Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 15 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 

Billedmateriale:
 

 

1. Billede s.16
Billednavn: 02_14_3_1
 

 
 
2. Billede s.18
Billednavn: 02_14_3_2
 

 
 
3. Billede s.20
Billednavn: 02_14_3_3
 

 
 
4. Billede s.21
Billednavn: 02_14_3_4
 

 
 
5. Billede s.23
Billednavn: 02_14_3_5
 

 
 
6. Billede s.26
Billednavn: 02_14_3_6
 

 
 
7. Billede s.27
Billednavn: 02_14_3_7
 

 
 
8. Billede s.28
Billednavn: 02_14_3_8
 

 
 
9. Billede s.29
Billednavn: 02_14_3_9
 

 
 
10. Billede s.30
Billednavn: 02_14_3_10
 

 
 
11. Billede s.32
Billednavn: 02_14_3_11
 

 
 
12. Billede s.35
Billednavn: 02_14_3_12
 

 
 
 


 

Folkebogsamlingernes Historie

 

Engelske folkebogsamlinger
 

DEN engelske Folkebogsamlingsbevægelse begyndte i Slutningen af Fyrrerne. I Aaret 1845 havde William Ewart (efter hvem den store engelske Statsmand William Ewart Gladstone er opkaldt) som Medlem af Underhuset arbejdet for en Lov, der skulde opmuntre de engelske Storbyer til at oprette Museer. Da nu Edward Edwards i 1849 søgte at paavise, at England med Hensyn til almindeligt tilgængelige Biblioteker stod tilbage for Fastlandet, fik Mr. Ewart nedsat en Komité til at tage Biblioteksspørgsmaalet under Overvejelse. Paa Gundlag af dens Arbejde forelagde han i Underhuset et Lovforslag, "the Ewart-bill", som det i Almindelighed kaldes, der skulde udvide den ovenfor nævnte Lov saaledes, at den ogsaa satte Byraadene i de større Byer i Stand til at indrette Biblioteksbygninger, idet der kunde udskrives en særlig Biblioteksskat, hvis Størrelse ikke maatte overskride * d. af hvert £ af Byens øvrige Skat; han mente, at Bøgerne let vilde kunne skaffes til Veje, naar først Bygningen var der.
Ved Forhandlingerne i Underhuset om dette Forslag blev der allerede anført de samme Grunde for og imod Sagen, som endnu den Dag i Dag fremføres i Lande, hvor Bogsamlingsbevægelsen er i sin Begyndelse. Forsvarerne fremhævede Bogsamlingernes Betydning som Oplysningsmiddel, paaviste, hvorledes højere Oplysning formindsker Samfundets Udgifter til Retsvæsen og Fattigvæsen, og henviste til den store Læsetrang, der fandtes hos Mellemklasserne og Arbejderklassen. Modstanderne udtalte, at Bibliotekerne kun vilde blive Avisstuer, hvor alene de mere velhavende, der havde nogen Fritid, vilde komme; for deres Skyld burde man ikke paalægge alle Borgere en Skat. At laane Bøger ud, vilde medføre store Vanskeligheder.
De Grunde, som Modstanderne anførte, viste sig imidlertid utilstrækkelige til at hindre Lovens Vedtagelse i Underhuset. Den gik gennem Overhuset uden Omtale og fik kgl. Stadfæstelse 14. August 1850; i Aar fejre da Englænderne Lovens Halvhundredaars Jubilæum.
Denne Bibliotekslov er senere udvidet og ændret, og lignende Love ere indførte for Skotland og Irland. For Englands og Wales Vedkommende har denne Lovgivning faaet sin foreløbige Afslutning ved Biblioteksloven af 27. Juni 1892.
Den første By, der bestemte sig til at bruge Loven af 1850, var Norwich. Men Manchester blev den By, der først aabnede et Bibliotek, oprettet ved Hjælp af Loven. Biblioteket indviedes 2. Sept. 1852; ved Festen mødte bl.a. Bulwer, Dickens og Thackeray; en Professor fra Cambridge Universitet bragte Hilsen og Lykønskning fra Universitetet.
I Begyndelsen var det kun faa Byer, der benyttede sig af Loven, men allerede fra 1857-66 blev den benyttet af 15 Kommuner, fra 1867-76 af 45, fra 1877-1886 af 62, fra 1887-1896 af ikke mindre end 190.
Ejendommelig er den Stilling, som London indtager i denne Udvikling. Fra 1850-66 blev der kun oprettet et offentligt Bibliothek, fra 1867-76 intet, fra 1877-86 kun to, men fra 1887-1896 32; særlig gav Dronning Victorias Jubilæum i 1887 Anledning til Oprettelsen af en Del Biblioteker.
Saaledes som Bibliotheksloven nu foreligger i England, er den Hovedindhold følgende:
Ti stemmeberettigede Borgere i en By eller en Landkommune kunne forlange, at Kommunalbestyrelsen skal lade foretage en Afstemning om, hvorvidt der bør oprettes en offentlig Bogsamling (public library). Det forudsættes, at der i saa Fald skal opkræves en særlig Skat paa I d. af hvert £. af Byens Skatteindtægt (altsaa lidt over 0,4 %); men Forslagsstillerne kunne fordre, at der ogsaa skal afstemmes om, hvorvidt denne Skat skal være mindre. Der bestemmes derefter en Dag for Afstemningen; denne sker ved Stemmesedler, der sendes til Borgerne og i udfyldt Stand sendes tilbage. Simpel Stemmeflerhed er afgørende. Bliver Udfaldet af Afstemningen, at der ingen Bogsamling skal oprettes, maa Afstemningen først gentages om et Aar. Sejre Biblioteksvennerne, skal der nedsættes et Udvalg paa 3-9 stemmeberettigede Borgere for at bringe Loven til Udførelse. Dette Udvalg har Ret til at søge oprettet andre Oplysningsinstitutioner foruden Biblioteket, nemlig et offentligt Museum, en naturvidenskabelig Skole (school for science), en Kunstsamling og en Kunstskole. Det har Ret til at optage Laan til Bygning og Bøger.
De engelske Folkebogsamlinger have i Almindelighed meget smukke Bygninger; undertiden er Biblioteket en Fløj af Byens Raadhus. I tidligere Tid, da Biblioteksbevægelsen var ny, begik man undertiden den Fejl at indrette Bygningen for meget med udelukkende Skønhedshensyn for Øje. Efterhaanden, som man byggede flere og flere Biblioteker - og nu bygges der jo i England hvert Aar nye Biblioteker - lærte man tillige at tage praktiske Hensyn. Hertil bidrager ogsaa den Omstændighed, at man som oftest ansætter Bibliotekaren saa tidligt, at han kan faa Indflydelse paa Bygningens Indretning.
Biblioteksbygningen har en rummelig Forhal, forsynet med Vaskeapparater. Nærmest ved Forhallen ligger Avissalen. Aviserne ere anbragt paa Pulte. Læseren maa staa op, medens han læser. Avisernes Antal retter sig efter Bibliotekets Størrelse, ofte findes der 30-40, blandt dem ogsaa nogle udenlandske. I Avissalen er der ophængt eller fremlagt Jernbane- og Dampskibs-Fartplaner, Vejvisere og lign. Naturligvis er Tilstrømningen til denne Sal meget stor, ofte læse flere paa een Gang i samme Avis. For at undgaa for stærk Tilstrømning til de Aviser, der indeholde Bekendtgørelser om ledige Pladser, opslaas disse Aviser undertiden i Skabe udenfor Biblioteket.
I mindre Biblioteker findes der tillige i Avissalen opstillet Borde, paa hvilke der er fremlagt Tidsskrifter; disse ere indhæftede i stærke Mapper og undertiden fastbundne til Bordet. I store Biblioteker findes der ofte en særlig Læsestue for Tidsskrifter.
Efter Avissalen eller ved Siden af den kommer Udlaanssalen. Den er forsynet med en Disk, fra hvilken Udleveringen af Bøger foregaar. Paa Disken findes ofte en Indretning, som er ukendt herhjemme, den saakaldte "Indicator" (Angiver). En stor Jernramme med 1000 smaa Rum, omtrent * Tomme brede og fl Tomme høje. I hvert af disse Rum ligger en lille Æske, paa hver af Æskens Endeflader findes en Metalplade; paa den ene findes et Nummer paa stort Grund, paa den anden det samme Nummer paa rød Grund; Nummeret betegner en Bog. I Æsken ligger en lille Bog. Naar nu Laaneren ønsker at vide, hvorvidt en Bog, f.Eks. den som i Kataloget har Nr. 153, er hjemme, søger han dette Nummer i Indicatoren. Ser han da, at Tallet 153 staar paa sort Grund, ved han at Bogen er ude. Staar Tallet paa rød Grund, forlanger han Bogen, afleverer sit Laanerkort, der har samme Form som den lille Bog i Æsken, men er ubetydeligt længere. Bibliotekaren tager Æsken med Nr. 153 ud, noterer Laanerens Nummer i den lille Bog, lægger Laanerens Kort ovenpaa, vender Æsken omkring og stikker den atter ind i Indicatoren, saaledes at Tallet 153 nu ses paa sort Grund for Laanerne, indtil Bogen bliver tilbageleveret. Laanerkortet udtaget og Æsken atter vendt om. Naturligvis spares der ved denne Indretning megen Tid, og selv om Laaneren skulde se fejl, kan Bibliotekaren paa den indvendige Side af Indicatoren overbevise sig om, at Bogen er hjemme eller ude. En saadan Indicator tager megen Plads.
Man har derfor flere Steder afløst den med en anden Form, i hvilken Nummeret staar paa en Flade; under hvert Nummer er der en lille flad Aabning; heri stikkes Laanerkortet (der da ofte er af Celluloid), naar Bogen udlaanes. Ved mange Biblioteker benyttes Indicatoren kun for Romanerne; mange Bibliotekarer bruge den slet ikke, da den efter deres Mening forhindrer en personlig Forbindelse mellem Bibliotekar og Laaner.
Nær ved Disken opstilles i nogle Biblioteker de nyanskaffede Bøger bag Glas med opslaaet Titelblad. Ved Disken findes ogsaa Kortkatalogerne (om disse se under "Boglisten" længere fremme i Bogen). De fleste engelske Bogsamlinger have trykte Kataloger, der sælges til Laanerne. Den Mangel ved disse Kataloger, at de hurtigt forældes ved den store Nyanskaffelse af Bøger, afhjælpes ved Udgivelsen af Tillægskataloger. En ny Opfindelse, Linotypien, gør forøvrigt Omtrykningen af Kataloget lettere, idet der ved den kan skaffes en billig stereotyperet Sats for hver enkelt Bogtitel; disse Satser kunne da gemmes og benyttes sammen med nye Bogtitelsatser, saa at Udgifterne ved ny Sætning spares. Hvad Ordningen af Bøgerne i Kataloget angaar, da staar der for Tiden en stærk Strid mellem Tilhængerne af Ordbogs-Kataloget og dem, der foretrække en udviklet klassedelt Form (se herom nærmere under "Boglisten").
Indenfor Disken findes Reolerne med Bøgerne. Reolerne ere ofte af Jern med Træhylder, som oftest tosidede; en Staaltraadsfletning adskiller de to Sider, saa at Bøgerne ikke kunne skubbes for langt tilbage, medens Luften har uhindret Adgang. Hylderne kunne ved en simpel Mekanisme indstilles med forskellige Mellemrum. Reolerne ere i Almindelighed saa lave, at Bøgerne paa den øverste Hylde kunne naas uden Hjælp af Stige. Undertiden anbringes en halv Alen over Gulvet paa Reolerne et saakaldet automatisk Trin, et fladt Stykke Metal, hvorpaa man ved Hjælp af et Haandtag højere oppe kan træde op, og som af sig selv slaar ind mod Reolen, naar det ikke bruges (se Bill. 8).
Nærmest ved Disken staar opstillet de Bøger, som benyttes mest, Romaner og Levnedsbeskrivelser. Disse udgøre omtrent 80% af Udlaansbogsamlingens Bøger.
Paa Bøgernes Indbinding lægges der særlig Vægt, og der er efterhaanden fremkommet Indbindingsformer, der forene stor Styrke med et smukt Udseende, men ogsaa ere betydelig dyrere end de Indbindinger, som anvendes i vore Folkebogsamlinger.
Der har i de senere Aar udviklet sig en helt ny Form for Bogsamlinger, Bogsamlinger med "aaben Adgang" (open access). Den har hæftige Forkæmpere og hæftige Modstandere. Til Grund for den ligger den Tanke, at skal en Laaner afgøre, hvorvidt han har Brug for en Bog eller bryder sig om at laane den, maa han kunne tage Bogen i Haanden og undersøge den. Derfor maa man give ham Adang til Reolerne og lade ham selv vælge sin Bog ud mellem dem alle. I disse Bogsamlinger [Billedet er tage af "The safeguarded open access system in public lending libraries. London 1899"] opstilles da Bøgerne saaledes, at Laanerne have let ved at finde sig til Rette mellem dem. Plakater eller Skilte paa Reolerne angive, hvilke Bøger de indeholde. Romanerne ordnes bogstavret efter Forfatternavn; Bøger, der behandle samme Stof, stilles sammen. For straks at opdage, naar en Bog, som en Laaner har taget ud, er stillet tilbage paa en fejl Hylde, ere Bøgerne mærkede paa en særlig Maade. Paa Ryggen af Bøgerne klæbes i en bestemt Højde et lille Papirsmærke. Dette gives forskellig Form (Kvadrat, Rektangel, Cirkel o.s.v.) efter den Klasse, hvortil Bøgerne høre. Ved forskellige Farver adskilles de enkelte Hylders Bøger. Ved Forandring af Mærkets Plads kan der skaffes nye Sammensætninger til Veje.
Adgangen til Reolerne er gennem en smal Laage, der aabner sig indad, men som Laaneren ikke selv kan lukke op; han lukkes ind efter at have fremvist sit Laanerkort. Naar han har fundet den Bog, han vil have, gaar han hen til en anden Laage, der aabner sig udad; heller ikke gennem den kan han komme uden ved Bibliotekarens Hjælp; denne noterer Udlaanet og lader saa Laaneren komme ud.
Foruden Udlaansbiblioteket findes der i saa godt som alle engelske Biblioteker et Haandbibliotek med tilhørende Læsesal. Dette der hovedsagelig bestaar af Haandbøger i de forskellige Videnskaber og klassisk Skønlitteratur, er bestemt for studerende; Bøgerne udlaanes ikke til Brug i Hjemmet. Omhyggeligt udarbejdede Kortkataloger, ofte med en udførlig Angivelse af de enkelte Bøgers, særlig Tidsskrifternes, Indhold, staar til Læsernes Raadighed; her findes ogsaa ofte det store trykte Katalog over Indholdet af engelske og amerikanske Tidsskrifter, ordnet efter Æmnerne.
Ved en Del Biblioteker findes der foruden de her nævnte Sale tillige en Læsestue for Kvinderne, ved de mindre maa de nøjes med et særligt for dem forbeholdt Bord i Læsestuen. I mange Biblioteker findes desuden en Læsestue for Børn.
Bogsamlingerne ere aabne hver Hverdag fra 9-9 eller 10-10, i enkelte Biblioteker ogsaa nogle Timer om Søndagen. Adgang til Avis- og Tidsskriftsalen er fri for alle. Brugen af Haandbiblioteket og Udlaansbiblioteket er gratis for enhver Skatteborger, og for Byens andre Indvaanere over 13-15 Aar gamle, naar de kunne faa Kaution fra en Skatteborger. For Børns Adgang er der ofte særlige Bestemmelser.
Forude de her nævnte Biblioteker findes der i mange store Stæder Hjælpebiblioteker (branch libraries), undertiden er der paa forskellige Steder i Byen oprettet Avisstuer med et lille Haandbibliotek. Endelig har en Del Byer oprettet Udleveringssteder (delivery stations), hvor Bøgerne kunne forlanges om Morgenen og afhentes samme Dags Aften.
I 1897 fandtes der i Storbritannien og Irland mellem 600 og 700 Biblioteker, der tilsammen havde c. 5 Millioner Bøger; aarligt udlaantes 25-30 Millioner Bind; der opkrævedes aarlig en Biblioteksskat paa c. 4 Millioner Kroner, og Bibliotekerne have en Formue (Jordegods o.lign.) paa c. 15 Millioner Kroner. De fleste Byer have en Pennyskat, meget faa have en mindre Skat. Det er særlig i Byer med en overvejende fattig Befolkning, at man har holdt paa Pennyskatten, den lavere Skat findes derimod i rigere Kommuner. Gennemsnitlig betaler hvert Individ 36 Øre om Aaret i Biblioteksskat. [E. Schultze, Über den Ausgaben englischer Städte für ihre Bücherhallen. (Comenius Blätter für Volkserziehung, 1899, N. 3-4)]
Ovenstaaende Figur [Af E. Reyer, Volksbibliotheken.] giver et Eksempel paa den stærke Vækst af Bibliotekernes Udlaan. Den fremstiller Udlaanet i Manchesters Bibliotek. Afstanden mellem hver af de lodrette Linier svarer til 100000 udlaante Bind; den punkterede Linie E E angiver Tilvækst i Indbyggertal (ligeledes i 100000).
Nedenstaaende findes en Oversigt over nogle engelske Bibliotekers Arbejde (fra 1896 efter J. J. Ogle: Free Libraries).
Genemgaar man Listerne over Laanerne, træffer man alle mulige Størrelser repræsenterede, Arkitekter og Læger, Handelsmænd og Haandværkere, Arbejdere og Arbejdersker, Sagførere og Præster, Lærere og Elever. I nogle Byer hører det overvejende Tal af Laanere til Middelstanden, i andre til Arbejderne. En særlig Stilling indtage Børnene; mange Biblioteker søge ved at træde i Forbindelse med Skolerne at gøre Biblioteket nyttigt for Børnene, for derved at bringe disse til at bruge Biblioteket allerede fra smaa af. I flere Biblioteker findes der da ogsaa en særlig Afdeling for Børnebøger.
Spøgsmaalet om, hvor stort Udlaanet er af Romaner og lignende Bøger ("fiction" kalde Englænderne dem) er ikke let at besvare. Det opgives [I Th. Greenwood, Library Year Book 1897: J. D. Brown, The great fiction question. S. 115.] til 60-65 pCt. af de hjemlaante Bind. Men tages der Hensyn til Benyttelsen af Bøger og Tidsskrifter i Haandbibliotek og Læsesalen, bliver Procenttallet langt mindre.
De engelske Folkebogsamlingers svage Side er deres Forhold til Landbefolkningen. Biblioteksskatten er for lille til at skaffe mindre Byer og Landsbyer et ordentligt Bibliotek. Vel tillader Loven flere Kommuner at slaa sig sammen om et Bibliotek og Landsbykommuner at indrette sig med en Bykommune om at bruges dennes Bibliotek. Men disse Bestemmelser ere kun blevne brugte meget lidt. Spørgsmaalet om Landsbybogsamlinger, Village libraries, drøftes da for Tiden ivrigt af engelske Bibliotekarer. I enkelte Dele af Landet har man søgt at løse Spørgsmaalet ved Hjælp af Vandrebogsamlinger, saaledes i Hampshire, Yorkshire, Lancashire og Cheshire; her findes Foreninger, der udsende Bogkasser med 30-50 Bind til stedlige Oplysningsforeninger. Ogsaa det af Mr. W. T. Stead, Redaktør af "Review of Reviews", oprettede "Circulating Libraries for Villages" have gjort god Nytte [Se forøvrigt A. S. Steenberg, Vandrebogsamlinger, i "Vor Ungdom" 1896. Artiklen findes ogsaa i Særtryk.]. - Et Arbejde som det, der udføres af de engelske Folkebogsamlinger, vilde være umuligt, naar ikke Bibliotekarerne vare baade dygtige og oplysningsbegejstrede. Der er mellem dem en Kappestrid om, hvem der kan gøre sit Bibliotek nyttigst for Laanerne. En Række nye Virksomhedsformer, udviklede af Bibliotekarerne, vidne herom. I 1856 fremkom Tanken om at gøre Bogsamlingerne til Bogmuseer for den lokale Historie og Topografi. I 1857 indførtes Bogsamlinger for blinde, i 1859 indførtes Musikbiblioteket, i 1865 frie Foredrag i Forbindelse med Biblioteket, i 1879 Afdelinger for Børn, i 1890 korte Foredrag og Samtaler om Bøger og Forfattere, i 1892 oprettedes Sommerkursus for Bibliotekarer.
De engelske Bibliotekarers Forening, the Library Association of the United Kingdom, er stiftet 1877 efter den første internationale Bibliotekskongres i London. Den har siden holdt store aarlige Møder rundt om i Storbritannien og Irland (i 1892 i Paris). Den udgiver et Tidsskrift (The Library Chronicle, 1884-88, The Library 1889-98, nu The Library Association Record); den har udgivet en Række Skrifter om Biblioteksvæsen, (om Biblioteksapparater, Anvisninger til Dannelsen af et Musikbibliotek, om Bibliotekslovgivning, Bøger for Landsbybogsamlinger m.m.); den har oprettet et Biblioteksmuseum, den afholder Eksaminer for Bibliotekarer og giver Raad ved Oprettelsen af Biblioteker. Den samlede i 1897 Bibliotekarer fra hele Jorden til et fire Dages Møde i London [Se A. S. Steenberg, Skildringer fra England. Kbh. 1899. S. 110: Et Biblioteksmøde i London.]. Den har haft en betydelig Indflydelse paa den engelske Bibliotekslovgivning i de sidste Aartier og har i det hele været de engelske Biblioteker til megen Nytte. I flere Egne af Landet findes der stedlige Biblioteksforeninger.
Foruden Biblioteksforeningens Tidsskrift findes der flere engelske Bibliotekstidsskrifter; af disse kunne nævnes The Library, der er fortsat efter at det er hørt op at være officielt Organ for Biblioteksforeningen, og The Library World.
En meget betydelig Hjælp have de engelske Biblioteker faaet fra Landets Rigmænd. Rundt om i Landet have Byernes velhavende Familier sat en Ære i at hjælpe deres By til at oprette et Bibliotek. De to Mænd, som have skænket de største Summer til Bogsamlingerne, ere John Passmore Edwards, der har skænket over en Million Kroner, særlig til Byer i Cornwall, og Andrew Carnegie, en Skotte, der i Amerika ved Fabriksdrift har vundet store Rigdomme og som bl.a. har skænket halvanden Million Kr. til Biblioteker i Skotland.
Man maa ved en Fremstilling af de engelske Bibliotekers Arbejde ikke glemme den Forbindelse, som de have med andre Oplysningsinstitutioner. Det er meget almindeligt, at der i Biblioteket er knyttet en teknisk Skole eller et Museum [Se A. S. Steenberg, Skildringer fra England, S. 15: Folkebogsamlinger i Liverpool og dens Nabobyer.]. Ofte afholdes der i Forbindelse med Biblioteket Foredrag. Bibliotekerne søge at støtte det Arbejde, som Universitetsudvidelsen (University extension) udfører, ved at sørge for, at Bøger, der give Oplysning om det i Foredragene behandlede Æmne, findes i Haandbiblioteket.
Den Bevægelse for Folkebogsamlinger, som her er skildret, har ogsaa bredt sig til de engelske Kolonier. I Kanada, i Kapstaten og i Australien udføre Bibliotekerne et Arbejde, der i mange Henseender kan stilles ved Siden af det, som udføres af Moderlandets Biblioteker.
Det vil fremgaa af denne Skildring, at den engelske Biblioteksbevægelse særlig har virket til Gavn for Byerne. I deres Liv spille Bibliotekerne en Rolle, som det herhjemme er vanskeligt at forstaa. Men den, som har haft den Lykke at færdes i de engelske Folkebogsamlinger, som har set, hvorledes de virke, som har drøftet deres Oplysningsarbejde med engelske Bibliotekarer, han vil til fulde kunne forstaa, at naar engelske Bibliotekarer og Oplysningsvenner i Aar fejre Ewartlovens Jubilæum, da kunne de med Glæde og Stolthed vise hen til de svundne Aars Arbejde og med et rigt Haab se de engelske Folkebogsamlingers Fremtid i Møde.
Ved denne Fremstilling er især benyttet: Th. Greenwood, Public Libraries, 4 ed., London 1891; Th. Greenwood, Library Year Book 1897, London; J. J. Ogle, The Free Library, London 1897; E. Reyer, Entwicklung und Organisation der Volksbibliotheken, Lpz. 1893; E. Schultze, Freie öffentliche Bibliotheken, Stettin 1900.



 



 

Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21