Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 135
i originalværket


Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 


Billedmateriale:
 

 

1. Billede s.135
Billednavn: 02_14_14_1
 

 
 
2. Billede s.136
Billednavn: 02_14_14_2
 

 
 
3. Billede s.137
Billednavn: 02_14_14_3
 

 
 
4. Billede s.138
Billednavn: 02_14_14_4
 

 
 
5. Billede s.143
Billednavn: 02_14_14_5
 

 
 
 



 

XIV. Reoler. Bøgernes opstilling og nummerering.

 


 

REOLER. Her i Landet benyttes omtrent udelukkende Reoler af Træ. I England og Amerika benyttes nu meget ofte Staalreoler med Træhylder. Særlig i de sidste Aar er der fremkommet flere Former af disse; den her af-bildede er en Dobbeltreol med et meget let virkende Indstillings-apparat til Hylderne.
Reolerne bør helst ikke være højere, end at de øverste Hylder kunne naas uden Brug af Trappe eller Skammel. Af Hensyn til Pladsen gøres de undertiden noget høje-re; 7-8 Fod bør dog være det højeste.
Benytter man Opstilling langs en Væg, maa Reolerne være enkelte. Opstilles de frit, kunne de være dobbelte, hvad der er det mest besparende med Hensyn til Plads og Materiale. De to Sider af Dobbeltreolen bør adskilles ved en Midtvæg, da Bøgerne ellers let skubbes fra den ene Side over til den anden. Denne Midtvæg bør helst gøres af tykt Traadvæv (se omstaaende Billede), der giver Luften uhindret Adgang gennem Reo-len.
Det er praktisk at have Reolen indrettet saaledes, at Hyl-derne kunne stilles i forskellig Afstand fra hinanden. Ere Hylderne faste, vil den mest brugelige Afstand mellem Hylderne være c. 10". Hyldens Dybde bør være c. 7"; hver enkelt Hylde kan være 2-3 Fod bred. Til Hylderne kan bruges Træ af -1" Tyk-kelse. Der bør være særlige Hylder til store Bøger.
Hyldernes forreste Kant skal være afrundet, dette har særlig Betydning ved de øverste Hylder, da man ved at træk-ke Bøgerne hen over en skarp Kant vil slide Bindets nederste Rande. Ingen Flade, som Bøgerne komme i Berøring med, maa være ferniseret.
For at undgaa Støv anbringes undertiden paa Hyldens For-kant en Læderstrimmel, der hænger nogle Tommer ned for Hylderummet nedenunder.
Skulle Reolerne være til at aflukke, maa man benytte Skodder, der kunne tages bort, og ikke Døre, der ville staa i Vejen, naar de ere aabne. Hvis der gives Reolen en Overdel, maa denne gøres saa lav som muligt, da den kun skal tjene til at styrke Reolen og ikke bør være et Sted, hvor Støv og Spindelvæv sam-les. Der maa ikke paa Forsiden af Reolen anbringes en Ramme til at sætte Skodderne i, da saadanne Rammer ville danne Skjuleste-der for Bøgerne ved Enderne af Hylderne; men Skodderne maa gaa helt ud til Reolens Sider, der maa springe frem til Skoddens Forside. Man maa vogte sig for at gøre Skodderne for brede, da det saa let bliver for tungt et Arbejde at tage dem af; de maa være forsynede med Haandtag. Skodderne kunne fastholdes ved en Jernhage, der griber ind bag Overdelens forreste Rand; forneden maa de fastholdes med en Slaa; desuden anbringes der Laase ved Siderne og mellem dem.
Bøgerne skulle staa paa Hylderne, ikke ligge ned. For at støtte Bøgerne bruges forskellige Former af Bogstøtter (Bogholdere), saaledes som det ses af foranstaaende Billeder (30 og 31). Til Opbevaring af tynde, uindbundne Bøger, Pjecer, der have vanskeligt ved at staa paa Hylderne, bruges undertiden særlige Æsker, der kunne indrettes, som omstaaende Billede viser.
Bøgernes Opstilling. Hovedhensynet ved Bøgernes Opstil-ling paa Reolerne maa være det, at man hurtigt kan finde en be-stemt Bog, naar denne opgives enten ved sin Titel eller ved det Mærke, som adskiller den fra alle andre Bøger; dette Mærke kunde man kalde Bogens Ønskenummer. Ved Siden af dette Hensyn kan ogsaa andre Hensyn gøre sig gældende; saaledes kunne de Bøger, der udlaanes mest, opstilles nærmest ved Ud-laansdisken.
Man skelner mellem den faste Opstilling og den bevægelige Opstilling.
Ved den faste Opstilling faar hver Bog sin bestemte Plads paa en bestemt Hylde. Reolen, Faget og Hylden faar hver et Nummer, og Bogen kan da betegnes ved sin Plads paa Hylden. Denne Nummerering kan indrettes saaledes, at man saavidt muligt benytter Titalsystemet; Tallet 823 kunde da betegne den ottende Reols andet Fags tredje Hylde. Bøgerne kunne enten opstilles i den Orden, hvori de anskaffes, eller ogsaa kunne Reolerne være inddelte i Overensstemmelse med Bogsamlingens Klassedeling, saaledes at man giver Historie, Naturvidenskab, Rejser o.s.v. bestemte Hylder, og indenfor denne Opstilling kan da hver Bog faa sin bestemte Plads. Det vil ses, at denne Opstilling kræver større Plads end den foregaaende, da der ved Fordelingen af Pladsen paa Reolerne maa tages Hensyn til fremtidige Forøgelser.
Ved den bevægelige Opstilling, der almindeligt bruges, gi-ves der Bogen en Plads mellem Bøger af lignende Art, men hele denne sammenhørende Boggruppes Plads paa Reolerne er ikke bestemt. Ind imellem den enkelte Gruppes Bøger kan der indsky-des nye Bøger, og der kan indskydes nye Grupper mellem de tidligere. Denne Opstilling tillader altsaa en Flytning af Bøgerne, hvad den faste Opstilling ikke gør.
For let at kunne se, hvad en Reol indeholder, anbringer man paa Hyldernes forreste Kant Skilte med Navne paa Bogsamlin-gens Afdelinger. De kunne gøres af Blik, saaledes at de gribe om Hyldens Kant; de kunne bære malet Navn eller være indrettede saaledes, at der kan stikkes et Kort med Navnet ind i dem.
Bøgernes Nummerering. For at lette Udlaanet gives der hver Bog i Bogsamlingen et særligt Mærke, Pladsnummeret eller Ønskenummeret [Det kaldes "Pladsnummer", fordi det for Bibliotekaren angiver Bogens Plads i Rækken af Bøger, "Ønskenummer", fordi det er det Nummer, hvorved Laaneren betegner Bogen f. Eks. paa sin "Ønskeseddel"], hvorved den adskiller sig fra alle andre Bøger i Bogsamlingen, saaledes at Laaneren ved at opgive dette Mærke kan betegne en bestemt Bog.
Ved den faste Opstilling kan man, dersom Bøgerne opstilles i Anskaffelsesordenen, benytte Bogens Tilvækstnummer som Øn-skenummer. Reolnummeret kan ogsaa bruges, og dette maa bru-ges, dersom den faste Opstilling har Klassedeling. Bruges Reol-nummeret, vil f. Eks. 823-12 betegne den tolvte Bog i den ot-tende Reols andet Fags tredje Hylde.
Ved den bevægelige Opstilling maa man give Bøgerne et Mærke, der er uafhængigt af deres Plads paa Reolen. Ved Fast-sættelsen af dette Mærke vil det være hensigtsmæssigt at følge Bogsamlingens Klassedeling. Som omtalt under Klassedeling kan man give hver Klasse et bestemt Antal Numre, saaledes at f. Eks. den første Klasse faar Numrene 1-999, den anden 1000-1999 o.s.v., idet man ved Fastsættelsen af det Antal Numre, der gives hver Klasse, kan tage Hensyn til det Antal Bøger, Klassen sandsynligvis vil komme til at indeholde.
En mere praktisk Form for Ønskenummeret faar man ved at lade det bestaa af to Dele, Klassemærket og et Tal. Betegnes f. Eks. Naturvidenskab ved E eller ved 50, bliver dette Mærke den første Del af Ønskenummeret; til det føjes et Tal, der betegner Bogens Plads indenfor Klassen, f. Eks. E 16 eller 50-16, saaledes som det er omtalt under Klassedeling. Følger man Klasse-delingen, maa man helst indenfor de enkelte Klasser benytte en bestemt Orden, f. Eks. Bogstavordning efter Forfatterens Navn. Det vil ved Oprettelsen af en Bogsamling være let at bringe denne Orden i Overensstemmelse med Ønskenumrenes Rækkefølge. Men naar der senere anskaffes nye Bøger og disse skulle ordnes ind i Rækken efter deres Forfatternavn, opstaar der let Uoverens-stemmelse mellem dette Hensyn og Hensynet til Ønskenumrenes Talorden. Man bør derfor ved Fastsættelsen af Ønskenummeret lige fra Begyndelsen af springe i Tallene, saaledes at der bliver ledige Tal til de Bøger, der senere anskaffes. Der fremkommer ingen synderlig Vanskelighed ved straks at benytte Tallene helt op til 10000, om ønskes i hver Klasse. Af disse Tal bør der da gives hvert Bogstav sin Del, og indenfor hvert Bogstavs Tal bør der igen gives hvert Forfatternavn Tal, der svare til Navnets bogstavbe-stemte Plads, saaledes at indenfor de Tal, der er tilfaldet A, faar Forfatternavn med Aa de første Tal, med Az de sidste. Denne Fordeling er vanskelig, og det vil kunne blive Tilfældet, at der ikke bliver et passende Tal til en ny Bog.
For at kunne bevare den bogstavrette Orden efter Forfat-ternavn i Opstillingen sammen med et hensigtsmæssigt System af Ønskenumre, bruges i Amerika ved en stor Del Bogsamlinger et af Charles A. Cutter opfundet System, kaldet "Cutters Forfatter-mærker" (Cutter Author Marks). Bøgerne mærkes med Forfatte-rens Efternavns Begyndelsesbogstav (eller de to første Bogstaver i Navnet) efterfulgt af et Tal. Disse Mærker vælges ikke vilkaarligt af den enkelte Bogsamling, men tages fra nogle af Opfinderen udgivne Tavler, der indeholde alle de almindelige Forfatternavne med tilføjede Mærker; Mærkerne ere valgte saaledes, at de Navne, hvis Forbogstav eller to første Bogstaver efterfølges af de første Bogstaver i Bogstav-rækken, faa de første Tal af dem, der er tildelt Forbogstavet o. s. v. Efter Tallet kan sættes Titelens første Bogstav eller Bogstaver saaledes:

Andersen, H. C., Improvisatoren. An 2 i
- O. T., Roman. An 2 o
- Ole Lukøje. An 2 ol

For at have en Oversigt over, hvilke Ønskenumre de enkel-te Bøger have faaet, er det hensigtsmæssigt at have en Hyldeliste. Til denne kan benyttes Kort eller en Protokol. Benyttes det sidste, er det praktisk at have den linieret saaledes, at der er Plads til et bestemt Antal Numre (f. Eks. 20) paa hver Side. I Hyldelisten opføres de Talrækker, som man har valgt, et Tal for hver Linie, og efter Tallet opføres med kort Titel den Bog, der skal have Tal-let til Ønskenummer. Da Bøgernes Opstilling paa Reolerne følger Ønskenumrenes Orden, vil Hyldelisten tillige kunne bruges ved et Gennemsyn af Bogsamlingen. Som Hyldeliste kan Tilvækstproto-kollen eller Boglisten benyttes, hvis disses Orden er den samme som den Orden, hvori Bøgerne ere opstillede [Det fremgaar af Kapitlet om Boglisten, at Ordningen af Bøgerne i denne og Ordningen af Bøgerne paa Reolerne kunne være fuldstændig uaf-hængige af hinanden. ]. Det vil imidlertid ofte vise sig praktisk at have en særlig Hyldeliste.
Bogens Ønskenummer skrives paa Bogens første Blad (Smudstitelen), f. Eks. paa Dagtavlen, hvis en saadan benyttes (se under Udlaansnotering). Desuden maa Ønskenummeret anbringes uden paa Bogen, helst paa Ryggen; hvis denne ikke er bred nok dertil, maa det anbringes paa Siden af Bogen, saa nær Ryggen som muligt. Paa Ryggen anbringes Ønskenummeret c. 3-4 Tommer fra Ryggens nederste Kant, saaledes at Nummeret kommer til at staa nøjagtig lige højt paa alle Bøger, hvis der er Plads, ellers saa nær derved som muligt. Sæt-tes Ønskenummeret længere nede, vil det blive tilsmudset af Laanerens Haand, naar han holder Bogen, og Nummeret vil vanskeligt kunne ses, hvis Bogen staar lidt inde paa en af de øverste Hylder. Sættes det helt foroven, ville Numrene ikke komme til at staa i Række, men derved vanskeliggøres Oversigten. Ønskenummeret kan paatrykkes med Guld. Man kan ogsaa skrive det paa en Boglap af stærkt Papir eller Lærred. Denne bør have hosstaaende Form eller være cirkelformet. Dens Størrelse maa rette sig noget efter Ryggens Bredde. Den skal helst være saa lille, at den ikke bøjes ned paa Ryggens Sider, da den vil slides meget stærkt ved Ryggens Kanter. Paa det Sted, hvor Boglappen skal anbringes, afvadskes Læderryggens Æggehvide med ammoniakholdigt Vand eller med stærkt fortyndet Spiritus. Ere Lapperne ikke forsynede med Gummi, anvender man bedst Klister. For at faa et jævnt Lag paa dem smører man Klister paa en Glasplade eller Metalplade og lægger Lapperne ned paa Pladen, hvor de da netop ville faa saa meget Klister, som de behøve. Naar Lappen er sat fast og er tør, skrives Ønskenummeret paa den med Blæk. Derefter overstryges Lappen med en Opløsning af hvid Shellak og Spiritus, saaledes at dette Lag gaar lidt udover Lappens Kanter; naar det er tørt, oversmøres det med et nyt Lag.


 



 


Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21