Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 9 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
| 1. Billede s.10 Billednavn: 02_14_2_1 |
 |
| 2. Billede s.11 Billednavn: 02_14_2_2 |
 |
Folkebogsamlingernes Historie
Folkebogsamlinger
VIL man med faa Ord udtrykke det Maal, som
Folkebogsamlingerne arbejde hen imod, kan man bruge den amerikanske
Biblioteksforenings Valgsprog: De bedste Bøger for det største Antal Læsere
med de mindste Omkostninger.
Der er med Hensyn til Bibliotekers Betydning to Synspunkter, der paa en
Maade staa i Strid med hinanden og som begge ere fuldstændig berettigede.
Man kan betragte et Bibliotek som et Bogmuseum, hvor det gælder om at bevare
den Bogskat, som er samlet i Tidernes Løb. Af Hensyn hertil bør Benyttelsen
af Bøgerne indskrænkes saaledes, at de ikke ødelægges ved den. Men man kan
ogsaa betragte et Bibliotek som et Oplysningsredskab. For et saadant gælder
det da, at jo mere dets Bøger blive benyttede, desto bedre. Det bryder sig
ikke om, at dets Bøger slides op, naar de blot benyttes paa rette Maade. Det
betragter en udslidt Bog som en Veteran, der har kæmpet mod Dumhed og
Uvidenhed, en Veteran, der i sit Livsløb har bragt Glæde og Kundskab til
mange Mennesker.
Saa længe Bibliotekernes Benyttelse var indskrænket til Videnskabsmændenes
snævre Kreds, var Modsætningen mellem Bibliotekernes Stilling som Bogmuseum
og som Oplysningsredskab ikke saa stærkt fremtrædende. Men med
Folkeoplysningens stærke Vækst er der fulgt en Trang til Læsning, som har
frembragt nye Former for Bibliotekernes Virksomhed.
Man faar maaske bedst en Forestilling om denne Udvikling ved at sammenligne
vore Dages Folkebogsamlinger med de Biblioteker, som fandtes for 200-300 Aar
siden. Paa den Tid var Bibliotekernes Antal lille, og de vare næsten alle
knyttede til Universiteterne og andre lærde Institutioner. Der findes et
Billede af Universitetsbiblioteket i Leyden fra Aar 1600. En stor Hal, fyldt
med Reoler; foran Reolerne ere Pulte. Bøgerne, store Folianter, ofte
indbundne i Bind med Sider af Træ, ere stillede ind paa Reolerne med Ryggen
indad; hver Bog er med en tynd Jernlænke bundet fast til Reolen. Skal den
bruges, tages den ud og lægges paa Pulten. Bøgernes Indhold er tungt som
Bøgerne selv, oftest er Bogen skrevet paa Latin og ogsaa af den Grund kun
forstaaelig for de lærdes snævre Kreds. Dem er det, Biblioteket er indrettet
for. De færdes herinde, Professorer og Magistre, lærde Adelsmænd og Præster.
Herinde søge de Materialet til at bygge nye Tankebygninger op og Vaaben til
at benytte i deres Kamp om lærde Sager.
Sammenlign saa hermed vor Tids Folkebogsamlinger, saaledes som de findes i
Englands og Amerikas Byer ("Free Public Libraries"). Store, smukke
Bygninger, udmærket oplyste og opvarmede. De indeholde Læsesale, hvor Aviser
og Tidsskrifter ere fremlagte, et Haandbibliotek og en Udlaansbogsamling med
flere Tusinde Bind og med Kataloger, som det er nemt at finde sig til Rette
i. De styres af Bibliotekarer, der sætte en Ære i at gøre deres Bibliotek
saa nyttigt som muligt for dem, der søge boglige Oplysninger.
Adgangen til disse Bogsamlinger er fuldstændig gratis for alle Byens
Indvaanere, og de ere aabne hele Dagen. Folkebogsamlingen søges da ogsaa af
hele Byen. Børnene komme, de smaa for at se Billeder, de store for at laane
Bøger. Lærerne benytte Haandbiblioteket til at forberede deres Undervisning,
Haandværkerne søge Tidsskrifterne for at gøre sig bekendt med det nyeste i
deres Fag, Sømandskonerne komme for gennem Søfartstidenderne at spørge nyt
om deres Mænd. Fra Laanebogsamlingen udlaanes Romaner og Rejsebeskrivelser,
Skuespil og Naturskildringer, Digte og historiske Værker. Undertiden findes
der en Bogsamling for blinde, undertiden en Samling af Musikalier. Ofte er
der i Forbindelse med Biblioteket indrettet et Museum, teknisk,
naturhistorisk eller et Kunstmuseum. Ofte er der ogsaa til Biblioteket
knyttet en Foredragsvirksomhed. Bogsamlingen bliver saaledes et Brændpunkt
for Byens aandelige Liv. Og det Arbejde for Folkebogsamlingerne, der er
begyndt i Byerne, har efterhaanden ogsaa bredt sig ud til Landet. Man har
paa forskellige Maader, bl.a. ved Hjælp af Vandrebogsamlinger, søgt at
hjælpe Landkommunerne over de Vanskeligheder, som de have ved at skaffe sig
en god Bogsamling.
Forskellen mellem de videnskabelige Bibliotekers og Folkebogsamlingernes
Arbejde træder tydeligt frem, naar man undersøger, hvor meget deres Bøger
benyttes. Man sammenligner lettest Bibliotekernes Benyttelse ved at dividere
Antallet af udlaante Bind med Bibliotekets Bindtal. Det Forhold, som
fremkommer herved, er for de videnskabelige Biblioteker mellem 1/10 og 4/5,
medens det for Folkebogsamlingerne er mellem 3/1 og 6/1, i smaa og nye
Folkebogsamlinger endog mellem 10/1 og 16/1 [E. Reyer, Volksbibliotheken, S.
72: Leistungen der Bibliotheken.] Hvor stærk Benyttelsen af
Folkebogsamlingerne er, faar maa en Forestilling om, naar man hører, at i
Manchester (c. 500000 Indb.) blev der fra Folkebogsamlingen i 1896 udlaant 2
Mill. Bind, og Læseværelserne bleve besøgte af 4 Mill. Læsere. Det maa
forøvrigt erindres, at Forskellen mellem videnskabelige Biblioteker og
Folkebogsamlinger er langt mindre i England og Amerika end i andre Lande.
Det er i England og de nordamerikanske Fristater en fastslaaet Anskuelse, at
Folkebogsamlingernes Udvikling er en Samfundssag, som det paahviler Staten
og Kommunen at drage Omsorg for, paa samme Maade som Staten og Kommunen
sørger for Skolevæsenet. For denne Anskuelse anføres der mange Grunde.
Det fremhæves, at der ingen Mening er i, at Samfundet ofrer Tid og Penge paa
at lære Børnene at læse - og saa, naar Skoletiden er forbi, lader de unge
staa uden Midler til at skaffe sig Kundskaber gennem Læsning. Man har da
ogsaa kaldt Folkebogsamlingerne "Skoler for voksne".
Man paaviser Bogsamlingernes Betydning for Erhvervslivet. Staten og Kommunen
støtte de Fagskoler, der ere oprettede for at forbedre Erhvervsevnen; det er
da ogsaa naturligt, at de støtte Folkebogsamlingerne. Gennem dem kan der
udbredes en betydelig teknisk Kundskab, og ligesom det kan betale sig at
anvende Kapital paa forbedrede Maskiner, fordi de gøre Erhvervsdriften mere
indbringende, saaledes maa det ogsaa kunne betale sig at anvende Kapital paa
at forbedre den Kraft, der driver alle Maskiner, den menneskelige Forstand.
Ud fra dette Synspunkt er den Paastand berettiget, at "Kundskab er bedre og
billigere end Uvidenhed".
Man forsvarer Folkebogsamlingerne ud fra deres Betydning for den politiske
og sociale Udvikling. Sammen med Folkeoplysningens Vækst - om ikke fuldt
jævnsides med den - er gaaet Samfundets Demokratisering. Det er nok værd at
tænke over den Stilling, som den "jævne" Mand indtager i vore Dage,
sammenlignet med hans Stilling for blot hundrede Aar siden. Valgret og
Valgbarhed til politiske og kommunale Magtstillinger, Indflydelse paa
Erhvervslivet gennem Fagsammenslutninger har givet Folkets store Masse en
Magt og et Ansvar, som ingensinde før. Derved udvides den enkeltes
Synskreds, men derved forøges ogsaa Trangen til Kundskab og selvstændig
Tænkning. Det er med Henblik paa den store Magt, som det "menige" Folk har i
vore Dage, blevet fremhævet meget stærkt, at "Samfundet maa opdrage sine
Herrer". Det kan af politiske Hensyn ikke være Staten ligegyldigt, paa
hvilket Dannelsestrin den største Del af Befolkningen staar.
Man fremhæver den Betydning, som Folkebogsamlingerne have ved at vække
Kærlighed til Folkesproget og til dets Bogskatte, hvad der i vore Dage, da
Nationalitetsideen er trængt saa stærkt frem, er af den største Betydning.
De Penge, som Stat og Kommune give ud til Folkebogsamlingerne, ere da, efter
de engelske og amerikanske Oplysningsvenners Mening, vel anvendte. Men
Folkebogsamlingernes Forsvarere gaa endnu et Skridt videre; de paastaa, at
det er et stort Spørgsmaal, om Bogsamlingerne i det hele taget koste
Skatteyderne noget. De fremhæve, at de vigtigste Kilder til Forbrydelser ere
Drik og Uvidenhed. Naar Tallet paa Forbrydelserne i de sidste Aartier langt
fra er steget i samme Forhold som Befolkningen, saa skyldes det blandt andet
det store Oplysningsarbejde, som ogsaa Folkebogsamlingerne have deltaget i.
Men denne Nedgang i Forbrydelsernes Tal har medført betydelige Besparelser i
Udgifterne til Fængsler, Politi, Domstole og Fattigvæsen, Besparelser, som
man maa regne med, naar man opgør Udgifterne ved Folkebogsamlingerne.
De Grunde, som have bragt det engelske og amerikanske Folk til at sætte
deres Folkebogsamlinger i første Række blandt Oplysningsmidler, de gælde
ogsaa for Danmark. Men de trænge i høj Grad til at blive bragt længere frem
i vort Folks Bevidsthed. Medens vore videnskabelige Biblioteker godt kunne
maale sig med Udlandets, saa gælder dette langtfra om vore
Folkebogsamlinger. Hvad dem angaar, da maa vi, ligesom for Tiden Østerrig,
Tyskland og andre Lande gøre det, gaa i Lære hos Englands og Nordamerikas
Folk.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21