Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning / A. S. Steenberg. Kapitel 13

Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 116 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

Billedmateriale:

1. Billede s.131
Billednavn: 02_14_13_1

2. Billede s.133
Billednavn: 02_14_13_2

3. Billede s.134
Billednavn:02_14_13_3

XIII. Boglisten (katalog)

ET er Boglistens Opgave at give Besked om, hvilke Bøger der findes i Bogsamlingen, og desuden, saavidt muligt, hvad disse Bøger indeholde. Dette sidste vil ofte kunne ses af Bogens Titel; kan det ikke det, bør Boglisten søge paa anden Maade at give Oplysning derom. Det nytter ikke at have en god Bogsamling, naar det ikke gennem Boglisten kan ses, hvad den indeholder. Boglisten maa være indrettet saaledes, at den, der søger Oplysning om Bogsamlingens Indhold, let kan finde sig til Rette. Dette Hensyn vil altid være vigtigt, men det er særlig vigtigt ved Folkebogsamlinger.
De Former, under hvilke Spørgsmaal om Bogsamlingens Indhold i Almindelighed fremkomme, ere følgende:
1) Hvilke Bøger har Bogsamlingen af Blicher, Paludan-Müller?
2) Har Bogsamlingen en Bog, der hedder Gjøngehøvdingen?
3) Hvilke Bøger har Bogsamlingen om Elektricitet, Stavnsbaan-dets Løsning, eller i hvilke Bøger i Bogsamlingen skal man søge Oplysning herom?
4) Findes Smaastykker, udgivne af Udvalget for Folkeoplysnings Fremme, Studentersamfundets Smaaskrifter i Bogsamlingen?
Boglisten skulde helst kunne give Svar paa disse Spørgsmaal. I den Form for Boglisten, som har været mest benyt-tet i amerikanske og engelske Folkebogsamlinger, gives Svaret, idet Bøgerne opføres
under deres Forfatter (som Forfatterpost)
under deres Titel (som Titelpost)
under et Ord, der betegner deres Indhold (som Indholdspost),
under den Række af Skrifter, hvortil de høre (som Række-post).
Ved den hos os almindeligst anvendte Form for Boglisten opføres Bøgerne saavidt muligt under Forfatterens Navn, og der-næst ordnes de efter den Klassedeling, som er valgt for Bogsam-lingen. Derved giver Bogsamlingen Svar paa det første og til Dels paa det tredje Spørgsmaal.
Boglisten kan gives i trykt Form eller skrevet paa Kort. Men hvilken Form der end vælges, maa den, som skal udarbejde Boglisten, udarbejde en Seddelliste. Hertil benyttes Sedler af Pa-pir, f. Eks. 5"X3", nøjagtig lige store, ikke for tynde (hvad der særlig maa sørges for, hvis de senere skulle gives Laanerne i Hænde), ens linierede. Der skrives kun paa den ene Side af Sed-delen. Paa hver Seddel opføres eet Værk; to Værker af samme
Forfatter maa opføres paa to Sedler. Paa Sedlen opføres Bogens Tilvækstnummer og det Nummer, hvorefter Laanerne skulle for-lange den (dens Ønskenummer), dette er i Almindelighed dens Pladsnummer (se S. 140); dette maa skrives særlig tydeligt og sættes paa en bekvem Plads, f. Eks. øverst paa Sedlen til venstre eller til højre.
Forfatterpost. Hovedopførelsen maa saavidt muligt ske under Forfatterens Navn.
Bogens Titelblad giver i Almindelighed Oplysning om føl-gende:
1) Forfatterens Efternavn,
2) Forfatterens Fornavne,
3) Forfatterens Titel (hvis den er nødvendig for at adskille ham fra an-dre),
4) Bogens Titel,
5) Udgiverens Navn (hvis der ingen Forfatter er angivet),
6) Udgavens Nummer,
7) Navnet paa Rækken (hvis Bogen er Led af en saadan) eller, hvis den er Del af et Værk, da dette,
8) Bindtallet, hvis der er flere end eet,
9) Udgivelsessted eller Trykkested,
10) Udgivelsestid.
Hvor meget af dette der skal opføres paa Sedlen, afhænger af forskellige Hensyn. Opføres der noget, som ikke kan ses af Titelbladet, sættes det i []. Titelbladets Stavemaade maa følges nøjagtigt; det er almindeligt at erstatte Romertal med arabiske Tal.
Desuden kan opføres Bogens Kollationering (Antal af Si-der, Billeder, Kort o. lgn.) og dens Format. [At faa ensartede Bestemmelser for Formatbetegnelsen har voldt Bog-samlingerne mange Vanskeligheder. Folkebogsamlingerne ville kunne nøjes med de tre: 8°, 4° og fol. Maaske vilde det være praktisk at bruge følgende Grænser: 8° indtil 25 Centim., 4° indtil 30 Centim., fol. over 30 Centim.]
Endelig kan det undertiden være hensigtsmæssigt ganske kort at angive dens Indhold.
Bjørnson, Bjørnstjerne, Fortællinger, 4. Udg., D. 1-2. Kbh. 1893. Med Forfatterens Billede, 424+397 Sider. 8°.
Holberg, Ludvig, Niels Klims underjordiske Reise, oversat af Jens Bagge-sen. Kiøbenhavn 1789. Med 14 Kobbere efter Juels og Abildgaards Billeder strukne af Clemens. 8+392+2 Sider. 4°.
Jørgensen, A. D., Fyrretyve Fortællinger af Fædrelandets Historie. 4. Opl. Ved Udvalget for Folkeoplysnings Fremme (Folkelæsning N. 123) Kbh. 1898. 518 Sider. 8°.
Nansen, F., Fram over Polhavet, den norske Polarfærd 1893-1896. Med et Tillæg af Otto Sverdrup D. 1-2. Kristiania 1897. Med mange Bille-der og 2 Kort. 526+553 Sider. 8°.
Rist, P. F., Fra Støvlet-Tiden, kulturhistorisk Bidrag til det attende Aar-hundredes Karakteristik. Kbh. 1884. 283 S. 8°.
En Skildring af Datidens militære Liv.
Der er her givet Eksempler paa en meget fuldstændig Form for Bogens Opførelse. Denne vil imidlertid være upraktisk, naar den skal anvendes i en trykt Bogliste. I saa Fald maa man benytte Forkortelser og udelade noget. Forfatterens Fornavne forkortes, Titelen forkortes, Trykkestedet kan udelades, forsaavidt det er København, Udgivelsestiden kan udelades ved Skønlitteratur; Kollationeringen udelades og Formatbetegnelsen, hvis det er 8°. For at skaffe Brugerne af Boglisten Oplysninger uden at gøre den for stor, tilføjer man til den forkortede Titel forkortede Betegnel-ser som: m. Bill., Sksp., o. lgn.
Med Hensyn til Forfatternavnet mærkes følgende:
Skrives Navnet forskelligt, bruges den mest almindelige Form (f. Eks. Shakespeare).
Ved Dobbeltnavne vilde det maaske være den mest prakti-ske Regel at betragte det første Navn som Fornavn, hvis det ikke ved en Bindestreg er knyttet til det andet, altsaa:

Paludan-Müller, F.
Liisberg, H. C. Bering,
men denne Regel vil vistnok ikke altid kunne gennemføres i vore Dage, da Dobbeltnavne saa hyppigt benyttes for at særtegne et almindeligt forekommende Efternavn.
Med Hensyn til Stillingen af de Smaaord, der undertiden findes foran et Efternavn eller som den første Del af det, er der næppe nogen fastslaaet Regel. En Opførelse som denne:
la Cour, P.
Mac Donald, G.
Recke, E. von der
Vigny, A. de
vil stemme med den engelske, amerikanske og franske Regel, at ved engelske og franske Navne, som begynde med et "Præfiks", (undtagen ved dem, der begynde med de eller d') opføres Navnet under dette, ved andre Sprogs Navne under det følgende Ord.
Naar en Forfatterinde har skrevet dels under sit Pigenavn, dels under sin Mands Efternavn, bruges det mest bekendte; der kan da gives en Henvisning til dette fra det andet.
Have to Forfattere samme Navn, kunne de to Navne ad-skilles ved en Titel eller paa anden Maade, f. Eks. ved tilføjede Aarstal.
Have to Forfattere været fælles om en Bog (har Bogen "Dobbeltforfatter"), maa Bogen opføres under hver af de to Medforfattere; ved den ene af disse Poster kan man nøjes med Henvisning til den anden.
la Cour, P. og J. Appel, Historisk Fysik.
Appel, J., se la Cour, P.
Pseudonyme Bøger sættes enten under Forfatterens Pseu-donym eller under hans virkelige Navn, efter som det ene eller det andet er det mest bekendte:
Carit Etlar, ikke J. C. C. Brosbøll, C. Dickens, ikke Boz; under det ikke brugte Navn bør da sættes en Henvisning til det brugte, altsaa:
Brosbøll, J. C. C., se Etlar.
Er Pseudonymet sammensat af flere Navne, bør man saavidt mu-ligt betragte det sidste som Eftenavn, altsaa:
Etlar, Carit.
Twain, Mark.
Har en Forfatter skrevet baade under sit Navn og under et Pseudonym, opføres de pseudonyme Bøger under hans Navn:
[Drachmann, H.] Svend Trøst, Gamle Guder og nye,
og der sker en Henvisning fra Pseudonymet til det virkelige Navn.
Ogsaa eet eller flere enkelte Bogstaver kan betragtes som et Pseudonym; dog foretrække mange at opføre en saadan Bog som anonym.
Anonyme Bøger henføres under Forfatternavnet, hvis dette er kendt; der kan da, hvis Bogen tillige opføres som en Titelpost, fra denne henvises til Forfatterposten.[For den ældre danske Litteraturs Vedkommende kan man benytte E. Collin, Anonymer og Pseudonymer, Kbh. 1869.]
Ved Beretninger fra lærde Selskaber o. lgn. betragtes Sel-skabet som Forfatter. En lignende Regel kan anvendes ved Beret-ninger fra Ministerier, Rigsdagen, kommunale Myndigheder, For-eninger og lignende Institutioner. Læsebøger og lignende Samlin-ger kunne opføres under Udgiverens Navn; denne Regel kan ikke komme til Anvendelse paa Tidsskrifter.
Undertiden kan en Bog indeholde en Fortale eller et Forord af saa stor Betydning, at det bør opføres særskilt, f. Eks.:
Brandes, G., Digteren Aarestrup, en Charakteristik (se Aarestrup, E., Samlede Digte, udg. af F. L. Liebenberg, Kbh. 1877).

Titelpost. Der er Bøger, som man altid har været enig om at opføre under deres Titel. Herhen høre anonyme Bøger, hvis Forfatter ikke kendes; under dem maa ogsaa regnes Bøger som
Tre i Norge, ved to af dem.
Levnedsbeskrivelser har man opført under den Persons Navn, som de behandle, ligeledes Breve til og fra navngivne Personer.
Ligeledes har man opført Tidsskrifter under Tidsskriftets Navn.
Men det har i Folkebogsamlinger vist sig praktisk ogsaa at opføre Skønlitteratur under Bøgernes Titel. Mange Mennesker kende kun en Bog efter dens Titel, som "Gjøngehøvdingen", "Lodsen og hans Hustru". Hvis da Boglisten skal give dem Op-lysning om, hvorvidt disse Bøger findes i Bogsamlingen, maa de opføres som Titelposter.
Den Vanskelighed, som der allerede ved Forfatterposterne kunde være med Hensyn til Formen for Forfatternavnets Opførel-se - det maa erindres, at Forfatternavnet ved Ordningen af de forskellige Poster skal bruges som Ordningsord - den viser sig at være langt større ved Titelposterne. Det gælder om at opføre Titelen saaledes, at den muliggør en hensigtsmæssig Ordning af Posterne. Der bliver da Spørgsmaal om, hvilket Ord man skal bruge som Ordningsord. Der er opstillet forskellige Regler. Det simpleste vilde være, altid at tage det første Ord. Men denne Re-gel giver ikke altid det bedste Ordningsord.
Mange engelske og amerikanske Bogsamlinger følge den Regel, at bruge som Ordningsord det første Ord i Titelen, som ikke er et Kendeord; efter denne Regel vilde man altsaa opføre saaledes:

Lille Hornblæser, den, af H. P. Holst.
En anden Regel, som følges i mange Bogsamlinger, er at bruge det første Hovedord som Ordningsord. Derefter vilde alt-saa den sidste Titel blive opført saaledes:
Hornblæser, den lille, af H. P. Holst.
Denne Regel giver undertiden Anledning til uheldige Ordstil-linger, men er forsaavidt praktisk, som Titelens Hovedord vel nok er det, som erindres bedst.
Findes der intet Hovedord i Titelen, maa der ordnes efter det første Ord, som i Titelen:
Hvem var han ? af V. Bergsøe.
At opføre Bøger som Titelpost har kun været meget lidt an-vendt i danske Folkebogsamlingers Boglister; Praksis vil forhaa-bentlig hjælpe til at faa fastere Regler for dette vanskelige Spørgsmaal.
Er en Bog opført baade som Forfatterpost og som Titel-post, kan den sidste gøres noget kortere af Hensyn til Pladsen. Dog tilraades det at betegne Værkets Art, forsaavidt det ikke er en Roman, altsaa
En folkefjende, Sksp. af H. Ibsen.
Til Een, Digte af C. Winther.
Gjøngehøvdingen, af Carit Etlar.
Det er naturligvis ingen Nytte til at opføre Bøger med Titler som Efterladte Digte, Samlede Værker o. l. som Titelposter.
Derimod vilde det, hvis det ikke tog for megen Plads, være fordelagtigt at opføre Skuespil og større Digte som Titelposter med Henvisning til deres Forfatter, selv om de ere Dele af en Samling:
Tordenvejr, Sksp., se C. Hostrup, Komedier, B 2.
Danserinden, et Digt, se F. Paludan-Müller, Ungdomsarbeider.
Endnu er der ikke talt om den tredje Form for Opførelsen, Indholdsposten. Det vil imidlertid let ses,
at Titelposter undertiden tillige gør Tjeneste som Indholdsposter, idet Titler som:
Elektriciteten, af K. Prytz.
Opdragelseslære, af O. Hansen.
give Oplysning om Bogens Indhold. Dette er imidlertid langtfra altid Tilfældet, og man maa da for at angive Indholdet hjælpe sig paa anden Maade.
Rækkepost. Forinden denne omtales, skal der omtales et Forhold, som frembyder nogen Lighed med den.
Det vil ikke være tilstrækkeligt at opføre Bøger saaledes
Hostrup, C. Komedier, D. 1-3.
Møller, Poul Martin, Efterladte Skrifter i Udvalg, B. 1-2.
Oehlenschläger, A. G. Samlede Værker, D. 1-32.
Særlig ved de to sidste Poster maa der tilføjes en Angivelse af de enkelt Deles Indhold. Der kan opføres saaledes:
Møller, P. M., Efterladte Skrifter i Udvalg, B. 1-2. Kbh. 1873.
Bd. 1: Digte. Eyvind Skaldaspiller.
Bd. 2: En dansk Students Eventyr, Lægdsgaarden i Ølsebymagle, Optegnelser fra Kinarejsen m. m.
Rækker, som "Smaastykker udgivne af Udvalget for Fol-keoplysnings Fremme", "Studentersamfundets Smaaskrifter", "Studier fra Sprog- og Oldtidsforskning" maa opføres som Titel-post (eller undertiden som Forfatterpost, naar der findes en navn-given Udgiver). Ere de enkelte Værker i Rækken saa omfattende, at deres Indhold bør oplyses, kan det ske paa følgende Maade:
Smaastykker udg. af Udvalget for Folkeoplysnings Frem-me, m. Bill. B. 20.
S. B. Thrige, Det ungarske Riges Stiftelse. A. Jacobsen, Om Øjet og Synet. A. C. L. Grove-Rasmussen, I Mahdisternes Lejr. A. S. Steenberg, Skildringer fra England. K. Prytz, Elektriske Ledere og elektrisk Lys. J. C. J. Qvist, Geværskar-
penes Virkning paa det menneskelige Legeme. C. V. Nielsen, Oldti-dens syv Underværker. C. Grønlund, Naturhistoriske Smaating.
Eller ogsaa kan hvert Værk opføres for sig, dels som For-fatterpost, dels som Titel- eller Indholdspost, med Angivelse af, i hvilken Række Bogen findes, altsaa:
Oppermann, A., Dalgas, Hedesagens Forkæmper (Studentersamf. popul. Smaaskr. B. 1)
Dalgas, Hedesagens Forkæmper, af A. Oppermann, (Studentersamf. popul. Smaaskr. B 1).
samt i Overensstemmelse med den nedenfor omtalte Opførelse desuden under
Hedesagen,
se ogsaa Oppermann, A., Dalgas.

Indholdspost. Som ovenfor omtalt benyttes almindeligt i England og Amerika det saakaldte dictionary catalogue, Ord-bogs-Boglisten, hvori Bøgerne ikke opføres under Klassedeling, men efter een gennem hele Boglisten løbende Bogstavrække. Man vil maaske bedst forstaa Fordelen herved ved at tænke sig, at en Ordbog ikke var ordnet som nu, saaledes at de enkelte Ord ere ordnede efter Bogstavrækken, men at de vare ordnede efter visse Klasser, Ord hentede fra Naturlæren for sig, Ord hentede fra Landbrugsvæsen for sig, osv. Dette vilde sikkert forvolde me-gen Ulejlighed for den, der skulde slaa op i Ordbogen. De samme Vanskeligheder vil en klassedelt Bogliste volde en mindre belæst Laaner. Men naar Bøgerne ere opførte dels som Forfatterpost dels som Titelpost, og naar saa disse Poster ere ordnede efter Bogstavrækken, vil Laaneren have let ved at finde en Bog, naar han enten kender dens Forfatter eller dens Titel.
Denne Ordning har imidlertid den store Mangel, at den bringer Bøger, der behandle samme Æmne, bort
fra hinanden paa Grund af en Tilfældighed i Titelen. Det er tidlige-re omtalt, at Titelposter undertiden kunne bruges som Indholds-poster. Men ved Benyttelsen af Titler som
Hellig Jord, Billeder fra Palæstina, af E. Blaumüller.
Et Folk, der vaagner, Kulturbilleder fra Litaven, af Å. Meyer.
En Rejse gennem Verdensrummet, af S. Tromholt.
vilde man ikke opnaa at faa disse Bøger opført sammen med dem, der behandle lignende Æmner.
Man har, for at raade Bod herpaa, benyttet Indholdsposter.
Man danner sig en Samling af Klassenavne som Aber, Af-rika (der atter kan deles geografisk), Agerdyrkning, Alperne, Amerika, osv. og anfører nu Bøger, der omhandle disse Æmner, under en saadan Overskrift, f. Eks.
Elektricitet.
Prytz, K., Elektriciteten, m. Bill., 1884.
Thompson, S. P., Elektricitet og Magnetisme, m. Bill., ovs., 1893.
Se ogsaa:
Christiansen, la Cour og Prytz, Hverdagsfysik, 1898.
Hvor mange Klasser man vil danne, og hvor meget man vil benytte den ovenfor brugte Henvisning "se ogsaa", beror paa Bogsamlingens Størrelse og paa Hensynet til Boglistens Omfang.
De enkelte Klasser kunne bringes i Forbindelse ved Hen-visning fra den ene til den anden, f. Eks.
Naturlære.
Se ogsaa under: Dampmaskiner, Elektricitet, Lyslære, Magnetisme, Maskiner, Varmelære.
Det er en let forstaaelig Grundsætning, at man ved Ind-holdsposterne ikke bør føle sig bunden af Ordene i Titelen, men skal tage Bogens Æmne til Rettesnor.

Rosenthal, J., Øl og Brændevin og deres Betydning for Sundheden, Kbh. 1882.
bør sættes under: Drikkespørgsmaalet.
Sahlertz, J. Vejledning i Naturhistorie, m. Bill., Kbh. 1897.
bør sættes under: Dyreriget, da den kun handler om Dyr.
Det vil ofte være nødvendigt at opføre en Bog som to eller flere Indholdsposter:
Thoroddsen, T., Vulkaner og Jordskælv paa Island.
bør sættes baade under Island, under Jordskælv og under Vulka-ner.
Naturligvis tager saadanne Indholdsposter megen Plads i Boglisten og kræver et betydeligt Arbejde. Men det er et udmær-ket Middel til at naa det Maal, som maa være et af Folkebogsam-lingernes Hovedmaal: at gøre det Kundskabsstof, som Bogsam-lingen indeholder, saa let tilgængeligt som muligt.
En simplere Form for Indholdsposterne er den, at man un-der Klassenavnet kun opfører en kort Henvisning til Bogens For-fatterpost eller Titelpost med Angivelse af Bogens Nummer i Bog-listen (Pladsnummeret, Ønskenummeret) saaledes:
Havedyrkning. Køkkenhavedyrkning F. 15; Møller F. 9; Nielsen F. 19; Nyeland F. 2.
Boglistens Ordning. Klassedelt eller Ordbogs-Bogliste. Naar Bogsamlingens Bøger ere opførte paa Sedler efter de nævn-te Regler, skulle Sedlerne ordnes. Hertil maa i Folkebogsamlin-gerne altid benyttes Bogstavordenen, men den benyttes paa for-skellig Maade ved den klassedelte Bogliste og i Ordbogs-Boglisten. Ved den første ordnes Bøgerne efter deres Indhold i de Klasser, som Klassedelingen angiver, og indenfor disse Klasser benyttes saavidt muligt Forfatternavnet som Ordningsord; kan dette ikke benyttes, benyttes Titelpostens Ordningsord. Indholds-poster vil der jo i
den klassedelte Bogliste ikke blive Brug for. Det vil ses, at den klassedelte Bogliste har den Fordel, at den ikke fordrer Bøgerne opførte mere end een Gang.
I Ordbogs-Boglisten blandes alle forskellige Poster sammen i en bogstavordnet Række gennem hele Boglisten efter de enkelte Posters Ordningsord.[Se Bilaget bag i Bogen.]
Spørgsmaalet om, hvilken Bogliste man skal foretrække, er mindre vigtigt, saa længe Bogsamlingen kun er lille og Boglisten derfor let overskuelig. Ved større Bogsamlinger bliver der ved Valget ogsaa andre Hensyn at tage, bl.a. Hensynet til Omkostnin-gerne ved Udarbejdelse og Trykning. Men Hovedhensynet maa dog altid blive den Nytte, som Boglisten kan yde Laaneren. Ved den klassedelte Bogliste vil Vanskeligheden for Laanerne i at finde sig til Rette forøges, jo mere gennemført Klassedelingen bliver. For at raade Bod herpaa kan Bogsamlingen da foruden den klas-sedelte Bogliste give en meget kortfattet Bogliste med korte For-fatter- og Titelposter ordnede efter Bogstavrækken. Derved op-hæves imidlertid til Dels det Fortrin ved den klassedelte Bogliste, at hver Bog kun behøver at opføres een Gang.
En vel udarbejdet Ordbogs-Bogliste med fornuftigt valgte Klassenavne og med en omhyggelig Gennemførelse af Henvisnin-ger vil for de fleste Laanere frembyde store Fordele.
I begge Tilfælde kan der blive Brug for følgende Regler.
Forfatterposter indeholdende Forfattere med samme For- og Efternavne ordnes efter Forfatternes Tidsfølge, Forfatterposter med samme Efternavn efter Fornavnene.

Et enkelt Forbogstav gaar forud for Navne med samme Forbog-stav, altsaa:
Petersen, H. C.
Petersen, Hans.
Ü betragtes som y, ae som æ, oe som ø. Forkortelser som St., Dr., betragtes som skrevne fuldt ud: Sankt, Doctor.
Den enkelte Forfatters Værker ordnes saaledes:
Samlede Værker.
Samlinger af Værker.
Enkelte Værker (ordnede bogstavvis efter Titlerne).
Værker, hvor Forfatteren er Medforfatter.
" " " " Udgiver.
Derefter sættes de Værker, som angaa Forfatteren (i den klassedelte Bogliste ville disse ofte blive stillede i en anden Afde-ling).
Oversættelser sættes umiddelbart efter det oversatte Værk. Forskellige Udgaver sættes efter Tidsfølgen.
Titelposter ordnes efter lignende Regler; altsaa f. Eks.:
O. T., af H. C. Andersen.
Om Forladelse, Sksp. af E. Bøgh.
Ombord og iland, af W. Carstensen.
Tal betragtes ved Ordningen som skrevne med Bogstaver. Findes der et Personnavn og et Stednavn af samme Form, sættes Personnavnet først.
Lignende Regler gælde for Indholds- og Rækkeposter.
Atterstreg. Ved Atterstreg forstaas en Streg, der sættes ved Begyndelsen af en Post for at betegne, at Ord i den fore-gaaende Post skulle gentages. Den kan benyttes for at undgaa at gentage den samme Forfatters Navn, altsaa:
Hauch, C., En polsk Familie.
- Guldmageren.

Derimod anses det af mange for uheldigt at benytte den til at betegne det samme Efternavn, naar Forfatternes Fornavne ere forskellige,
Nielsen, A., Bondeliv.
- Z., To Landsbyhistorier.
men de foretrække at sætte:
Nielsen, A., Bondeliv.
Nielsen, Z., To Landsbyhistorier.
Dernæst kan Atterstregen ogsaa anvendes til at spare Gen-tagelse af det samme Ord i Titelposter:
Dansk Bondeliv, af H. F. Feilberg.
- Fredsforenings Historie, af F. Bajer.
Paa lignende Maade kan den bruges ved Række- og Ind-holdsposterne. Ved Indholdsposterne behøver Klassenavnet imidlertid ikke at gentages for hver Post, da man paa anden Maa-de (f. Eks. ved Indrykning af Linierne) kan betegne Posterne som henhørende under det samme Klassenavn.
Boglistens Trykning. Som ovenfor nævnt maa man helst ved Begyndelsen af sit Arbejde med Boglisten bestemme, om den skal gives Laanerne i Hænde som Kort-Bogliste eller i trykt Form. Skal den trykkes, kan man afskrive Sedlerne, helst saale-des, at man bruger løse Ark, der kun beskrives paa den ene Side og nummereres. Eller man kan klistre Sedlerne paa store Ark af simpelt Papir, saaledes at man smører Klister paa Arket og læg-ger Sedlerne derpaa. Eller man kan benytte selve Sedlerne som Manuskript, idet man nummererer dem, gennemhuller dem og binder dem sammen i Bundter f. Eks. paa hundrede. Men man maa i ethvert Fald erindre, at det for Sætteren er et langt vanskeli-gere Arbejde at sætte en Bogliste end de fleste andre Bøger, man bør derfor lette ham Arbejdet ved at levere et tydeligt skrevet Manuskript.

Forinden Manuskriptet sendes til Trykkeriet, maa man ved Understregning betegne den Forskel, som skal gøres ved Sætnin-gen, saaledes at spærret Sats betegnes ved en enkelt Linie (--), fede Typer ved en dobbelt (====), Kursiv ved en Bølgelinie.
Det gælder dernæst om at bestemme, hvilke Typer (hvilken "Skrift") der skal bruges. Den gamle Form, Fraktur. gotiske Typer, bliver mere og mere afløst af Antikva, latinske Typer. Almindeligt brugte Størrelser af denne ere følgende:
Sættes ikke hele Manuskriptet med samme Skrift, maa Afvigelserne fra den mest benyttede betegnes i Manuskriptet.
Naar Satsen sættes saaledes, at den ene Linies Typer slutte lige op til den anden, kaldes den kompres Sats; skudt kaldes Sat-sen, naar der anbringes tynde Plader mellem Linierækkerne.[Smlgn. Fremstillingen heraf i: Bogen, udg. af Boghandler-Medhjælper Foreningen i Kjøbenhavn, 1894. S. 1-22.]
Dernæst skal Papirets Format og Kvalitet bestemmes. Til Boglister med mange korte Titler vil det være mest besparende at bruge saa stort et Format, at der kan blive to Spalter paa hver Side.
Naar en Del af Manuskriptet er sat, læses der Korrektur derpaa. Den første Korrektur bør læses, inden Satsen er "om-brækket", ordnet i Sider, da man før Ombrækningen endnu kan indskyde nye Poster, hvad man senere ikke kan volde Sætteren meget Arbejde. Ved Korrekturen benyttes særlige Tegn, der bedst anbringes i Marginen alle til samme Side [Se Bilaget bag i Bogen.]. En ny Korrektur sendes nu fra Trykkeriet; i denne er Satsen ombrækket. Ved denne Korrektur maa man sikre sig, at de tidligere fundne Fejl ere rettede; man maa desuden rette saadanne Fejl, som kunne være en Følge af Ombrækningen; saaledes maa en ny Side eller en ny Kolonne ikke begynde med en Atterstreg. Findes der endnu man-ge Trykfejl, maa man forlange en tredje Korrektur.
Ved Korrekturlæsning maa det erindres, at man ikke blot skal passe, at det trykte gengiver Manuskriptet rigtigt, men ogsaa andre Forhold, Ordenes rigtige Deling, Bortfjernelse af ødelagte Typer eller Typer af en anden Skrift.
Naar saa Rentrykket foreligger, efter at man har gjort sig al Umage med Korrekturen, bør man nogenlunde bevare sin Sindsro ved de Trykfejl, som muligvis endda findes.
Det kan anbefales at gemme Manuskriptet til Brug ved Trykning af et nyt Katalog.
Kort-Boglister. I de fleste amerikanske og i mange engel-ske Folkebogsamlinger benyttes Boglister skrevne paa Kort. Dis-se Kort ere af et stærkt Stof [Library Bureau, 10 Bloomsbury Street, London W. C., har et stort Ud-valg af Kort til Boglister (Standard Linen Card). I Amerika kunne Kor-tene købes med paatrykte Titler og Numre.], i Almindelighed c. 5 X 3 Tom-mer store. Paa Kortene indføres Bøgerne som i den trykte Bogli-ste (se Bill. 26), øverst til venstre Bogens Ønskenummer; dog behøver man ikke her at foretage de Forkortelser i Titelen, som Hensynet til Trykningen af Boglisten gjorde ønskeligt.
Disse Kort opstilles i Kasser, saaledes som Billede 27 viser; ind imellem dem er der stillet nogle lidt højere Kort, paa hvis øverste Rand Boglistens Klassenavn eller Bogstavrækkens Bogstaver ere skrevne, saa at man har let ved at finde et Kort i en bestemt Afdeling. Kortene kunne ogsaa gives forskellig Farve efter de forskellige Klasser i Bogsamlingen. For og bag i Kassen er stillet en Klods, der vender en skraa Flade indad mod Kassen; den bageste kan skubbes fremad hen til Kortene, hvis disse ikke fylde hele Kassen. Derved holdes Kortene oprejste, men noget skraat, og kunne lægges forover eller bagover, hvorved det bliver let at blade i Kortene. Gennem Kor-tene og Klodserne gaar der en Metalstang, der bevirker, at Laa-nerne ikke kunne tage Kortene ud. Den kan trækkes ud, naar Bibliotekaren vil sætte nye Kort i Kassen. Kasserne kunne være løse eller kunne anbringes om Skuffer i smaa Skabe, saaledes som vist paa Billede 28.
Fordelen ved disse Kort-Boglister ere, at de altid kunne holdes fuldstændige, idet nyanskaffede Bøger straks kunne opføres i dem, og at de ere langt billigere og derfor kunne gøres udførligere end trykte Boglister. De blive derfor mere og mere benyttede, særlig som Liste over nyanskaffede Bøger og over Haandbogsamlingen. De ville sikkert ogsaa faa Indgang i danske Folkebogsamlinger, om det end i Begyndelsen vil falde Laanerne noget uvant at benytte dem. Men de kunne i flere Ret-ninger ikke erstatte de trykte Boglister, og det vil derfor være hensigtsmæssigt at benytte begge Former.

Ved denne Fremstilling er foruden de tidligere nævnte Værker sær-lig benyttet: J. H. Quinn, Manual of Library Cataloguing, London 1899.

Folkebogsamlinger

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21