Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 164
i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 


XVIII. Vore Folkebogsamlingers fremtid

 


 


DET vil af den Skildring, der er givet af Folkebogsamlingerne i andre Lande, fremgaa, at der her i Danmark endnu er meget at lære og at udføre, førend vi i denne Sag naa frem til, hvad der vilde svare til det danske Folks øvrige Stilling i Oplysningsarbejdet. Hvad der da er fremsat i denne Bog, vil forhaabentlig føre til, at langt flere oplysningsivrige Mænd og Kvinder end hidtil give sig til at overveje, hvad der kan gøres for at føre Folkebogsamlingerne videre frem. Her skal omtales noget af det, som kunde hjælpe.
Folkebogsamlingerne ere i høj Grad afhængige af Folkeskolen og dens Arbejde. Derfor bør de være taknemlige for den Forbedring af Læseundervisningen i Skolen, som den nye Lov om Folkeskolens Forhold har bragt. Hvis Folkeskolen benytter denne Udvidelse af Arbejdstiden til at dygtiggøre Børnene i at skaffe sig Kundskab gennem Læsning, vil en af de væsentligste Betingelser for Folkebogsamlingernes Udvikling være bragt til Veje.
Men dette vil Folkeskolen ikke kunne gøre, uden at der i langt større Omfang end hidtil oprettes Børnebogsamlinger.
I England og Amerika have Folkebogsamlingerne under deres Udvikling ogsaa taget sig af Børnenes Læsning, saaledes som oftere omtalt i det foregaaende. Mange Bogsamlinger have særlige Læsestuer for Børn; undertiden indrettes der en særlig Afdeling som Børnebogsamling, dens Bøger betegnes da i Bogli-sten ved et særligt Mærke, eller der udgives særlige Boglister over den, forsynede med en Indledning, der skal tjene til at lære Børnene at bruge Bøgerne og give dem en Forestilling om Læsningens Nytte. Folkebogsamlingerne udsende til Skolen smaa Bogsamlinger, som kunne ombyttes efter en Tids Forløb; de ind-byde en Klasse til at komme til Bogsamlingen og studere et be-stemt Æmne, som Klassen for Tiden undervises i, og fremlægge til Brug herved i Læsestuen Bøger, Billeder og Kort.
I Norge er man gaaet en anden Vej. Man har der dannet en Forening for de norske Barne- og Ungdomsbiblioteker, der tæller omtrent 1000 Skolebogsamlinger; den udgiver Lister over Børne-bøger (ogsaa enkelte Børnebøger har den faaet udgivet); den har faaet Forlæggerne til at indrømme Bogsamlingerne Rabat, og den har udvirket, at Statens Bidrag til Børnebogsamlingerne, der uddeles i Summer paa 10-50 Kr., mod at et lignende Tilskud skaffes til Veje paa anden Maade, er bleven forhøjet til 10000 Kr., samt at der for et Aar ekstraordinært er bleven bevilget 15000 Kr. til lignende Understøttelser.
I Sverrig staa Sognebogsamlingerne som omtalt i nøje For-bindelse med Folkeskolen; under de Overvejelser, der for Tiden ere oppe angaaende Børnebogsamlingerne, hævdes det fra mange Sider, at de bør sættes i Forbindelse med Folkebogsamlingerne. Den svenske Lærerforening har udgivet en Liste over Bøger pas-sende for Børnebogsamlinger, og den udgiver i Hæfteform Bør-nebiblioteket "Saga".
I Danmark er Spørgsmaalet for Tiden taget op til Drøftelse af Danmarks Lærerforening. Denne har i 1898 gennem sine Kredse ladet foretage en Undersøgelse angaaende Børnebogsam-lingernes Stilling. Derved er det bleven bekræftet, hvad der er fremgaaet af tidligere Undersøgelser [I den S. 56 nævnte "Beretning fra Komitéen til Understøttelse af Sog-ne- og lignende Bogsamlinger" omtales ogsaa Børnebogsamlinger.], at det kun staar daarligt til med dem. Spørgsmaalet om deres Udvikling var til Forhandling paa det 5te almindelige Skolemøde 1899 [Børnebogsamlinger, indledet af Adjunkt A. S. Steenberg, Horsens, og Overlærer P. Petersen, Hillerød (se Beretning om Danmarks Lærerfor-enings 5te almindelige Skolemøde, Kbh. 1899)]. Det blev her bl. a. stærkt frem-hævet, at man under mindre Forhold maatte vogte sig for at splitte Kræfterne ved at oprette baade en Folkebogsamling og en Bør-nebogsamling. Forhaabentlig vil der i den nærmeste Fremtid blive taget kraftigt fat paa denne Sag, der ogsaa har saa stor Betydning for Folkebogsamlingerne.
Den Læseevne, som Folkeskolen har givet Børnene, gæl-der det at fæstne og at nære hos de unge. Hertil ville Aftenskoler, Højskoler og andre Efterskoler i høj Grad kunne bidrage. Statisti-ske Undersøgelser [Se saaledes E. Reyer, Entwicklung und Organisation der Volks-bibliotheken, S. 24.] have godtgjort, at Læselysten naar sit Høj-depunkt omkring ved Tyveaarsalderen. Det gælder da om at sør-ge for, at denne Læselyst giver saa stort et Kundskabsudbytte som muligt. Derfor maa Læsningen organiseres; hertil vilde lignen-de Læseklubber som dem, der bestaa i England og Amerika (se S. 6-7), være en god Hjælp.
Er Læselysten og Læseevnen udviklet hos de unge, er der-med den væsentligste Betingelse for Folkebogsamlingernes Ud-vikling bragt til Veje. Folkebogsamlingerne maa da byde en saa god og saa let tilgængelig Oplysning som muligt. De danske Fol-kebogsamlinger maa i det hele søge deres Forbilleder i England og Amerika; de maa tilpasse, hvad de kunne lære derfra, efter de hjemlige For-hold.
Der maa arbejdes hen til, at Folkebogsamlingerne faa et til deres Brug særlig indrettet Lokale. Kan man ikke opnaa at faa en særlig Bygning, hvad der naturligvis er det bedste, kan Bogsamlin-gen have Bygning fælles med andre Oplysningsinstitutioner, tekni-ske Skoler, Folkeskoler, Museer eller Foredragsforeninger.
Der maa lægges Vægt paa Oprettelsen af Læsesale i For-bindelse med Bogsamlingerne. Man kan om fornødent begynde smaat og gennem en Læsestue søge at vænne Folk til Benyttelsen af dem. Paa Landet vil der mange Steder kunne indrettes en Læ-sestue i Forsamlingsbygningen.
Der maa gøres, hvad der kan, for gennem gode Boglister at lægge Bogsamlingens Kundskabsstof til Rette for Læserne. Hvor-ledes dette bedst gøres, er fremstillet i Kapitlet om "Boglisten"; her skal endnu fremdrages en enkelt Side af dette Spørgsmaal. For Folkebogsamlingens Læsere vil det særlig være af stor Be-tydning, at de uden alt for stor Ulejlighed kunne finde de boglige Oplysninger, som de søge. En stor Del af disse findes i Tidsskrif-ter. Men der ere de meget lidt tilgængelige. Vi savne saadanne fagmæssigt ordnede Oversigter over vore Tidsskrifters Indhold, som det tidligere (S. 28) omtalte amerikanske Katalog. Indtil de bringes til Veje, vil det være af stor Betydning, at Folkebogsam-lingerne have en Kortliste over Indholdet af deres Tidsskrifter, ordnet efter Æmnet [Der savnes i det hele i vor Litteratur fagligt ordnede og let tilgængelige Bogfortegnelser. Højskolens og Landbrugsskolens Læreres Forening har nedsat et Udvalg til at udarbejde en Fortegnelse over Levneds-skildringer, saavel Bøger som Artikler i Tidsskrifter, ordnet efter de skildrede Personers Navne. Her kan ogsaa omtales den af P. Bjerge ud-givne lille "Vejviser i dansk geografisk Litteratur", Kolding 1900. ].
Bogsamlingerne bør sikkert ikke undlade at give deres Læsere Adgang til Aviser. De ville derved bl. a. vænne Folk til at se mange Spørgsmaal belyste fra flere Sider og gøre dem mere uaf-hængige af de Meninger, som den Avis, de oftest læse, har om de forskellige Spørgsmaal, der drøftes. [Kjøbenhavns Kommunes Folkebibliotheker, der for Tiden ere i stærk Udvikling, have, siden denne Bogs Trykning paabegyndtes, fremlagt Aviser i deres Læsestuer.]
Folkebogsamlingerne bør søge at komme i Forbindelse med andre Bogsamlinger. Det vilde være af stor Betydning, hvis Folkebogsamlingerne bleve satte i Stand til at skaffe deres Læsere saadanne Værker, som de ikke selv have, fra de større Bibliote-ker (f. Eks. det nye Statsbibliotek i Aarhus, de lærde Skolers Biblioteker o. a.), naturligvis under Folkebogsamlingens An-svar. [Smlgn. A. S. Steenberg, De lærde Skolers Biblioteker (i Indbydelses-skrift fra Horsens lærde Skole 1898, Horsens).]
Folkebogsamlingerne bør have deres Opmærksomhed rettet mod det Arbejde, som gennem Foredrag søger at udbrede Oplysning. De ville kunne støtte dette Arbejde gennem den Læs-ning, som de kunne byde, og der vil paa den anden Side skaffes dem Læsere gennem den Vækkelse, som ofte er Foredragenes bedste Resultat. Jo mere kundskabsgivende Foredragene blive, desto mere trænge de til at støttes gennem Læsning. Der er saale-des ingen Tvivl om, at hvis den Foredragsvirksomhed, som "Ud-valget for folkelig Universitetsundervisning" med saa stort Held har sat i Gang, skal føre til det tilsigtede Maal, maa den støtte sig til Læsningen, og denne vil lettest kunne faas gen-nem Folkebogsamlingerne. Ogsaa med Ungdomsskolerne (Aften-skoler, Højskoler o.a.) og med de mere specielle Fagskoler (Landbrugsskoler, tekniske Skoler) bør Folkebogsamlingerne søge Samarbejde.
Det vil for Folkebogsamlingernes Arbejde være meget uheldigt, om Udviklingen skulde gaa i Retning af at oprette en stor Mængde smaa Bogsamlinger. Der har hidtil baade paa Landet og i Købstæderne været en Tilbøjelighed hertil.
Paa Landet er det naturligt, at der i Sognet, Kommunen eller Skoledistriktet opstaar Ønsket om at faa en selvstændig Bogsamling. Men det har mange Steder vist sig, at selv om det lykkes at faa en lille Bogsamling oprettet, var Læsekredsen for lille til, at Bogsamlingen kunde trives; den sygnede efterhaanden hen og døde til sidst en stille, ensom Død. Under saadanne Forhold vil der kun kunne komme en livskraftig Bogsamling frem, naar der sker en Sammenslutning mellem flere Sogne eller Kommuner. Man vil derved opnaa, at de Bøger, som ere udlæste i een Læse-kreds, kunne gøre Gavn i en anden; herved opnaas en meget stor økonomisk Besparelse. Man bør derfor benytte en af de tidligere omtalte Former for Vandrebogsamlinger [Smlgn. ogsaa den tidligere nævnte Artikel, A. S. Steenberg. Vandre-bogsamlinger.], der helst maa vælges saaledes, at man gennem Vandrebogsamlingerne fuldstændiggør en fast stedlig Bogsamling, der indeholder Bøger, som man ønsker altid at have til Stede, bl.a. for at den opvoksende Ung-dom kan blive bekendt med dem.
I Købstæderne er det andre Forhold, der have frembragt de mange smaa Bogsamlinger. Foreninger, som ere stiftede af andre Grunde end for at virke for Oplysning (Afholdsforeninger, selskabelige, politiske Foreninger o. lgn.) oprette ofte en lille Bog-samling for derigennem at samle og fastholde Medlemmerne. Der er vel nok gennem disse smaa Foreningsbogsamlinger gjort nogen Gavn. Men denne Maade at ordne Bogsamlingerne paa medfører et stort Krafttab, og der vil ikke kunne komme noget virkeligt godt ud af Bogsamlingsforholdene, saa længe en stor Del af Læs-ningen skaffes til Veje gennem smaa Bogsamlinger, der meget ofte styres af ikke bogkyndige Folk, og som næsten udelukkende in-deholde Skønlitteratur. Der maa arbejdes hen til, at hver Købstad faar een godt udstyret og kyndigt ledet Bogsamling, og de enkelte Foreninger maa i denne Henseende ofre deres Særinteresser for det heles Vel.
Skulle Folkebogsamlingerne blive til en virkelig Oplysnings-institution, maa der anvendes langt mere paa dem end hidtil. Det vil af det foregaaende ses, hvor store Summer der i England og Amerika anvendes paa Bogsamlingerne af Staten, Kommunen og private. Det Statstilskud, som her i Landet for Tiden ydes til Fol-kebogsamlingerne, vil ikke kunne slaa til, efterhaanden som Be-vægelsen breder sig. Ogsaa Kommunerne maa ofre langt større Summer paa deres Folkebogsamlinger end hidtil, og de private ville vel nok efterhaanden lære at indse, at det er værd at anvende Penge paa Folkebogsamlingerne. Disse ville da forhaabentlig ogsaa komme med blandt den Række Institutioner, som Landets Rig-mænd støtte ved Gaver.
For at kunne naa til, at der anvendes flere Penge paa Fol-kebogsamlingerne, maa deres Arbejde belyses langt mere end hidtil. Naar der saa ofte klages over, at der ikke kan skaffes Pen-ge til Veje til Bogsamlingerne, saa er Grunden hertil for en stor Del den, at det endnu ikke er gaaet op for Folk, hvilken Glæde og Nytte Folkebogsamlingerne kunne skaffe. Men dette maa kunne bringes frem til almindelig Bevidsthed. Hertil ville Aviser og Tids-skrifter kunne hjælpe ved at tage denne Sag, der i mange Retnin-ger er deres egen, op til Drøftelse. Bogsamlingerne selv ville ogsaa kunne bidrage hertil ved at gøre deres Arbejde bekendt gennem Aviserne eller ved at udsende trykte Beretninger. Ogsaa Møder for Bibliotekarer og Oplysningsvenner ville hjælpe; af disse Mø-der vil der da kunne udvikle sig en Bogsamlingsforening, der kan gøre meget for at føre Bogsamlingerne fremad.
Først og fremmest gælder det dog for Folkebogsamlingerne at skaffe sig Venner blandt de mange Mænd og Kvinder, der rundt om i Landet arbejde for Oplysningens Sag. De ville forhaa-bentlig mere og mere komme til Erkendelse af, at uden en stærk Udvikling af Folkebogsamlingerne vil det danske Folk ikke kunne hævde sin Plads blandt Jordens mest oplyste Folkeslag.



 



 


Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21