Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 110 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
1. Billede s. 113 [Tilhørende fodnote s.113] Billednavn: 02_14_12_1 |
|
XII. Bøgernes Klassedeling
SAA længe Bogsamlingen er lille, vil der ikke være nogen Trang til en
Klassedeling af Bøgerne. Men med Bogsamlingens Vækst, der som oftest tillige
fører med sig et mere alsidigt Indhold af Bøgerne, vil en Klassedeling snart
vise sig nødvendig. Det er naturligt, at man søger at bringe Bøger, der
indeholde samme Æmne eller beslægtede Æmner, sammen. Spørgsmaalet bliver da,
efter hvilke Regler denne Klassedeling skal foretages. Det vil tillige være
praktisk at give Bøgerne et Klassemærke, enten et Tal eller et Bogstav eller
begge Dele, der hurtigt angiver den Klasse, til hvilken Bogen er henført.
Der er maaske intet Spørgsmaal, som af Bibliotekaren er bleven drøftet saa
stærkt, som Klassedelingen. Der er da ogsaa fremkommet en Mængde forskellige
Systemer. Til Dels ligger Grunden hertil i den Omstændighed, at en
Klassedeling, der passer for een Bogsamling, ikke vil passe for en anden,
idet Forskellen mellem Bogsamlinger-nes Størrelse og deres Indhold medfører
forskellige Fordringer med Hensyn til Klassedelingen. Her skal fremsættes
nogle enkelte Systemer af de utallige, som ere foreslaaede.
En meget simpel Klassedeling fremkommer paa følgende Maade, hvor
Klassemærket er et Bogstav:
A. Religion, Filosofi, Opdragelse.
B. Historie.
C. Geografi, Rejser.
D. Samfundsvidenskab.
E. Naturvidenskab.
F. Teknik
G. Kunst.
H. Sprog og Litteraturhistorie.
J. Skønlitteratur.
K. Skrifter af blandet Indhold.
I Stedet for at benytte et Bogstav som Klassemærke kunde man lade hver
Afdeling faa en vis Del af Talrækken, saaledes at f. Eks. den første
Afdeling fik 1-500, den anden 501 til 1500 o. s. v.
I Københavns Kommuners Folkebiblioteker benyttes føl-gende Klassedeling.
Første Afdeling. Omfatter navnlig Skrifter af belærende Indhold.
Nordens Historie; Nordens Geografi; Historie udenfor Norden; Geografi og
Rejsebeskrivelse. Literaturhistorie. Kunsthistorie. Dansk og fremmed
Sproglære. Naturvidenskaberne. Sundhedslære. Samfundsforhol-dene, Økonomi,
Retsforhold m. m. Industri og Haandværk, Handel og Landbrug, Hus og Hjem.
Den kristlige Religion.
Anden Afdeling. Skønliteratur.
Dansk. Norsk. Nyislandsk. Svensk og finsk. Tysk. Engelsk. Fransk. Russisk.
Spansk. Italiensk. Hollandsk. Forskellige Nationers belærende Læsning;
Samlinger af Fortællinger, Politi- og Kriminalhistorier; Læsning for Børn og
Ungdom, Æventyr; Tidsskrifter og Ugeblade; Afhandlinger, Foredrag m. m.).
I første Afdeling ere Klasserne igen delte. Der bruges intet Klassemærke.
I engelske Folkebogsamlinger er det først i de senere Aar blevet almindeligt
at benytte en mere gennemført Klassedeling, hvad der vistnok staar i
Forbindelse med Bogsamlingernes Udvik-ling hen imod de videnskabelige
Biblioteker og Læsernes voksen-de Øvelse i at benytte Bogsamlingerne.
Striden om den simplere og den mere gennemførte Klassedeling staar
imidlertid ogsaa i Forbindelse med Striden om Ordbogs-Boglisten og den
klasse-delte Bogliste; en gennemført Klassedeling nødvendiggøres ogsaa ved
"Aaben-Adgang" Systemet. (Se Side 27.) Det nyeste For-slag til Klassedeling
findes i J. D. Brown, Manual of Library Clas-sification and Shelf
Arrangement. Lond. 1898 [Denne Bog er ofte benyttet ved den her givne
Fremstilling af Klassede-lingen.]. Det har følgende Hovedafdelinger: A.
Naturvidenskab, B. Teknik, C. Kunst, D. Samfundsvidenskab, E. Filosofi og
Religion, F. Historie og Geo-grafi, G. Levnedsskildring og Brevveksling, H.
Sprog og Littera-turhistorie, J. Poesi og Drama, K. Anden Skønlitteratur, L.
Skrif-ter af blandet Indhold. Hver af disse Afdelinger deles igen. Delene
mærkes med de lige Tal, saa at nye Afdelinger kunne indskydes ved Brugen af
de ulige Tal.
I amerikanske Folkebogsamlinger bruges i Almindelighed enten Dewey's eller
Cutters System.
Det første kunde også kalde Decimalsystemet [Melvil Dewey, Decimal
Classification. 5 ed. Boston 1894.]. Det har 10 "Rækker", der hver deles i
10 "Klasser" med 10 "Ordener" i hver Klase, saaledes at der ved denne
Inddeling fremkommer 1000 Afdelinger. Men Inddelingen kan føres videre
endnu, hvis man ønsker det. Til Klassemærke bruges Tal.
De ti Rækker ere:
Flere af Afdelingerne ere delte efter Lande; i saa Fald er det samme Land
betegnet med det samme Tal i de forskellige Afdelinger. Saaledes er
072 Engelske Aviser,
192 Engelske Filosoffer,
420 Engelsk Sprogvidenskab,
820 Engelsk Skønlitteratur,
914,2 Englands Geografi,
942 Englands Historie, idet 2 er Tallet for England.
Dette System kan naturligvis ogsaa bruges under simplere Form, saaledes at
man kun benytter enkelte af Afdelin-gerne. En praktisk Forkortning er
følgende:
00 Skrifter af blandet Indhold.
10 Filosofi.
20 Religion.
30 Samfundsvidenskab.
37 Opdragelse.
40 Sprogvidenskab.
50 Naturvidenskab.
60 Tekniske Videnskaber
70 Kunst.
80 Skønlitteratur (undtg. Romaner).
91 Geografi.
92 Danmarks Historie.
93 Gammel Historie.
94 Nyere Tids Historie (undtagen Danmark).
99 Levnedsskildringer
Romaner behøve intet Klassemærke, da selve Udeladelsen af et saadant betegne
dem som hørende til Romanernes Klasse.
Dewey's System [Paa Grundlag af dette System er der forsøgt at gennemføre
internatio-nale Regler for Klassedelingen; denne Bestræbelse støttes særlig
af l'Institut international de bibliographie i Brüssel.], der har store
praktiske Fordele og bli-ver meget benyttet i Amerika, men ved sin mekaniske
Karakter staar som noget fremmedartet for danske Bibliotekarer, har den
Mangel, at dets Delinger altid maa ske efter Tiere; derved forhin-dres man i
at lade Delingernes Antal staa i det rette Forhold til Stofmængden indenfor
den enkelte Afdeling; Filosofi omfatter saaledes 100-199, medens den langt
mere indholdsrige Afdeling Historie og Geografi omfatter det samme Antal
Klasser 900-999. Naturligvis kan der bødes herpaa ved Tilføjelser af
Decima-ler, men derved bliver Betegnelserne for de enkelte Grupper min-dre
let overskuelige.
For at undgaa dette, har C. A. Cutter i sit System brugt Bogstaver til at
betegne Klasserne. En Ejendommelighed ved hans System - han kalder det
"expansive", udvideligt - er det, at han har indrettet det for Bogsamlinger
af forskellig Størrelse ved at offentliggøre 7 for-skellige Oversigter,
hvoraf hver er en Udvidelse af den foregaaen-de [Cutter, C. A., Expansive
Classification. Boston 1891.]. Den første Oversigt passer for meget smaa
Bogsamlinger, den sidste for de allerstørste. Efterhaanden som Bogsamlingen
vokser, udvides Klassedelingen. Den simpleste Form for Indde-lingen er: A
Blandede Skrifter, B-D Filosofi og Religion, E-G Historie og Geografi, H
Samfundsvidenskab, L-Q Naturviden-skab, R-Z Kunst og Teknik.
Føres Inddelingen videre, bliver f. Eks. M-P Naturhisto-rie, saaledes at M
er almindelig Naturhistorie, Mg Geologi, My Biologi, N Botanik, O Zoologi
(herunder igen P Hvirveldyr), Q Medicin. Hver af disse Afdelinger kunne igen
deles og betegnes da ved Tilføjelse af nye Bogstaver. Vokser f. Eks. Botanik
stærkt, kan den deles i Na Botaniske Haver, Plantesamlinger, Nb Teore-tisk
Botanik, Nc Beskrivende Botanik, Nd Blomsterløse Planter, Nr Blomsterplanter
o. s. v.
Desuden bruger Cutter ved Siden af denne Inddeling en Inddeling efter Lande.
Hvert Land har sit Tal. Hvis Englands Tal er 45, betyder F 45 Englands
Historie, idet F er Historie, G 45 Englands Geografi.
Jo mere udviklet Klassedelingen bliver, desto mere antager den videnskabelig
Form. De, der ville studere Klassedelingen nærmere, ville have megen Nytte
af at sætte sig ind i de udmær-kede Systemer for videnskabelig Klassedeling,
som ere anvendte i det store kgl. Bibliotek og i Universitetsbiblioteket.
Idet Klassedelingen bliver mere gennemført, vil det Tilfælde oftere
indtræde, at der vil kunne gives gode Grunde for at henføre en Bog baade
under en og under en anden Afdeling. Her maa da træffes et Valg, og det vil
da være praktisk at opskrive, at Bøger af dette Indhold skulle sættes under
den valgte Afdeling, da man ellers, naar en Bog af lignende Indhold skal
gives Plads, let kan glemme, under hvilken Afdeling man henførte den
tidligere. Skrifter om Dyrebeskyttelse kunne saaledes sættes under
Naturhistorie, Samfundsvidenskab eller Moral, undertiden ogsaa under
Lægevidenskab eller Opdra-gelse. De, som ikke efter deres Indhold afgjort
høre hjemme un-der en af de omtalte Afdelinger, bør da samles under en
bestemt Afdeling, f. Eks. Naturhistorie.
Den valgte Klassedeling kan benyttes ved Ordningen af Bøgerne paa Reolerne
eller i Boglisten eller ved dem begge, saa-ledes som det senere vil blive
omtalt.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11 12
13
14
15
16
17
18
19
20
21