Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 135 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
| 1. Billede s.135 Billednavn: 02_14_14_1 |
 |
| 2. Billede s.136 Billednavn: 02_14_14_2 |
 |
| 3. Billede s.137 Billednavn: 02_14_14_3 |
 |
| 4. Billede s.138 Billednavn: 02_14_14_4 |
 |
| 5. Billede s.143 Billednavn: 02_14_14_5 |
 |
XIV. Reoler. Bøgernes opstilling og nummerering.
REOLER. Her i Landet benyttes omtrent udelukkende
Reoler af Træ. I England og Amerika benyttes nu meget ofte Staalreoler med
Træhylder. Særlig i de sidste Aar er der fremkommet flere Former af disse;
den her af-bildede er en Dobbeltreol med et meget let virkende
Indstillings-apparat til Hylderne.
Reolerne bør helst ikke være højere, end at de øverste Hylder kunne naas
uden Brug af Trappe eller Skammel. Af Hensyn til Pladsen gøres de undertiden
noget høje-re; 7-8 Fod bør dog være det højeste.
Benytter man Opstilling langs en Væg, maa Reolerne være enkelte. Opstilles
de frit, kunne de være dobbelte, hvad der er det mest besparende med Hensyn
til Plads og Materiale. De to Sider af Dobbeltreolen bør adskilles ved en
Midtvæg, da Bøgerne ellers let skubbes fra den ene Side over til den anden.
Denne Midtvæg bør helst gøres af tykt Traadvæv (se omstaaende Billede), der
giver Luften uhindret Adgang gennem Reo-len.
Det er praktisk at have Reolen indrettet saaledes, at Hyl-derne kunne
stilles i forskellig Afstand fra hinanden. Ere Hylderne faste, vil den mest
brugelige Afstand mellem Hylderne være c. 10". Hyldens Dybde bør være c. 7";
hver enkelt Hylde kan være 2-3 Fod bred. Til Hylderne kan bruges Træ af
-1" Tyk-kelse. Der bør være særlige Hylder til store Bøger.
Hyldernes forreste Kant skal være afrundet, dette har særlig Betydning ved
de øverste Hylder, da man ved at træk-ke Bøgerne hen over en skarp Kant vil
slide Bindets nederste Rande. Ingen Flade, som Bøgerne komme i Berøring med,
maa være ferniseret.
For at undgaa Støv anbringes undertiden paa Hyldens For-kant en
Læderstrimmel, der hænger nogle Tommer ned for Hylderummet nedenunder.
Skulle Reolerne være til at aflukke, maa man benytte Skodder, der kunne
tages bort, og ikke Døre, der ville staa i Vejen, naar de ere aabne. Hvis
der gives Reolen en Overdel, maa denne gøres saa lav som muligt, da den kun
skal tjene til at styrke Reolen og ikke bør være et Sted, hvor Støv og
Spindelvæv sam-les. Der maa ikke paa Forsiden af Reolen anbringes en Ramme
til at sætte Skodderne i, da saadanne Rammer ville danne Skjuleste-der for
Bøgerne ved Enderne af Hylderne; men Skodderne maa gaa helt ud til Reolens
Sider, der maa springe frem til Skoddens Forside. Man maa vogte sig for at
gøre Skodderne for brede, da det saa let bliver for tungt et Arbejde at tage
dem af; de maa være forsynede med Haandtag. Skodderne kunne fastholdes ved
en Jernhage, der griber ind bag Overdelens forreste Rand; forneden maa de
fastholdes med en Slaa; desuden anbringes der Laase ved Siderne og mellem
dem.
Bøgerne skulle staa paa Hylderne, ikke ligge ned. For at støtte Bøgerne
bruges forskellige Former af Bogstøtter (Bogholdere), saaledes som det ses
af foranstaaende Billeder (30 og 31). Til Opbevaring af tynde, uindbundne
Bøger, Pjecer, der have vanskeligt ved at staa paa Hylderne, bruges
undertiden særlige Æsker, der kunne indrettes, som omstaaende Billede viser.
Bøgernes Opstilling. Hovedhensynet ved Bøgernes Opstil-ling paa Reolerne maa
være det, at man hurtigt kan finde en be-stemt Bog, naar denne opgives enten
ved sin Titel eller ved det Mærke, som adskiller den fra alle andre Bøger;
dette Mærke kunde man kalde Bogens Ønskenummer. Ved Siden af dette Hensyn
kan ogsaa andre Hensyn gøre sig gældende; saaledes kunne de Bøger, der
udlaanes mest, opstilles nærmest ved Ud-laansdisken.
Man skelner mellem den faste Opstilling og den bevægelige Opstilling.
Ved den faste Opstilling faar hver Bog sin bestemte Plads paa en bestemt
Hylde. Reolen, Faget og Hylden faar hver et Nummer, og Bogen kan da betegnes
ved sin Plads paa Hylden. Denne Nummerering kan indrettes saaledes, at man
saavidt muligt benytter Titalsystemet; Tallet 823 kunde da betegne den
ottende Reols andet Fags tredje Hylde. Bøgerne kunne enten opstilles i den
Orden, hvori de anskaffes, eller ogsaa kunne Reolerne være inddelte i
Overensstemmelse med Bogsamlingens Klassedeling, saaledes at man giver
Historie, Naturvidenskab, Rejser o.s.v. bestemte Hylder, og indenfor denne
Opstilling kan da hver Bog faa sin bestemte Plads. Det vil ses, at denne
Opstilling kræver større Plads end den foregaaende, da der ved Fordelingen
af Pladsen paa Reolerne maa tages Hensyn til fremtidige Forøgelser.
Ved den bevægelige Opstilling, der almindeligt bruges, gi-ves der Bogen en
Plads mellem Bøger af lignende Art, men hele denne sammenhørende Boggruppes
Plads paa Reolerne er ikke bestemt. Ind imellem den enkelte Gruppes Bøger
kan der indsky-des nye Bøger, og der kan indskydes nye Grupper mellem de
tidligere. Denne Opstilling tillader altsaa en Flytning af Bøgerne, hvad den
faste Opstilling ikke gør.
For let at kunne se, hvad en Reol indeholder, anbringer man paa Hyldernes
forreste Kant Skilte med Navne paa Bogsamlin-gens Afdelinger. De kunne gøres
af Blik, saaledes at de gribe om Hyldens Kant; de kunne bære malet Navn
eller være indrettede saaledes, at der kan stikkes et Kort med Navnet ind i
dem.
Bøgernes Nummerering. For at lette Udlaanet gives der hver Bog i
Bogsamlingen et særligt Mærke, Pladsnummeret eller Ønskenummeret [Det kaldes
"Pladsnummer", fordi det for Bibliotekaren angiver Bogens Plads i Rækken af
Bøger, "Ønskenummer", fordi det er det Nummer, hvorved Laaneren betegner
Bogen f. Eks. paa sin "Ønskeseddel"], hvorved den adskiller sig fra alle
andre Bøger i Bogsamlingen, saaledes at Laaneren ved at opgive dette Mærke
kan betegne en bestemt Bog.
Ved den faste Opstilling kan man, dersom Bøgerne opstilles i
Anskaffelsesordenen, benytte Bogens Tilvækstnummer som Øn-skenummer.
Reolnummeret kan ogsaa bruges, og dette maa bru-ges, dersom den faste
Opstilling har Klassedeling. Bruges Reol-nummeret, vil f. Eks. 823-12
betegne den tolvte Bog i den ot-tende Reols andet Fags tredje Hylde.
Ved den bevægelige Opstilling maa man give Bøgerne et Mærke, der er
uafhængigt af deres Plads paa Reolen. Ved Fast-sættelsen af dette Mærke vil
det være hensigtsmæssigt at følge Bogsamlingens Klassedeling. Som omtalt
under Klassedeling kan man give hver Klasse et bestemt Antal Numre, saaledes
at f. Eks. den første Klasse faar Numrene 1-999, den anden 1000-1999 o.s.v.,
idet man ved Fastsættelsen af det Antal Numre, der gives hver Klasse, kan
tage Hensyn til det Antal Bøger, Klassen sandsynligvis vil komme til at
indeholde.
En mere praktisk Form for Ønskenummeret faar man ved at lade det bestaa af
to Dele, Klassemærket og et Tal. Betegnes f. Eks. Naturvidenskab ved E eller
ved 50, bliver dette Mærke den første Del af Ønskenummeret; til det føjes et
Tal, der betegner Bogens Plads indenfor Klassen, f. Eks. E 16 eller 50-16,
saaledes som det er omtalt under Klassedeling. Følger man Klasse-delingen,
maa man helst indenfor de enkelte Klasser benytte en bestemt Orden, f. Eks.
Bogstavordning efter Forfatterens Navn. Det vil ved Oprettelsen af en
Bogsamling være let at bringe denne Orden i Overensstemmelse med
Ønskenumrenes Rækkefølge. Men naar der senere anskaffes nye Bøger og disse
skulle ordnes ind i Rækken efter deres Forfatternavn, opstaar der let
Uoverens-stemmelse mellem dette Hensyn og Hensynet til Ønskenumrenes
Talorden. Man bør derfor ved Fastsættelsen af Ønskenummeret lige fra
Begyndelsen af springe i Tallene, saaledes at der bliver ledige Tal til de
Bøger, der senere anskaffes. Der fremkommer ingen synderlig Vanskelighed ved
straks at benytte Tallene helt op til 10000, om ønskes i hver Klasse. Af
disse Tal bør der da gives hvert Bogstav sin Del, og indenfor hvert Bogstavs
Tal bør der igen gives hvert Forfatternavn Tal, der svare til Navnets
bogstavbe-stemte Plads, saaledes at indenfor de Tal, der er tilfaldet A,
faar Forfatternavn med Aa de første Tal, med Az de sidste. Denne Fordeling
er vanskelig, og det vil kunne blive Tilfældet, at der ikke bliver et
passende Tal til en ny Bog.
For at kunne bevare den bogstavrette Orden efter Forfat-ternavn i
Opstillingen sammen med et hensigtsmæssigt System af Ønskenumre, bruges i
Amerika ved en stor Del Bogsamlinger et af Charles A. Cutter opfundet
System, kaldet "Cutters Forfatter-mærker" (Cutter Author Marks). Bøgerne
mærkes med Forfatte-rens Efternavns Begyndelsesbogstav (eller de to første
Bogstaver i Navnet) efterfulgt af et Tal. Disse Mærker vælges ikke
vilkaarligt af den enkelte Bogsamling, men tages fra nogle af Opfinderen
udgivne Tavler, der indeholde alle de almindelige Forfatternavne med
tilføjede Mærker; Mærkerne ere valgte saaledes, at de Navne, hvis Forbogstav
eller to første Bogstaver efterfølges af de første Bogstaver i
Bogstav-rækken, faa de første Tal af dem, der er tildelt Forbogstavet o. s.
v. Efter Tallet kan sættes Titelens første Bogstav eller Bogstaver saaledes:
Andersen, H. C., Improvisatoren. An 2 i
- O. T., Roman. An 2 o
- Ole Lukøje. An 2 ol
For at have en Oversigt over, hvilke Ønskenumre de enkel-te Bøger have
faaet, er det hensigtsmæssigt at have en Hyldeliste. Til denne kan benyttes
Kort eller en Protokol. Benyttes det sidste, er det praktisk at have den
linieret saaledes, at der er Plads til et bestemt Antal Numre (f. Eks. 20)
paa hver Side. I Hyldelisten opføres de Talrækker, som man har valgt, et Tal
for hver Linie, og efter Tallet opføres med kort Titel den Bog, der skal
have Tal-let til Ønskenummer. Da Bøgernes Opstilling paa Reolerne følger
Ønskenumrenes Orden, vil Hyldelisten tillige kunne bruges ved et Gennemsyn
af Bogsamlingen. Som Hyldeliste kan Tilvækstproto-kollen eller Boglisten
benyttes, hvis disses Orden er den samme som den Orden, hvori Bøgerne ere
opstillede [Det fremgaar af Kapitlet om Boglisten, at Ordningen af Bøgerne i
denne og Ordningen af Bøgerne paa Reolerne kunne være fuldstændig
uaf-hængige af hinanden. ]. Det vil imidlertid ofte vise sig praktisk at
have en særlig Hyldeliste.
Bogens Ønskenummer skrives paa Bogens første Blad (Smudstitelen), f. Eks.
paa Dagtavlen, hvis en saadan benyttes (se under Udlaansnotering). Desuden
maa Ønskenummeret anbringes uden paa Bogen, helst paa Ryggen; hvis denne
ikke er bred nok dertil, maa det anbringes paa Siden af Bogen, saa nær
Ryggen som muligt. Paa Ryggen anbringes Ønskenummeret c. 3-4 Tommer fra
Ryggens nederste Kant, saaledes at Nummeret kommer til at staa nøjagtig lige
højt paa alle Bøger, hvis der er Plads, ellers saa nær derved som muligt.
Sæt-tes Ønskenummeret længere nede, vil det blive tilsmudset af Laanerens
Haand, naar han holder Bogen, og Nummeret vil vanskeligt kunne ses, hvis
Bogen staar lidt inde paa en af de øverste Hylder. Sættes det helt foroven,
ville Numrene ikke komme til at staa i Række, men derved vanskeliggøres
Oversigten. Ønskenummeret kan paatrykkes med Guld. Man kan ogsaa skrive det
paa en Boglap af stærkt Papir eller Lærred. Denne bør have hosstaaende Form
eller være cirkelformet. Dens Størrelse maa rette sig noget efter Ryggens
Bredde. Den skal helst være saa lille, at den ikke bøjes ned paa Ryggens
Sider, da den vil slides meget stærkt ved Ryggens Kanter. Paa det Sted, hvor
Boglappen skal anbringes, afvadskes Læderryggens Æggehvide med
ammoniakholdigt Vand eller med stærkt fortyndet Spiritus. Ere Lapperne ikke
forsynede med Gummi, anvender man bedst Klister. For at faa et jævnt Lag paa
dem smører man Klister paa en Glasplade eller Metalplade og lægger Lapperne
ned paa Pladen, hvor de da netop ville faa saa meget Klister, som de behøve.
Naar Lappen er sat fast og er tør, skrives Ønskenummeret paa den med Blæk.
Derefter overstryges Lappen med en Opløsning af hvid Shellak og Spiritus,
saaledes at dette Lag gaar lidt udover Lappens Kanter; naar det er tørt,
oversmøres det med et nyt Lag.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13 14
15
16
17
18
19
20
21