Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 9
i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 


Billedmateriale:
 

 

1. Billede s.10
Billednavn: 02_14_2_1
 
Billede mangler
 
 
2. Billede s.11
Billednavn: 02_14_2_2
 
Billede mangler 
 
 



 

Folkebogsamlingernes Historie

 

Folkebogsamlinger
 

VIL man med faa Ord udtrykke det Maal, som Folkebogsamlingerne arbejde hen imod, kan man bruge den amerikanske Biblioteksforenings Valgsprog: De bedste Bøger for det største Antal Læsere med de mindste Omkostninger.
Der er med Hensyn til Bibliotekers Betydning to Synspunkter, der paa en Maade staa i Strid med hinanden og som begge ere fuldstændig berettigede. Man kan betragte et Bibliotek som et Bogmuseum, hvor det gælder om at bevare den Bogskat, som er samlet i Tidernes Løb. Af Hensyn hertil bør Benyttelsen af Bøgerne indskrænkes saaledes, at de ikke ødelægges ved den. Men man kan ogsaa betragte et Bibliotek som et Oplysningsredskab. For et saadant gælder det da, at jo mere dets Bøger blive benyttede, desto bedre. Det bryder sig ikke om, at dets Bøger slides op, naar de blot benyttes paa rette Maade. Det betragter en udslidt Bog som en Veteran, der har kæmpet mod Dumhed og Uvidenhed, en Veteran, der i sit Livsløb har bragt Glæde og Kundskab til mange Mennesker.
Saa længe Bibliotekernes Benyttelse var indskrænket til Videnskabsmændenes snævre Kreds, var Modsætningen mellem Bibliotekernes Stilling som Bogmuseum og som Oplysningsredskab ikke saa stærkt fremtrædende. Men med Folkeoplysningens stærke Vækst er der fulgt en Trang til Læsning, som har frembragt nye Former for Bibliotekernes Virksomhed.
Man faar maaske bedst en Forestilling om denne Udvikling ved at sammenligne vore Dages Folkebogsamlinger med de Biblioteker, som fandtes for 200-300 Aar siden. Paa den Tid var Bibliotekernes Antal lille, og de vare næsten alle knyttede til Universiteterne og andre lærde Institutioner. Der findes et Billede af Universitetsbiblioteket i Leyden fra Aar 1600. En stor Hal, fyldt med Reoler; foran Reolerne ere Pulte. Bøgerne, store Folianter, ofte indbundne i Bind med Sider af Træ, ere stillede ind paa Reolerne med Ryggen indad; hver Bog er med en tynd Jernlænke bundet fast til Reolen. Skal den bruges, tages den ud og lægges paa Pulten. Bøgernes Indhold er tungt som Bøgerne selv, oftest er Bogen skrevet paa Latin og ogsaa af den Grund kun forstaaelig for de lærdes snævre Kreds. Dem er det, Biblioteket er indrettet for. De færdes herinde, Professorer og Magistre, lærde Adelsmænd og Præster. Herinde søge de Materialet til at bygge nye Tankebygninger op og Vaaben til at benytte i deres Kamp om lærde Sager.

Sammenlign saa hermed vor Tids Folkebogsamlinger, saaledes som de findes i Englands og Amerikas Byer ("Free Public Libraries"). Store, smukke Bygninger, udmærket oplyste og opvarmede. De indeholde Læsesale, hvor Aviser og Tidsskrifter ere fremlagte, et Haandbibliotek og en Udlaansbogsamling med flere Tusinde Bind og med Kataloger, som det er nemt at finde sig til Rette i. De styres af Bibliotekarer, der sætte en Ære i at gøre deres Bibliotek saa nyttigt som muligt for dem, der søge boglige Oplysninger.
Adgangen til disse Bogsamlinger er fuldstændig gratis for alle Byens Indvaanere, og de ere aabne hele Dagen. Folkebogsamlingen søges da ogsaa af hele Byen. Børnene komme, de smaa for at se Billeder, de store for at laane Bøger. Lærerne benytte Haandbiblioteket til at forberede deres Undervisning, Haandværkerne søge Tidsskrifterne for at gøre sig bekendt med det nyeste i deres Fag, Sømandskonerne komme for gennem Søfartstidenderne at spørge nyt om deres Mænd. Fra Laanebogsamlingen udlaanes Romaner og Rejsebeskrivelser, Skuespil og Naturskildringer, Digte og historiske Værker. Undertiden findes der en Bogsamling for blinde, undertiden en Samling af Musikalier. Ofte er der i Forbindelse med Biblioteket indrettet et Museum, teknisk, naturhistorisk eller et Kunstmuseum. Ofte er der ogsaa til Biblioteket knyttet en Foredragsvirksomhed. Bogsamlingen bliver saaledes et Brændpunkt for Byens aandelige Liv. Og det Arbejde for Folkebogsamlingerne, der er begyndt i Byerne, har efterhaanden ogsaa bredt sig ud til Landet. Man har paa forskellige Maader, bl.a. ved Hjælp af Vandrebogsamlinger, søgt at hjælpe Landkommunerne over de Vanskeligheder, som de have ved at skaffe sig en god Bogsamling.
Forskellen mellem de videnskabelige Bibliotekers og Folkebogsamlingernes Arbejde træder tydeligt frem, naar man undersøger, hvor meget deres Bøger benyttes. Man sammenligner lettest Bibliotekernes Benyttelse ved at dividere Antallet af udlaante Bind med Bibliotekets Bindtal. Det Forhold, som fremkommer herved, er for de videnskabelige Biblioteker mellem 1/10 og 4/5, medens det for Folkebogsamlingerne er mellem 3/1 og 6/1, i smaa og nye Folkebogsamlinger endog mellem 10/1 og 16/1 [E. Reyer, Volksbibliotheken, S. 72: Leistungen der Bibliotheken.] Hvor stærk Benyttelsen af Folkebogsamlingerne er, faar maa en Forestilling om, naar man hører, at i Manchester (c. 500000 Indb.) blev der fra Folkebogsamlingen i 1896 udlaant 2 Mill. Bind, og Læseværelserne bleve besøgte af 4 Mill. Læsere. Det maa forøvrigt erindres, at Forskellen mellem videnskabelige Biblioteker og Folkebogsamlinger er langt mindre i England og Amerika end i andre Lande.
Det er i England og de nordamerikanske Fristater en fastslaaet Anskuelse, at Folkebogsamlingernes Udvikling er en Samfundssag, som det paahviler Staten og Kommunen at drage Omsorg for, paa samme Maade som Staten og Kommunen sørger for Skolevæsenet. For denne Anskuelse anføres der mange Grunde.
Det fremhæves, at der ingen Mening er i, at Samfundet ofrer Tid og Penge paa at lære Børnene at læse - og saa, naar Skoletiden er forbi, lader de unge staa uden Midler til at skaffe sig Kundskaber gennem Læsning. Man har da ogsaa kaldt Folkebogsamlingerne "Skoler for voksne".
Man paaviser Bogsamlingernes Betydning for Erhvervslivet. Staten og Kommunen støtte de Fagskoler, der ere oprettede for at forbedre Erhvervsevnen; det er da ogsaa naturligt, at de støtte Folkebogsamlingerne. Gennem dem kan der udbredes en betydelig teknisk Kundskab, og ligesom det kan betale sig at anvende Kapital paa forbedrede Maskiner, fordi de gøre Erhvervsdriften mere indbringende, saaledes maa det ogsaa kunne betale sig at anvende Kapital paa at forbedre den Kraft, der driver alle Maskiner, den menneskelige Forstand. Ud fra dette Synspunkt er den Paastand berettiget, at "Kundskab er bedre og billigere end Uvidenhed".
Man forsvarer Folkebogsamlingerne ud fra deres Betydning for den politiske og sociale Udvikling. Sammen med Folkeoplysningens Vækst - om ikke fuldt jævnsides med den - er gaaet Samfundets Demokratisering. Det er nok værd at tænke over den Stilling, som den "jævne" Mand indtager i vore Dage, sammenlignet med hans Stilling for blot hundrede Aar siden. Valgret og Valgbarhed til politiske og kommunale Magtstillinger, Indflydelse paa Erhvervslivet gennem Fagsammenslutninger har givet Folkets store Masse en Magt og et Ansvar, som ingensinde før. Derved udvides den enkeltes Synskreds, men derved forøges ogsaa Trangen til Kundskab og selvstændig Tænkning. Det er med Henblik paa den store Magt, som det "menige" Folk har i vore Dage, blevet fremhævet meget stærkt, at "Samfundet maa opdrage sine Herrer". Det kan af politiske Hensyn ikke være Staten ligegyldigt, paa hvilket Dannelsestrin den største Del af Befolkningen staar.
Man fremhæver den Betydning, som Folkebogsamlingerne have ved at vække Kærlighed til Folkesproget og til dets Bogskatte, hvad der i vore Dage, da Nationalitetsideen er trængt saa stærkt frem, er af den største Betydning.
De Penge, som Stat og Kommune give ud til Folkebogsamlingerne, ere da, efter de engelske og amerikanske Oplysningsvenners Mening, vel anvendte. Men Folkebogsamlingernes Forsvarere gaa endnu et Skridt videre; de paastaa, at det er et stort Spørgsmaal, om Bogsamlingerne i det hele taget koste Skatteyderne noget. De fremhæve, at de vigtigste Kilder til Forbrydelser ere Drik og Uvidenhed. Naar Tallet paa Forbrydelserne i de sidste Aartier langt fra er steget i samme Forhold som Befolkningen, saa skyldes det blandt andet det store Oplysningsarbejde, som ogsaa Folkebogsamlingerne have deltaget i. Men denne Nedgang i Forbrydelsernes Tal har medført betydelige Besparelser i Udgifterne til Fængsler, Politi, Domstole og Fattigvæsen, Besparelser, som man maa regne med, naar man opgør Udgifterne ved Folkebogsamlingerne.
De Grunde, som have bragt det engelske og amerikanske Folk til at sætte deres Folkebogsamlinger i første Række blandt Oplysningsmidler, de gælde ogsaa for Danmark. Men de trænge i høj Grad til at blive bragt længere frem i vort Folks Bevidsthed. Medens vore videnskabelige Biblioteker godt kunne maale sig med Udlandets, saa gælder dette langtfra om vore Folkebogsamlinger. Hvad dem angaar, da maa vi, ligesom for Tiden Østerrig, Tyskland og andre Lande gøre det, gaa i Lære hos Englands og Nordamerikas Folk.

 



 


Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21