det rette Forhold til Stofmængden indenfor den enkelte Afdeling; Filosofi omfatter saaledes 100-199, medens den langt mere indholdsrige Afdeling Historie og Geografi omfatter det samme Antal Klasser 900-999. Naturligvis kan der bødes herpaa ved Tilføjelser af Decima-ler, men derved bliver Betegnelserne for de enkelte Grupper min-dre let overskuelige.
For at undgaa dette, har C. A. Cutter i sit System brugt Bogstaver til at betegne Klasserne. En Ejendommelighed ved hans System - han kalder det "expansive", udvideligt - er det, at han har indrettet det for Bogsamlinger af forskellig Størrelse ved at offentliggøre 7 for-skellige Oversigter, hvoraf hver er en Udvidelse af den foregaaen-de [Cutter, C. A., Expansive Classification. Boston 1891.]. Den første Oversigt passer for meget smaa Bogsamlinger, den sidste for de allerstørste. Efterhaanden som Bogsamlingen vokser, udvides Klassedelingen. Den simpleste Form for Indde-lingen er: A Blandede Skrifter, B-D Filosofi og Religion, E-G Historie og Geografi, H Samfundsvidenskab, L-Q Naturviden-skab, R-Z Kunst og Teknik.
Føres Inddelingen videre, bliver f. Eks. M-P Naturhisto-rie, saaledes at M er almindelig Naturhistorie, Mg Geologi, My Biologi, N Botanik, O Zoologi (herunder igen P Hvirveldyr), Q Medicin. Hver af disse Afdelinger kunne igen deles og betegnes da ved Tilføjelse af nye Bogstaver. Vokser f. Eks. Botanik stærkt, kan den deles i Na Botaniske Haver, Plantesamlinger, Nb Teore-tisk Botanik, Nc Beskrivende Botanik, Nd Blomsterløse Planter, Nr Blomsterplanter o. s. v.
Desuden bruger Cutter ved Siden af denne Inddeling en Inddeling efter Lande. Hvert Land har sit Tal. Hvis Englands Tal er 45, betyder F 45 Englands Historie, idet F er Historie, G 45 Englands Geografi.
Jo mere udviklet Klassedelingen bliver, desto mere antager den videnskabelig Form. De, der ville studere Klassedelingen nærmere, ville have megen Nytte af at sætte sig ind i de udmær-kede Systemer for videnskabelig Klassedeling, som ere anvendte i det store kgl. Bibliotek og i Universitetsbiblioteket.
Idet Klassedelingen bliver mere gennemført, vil det Tilfælde oftere indtræde, at der vil kunne gives gode Grunde for at henføre en Bog baade under en og under en anden Afdeling. Her maa da træffes et Valg, og det vil da være praktisk at opskrive, at Bøger af dette Indhold skulle sættes under den valgte Afdeling, da man ellers, naar en Bog af lignende Indhold skal gives Plads, let kan glemme, under hvilken Afdeling man henførte den tidligere. Skrifter om Dyrebeskyttelse kunne saaledes sættes under Naturhistorie, Samfundsvidenskab eller Moral, undertiden ogsaa under Lægevidenskab eller Opdra-gelse. De, som ikke efter deres Indhold afgjort høre hjemme un-der en af de omtalte Afdelinger, bør da samles under en bestemt Afdeling, f. Eks. Naturhistorie.
Den valgte Klassedeling kan benyttes ved Ordningen af Bøgerne paa Reolerne eller i Boglisten eller ved dem begge, saa-ledes som det senere vil blive omtalt.


 



 

Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21