Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 116 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
1. Billede s.131 Billednavn: 02_14_13_1 |
|
2. Billede s.133 Billednavn: 02_14_13_2 |
|
3. Billede s.134 Billednavn:02_14_13_3 |
|
XIII. Boglisten (katalog)
ET er Boglistens Opgave at give Besked om, hvilke
Bøger der findes i Bogsamlingen, og desuden, saavidt muligt, hvad disse
Bøger indeholde. Dette sidste vil ofte kunne ses af Bogens Titel; kan det
ikke det, bør Boglisten søge paa anden Maade at give Oplysning derom. Det
nytter ikke at have en god Bogsamling, naar det ikke gennem Boglisten kan
ses, hvad den indeholder. Boglisten maa være indrettet saaledes, at den, der
søger Oplysning om Bogsamlingens Indhold, let kan finde sig til Rette. Dette
Hensyn vil altid være vigtigt, men det er særlig vigtigt ved
Folkebogsamlinger.
De Former, under hvilke Spørgsmaal om Bogsamlingens Indhold i Almindelighed
fremkomme, ere følgende:
1) Hvilke Bøger har Bogsamlingen af Blicher, Paludan-Müller?
2) Har Bogsamlingen en Bog, der hedder Gjøngehøvdingen?
3) Hvilke Bøger har Bogsamlingen om Elektricitet, Stavnsbaan-dets Løsning,
eller i hvilke Bøger i Bogsamlingen skal man søge Oplysning herom?
4) Findes Smaastykker, udgivne af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme,
Studentersamfundets Smaaskrifter i Bogsamlingen?
Boglisten skulde helst kunne give Svar paa disse Spørgsmaal. I den Form for
Boglisten, som har været mest benyt-tet i amerikanske og engelske
Folkebogsamlinger, gives Svaret, idet Bøgerne opføres
under deres Forfatter (som Forfatterpost)
under deres Titel (som Titelpost)
under et Ord, der betegner deres Indhold (som Indholdspost),
under den Række af Skrifter, hvortil de høre (som Række-post).
Ved den hos os almindeligst anvendte Form for Boglisten opføres Bøgerne
saavidt muligt under Forfatterens Navn, og der-næst ordnes de efter den
Klassedeling, som er valgt for Bogsam-lingen. Derved giver Bogsamlingen Svar
paa det første og til Dels paa det tredje Spørgsmaal.
Boglisten kan gives i trykt Form eller skrevet paa Kort. Men hvilken Form
der end vælges, maa den, som skal udarbejde Boglisten, udarbejde en
Seddelliste. Hertil benyttes Sedler af Pa-pir, f. Eks. 5"X3", nøjagtig lige
store, ikke for tynde (hvad der særlig maa sørges for, hvis de senere skulle
gives Laanerne i Hænde), ens linierede. Der skrives kun paa den ene Side af
Sed-delen. Paa hver Seddel opføres eet Værk; to Værker af samme
Forfatter maa opføres paa to Sedler. Paa Sedlen opføres Bogens
Tilvækstnummer og det Nummer, hvorefter Laanerne skulle for-lange den (dens
Ønskenummer), dette er i Almindelighed dens Pladsnummer (se S. 140); dette
maa skrives særlig tydeligt og sættes paa en bekvem Plads, f. Eks. øverst
paa Sedlen til venstre eller til højre.
Forfatterpost. Hovedopførelsen maa saavidt muligt ske under Forfatterens
Navn.
Bogens Titelblad giver i Almindelighed Oplysning om føl-gende:
1) Forfatterens Efternavn,
2) Forfatterens Fornavne,
3) Forfatterens Titel (hvis den er nødvendig for at adskille ham fra
an-dre),
4) Bogens Titel,
5) Udgiverens Navn (hvis der ingen Forfatter er angivet),
6) Udgavens Nummer,
7) Navnet paa Rækken (hvis Bogen er Led af en saadan) eller, hvis den er Del
af et Værk, da dette,
8) Bindtallet, hvis der er flere end eet,
9) Udgivelsessted eller Trykkested,
10) Udgivelsestid.
Hvor meget af dette der skal opføres paa Sedlen, afhænger af forskellige
Hensyn. Opføres der noget, som ikke kan ses af Titelbladet, sættes det i [].
Titelbladets Stavemaade maa følges nøjagtigt; det er almindeligt at erstatte
Romertal med arabiske Tal.
Desuden kan opføres Bogens Kollationering (Antal af Si-der, Billeder, Kort
o. lgn.) og dens Format. [At faa ensartede Bestemmelser for
Formatbetegnelsen har voldt Bog-samlingerne mange Vanskeligheder.
Folkebogsamlingerne ville kunne nøjes med de tre: 8°, 4° og fol. Maaske
vilde det være praktisk at bruge følgende Grænser: 8° indtil 25 Centim., 4°
indtil 30 Centim., fol. over 30 Centim.]
Endelig kan det undertiden være hensigtsmæssigt ganske kort at angive dens
Indhold.
Bjørnson, Bjørnstjerne, Fortællinger, 4. Udg., D. 1-2. Kbh. 1893. Med
Forfatterens Billede, 424+397 Sider. 8°.
Holberg, Ludvig, Niels Klims underjordiske Reise, oversat af Jens Bagge-sen.
Kiøbenhavn 1789. Med 14 Kobbere efter Juels og Abildgaards Billeder strukne
af Clemens. 8+392+2 Sider. 4°.
Jørgensen, A. D., Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. 4. Opl.
Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme (Folkelæsning N. 123) Kbh. 1898. 518
Sider. 8°.
Nansen, F., Fram over Polhavet, den norske Polarfærd 1893-1896. Med et
Tillæg af Otto Sverdrup D. 1-2. Kristiania 1897. Med mange Bille-der og 2
Kort. 526+553 Sider. 8°.
Rist, P. F., Fra Støvlet-Tiden, kulturhistorisk Bidrag til det attende
Aar-hundredes Karakteristik. Kbh. 1884. 283 S. 8°.
En Skildring af Datidens militære Liv.
Der er her givet Eksempler paa en meget fuldstændig Form for Bogens
Opførelse. Denne vil imidlertid være upraktisk, naar den skal anvendes i en
trykt Bogliste. I saa Fald maa man benytte Forkortelser og udelade noget.
Forfatterens Fornavne forkortes, Titelen forkortes, Trykkestedet kan
udelades, forsaavidt det er København, Udgivelsestiden kan udelades ved
Skønlitteratur; Kollationeringen udelades og Formatbetegnelsen, hvis det er
8°. For at skaffe Brugerne af Boglisten Oplysninger uden at gøre den for
stor, tilføjer man til den forkortede Titel forkortede Betegnel-ser som: m.
Bill., Sksp., o. lgn.
Med Hensyn til Forfatternavnet mærkes følgende:
Skrives Navnet forskelligt, bruges den mest almindelige Form (f. Eks.
Shakespeare).
Ved Dobbeltnavne vilde det maaske være den mest prakti-ske Regel at betragte
det første Navn som Fornavn, hvis det ikke ved en Bindestreg er knyttet til
det andet, altsaa:
Paludan-Müller, F.
Liisberg, H. C. Bering,
men denne Regel vil vistnok ikke altid kunne gennemføres i vore Dage, da
Dobbeltnavne saa hyppigt benyttes for at særtegne et almindeligt
forekommende Efternavn.
Med Hensyn til Stillingen af de Smaaord, der undertiden findes foran et
Efternavn eller som den første Del af det, er der næppe nogen fastslaaet
Regel. En Opførelse som denne:
la Cour, P.
Mac Donald, G.
Recke, E. von der
Vigny, A. de
vil stemme med den engelske, amerikanske og franske Regel, at ved engelske
og franske Navne, som begynde med et "Præfiks", (undtagen ved dem, der
begynde med de eller d') opføres Navnet under dette, ved andre Sprogs Navne
under det følgende Ord.
Naar en Forfatterinde har skrevet dels under sit Pigenavn, dels under sin
Mands Efternavn, bruges det mest bekendte; der kan da gives en Henvisning
til dette fra det andet.
Have to Forfattere samme Navn, kunne de to Navne ad-skilles ved en Titel
eller paa anden Maade, f. Eks. ved tilføjede Aarstal.
Have to Forfattere været fælles om en Bog (har Bogen "Dobbeltforfatter"),
maa Bogen opføres under hver af de to Medforfattere; ved den ene af disse
Poster kan man nøjes med Henvisning til den anden.
la Cour, P. og J. Appel, Historisk Fysik.
Appel, J., se la Cour, P.
Pseudonyme Bøger sættes enten under Forfatterens Pseu-donym eller under hans
virkelige Navn, efter som det ene eller det andet er det mest bekendte:
Carit Etlar, ikke J. C. C. Brosbøll, C. Dickens, ikke Boz; under det ikke
brugte Navn bør da sættes en Henvisning til det brugte, altsaa:
Brosbøll, J. C. C., se Etlar.
Er Pseudonymet sammensat af flere Navne, bør man saavidt mu-ligt betragte
det sidste som Eftenavn, altsaa:
Etlar, Carit.
Twain, Mark.
Har en Forfatter skrevet baade under sit Navn og under et Pseudonym, opføres
de pseudonyme Bøger under hans Navn:
[Drachmann, H.] Svend Trøst, Gamle Guder og nye,
og der sker en Henvisning fra Pseudonymet til det virkelige Navn.
Ogsaa eet eller flere enkelte Bogstaver kan betragtes som et Pseudonym; dog
foretrække mange at opføre en saadan Bog som anonym.
Anonyme Bøger henføres under Forfatternavnet, hvis dette er kendt; der kan
da, hvis Bogen tillige opføres som en Titelpost, fra denne henvises til
Forfatterposten.[For den ældre danske Litteraturs Vedkommende kan man
benytte E. Collin, Anonymer og Pseudonymer, Kbh. 1869.]
Ved Beretninger fra lærde Selskaber o. lgn. betragtes Sel-skabet som
Forfatter. En lignende Regel kan anvendes ved Beret-ninger fra Ministerier,
Rigsdagen, kommunale Myndigheder, For-eninger og lignende Institutioner.
Læsebøger og lignende Samlin-ger kunne opføres under Udgiverens Navn; denne
Regel kan ikke komme til Anvendelse paa Tidsskrifter.
Undertiden kan en Bog indeholde en Fortale eller et Forord af saa stor
Betydning, at det bør opføres særskilt, f. Eks.:
Brandes, G., Digteren Aarestrup, en Charakteristik (se Aarestrup, E.,
Samlede Digte, udg. af F. L. Liebenberg, Kbh. 1877).
Titelpost. Der er Bøger, som man altid har været enig om at opføre under
deres Titel. Herhen høre anonyme Bøger, hvis Forfatter ikke kendes; under
dem maa ogsaa regnes Bøger som
Tre i Norge, ved to af dem.
Levnedsbeskrivelser har man opført under den Persons Navn, som de behandle,
ligeledes Breve til og fra navngivne Personer.
Ligeledes har man opført Tidsskrifter under Tidsskriftets Navn.
Men det har i Folkebogsamlinger vist sig praktisk ogsaa at opføre
Skønlitteratur under Bøgernes Titel. Mange Mennesker kende kun en Bog efter
dens Titel, som "Gjøngehøvdingen", "Lodsen og hans Hustru". Hvis da
Boglisten skal give dem Op-lysning om, hvorvidt disse Bøger findes i
Bogsamlingen, maa de opføres som Titelposter.
Den Vanskelighed, som der allerede ved Forfatterposterne kunde være med
Hensyn til Formen for Forfatternavnets Opførel-se - det maa erindres, at
Forfatternavnet ved Ordningen af de forskellige Poster skal bruges som
Ordningsord - den viser sig at være langt større ved Titelposterne. Det
gælder om at opføre Titelen saaledes, at den muliggør en hensigtsmæssig
Ordning af Posterne. Der bliver da Spørgsmaal om, hvilket Ord man skal bruge
som Ordningsord. Der er opstillet forskellige Regler. Det simpleste vilde
være, altid at tage det første Ord. Men denne Re-gel giver ikke altid det
bedste Ordningsord.
Mange engelske og amerikanske Bogsamlinger følge den Regel, at bruge som
Ordningsord det første Ord i Titelen, som ikke er et Kendeord; efter denne
Regel vilde man altsaa opføre saaledes:
Lille Hornblæser, den, af H. P. Holst.
En anden Regel, som følges i mange Bogsamlinger, er at bruge det første
Hovedord som Ordningsord. Derefter vilde alt-saa den sidste Titel blive
opført saaledes:
Hornblæser, den lille, af H. P. Holst.
Denne Regel giver undertiden Anledning til uheldige Ordstil-linger, men er
forsaavidt praktisk, som Titelens Hovedord vel nok er det, som erindres
bedst.
Findes der intet Hovedord i Titelen, maa der ordnes efter det første Ord,
som i Titelen:
Hvem var han ? af V. Bergsøe.
At opføre Bøger som Titelpost har kun været meget lidt an-vendt i danske
Folkebogsamlingers Boglister; Praksis vil forhaa-bentlig hjælpe til at faa
fastere Regler for dette vanskelige Spørgsmaal.
Er en Bog opført baade som Forfatterpost og som Titel-post, kan den sidste
gøres noget kortere af Hensyn til Pladsen. Dog tilraades det at betegne
Værkets Art, forsaavidt det ikke er en Roman, altsaa
En folkefjende, Sksp. af H. Ibsen.
Til Een, Digte af C. Winther.
Gjøngehøvdingen, af Carit Etlar.
Det er naturligvis ingen Nytte til at opføre Bøger med Titler som Efterladte
Digte, Samlede Værker o. l. som Titelposter.
Derimod vilde det, hvis det ikke tog for megen Plads, være fordelagtigt at
opføre Skuespil og større Digte som Titelposter med Henvisning til deres
Forfatter, selv om de ere Dele af en Samling:
Tordenvejr, Sksp., se C. Hostrup, Komedier, B 2.
Danserinden, et Digt, se F. Paludan-Müller, Ungdomsarbeider.
Endnu er der ikke talt om den tredje Form for Opførelsen, Indholdsposten.
Det vil imidlertid let ses,
at Titelposter undertiden tillige gør Tjeneste som Indholdsposter, idet
Titler som:
Elektriciteten, af K. Prytz.
Opdragelseslære, af O. Hansen.
give Oplysning om Bogens Indhold. Dette er imidlertid langtfra altid
Tilfældet, og man maa da for at angive Indholdet hjælpe sig paa anden Maade.
Rækkepost. Forinden denne omtales, skal der omtales et Forhold, som
frembyder nogen Lighed med den.
Det vil ikke være tilstrækkeligt at opføre Bøger saaledes
Hostrup, C. Komedier, D. 1-3.
Møller, Poul Martin, Efterladte Skrifter i Udvalg, B. 1-2.
Oehlenschläger, A. G. Samlede Værker, D. 1-32.
Særlig ved de to sidste Poster maa der tilføjes en Angivelse af de enkelt
Deles Indhold. Der kan opføres saaledes:
Møller, P. M., Efterladte Skrifter i Udvalg, B. 1-2. Kbh. 1873.
Bd. 1: Digte. Eyvind Skaldaspiller.
Bd. 2: En dansk Students Eventyr, Lægdsgaarden i Ølsebymagle, Optegnelser
fra Kinarejsen m. m.
Rækker, som "Smaastykker udgivne af Udvalget for Fol-keoplysnings Fremme",
"Studentersamfundets Smaaskrifter", "Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning"
maa opføres som Titel-post (eller undertiden som Forfatterpost, naar der
findes en navn-given Udgiver). Ere de enkelte Værker i Rækken saa
omfattende, at deres Indhold bør oplyses, kan det ske paa følgende Maade:
Smaastykker udg. af Udvalget for Folkeoplysnings Frem-me, m. Bill. B. 20.
S. B. Thrige, Det ungarske Riges Stiftelse. A. Jacobsen, Om Øjet og Synet.
A. C. L. Grove-Rasmussen, I Mahdisternes Lejr. A. S. Steenberg, Skildringer
fra England. K. Prytz, Elektriske Ledere og elektrisk Lys. J. C. J. Qvist,
Geværskar-
penes Virkning paa det menneskelige Legeme. C. V. Nielsen, Oldti-dens syv
Underværker. C. Grønlund, Naturhistoriske Smaating.
Eller ogsaa kan hvert Værk opføres for sig, dels som For-fatterpost, dels
som Titel- eller Indholdspost, med Angivelse af, i hvilken Række Bogen
findes, altsaa:
Oppermann, A., Dalgas, Hedesagens Forkæmper (Studentersamf. popul. Smaaskr.
B. 1)
Dalgas, Hedesagens Forkæmper, af A. Oppermann, (Studentersamf. popul.
Smaaskr. B 1).
samt i Overensstemmelse med den nedenfor omtalte Opførelse desuden under
Hedesagen,
se ogsaa Oppermann, A., Dalgas.
Indholdspost. Som ovenfor omtalt benyttes almindeligt i England og Amerika
det saakaldte dictionary catalogue, Ord-bogs-Boglisten, hvori Bøgerne ikke
opføres under Klassedeling, men efter een gennem hele Boglisten løbende
Bogstavrække. Man vil maaske bedst forstaa Fordelen herved ved at tænke sig,
at en Ordbog ikke var ordnet som nu, saaledes at de enkelte Ord ere ordnede
efter Bogstavrækken, men at de vare ordnede efter visse Klasser, Ord hentede
fra Naturlæren for sig, Ord hentede fra Landbrugsvæsen for sig, osv. Dette
vilde sikkert forvolde me-gen Ulejlighed for den, der skulde slaa op i
Ordbogen. De samme Vanskeligheder vil en klassedelt Bogliste volde en mindre
belæst Laaner. Men naar Bøgerne ere opførte dels som Forfatterpost dels som
Titelpost, og naar saa disse Poster ere ordnede efter Bogstavrækken, vil
Laaneren have let ved at finde en Bog, naar han enten kender dens Forfatter
eller dens Titel.
Denne Ordning har imidlertid den store Mangel, at den bringer Bøger, der
behandle samme Æmne, bort
fra hinanden paa Grund af en Tilfældighed i Titelen. Det er tidlige-re
omtalt, at Titelposter undertiden kunne bruges som Indholds-poster. Men ved
Benyttelsen af Titler som
Hellig Jord, Billeder fra Palæstina, af E. Blaumüller.
Et Folk, der vaagner, Kulturbilleder fra Litaven, af Å. Meyer.
En Rejse gennem Verdensrummet, af S. Tromholt.
vilde man ikke opnaa at faa disse Bøger opført sammen med dem, der behandle
lignende Æmner.
Man har, for at raade Bod herpaa, benyttet Indholdsposter.
Man danner sig en Samling af Klassenavne som Aber, Af-rika (der atter kan
deles geografisk), Agerdyrkning, Alperne, Amerika, osv. og anfører nu Bøger,
der omhandle disse Æmner, under en saadan Overskrift, f. Eks.
Elektricitet.
Prytz, K., Elektriciteten, m. Bill., 1884.
Thompson, S. P., Elektricitet og Magnetisme, m. Bill., ovs., 1893.
Se ogsaa:
Christiansen, la Cour og Prytz, Hverdagsfysik, 1898.
Hvor mange Klasser man vil danne, og hvor meget man vil benytte den ovenfor
brugte Henvisning "se ogsaa", beror paa Bogsamlingens Størrelse og paa
Hensynet til Boglistens Omfang.
De enkelte Klasser kunne bringes i Forbindelse ved Hen-visning fra den ene
til den anden, f. Eks.
Naturlære.
Se ogsaa under: Dampmaskiner, Elektricitet, Lyslære, Magnetisme, Maskiner,
Varmelære.
Det er en let forstaaelig Grundsætning, at man ved Ind-holdsposterne ikke
bør føle sig bunden af Ordene i Titelen, men skal tage Bogens Æmne til
Rettesnor.
Rosenthal, J., Øl og Brændevin og deres Betydning for Sundheden, Kbh. 1882.
bør sættes under: Drikkespørgsmaalet.
Sahlertz, J. Vejledning i Naturhistorie, m. Bill., Kbh. 1897.
bør sættes under: Dyreriget, da den kun handler om Dyr.
Det vil ofte være nødvendigt at opføre en Bog som to eller flere
Indholdsposter:
Thoroddsen, T., Vulkaner og Jordskælv paa Island.
bør sættes baade under Island, under Jordskælv og under Vulka-ner.
Naturligvis tager saadanne Indholdsposter megen Plads i Boglisten og kræver
et betydeligt Arbejde. Men det er et udmær-ket Middel til at naa det Maal,
som maa være et af Folkebogsam-lingernes Hovedmaal: at gøre det
Kundskabsstof, som Bogsam-lingen indeholder, saa let tilgængeligt som
muligt.
En simplere Form for Indholdsposterne er den, at man un-der Klassenavnet kun
opfører en kort Henvisning til Bogens For-fatterpost eller Titelpost med
Angivelse af Bogens Nummer i Bog-listen (Pladsnummeret, Ønskenummeret)
saaledes:
Havedyrkning. Køkkenhavedyrkning F. 15; Møller F. 9; Nielsen F. 19; Nyeland
F. 2.
Boglistens Ordning. Klassedelt eller Ordbogs-Bogliste. Naar Bogsamlingens
Bøger ere opførte paa Sedler efter de nævn-te Regler, skulle Sedlerne
ordnes. Hertil maa i Folkebogsamlin-gerne altid benyttes Bogstavordenen, men
den benyttes paa for-skellig Maade ved den klassedelte Bogliste og i
Ordbogs-Boglisten. Ved den første ordnes Bøgerne efter deres Indhold i de
Klasser, som Klassedelingen angiver, og indenfor disse Klasser benyttes
saavidt muligt Forfatternavnet som Ordningsord; kan dette ikke benyttes,
benyttes Titelpostens Ordningsord. Indholds-poster vil der jo i
den klassedelte Bogliste ikke blive Brug for. Det vil ses, at den
klassedelte Bogliste har den Fordel, at den ikke fordrer Bøgerne opførte
mere end een Gang.
I Ordbogs-Boglisten blandes alle forskellige Poster sammen i en
bogstavordnet Række gennem hele Boglisten efter de enkelte Posters
Ordningsord.[Se Bilaget bag i Bogen.]
Spørgsmaalet om, hvilken Bogliste man skal foretrække, er mindre vigtigt,
saa længe Bogsamlingen kun er lille og Boglisten derfor let overskuelig. Ved
større Bogsamlinger bliver der ved Valget ogsaa andre Hensyn at tage, bl.a.
Hensynet til Omkostnin-gerne ved Udarbejdelse og Trykning. Men Hovedhensynet
maa dog altid blive den Nytte, som Boglisten kan yde Laaneren. Ved den
klassedelte Bogliste vil Vanskeligheden for Laanerne i at finde sig til
Rette forøges, jo mere gennemført Klassedelingen bliver. For at raade Bod
herpaa kan Bogsamlingen da foruden den klas-sedelte Bogliste give en meget
kortfattet Bogliste med korte For-fatter- og Titelposter ordnede efter
Bogstavrækken. Derved op-hæves imidlertid til Dels det Fortrin ved den
klassedelte Bogliste, at hver Bog kun behøver at opføres een Gang.
En vel udarbejdet Ordbogs-Bogliste med fornuftigt valgte Klassenavne og med
en omhyggelig Gennemførelse af Henvisnin-ger vil for de fleste Laanere
frembyde store Fordele.
I begge Tilfælde kan der blive Brug for følgende Regler.
Forfatterposter indeholdende Forfattere med samme For- og Efternavne ordnes
efter Forfatternes Tidsfølge, Forfatterposter med samme Efternavn efter
Fornavnene.
Et enkelt Forbogstav gaar forud for Navne med samme Forbog-stav, altsaa:
Petersen, H. C.
Petersen, Hans.
Ü betragtes som y, ae som æ, oe som ø. Forkortelser som St., Dr., betragtes
som skrevne fuldt ud: Sankt, Doctor.
Den enkelte Forfatters Værker ordnes saaledes:
Samlede Værker.
Samlinger af Værker.
Enkelte Værker (ordnede bogstavvis efter Titlerne).
Værker, hvor Forfatteren er Medforfatter.
" " " " Udgiver.
Derefter sættes de Værker, som angaa Forfatteren (i den klassedelte Bogliste
ville disse ofte blive stillede i en anden Afde-ling).
Oversættelser sættes umiddelbart efter det oversatte Værk. Forskellige
Udgaver sættes efter Tidsfølgen.
Titelposter ordnes efter lignende Regler; altsaa f. Eks.:
O. T., af H. C. Andersen.
Om Forladelse, Sksp. af E. Bøgh.
Ombord og iland, af W. Carstensen.
Tal betragtes ved Ordningen som skrevne med Bogstaver. Findes der et
Personnavn og et Stednavn af samme Form, sættes Personnavnet først.
Lignende Regler gælde for Indholds- og Rækkeposter.
Atterstreg. Ved Atterstreg forstaas en Streg, der sættes ved Begyndelsen af
en Post for at betegne, at Ord i den fore-gaaende Post skulle gentages. Den
kan benyttes for at undgaa at gentage den samme Forfatters Navn, altsaa:
Hauch, C., En polsk Familie.
- Guldmageren.
Derimod anses det af mange for uheldigt at benytte den til at betegne det
samme Efternavn, naar Forfatternes Fornavne ere forskellige,
Nielsen, A., Bondeliv.
- Z., To Landsbyhistorier.
men de foretrække at sætte:
Nielsen, A., Bondeliv.
Nielsen, Z., To Landsbyhistorier.
Dernæst kan Atterstregen ogsaa anvendes til at spare Gen-tagelse af det
samme Ord i Titelposter:
Dansk Bondeliv, af H. F. Feilberg.
- Fredsforenings Historie, af F. Bajer.
Paa lignende Maade kan den bruges ved Række- og Ind-holdsposterne. Ved
Indholdsposterne behøver Klassenavnet imidlertid ikke at gentages for hver
Post, da man paa anden Maa-de (f. Eks. ved Indrykning af Linierne) kan
betegne Posterne som henhørende under det samme Klassenavn.
Boglistens Trykning. Som ovenfor nævnt maa man helst ved Begyndelsen af sit
Arbejde med Boglisten bestemme, om den skal gives Laanerne i Hænde som
Kort-Bogliste eller i trykt Form. Skal den trykkes, kan man afskrive
Sedlerne, helst saale-des, at man bruger løse Ark, der kun beskrives paa den
ene Side og nummereres. Eller man kan klistre Sedlerne paa store Ark af
simpelt Papir, saaledes at man smører Klister paa Arket og læg-ger Sedlerne
derpaa. Eller man kan benytte selve Sedlerne som Manuskript, idet man
nummererer dem, gennemhuller dem og binder dem sammen i Bundter f. Eks. paa
hundrede. Men man maa i ethvert Fald erindre, at det for Sætteren er et
langt vanskeli-gere Arbejde at sætte en Bogliste end de fleste andre Bøger,
man bør derfor lette ham Arbejdet ved at levere et tydeligt skrevet
Manuskript.
Forinden Manuskriptet sendes til Trykkeriet, maa man ved Understregning
betegne den Forskel, som skal gøres ved Sætnin-gen, saaledes at spærret Sats
betegnes ved en enkelt Linie (--), fede Typer ved en dobbelt (====), Kursiv
ved en Bølgelinie.
Det gælder dernæst om at bestemme, hvilke Typer (hvilken "Skrift") der skal
bruges. Den gamle Form, Fraktur. gotiske Typer, bliver mere og mere afløst
af Antikva, latinske Typer. Almindeligt brugte Størrelser af denne ere
følgende:
Sættes ikke hele Manuskriptet med samme Skrift, maa Afvigelserne fra den
mest benyttede betegnes i Manuskriptet.
Naar Satsen sættes saaledes, at den ene Linies Typer slutte lige op til den
anden, kaldes den kompres Sats; skudt kaldes Sat-sen, naar der anbringes
tynde Plader mellem Linierækkerne.[Smlgn. Fremstillingen heraf i: Bogen,
udg. af Boghandler-Medhjælper Foreningen i Kjøbenhavn, 1894. S. 1-22.]
Dernæst skal Papirets Format og Kvalitet bestemmes. Til Boglister med mange
korte Titler vil det være mest besparende at bruge saa stort et Format, at
der kan blive to Spalter paa hver Side.
Naar en Del af Manuskriptet er sat, læses der Korrektur derpaa. Den første
Korrektur bør læses, inden Satsen er "om-brækket", ordnet i Sider, da man
før Ombrækningen endnu kan indskyde nye Poster, hvad man senere ikke kan
volde Sætteren meget Arbejde. Ved Korrekturen benyttes særlige Tegn, der
bedst anbringes i Marginen alle til samme Side [Se Bilaget bag i Bogen.]. En
ny Korrektur sendes nu fra Trykkeriet; i denne er Satsen ombrækket. Ved
denne Korrektur maa man sikre sig, at de tidligere fundne Fejl ere rettede;
man maa desuden rette saadanne Fejl, som kunne være en Følge af
Ombrækningen; saaledes maa en ny Side eller en ny Kolonne ikke begynde med
en Atterstreg. Findes der endnu man-ge Trykfejl, maa man forlange en tredje
Korrektur.
Ved Korrekturlæsning maa det erindres, at man ikke blot skal passe, at det
trykte gengiver Manuskriptet rigtigt, men ogsaa andre Forhold, Ordenes
rigtige Deling, Bortfjernelse af ødelagte Typer eller Typer af en anden
Skrift.
Naar saa Rentrykket foreligger, efter at man har gjort sig al Umage med
Korrekturen, bør man nogenlunde bevare sin Sindsro ved de Trykfejl, som
muligvis endda findes.
Det kan anbefales at gemme Manuskriptet til Brug ved Trykning af et nyt
Katalog.
Kort-Boglister. I de fleste amerikanske og i mange engel-ske
Folkebogsamlinger benyttes Boglister skrevne paa Kort. Dis-se Kort ere af et
stærkt Stof [Library Bureau, 10 Bloomsbury Street, London W. C., har et
stort Ud-valg af Kort til Boglister (Standard Linen Card). I Amerika kunne
Kor-tene købes med paatrykte Titler og Numre.], i Almindelighed c. 5 X 3
Tom-mer store. Paa Kortene indføres Bøgerne som i den trykte Bogli-ste (se
Bill. 26), øverst til venstre Bogens Ønskenummer; dog behøver man ikke her
at foretage de Forkortelser i Titelen, som Hensynet til Trykningen af
Boglisten gjorde ønskeligt.
Disse Kort opstilles i Kasser, saaledes som Billede 27 viser; ind imellem
dem er der stillet nogle lidt højere Kort, paa hvis øverste Rand Boglistens
Klassenavn eller Bogstavrækkens Bogstaver ere skrevne, saa at man har let
ved at finde et Kort i en bestemt Afdeling. Kortene kunne ogsaa gives
forskellig Farve efter de forskellige Klasser i Bogsamlingen. For og bag i
Kassen er stillet en Klods, der vender en skraa Flade indad mod Kassen; den
bageste kan skubbes fremad hen til Kortene, hvis disse ikke fylde hele
Kassen. Derved holdes Kortene oprejste, men noget skraat, og kunne lægges
forover eller bagover, hvorved det bliver let at blade i Kortene. Gennem
Kor-tene og Klodserne gaar der en Metalstang, der bevirker, at Laa-nerne
ikke kunne tage Kortene ud. Den kan trækkes ud, naar Bibliotekaren vil sætte
nye Kort i Kassen. Kasserne kunne være løse eller kunne anbringes om Skuffer
i smaa Skabe, saaledes som vist paa Billede 28.
Fordelen ved disse Kort-Boglister ere, at de altid kunne holdes
fuldstændige, idet nyanskaffede Bøger straks kunne opføres i dem, og at de
ere langt billigere og derfor kunne gøres udførligere end trykte Boglister.
De blive derfor mere og mere benyttede, særlig som Liste over nyanskaffede
Bøger og over Haandbogsamlingen. De ville sikkert ogsaa faa Indgang i danske
Folkebogsamlinger, om det end i Begyndelsen vil falde Laanerne noget uvant
at benytte dem. Men de kunne i flere Ret-ninger ikke erstatte de trykte
Boglister, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at benytte begge Former.
Ved denne Fremstilling er foruden de tidligere nævnte Værker sær-lig
benyttet: J. H. Quinn, Manual of Library Cataloguing, London 1899.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12 13
14
15
16
17
18
19
20
21