Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 15 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
1. Billede s.16 Billednavn: 02_14_3_1 |
|
2. Billede s.18 Billednavn: 02_14_3_2 |
|
3. Billede s.20 Billednavn: 02_14_3_3 |
|
4. Billede s.21 Billednavn: 02_14_3_4 |
|
5. Billede s.23 Billednavn: 02_14_3_5 |
|
6. Billede s.26 Billednavn: 02_14_3_6 |
|
7. Billede s.27 Billednavn: 02_14_3_7 |
|
8. Billede s.28 Billednavn: 02_14_3_8 |
|
9. Billede s.29 Billednavn: 02_14_3_9 |
|
10. Billede s.30 Billednavn: 02_14_3_10 |
|
11. Billede s.32 Billednavn: 02_14_3_11 |
|
12. Billede s.35 Billednavn: 02_14_3_12 |
|
Folkebogsamlingernes Historie
Engelske folkebogsamlinger
DEN engelske Folkebogsamlingsbevægelse begyndte i
Slutningen af Fyrrerne. I Aaret 1845 havde William Ewart (efter hvem den
store engelske Statsmand William Ewart Gladstone er opkaldt) som Medlem af
Underhuset arbejdet for en Lov, der skulde opmuntre de engelske Storbyer til
at oprette Museer. Da nu Edward Edwards i 1849 søgte at paavise, at England
med Hensyn til almindeligt tilgængelige Biblioteker stod tilbage for
Fastlandet, fik Mr. Ewart nedsat en Komité til at tage
Biblioteksspørgsmaalet under Overvejelse. Paa Gundlag af dens Arbejde
forelagde han i Underhuset et Lovforslag, "the Ewart-bill", som det i
Almindelighed kaldes, der skulde udvide den ovenfor nævnte Lov saaledes, at
den ogsaa satte Byraadene i de større Byer i Stand til at indrette
Biblioteksbygninger, idet der kunde udskrives en særlig Biblioteksskat, hvis
Størrelse ikke maatte overskride * d. af hvert £ af Byens øvrige Skat; han
mente, at Bøgerne let vilde kunne skaffes til Veje, naar først Bygningen var
der.
Ved Forhandlingerne i Underhuset om dette Forslag blev der allerede anført
de samme Grunde for og imod Sagen, som endnu den Dag i Dag fremføres i
Lande, hvor Bogsamlingsbevægelsen er i sin Begyndelse. Forsvarerne
fremhævede Bogsamlingernes Betydning som Oplysningsmiddel, paaviste,
hvorledes højere Oplysning formindsker Samfundets Udgifter til Retsvæsen og
Fattigvæsen, og henviste til den store Læsetrang, der fandtes hos
Mellemklasserne og Arbejderklassen. Modstanderne udtalte, at Bibliotekerne
kun vilde blive Avisstuer, hvor alene de mere velhavende, der havde nogen
Fritid, vilde komme; for deres Skyld burde man ikke paalægge alle Borgere en
Skat. At laane Bøger ud, vilde medføre store Vanskeligheder.
De Grunde, som Modstanderne anførte, viste sig imidlertid utilstrækkelige
til at hindre Lovens Vedtagelse i Underhuset. Den gik gennem Overhuset uden
Omtale og fik kgl. Stadfæstelse 14. August 1850; i Aar fejre da Englænderne
Lovens Halvhundredaars Jubilæum.
Denne Bibliotekslov er senere udvidet og ændret, og lignende Love ere
indførte for Skotland og Irland. For Englands og Wales Vedkommende har denne
Lovgivning faaet sin foreløbige Afslutning ved Biblioteksloven af 27. Juni
1892.
Den første By, der bestemte sig til at bruge Loven af 1850, var Norwich. Men
Manchester blev den By, der først aabnede et Bibliotek, oprettet ved Hjælp
af Loven. Biblioteket indviedes 2. Sept. 1852; ved Festen mødte bl.a. Bulwer,
Dickens og Thackeray; en Professor fra Cambridge Universitet bragte Hilsen
og Lykønskning fra Universitetet.
I Begyndelsen var det kun faa Byer, der benyttede sig af Loven, men allerede
fra 1857-66 blev den benyttet af 15 Kommuner, fra 1867-76 af 45, fra
1877-1886 af 62, fra 1887-1896 af ikke mindre end 190.
Ejendommelig er den Stilling, som London indtager i denne Udvikling. Fra
1850-66 blev der kun oprettet et offentligt Bibliothek, fra 1867-76 intet,
fra 1877-86 kun to, men fra 1887-1896 32; særlig gav Dronning Victorias
Jubilæum i 1887 Anledning til Oprettelsen af en Del Biblioteker.
Saaledes som Bibliotheksloven nu foreligger i England, er den Hovedindhold
følgende:
Ti stemmeberettigede Borgere i en By eller en Landkommune kunne forlange, at
Kommunalbestyrelsen skal lade foretage en Afstemning om, hvorvidt der bør
oprettes en offentlig Bogsamling (public library). Det forudsættes, at der i
saa Fald skal opkræves en særlig Skat paa I d. af hvert £. af Byens
Skatteindtægt (altsaa lidt over 0,4 %); men Forslagsstillerne kunne fordre,
at der ogsaa skal afstemmes om, hvorvidt denne Skat skal være mindre. Der
bestemmes derefter en Dag for Afstemningen; denne sker ved Stemmesedler, der
sendes til Borgerne og i udfyldt Stand sendes tilbage. Simpel Stemmeflerhed
er afgørende. Bliver Udfaldet af Afstemningen, at der ingen Bogsamling skal
oprettes, maa Afstemningen først gentages om et Aar. Sejre
Biblioteksvennerne, skal der nedsættes et Udvalg paa 3-9 stemmeberettigede
Borgere for at bringe Loven til Udførelse. Dette Udvalg har Ret til at søge
oprettet andre Oplysningsinstitutioner foruden Biblioteket, nemlig et
offentligt Museum, en naturvidenskabelig Skole (school for science), en
Kunstsamling og en Kunstskole. Det har Ret til at optage Laan til Bygning og
Bøger.
De engelske Folkebogsamlinger have i Almindelighed meget smukke Bygninger;
undertiden er Biblioteket en Fløj af Byens Raadhus. I tidligere Tid, da
Biblioteksbevægelsen var ny, begik man undertiden den Fejl at indrette
Bygningen for meget med udelukkende Skønhedshensyn for Øje. Efterhaanden,
som man byggede flere og flere Biblioteker - og nu bygges der jo i England
hvert Aar nye Biblioteker - lærte man tillige at tage praktiske Hensyn.
Hertil bidrager ogsaa den Omstændighed, at man som oftest ansætter
Bibliotekaren saa tidligt, at han kan faa Indflydelse paa Bygningens
Indretning.
Biblioteksbygningen har en rummelig Forhal, forsynet med Vaskeapparater.
Nærmest ved Forhallen ligger Avissalen. Aviserne ere anbragt paa Pulte.
Læseren maa staa op, medens han læser. Avisernes Antal retter sig efter
Bibliotekets Størrelse, ofte findes der 30-40, blandt dem ogsaa nogle
udenlandske. I Avissalen er der ophængt eller fremlagt Jernbane- og
Dampskibs-Fartplaner, Vejvisere og lign. Naturligvis er Tilstrømningen til
denne Sal meget stor, ofte læse flere paa een Gang i samme Avis. For at
undgaa for stærk Tilstrømning til de Aviser, der indeholde Bekendtgørelser
om ledige Pladser, opslaas disse Aviser undertiden i Skabe udenfor
Biblioteket.
I mindre Biblioteker findes der tillige i Avissalen opstillet Borde, paa
hvilke der er fremlagt Tidsskrifter; disse ere indhæftede i stærke Mapper og
undertiden fastbundne til Bordet. I store Biblioteker findes der ofte en
særlig Læsestue for Tidsskrifter.
Efter Avissalen eller ved Siden af den kommer Udlaanssalen. Den er forsynet
med en Disk, fra hvilken Udleveringen af Bøger foregaar. Paa Disken findes
ofte en Indretning, som er ukendt herhjemme, den saakaldte "Indicator"
(Angiver). En stor Jernramme med 1000 smaa Rum, omtrent * Tomme brede og fl
Tomme høje. I hvert af disse Rum ligger en lille Æske, paa hver af Æskens
Endeflader findes en Metalplade; paa den ene findes et Nummer paa stort
Grund, paa den anden det samme Nummer paa rød Grund; Nummeret betegner en
Bog. I Æsken ligger en lille Bog. Naar nu Laaneren ønsker at vide, hvorvidt
en Bog, f.Eks. den som i Kataloget har Nr. 153, er hjemme, søger han dette
Nummer i Indicatoren. Ser han da, at Tallet 153 staar paa sort Grund, ved
han at Bogen er ude. Staar Tallet paa rød Grund, forlanger han Bogen,
afleverer sit Laanerkort, der har samme Form som den lille Bog i Æsken, men
er ubetydeligt længere. Bibliotekaren tager Æsken med Nr. 153 ud, noterer
Laanerens Nummer i den lille Bog, lægger Laanerens Kort ovenpaa, vender
Æsken omkring og stikker den atter ind i Indicatoren, saaledes at Tallet 153
nu ses paa sort Grund for Laanerne, indtil Bogen bliver tilbageleveret.
Laanerkortet udtaget og Æsken atter vendt om. Naturligvis spares der ved
denne Indretning megen Tid, og selv om Laaneren skulde se fejl, kan
Bibliotekaren paa den indvendige Side af Indicatoren overbevise sig om, at
Bogen er hjemme eller ude. En saadan Indicator tager megen Plads.
Man har derfor flere Steder afløst den med en anden Form, i hvilken Nummeret
staar paa en Flade; under hvert Nummer er der en lille flad Aabning; heri
stikkes Laanerkortet (der da ofte er af Celluloid), naar Bogen udlaanes. Ved
mange Biblioteker benyttes Indicatoren kun for Romanerne; mange
Bibliotekarer bruge den slet ikke, da den efter deres Mening forhindrer en
personlig Forbindelse mellem Bibliotekar og Laaner.
Nær ved Disken opstilles i nogle Biblioteker de nyanskaffede Bøger bag Glas
med opslaaet Titelblad. Ved Disken findes ogsaa Kortkatalogerne (om disse se
under "Boglisten" længere fremme i Bogen). De fleste engelske Bogsamlinger
have trykte Kataloger, der sælges til Laanerne. Den Mangel ved disse
Kataloger, at de hurtigt forældes ved den store Nyanskaffelse af Bøger,
afhjælpes ved Udgivelsen af Tillægskataloger. En ny Opfindelse, Linotypien,
gør forøvrigt Omtrykningen af Kataloget lettere, idet der ved den kan
skaffes en billig stereotyperet Sats for hver enkelt Bogtitel; disse Satser
kunne da gemmes og benyttes sammen med nye Bogtitelsatser, saa at Udgifterne
ved ny Sætning spares. Hvad Ordningen af Bøgerne i Kataloget angaar, da
staar der for Tiden en stærk Strid mellem Tilhængerne af Ordbogs-Kataloget
og dem, der foretrække en udviklet klassedelt Form (se herom nærmere under
"Boglisten").
Indenfor Disken findes Reolerne med Bøgerne. Reolerne ere ofte af Jern med
Træhylder, som oftest tosidede; en Staaltraadsfletning adskiller de to
Sider, saa at Bøgerne ikke kunne skubbes for langt tilbage, medens Luften
har uhindret Adgang. Hylderne kunne ved en simpel Mekanisme indstilles med
forskellige Mellemrum. Reolerne ere i Almindelighed saa lave, at Bøgerne paa
den øverste Hylde kunne naas uden Hjælp af Stige. Undertiden anbringes en
halv Alen over Gulvet paa Reolerne et saakaldet automatisk Trin, et fladt
Stykke Metal, hvorpaa man ved Hjælp af et Haandtag højere oppe kan træde op,
og som af sig selv slaar ind mod Reolen, naar det ikke bruges (se Bill. 8).
Nærmest ved Disken staar opstillet de Bøger, som benyttes mest, Romaner og
Levnedsbeskrivelser. Disse udgøre omtrent 80% af Udlaansbogsamlingens Bøger.
Paa Bøgernes Indbinding lægges der særlig Vægt, og der er efterhaanden
fremkommet Indbindingsformer, der forene stor Styrke med et smukt Udseende,
men ogsaa ere betydelig dyrere end de Indbindinger, som anvendes i vore
Folkebogsamlinger.
Der har i de senere Aar udviklet sig en helt ny Form for Bogsamlinger,
Bogsamlinger med "aaben Adgang" (open access). Den har hæftige Forkæmpere og
hæftige Modstandere. Til Grund for den ligger den Tanke, at skal en Laaner
afgøre, hvorvidt han har Brug for en Bog eller bryder sig om at laane den,
maa han kunne tage Bogen i Haanden og undersøge den. Derfor maa man give ham
Adang til Reolerne og lade ham selv vælge sin Bog ud mellem dem alle. I
disse Bogsamlinger [Billedet er tage af "The safeguarded open access system
in public lending libraries. London 1899"] opstilles da Bøgerne saaledes, at
Laanerne have let ved at finde sig til Rette mellem dem. Plakater eller
Skilte paa Reolerne angive, hvilke Bøger de indeholde. Romanerne ordnes
bogstavret efter Forfatternavn; Bøger, der behandle samme Stof, stilles
sammen. For straks at opdage, naar en Bog, som en Laaner har taget ud, er
stillet tilbage paa en fejl Hylde, ere Bøgerne mærkede paa en særlig Maade.
Paa Ryggen af Bøgerne klæbes i en bestemt Højde et lille Papirsmærke. Dette
gives forskellig Form (Kvadrat, Rektangel, Cirkel o.s.v.) efter den Klasse,
hvortil Bøgerne høre. Ved forskellige Farver adskilles de enkelte Hylders
Bøger. Ved Forandring af Mærkets Plads kan der skaffes nye Sammensætninger
til Veje.
Adgangen til Reolerne er gennem en smal Laage, der aabner sig indad, men som
Laaneren ikke selv kan lukke op; han lukkes ind efter at have fremvist sit
Laanerkort. Naar han har fundet den Bog, han vil have, gaar han hen til en
anden Laage, der aabner sig udad; heller ikke gennem den kan han komme uden
ved Bibliotekarens Hjælp; denne noterer Udlaanet og lader saa Laaneren komme
ud.
Foruden Udlaansbiblioteket findes der i saa godt som alle engelske
Biblioteker et Haandbibliotek med tilhørende Læsesal. Dette der hovedsagelig
bestaar af Haandbøger i de forskellige Videnskaber og klassisk
Skønlitteratur, er bestemt for studerende; Bøgerne udlaanes ikke til Brug i
Hjemmet. Omhyggeligt udarbejdede Kortkataloger, ofte med en udførlig
Angivelse af de enkelte Bøgers, særlig Tidsskrifternes, Indhold, staar til
Læsernes Raadighed; her findes ogsaa ofte det store trykte Katalog over
Indholdet af engelske og amerikanske Tidsskrifter, ordnet efter Æmnerne.
Ved en Del Biblioteker findes der foruden de her nævnte Sale tillige en
Læsestue for Kvinderne, ved de mindre maa de nøjes med et særligt for dem
forbeholdt Bord i Læsestuen. I mange Biblioteker findes desuden en Læsestue
for Børn.
Bogsamlingerne ere aabne hver Hverdag fra 9-9 eller 10-10, i enkelte
Biblioteker ogsaa nogle Timer om Søndagen. Adgang til Avis- og
Tidsskriftsalen er fri for alle. Brugen af Haandbiblioteket og
Udlaansbiblioteket er gratis for enhver Skatteborger, og for Byens andre
Indvaanere over 13-15 Aar gamle, naar de kunne faa Kaution fra en
Skatteborger. For Børns Adgang er der ofte særlige Bestemmelser.
Forude de her nævnte Biblioteker findes der i mange store Stæder
Hjælpebiblioteker (branch libraries), undertiden er der paa forskellige
Steder i Byen oprettet Avisstuer med et lille Haandbibliotek. Endelig har en
Del Byer oprettet Udleveringssteder (delivery stations), hvor Bøgerne kunne
forlanges om Morgenen og afhentes samme Dags Aften.
I 1897 fandtes der i Storbritannien og Irland mellem 600 og 700 Biblioteker,
der tilsammen havde c. 5 Millioner Bøger; aarligt udlaantes 25-30 Millioner
Bind; der opkrævedes aarlig en Biblioteksskat paa c. 4 Millioner Kroner, og
Bibliotekerne have en Formue (Jordegods o.lign.) paa c. 15 Millioner Kroner.
De fleste Byer have en Pennyskat, meget faa have en mindre Skat. Det er
særlig i Byer med en overvejende fattig Befolkning, at man har holdt paa
Pennyskatten, den lavere Skat findes derimod i rigere Kommuner.
Gennemsnitlig betaler hvert Individ 36 Øre om Aaret i Biblioteksskat. [E.
Schultze, Über den Ausgaben englischer Städte für ihre Bücherhallen. (Comenius
Blätter für Volkserziehung, 1899, N. 3-4)]
Ovenstaaende Figur [Af E. Reyer, Volksbibliotheken.] giver et Eksempel paa
den stærke Vækst af Bibliotekernes Udlaan. Den fremstiller Udlaanet i
Manchesters Bibliotek. Afstanden mellem hver af de lodrette Linier svarer
til 100000 udlaante Bind; den punkterede Linie E E angiver Tilvækst i
Indbyggertal (ligeledes i 100000).
Nedenstaaende findes en Oversigt over nogle engelske Bibliotekers Arbejde
(fra 1896 efter J. J. Ogle: Free Libraries).
Genemgaar man Listerne over Laanerne, træffer man alle mulige Størrelser
repræsenterede, Arkitekter og Læger, Handelsmænd og Haandværkere, Arbejdere
og Arbejdersker, Sagførere og Præster, Lærere og Elever. I nogle Byer hører
det overvejende Tal af Laanere til Middelstanden, i andre til Arbejderne. En
særlig Stilling indtage Børnene; mange Biblioteker søge ved at træde i
Forbindelse med Skolerne at gøre Biblioteket nyttigt for Børnene, for derved
at bringe disse til at bruge Biblioteket allerede fra smaa af. I flere
Biblioteker findes der da ogsaa en særlig Afdeling for Børnebøger.
Spøgsmaalet om, hvor stort Udlaanet er af Romaner og lignende Bøger
("fiction" kalde Englænderne dem) er ikke let at besvare. Det opgives [I Th.
Greenwood, Library Year Book 1897: J. D. Brown, The great fiction question.
S. 115.] til 60-65 pCt. af de hjemlaante Bind. Men tages der Hensyn til
Benyttelsen af Bøger og Tidsskrifter i Haandbibliotek og Læsesalen, bliver
Procenttallet langt mindre.
De engelske Folkebogsamlingers svage Side er deres Forhold til
Landbefolkningen. Biblioteksskatten er for lille til at skaffe mindre Byer
og Landsbyer et ordentligt Bibliotek. Vel tillader Loven flere Kommuner at
slaa sig sammen om et Bibliotek og Landsbykommuner at indrette sig med en
Bykommune om at bruges dennes Bibliotek. Men disse Bestemmelser ere kun
blevne brugte meget lidt. Spørgsmaalet om Landsbybogsamlinger, Village
libraries, drøftes da for Tiden ivrigt af engelske Bibliotekarer. I enkelte
Dele af Landet har man søgt at løse Spørgsmaalet ved Hjælp af
Vandrebogsamlinger, saaledes i Hampshire, Yorkshire, Lancashire og Cheshire;
her findes Foreninger, der udsende Bogkasser med 30-50 Bind til stedlige
Oplysningsforeninger. Ogsaa det af Mr. W. T. Stead, Redaktør af "Review of
Reviews", oprettede "Circulating Libraries for Villages" have gjort god
Nytte [Se forøvrigt A. S. Steenberg, Vandrebogsamlinger, i "Vor Ungdom"
1896. Artiklen findes ogsaa i Særtryk.]. - Et Arbejde som det, der udføres
af de engelske Folkebogsamlinger, vilde være umuligt, naar ikke
Bibliotekarerne vare baade dygtige og oplysningsbegejstrede. Der er mellem
dem en Kappestrid om, hvem der kan gøre sit Bibliotek nyttigst for Laanerne.
En Række nye Virksomhedsformer, udviklede af Bibliotekarerne, vidne herom. I
1856 fremkom Tanken om at gøre Bogsamlingerne til Bogmuseer for den lokale
Historie og Topografi. I 1857 indførtes Bogsamlinger for blinde, i 1859
indførtes Musikbiblioteket, i 1865 frie Foredrag i Forbindelse med
Biblioteket, i 1879 Afdelinger for Børn, i 1890 korte Foredrag og Samtaler
om Bøger og Forfattere, i 1892 oprettedes Sommerkursus for Bibliotekarer.
De engelske Bibliotekarers Forening, the Library Association of the United
Kingdom, er stiftet 1877 efter den første internationale Bibliotekskongres i
London. Den har siden holdt store aarlige Møder rundt om i Storbritannien og
Irland (i 1892 i Paris). Den udgiver et Tidsskrift (The Library Chronicle,
1884-88, The Library 1889-98, nu The Library Association Record); den har
udgivet en Række Skrifter om Biblioteksvæsen, (om Biblioteksapparater,
Anvisninger til Dannelsen af et Musikbibliotek, om Bibliotekslovgivning,
Bøger for Landsbybogsamlinger m.m.); den har oprettet et Biblioteksmuseum,
den afholder Eksaminer for Bibliotekarer og giver Raad ved Oprettelsen af
Biblioteker. Den samlede i 1897 Bibliotekarer fra hele Jorden til et fire
Dages Møde i London [Se A. S. Steenberg, Skildringer fra England. Kbh. 1899.
S. 110: Et Biblioteksmøde i London.]. Den har haft en betydelig Indflydelse
paa den engelske Bibliotekslovgivning i de sidste Aartier og har i det hele
været de engelske Biblioteker til megen Nytte. I flere Egne af Landet findes
der stedlige Biblioteksforeninger.
Foruden Biblioteksforeningens Tidsskrift findes der flere engelske
Bibliotekstidsskrifter; af disse kunne nævnes The Library, der er fortsat
efter at det er hørt op at være officielt Organ for Biblioteksforeningen, og
The Library World.
En meget betydelig Hjælp have de engelske Biblioteker faaet fra Landets
Rigmænd. Rundt om i Landet have Byernes velhavende Familier sat en Ære i at
hjælpe deres By til at oprette et Bibliotek. De to Mænd, som have skænket de
største Summer til Bogsamlingerne, ere John Passmore Edwards, der har
skænket over en Million Kroner, særlig til Byer i Cornwall, og Andrew
Carnegie, en Skotte, der i Amerika ved Fabriksdrift har vundet store
Rigdomme og som bl.a. har skænket halvanden Million Kr. til Biblioteker i
Skotland.
Man maa ved en Fremstilling af de engelske Bibliotekers Arbejde ikke glemme
den Forbindelse, som de have med andre Oplysningsinstitutioner. Det er meget
almindeligt, at der i Biblioteket er knyttet en teknisk Skole eller et
Museum [Se A. S. Steenberg, Skildringer fra England, S. 15:
Folkebogsamlinger i Liverpool og dens Nabobyer.]. Ofte afholdes der i
Forbindelse med Biblioteket Foredrag. Bibliotekerne søge at støtte det
Arbejde, som Universitetsudvidelsen (University extension) udfører, ved at
sørge for, at Bøger, der give Oplysning om det i Foredragene behandlede Æmne,
findes i Haandbiblioteket.
Den Bevægelse for Folkebogsamlinger, som her er skildret, har ogsaa bredt
sig til de engelske Kolonier. I Kanada, i Kapstaten og i Australien udføre
Bibliotekerne et Arbejde, der i mange Henseender kan stilles ved Siden af
det, som udføres af Moderlandets Biblioteker.
Det vil fremgaa af denne Skildring, at den engelske Biblioteksbevægelse
særlig har virket til Gavn for Byerne. I deres Liv spille Bibliotekerne en
Rolle, som det herhjemme er vanskeligt at forstaa. Men den, som har haft den
Lykke at færdes i de engelske Folkebogsamlinger, som har set, hvorledes de
virke, som har drøftet deres Oplysningsarbejde med engelske Bibliotekarer,
han vil til fulde kunne forstaa, at naar engelske Bibliotekarer og
Oplysningsvenner i Aar fejre Ewartlovens Jubilæum, da kunne de med Glæde og
Stolthed vise hen til de svundne Aars Arbejde og med et rigt Haab se de
engelske Folkebogsamlingers Fremtid i Møde.
Ved denne Fremstilling er især benyttet: Th. Greenwood, Public Libraries, 4
ed., London 1891; Th. Greenwood, Library Year Book 1897, London; J. J. Ogle,
The Free Library, London 1897; E. Reyer, Entwicklung und Organisation der
Volksbibliotheken, Lpz. 1893; E. Schultze, Freie öffentliche Bibliotheken,
Stettin 1900.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2 3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21