Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 36 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Billedmateriale:
1. billede s. 38 Billednavn: 02_14_4_1 |
|
2. billede s. 39 Billednavn: 02_14_4_2
|
|
3. billede s. 40 Billednavn: 02_14_4_3 |
|
4. billede s. 40 Billednavn: 02_14_4_4 |
|
5. billede s. 41 Billednavn: 02_14_4_5 |
|
6. billede s. 42 Billednavn: 02_14_4_6 |
|
7. billede s. 43 Billednavn: 02_14_4_7 |
|
8. billede s. 44 Billednavn: 02_14_4_8 |
|
9. billede s. 46 Billednavn: 02_14_4_9 |
|
Folkebogsamlingernes Historie
Folkebogsamlinger
THOMAS GREENWOOD skriver i sin oftere nævnte Bog om
Folkebogsamlinger [Th. Greenwood, Public Libraries, 4 ed., Lond. 1891, Side
524.]. "Amerika er gaaet i Spidsen ved Udviklingen af de offentlige
Bogsamlingers Nytteydelse. I de forenede Stater indtage disse Institutioner
en saa betydelig Plads i det nationale Liv, at den Omstændighed, at de
mangle i en Egn, særlig i de gamle Stater, betegner denne Egn som staaende
tilbage i Samfundsaand og Foretagsomhed." Det amerikanske Folk - dets
Rigmænd i første Linie - har sat en Ære i at arbejde for, at de amerikanske
forholdsvis unge Biblioteker ikke, hvad Bogskatte angaar, skulde staa
tilbage for de gamle Biblioteker rundt om i Europa. Men de have tillige
indset Rigtigheden af den bekendte amerikanske Bibliotekar, Melvil Dewey's
Ord, at "Bøger i og for sig ikke ere et Bibliotek men kun Raamaterialet
dertil". De have da i deres offentlige Biblioteker skabt et
Oplysningsmiddel, der baade er til Nytte for Folkets brede Lag og for
Videnskabens Dyrkere.
Under denne Udvikling har der mellem engelske og amerikanske Biblioteker
været en Vekselvirkning og en Kap-pestrid, der har medført en betydelig
Lighed i Arbejdsmaaden i Moderlandets og Amerikas "free public libraries".
Den føl-gende Fremstilling vil da søge at fremhæve, hvad der er sær-ligt for
de amerikanske Biblioteker.
Den amerikanske Biblioteksbevægelse kan føres tilbage til det af Benjamin
Franklin i 1732 stiftede Philadelphia Bog-samlingsselskab, Philadelphia
Library Company. Det var Franklins Tanke gennem en Bogsamling at udbrede
Kund-skab, for at Menneskene derigennem kunde opdrage sig selv og blive
bedre skikkede til borgerlig og politisk Uafhængig-hed. Det af ham oprettede
Bibliotek var et Lejebibliotek, men Betalingen var meget lav. I Lighed med
dette Bibliotek opret-tedes en Del andre; nogle af disse tillod, at
Ikkemedlemmer uden Betaling benyttede Bøgerne i Bibliotekslokalet.
Det første Skridt til Oprettelsen af "free public libra-ries" skete 1847 i
Massachusetts, idet den lovgivende For-samling tillod Staden Boston at
opkræve en særlig Biblio-teksskat. I 1849 udkom i New Hampshire en Lov, der
gav Byerne den samme Tilladelse, og andre Stater have senere fulgt dette
Eksempel. I nogle Stater er der sat en Grænse for Skattens Størrelse i
Lighed med den engelske Lovs Bestem-melser, i andre sættes ingen Grænse,
fordi man mener, at Borgerne selv maa have Ret til at afgøre, hvor meget de
ville ofre paa deres Bogsamlinger. I nogle Stater bestemmer Lo-ven, at
Biblioteket skal styres af et særligt Udvalg, uafhæn-gigt af Borgmester og
Raad. Undertiden skaffer man Biblio-teket Indtægter gennem Mulkter, idømte
af Domstolene, eller gennem visse Afgifter, f. Eks. for Tilladelsen til at
sælge Spi-ritus. Enkelte Stater have nedsat en Statskommission til at fremme
Oprettelsen og Udviklingen af de offentlige Bogsam-linger.
Biblioteksforholdene i de forskellige Stater ere da ret forskellige. Her
skal kun gives nogle Eksempler paa Forhol-dene i enkelte Stater.
Massachusetts bør nævnes først i Rækken blandt Sta-terne. Som ovenfor omtalt
var Boston den første By i Ameri-ka, der udskrev en særlig Biblioteksskat.
Den har nylig byg-get et Bibliotek, der er et af de prægtigste paa Jorden.
Den smukke Bygning (se Bill. 2, S. 11), der bærer Indskriften: "Bygget af
Bostons Folk til Udbredelse af Kundskab", er indvendig udsmykket med
Malerier og Billedhuggerarbejder
af berømte Kunstnere; Bygningen har da ogsaa kostet 9-10 Mill. Kroner. Der
findes blandt andet en Læsehal omtr. 200 Fod lang, 40 Fod bred og 50 Fod
høj; Gulvet er af Marmor og Terrakotta; mellem Bordene er der opstillet
Marmorbuster (se Bill. 15, S. 40).
Bygningens fire Fløje indeslutte en Gaard, omgivet af Søjegange (se Bill.
16, S. 41) og udstyret med Springvand, Græsplæner og Blomster; her er
opstillet Stole og Borde, saa at den kan benyttes som en store Læsehal.
Biblioteket bestaar af et videnskabeligt Bibliotek (Bates Hall) og en
Folkebogsamling (Lower Hall). Det videnskabelige Biblioteks Indhold er for
en stor Del skænket af rige Borgere;
det indeholder ogsaa forskellige Særbogsamlinger (saaledes en
Shakespearesamling og en Samling indeholdende Musik-litteratur).
Begge Bogsamlinger have tilsammen c. 700000 Bind. En Stab paa over 250
Personer besørge Betjeningen. De have bl.a. den Opgave at sørge for, at
enhver, der søger boglig Kundskab, bliver vist til Rette med, hvor han skal
søge. Et omhyggeligt udarbejdet og udførligt Kortkatalog staar til Læsernes
Raadighed. Arbejdet ved Udlaanet lettes ved alle de moderne
Bibliotekstekniks Opfindelser. Ønsker en Laaner en Bog, opskriver han dens
Nummer paa en Seddel; dette Nummer angiver dens Plads i Biblioteket.
Seddelen sendes ved Hjælp af en pneumatisk Post til vedkommende Afdeling af
Bogsamlingen, og herfra sendes Bogen ved en lille elek-trisk Jernbane til
Udlaanslokalet. Foruden dette bibliotek findes der 10 Hjælpebiblioteker og
17 Udlaanssteder spredt over Byen [Se en Artikel i det norske Tidsskrift “Kringsjaa”,
Bd. 6, Krist. 1895. “Et moderne bibliotek”. De her benyttede Billeder ere
tagne fra denne Artikel].
I 1898/99 udlaantes der til 64973 Laanere 1245842 Bind. Hvor stærkt Udlaanet
er steget, vil ses af nedenstaaende Figur (smlgn. Forklaringen til Bill. 11,
S. 29). Naturligvis koster et saadant Bibliotek mange Penge; dets aarlige
Indtægter er om-trent 1 Million Kroner.
I 1851 fik Massachusetts en Bibliotekslov gældende for hele Staten. Saa godt
har denne Lov virket, at da den i 1890 nedsatte Bibliotekskommission i 1891
udgav sin første Be-retning, havde af 352 Kommuner, som Staten dengang
talte, kun 102 intet offentligt Bibliotek. Bibliotekskommissionen, der
bestod af 5 Medlemmer, gav i sin Beretning en bogstav-ordnet Oversigt over
alle Statens Kommuner med Opgivelse af, hvad enhver havde udrettet for
Folkebogsamlingerne; ved de Kommuner, der intet havde gjort, stod der: Denne
By har ingen offentlig Bogsamling. Komiteen havde Ret til at understøtte
Kommu-ner, der vilde oprette en Bogsamling, med Boggaver til et Beløb af
henimod 400 Kr. To Aar senere var der kun 53 Kommuner, der ingen offentlig
Bogsamling havde, og nu er Tallet sunket til 7. Mange af disse Biblioteker
have smukke Bygninger (se Bill. 19-21), ofte er Biblioteket en Del af Byens
Raadhus. I Massachusetts Biblioteker fandtes i 1899 33/4 Million Bøger;
Benyttelsen var 72/3 Millioner Bind. Hvad disse Tal betyde, vil man forstaa,
naar man erindrer, at Mas-sachusetts omtrent har samme Indbyggertal som
Danmark (i 1895 var Indbyggertallet 2500813).
Hvor stor Interesse for Bogsamlingerne der er i denne Stat, fremgaar ogsaa
af det Forhold, at der hidtil i alt er givet omtrent 30 Millioner Kr. som
Gave til de offent-lige Biblioteker. Man har haft Eksempler paa, at en Kreds
af Borgere, der havde besluttet at oprette et Mindesmærke for de i
Borgerkrigen faldne Soldater, sammenskød en Sum Penge og overgav dem til
deres Kommune med den Bestemmelse, at der for Pengene skulde bygges en
Biblioteksbygning, i hvis Forhal der da skulde anbringes en Mindetavle over
de faldne.
Staten New Yorks Bogsamlingsforhold frembyde for-skellige Ejendommeligheder,
særlig ved de Former, hvorun-der der gives Statshjælp til Bogsamlingerne.
Der findes ikke i denne Stat nogen Lov, der tillader Opkrævning af en særlig
Biblioteksskat; enkelte Byer have dog Ret dertil. Mange Byer have indrettet
udmærkede Biblio-teker; i en stor Del af Byerne findes der
Foreningsbogsamlin-ger, der ogsaa støttes af Staten.
Staten understøtter gennem sit Extension Department (se S. 7) Bogsamlingerne
med et aarligt Tilskud. Understøt-telsen gives dels som Pengehjælp (omtrent
100000 Kr.), dels gennem Vandrebogsamlinger. For at modtage Understøttelse
maa Biblioteket være et offentligt tilgængeligt Bibliotek eller tilhøre
Institutioner, som ere anerkendte af Staten. Bogsam-lingen skal indeholde
Bøger, som have litterær eller oplysende Værdi, have Midler til at forsyne
sig med nye Bøger, være aaben for Udlaan et vist Antal Timer om Aaret, have
en ordentlig Klassedeling og et Udlaansnoteringssystem, der bl.a. tillader
en særlig Optæl-ling af Udlaanet af Romanerne. Bibliotekerne modtage Besøg
af Statens Tilsynsmand, der hjælper til ved Ordningen af Bib-liotekets
Arbejde. Pengehjælpens Størrelse er til Dels afhæn-gig af det stedlige
Tilskud og kan variere fra c. 100 Kr. til c. 3000 Kr. Vandrebogsamlingerne
indeholde fra 25 til 100 Bind. Nogle af dem bestaa af alle Slags Skrifter,
andre ere Fagbogsamlinger (Økonomi, Pengevæsen, Agerdyrkning, Fristaternes
Historie m.m.); en særlig Gruppe danne de Bog-samlinger, der udlaanes til
Hjælp ved Universitetsudvidelsen (University Extension). I 1898 talte de i
alt 43525 Bind. De udlaanes til offentlige Bogsamlinger, Læseklubber,
Studere-klubber, Extensionkredse. I Sommermaanederne gives der Hotelværter
og Pensionatsværter billig Adgang til at laane disse Bogsamlinger. I 1898
blev der udsendt 259 almindelige Bogsamlinger og 281 Extensionbogsamlinger.
En særlig Hjælp har Staten New Yorks Bogsamlinger i Biblioteksskolen (The
Library School) i Albany. Denne Sko-le, der staar i Forbindelse med
Statsbiblioteket i Albany, sty-res af den tidligere nævnte Bibliotekar
Melvil Dewey. Den giver et toaarigt Kursus i Biblioteksvidenskab og
Biblioteks-praksis. Dens Elever ere søgte som Bibliotekarer over hele
Amerika. Ogsaa i flere andre Stater findes for øvrigt Biblio-teksskoler.
I Staten Illinois begynder Bibliotekslovgivningen i Halvfjerdserne. Da
Chicago i 1871 var bleven ødelagt af en frygtelig Ildebrand og Europas
Opmærksomhed var bleven vakt for den ulykkelige By, blev der blandt andre
Gaver skænket Byen 60000 Bind, særlig fra England. Dette gav Stødet til den
første Bibliotekslov 1872 og til Oprettelsen af det store Bibliotek i
Chicago, der for Tiden af alle amerikan-ske Biblioteker har det største
Udlaan. Biblioteket fik i 1897 en ny Bygning, hovedsagelig bygget af Glas og
Jern; den ko-stede 8 Millioner Kroner. Der er ikke som i Boston stræbt efter
at give Bygningens Indre nogen særlig prægtig Ud-smykning. Man frygtede for,
at Læserne skulde blive forstyr-rede af de Folk, der kun kom for at beundre
Udsmykningen. Derimod er der gjort alt for at gøre Benyttelsen af Bøgerne
saa let som muligt. Foruden det store Bibliotek er der oprettet 6
Hjælpebiblioteker; her kunne Laanerne ogsaa bestille Bøger fra
Hovedbiblioteket, der to Gange om Dagen sender Vogne med Bøger ud til
Hjælpebib-liotekerne. Laanerne kunne ogsaa faa de Bøger, som de have valgt i
Hovedbiblioteket, sendte ud til et af Hjælpebibliote-kerne og udleverede
der.
Disse Foranstaltninger have medført en meget stærk Benyttelse af Bøgerne.
Bibliotekerne talte i 1898 250011 Bind og Hjemlaanet var 1690904 Bind.
Hertil kommer desu-den Udlaanet i Læsesalene, hvorved det samlede Udlaan
naar op til omtrent 3 Millioner Bind.
Der findes desuden i Chicago to store offentlige Biblio-teker, oprettede af
Rigmænd, Newberry Biblioteket [I dette Bibliotek er anvendt det saakaldte
“Poole” System, opkaldt efter den amerikanske Bibliotekar W.F. Poole; der
deler Bogsamlingen i flere Afdelinger, hver sin Læsesal], hvortil Walter N.
Newberry skænkede c. 8 Millioner Kroner, og Crerar Biblioteket, til hvis
Oprettelse John Crerar testamenterede 12 Millioner Kr., samt et stort
Universitetsbibliotek.
Wisconsin er en af de Stater, som sidst er kommen med i Arbejdet for
Folkebogsamlinger. Den havde i 1899 77 frie offentlige Bogsamlinger.
Biblioteksloven af 1899 bestemmer, at enhver By eller Landsby over 1000
Indbyggere maa oprette en Bogsamling og udskrive en Skat til at vedligeholde
den. Penge opkrævede i dette Øjemed skulle holdes som en særlig Fond.
Kommunalbestyrelsen maa for at oprette en Bogsamling bruge Penge af Byens
almindelige Kasse, men senere skal Biblioteket underholdes ved
Biblioteksskatten. Byen udnævner 10 Medlemmer, Mænd og Kvinder, til at styre
Bogsamlingen; af disse skal Skoleinspektøren være den ene. Statens
Virksomhed for Bogsamlingerne udøves gennem en Bibliotekskommission. Denne
har i de sidste Aar [F. A. Hutchins, Free Travelling Libraries in Wisconsin.
Madison 1897] bl.a. søgt at skaffe Bøger
ud til de mange spredte Smaalandsbyer og Gaarde, som Sta-ten er saa rig paa.
Det stod klart for den, at det "naar alt kommer til alt, ikke er de faa
store Bogsamlinger, men de tusinde smaa, der kunne udrette mest for Folket".
Siden 1896 udsendes der, særlig ved nogle Rigmænds Hjælp, Bogkasser med c.
30 Bind i hver. Betingelserne for at kunne faa en saa-dan Bogkasse ere
bl.a., at der dannes en stedlig Biblioteksfor-ening med en Sekretær og en
Bibliotekar; Foreningen paata-ger sig at opstille Bogkasser paa et let
tilgængeligt men dog sikkert Sted, f.Eks. i Postkontoret, paa Banegaarden, i
en Købmands Butik, hos en Farmer o.lgn. Naar Bøgerne ere ud-læste, kan der
faas en ny Kasse.
Den Biblioteksbevægelse, der begyndte i de nordøstlige Stater for 50 Aar
siden, har efterhaanden bredt sig til alle Staterne [Det lader sig ikke gøre
at opgive, hvor mange Folkebogsamlinger der er i de forenede Fristater. Den
sidste officielle statistik, W. Flint, Statistics of Public Library in the
United States and Canada, Washington 1893, (U. S. Bureau of Education)
adskiller dem ikke fra andre Biblioteker]. Der er mellem disse en Kappestrid
om at naa videst, der gøres Forsøg med nye Former for Biblioteksbygninger og
deres Indretning. Der arbejdes ivrigt for at interessere alle
Samfundsklasser for Bogsamlingernes Arbejde. Særligt søger man at komme i
Forbindelse med Skolerne; man indrømmer Lærerne visse Fortrin med Hensyn til
Benyttelsen og indretter ofte særlige Bogsamlinger for Børn. Det er meget
alminde-ligt, at Biblioteket har en særlig Samling vedrørende den stedlige
Historie. Mange Biblioteker søge at komme i Forbin-delse med de stedlige
videnskabelige Foreninger (historiske, naturvidenskabelige o.a.)
ved at overlade dem et Værelse til Afholdelse af deres Møder og ved at
bestyre deres Bogsamlinger.
Som i England, saaledes har i Amerika Biblioteksfor-eningen, the American
Library Association (A. L. A., som den i Almindelighed kaldes), stiftet
1876, haft en meget bety-delig Indflydelse paa Bibliotekernes Udvikling. Sit
tidligere nævnte Valgsprog: "Den bedste Læsning for det største Antal
Mennesker med de mindste Omkostninger" har den søgt at virkeliggøre ad
forskellige Veje. Den udgiver et Tidsskrift "The Library Journal" [Udkommer
i New York. Af andre amerikanske Bibliotekstidsskrifter kan nævnes “Public
Libraries”, der udkommer i Chicago]. Den lader hvert Aar afholde et Møde for
Bibliotekarer [Det er karakteristisk for de amerikanske Folkebogsamlinger,
at en meget stor Del af deres Bibliotekarer ere Kvinder]; der skiftes ved
Valget af Mødested mel-lem de forskellige Stater, og der vælges hvert andet
Aar en By, hvert andet et Badested eller et andet landligt Sted. Paa dette
Møde aflægge bl.a. de af Foreningen nedsatte staaende Udvalg Beretning om
deres Virksomhed mellem Møderne. Et af de vigtigste Møder var det, som
afholdtes i Forbindelse med Chicagoudstillingen 1893. Det varede omtrent i
to Uger; Programmet for Foredragene var lagt saaledes, at de kom til at give
en Oversigt over hele Biblioteksvidenskaben. Fore-dragene ere senere udgivne
af det amerikanske Undervis-ningsministerium [Papers, prepared for the
World’s Library Congress held at the Columbian Exposition, ed. by Melvin
Deway. Washington 1896. (U. S. Bureau of Education).]. Et Udvalg, nedsat af
Foreningen, havde indrettet en Mønsterbogsamling paa 5000 Bind,
katalogiseret saaledes, at Kataloget viste de almindeligste benyttede
Kata-logformer (Ordbogskatalog, Klassedeling efter Dewey's og Cutters
System) med tilføjede Katalognum-re [Catalogue of “A.L.A.” Library, selcted
by the American Library Association. Washington 1893. (U. S. Bureau of
Education.)]. Foreningen har bidraget til, at der rundt om i de forskel-lige
Stater er dannet stedlige Biblioteksforeninger. Forenin-gen har indrettet et
Udsalg af Biblioteksredskaber, the Library Bureau, hvis Hovedsæde er i
Boston, og som har Filialer i forskellige amerikanske Byer og i London (10
Bloomsbury Street, London W. C.).
Det amerikanske Undervisningsministerium (U. S. Bu-reau of Education) har
støttet Bogsamlingerne med stor Iver. Det har udgivet forskellige Skrifter
om Biblioteksvæsen [Foruden de ovenfor nævnte bl.a. Public Libraries in the
United States of America, Washington 1876 og C. A. Cutter, Rules for a
Dictionary Catalogue, Washington (tre Udgaver, den tredie fra 1891).]. Disse
Skrifter uddeler det med stor Beredvillighed til Biblio-teker og
Bibliotekarer.
Som tidligere omtalt, have de amerikanske Rigmænd ofret betydelige Summer
paa de offentlige Bogsamlinger. I 1895 var der ved Gaver paa 200000 Kr. og
derover skænket i alt henimod 70 Millioner Kroner til Bogsamlingerne. Blandt
Giverne staar den tidligere nævnte Skotte Andrew Carnegie, først; han har
skænket over 20 Millioner Kr. til Bogsamlinger i Amerika og Skotland. Derved
har han indfriet det Løfte, som han gav sig selv, da han levede som en
fattig Dreng i Pittsburg og havde stor Glæde af en Bogsamling paa 400 Bind,
som en Privatmand stillede til Raadighed for de unge i Byen: at hvis han
nogen Sinde naaede at blive en rig Mand, vilde han oprette frie offentlige
Bogsamlinger, for at skaffe fattige unge den samme Nytte og Glæde, som han
havde haft af denne Bogsamling.
Det er ikke ualmindeligt at høre Europæere omtale Amerikanerne som et Folk,
hvis praktiske Dygtighed er be-undringsværdig, men hos hvem Jagten efter
"den almægtige Dollar" i den Grad opsluger al Interesse, at der ikke bliver
Rum til ret meget andet. Den, der ved nogen Besked om det amerikanske Folks
Oplysningsarbejde, har helt andre Fore-stillinger. Der er hos dette
forholdsvis unge Folk en Oplys-ningstrang, hvortil der sikkert ikke findes
Magen hos noget europæisk Folk. Og denne Trang mødes af en
Oplysningsbe-gejstring, der i Forbindelse med Amerikanernes praktiske Sans
har skabt helt nye Former for Oplysningsarbejdet [Bl.a. de tidligere omtale
Læseklubber ( S. 7).]. Som et mægtigt Led i dette Arbejde staa de
amerikanske Folke-bogsamlinger, oprettede og styrede af Stat og Kommune,
støt-tede af Folkets Rigmænd, udrustede med Pengemidler, der endog overgaa
de engelske Folkebogsamlingers, benyttede af alle, rige og fattige, unge og
gamle, bringende Kundskab og Glæde ud til vide Kredse - et Mønster til
Efterlignelse for det europæiske Fastlands gamle Folkeslag.
Ved denne Fremstilling er især benyttet: W. J. Fletcher, Public Li-braries
in America, Boston 1895; Th. Greenwood, Public Libraries, 4. ed., Lond.
1891. E. Reyer, Entwicklung und Organisation der Volks-bibliotheken, Lpz.
1893; E. Reyer, Handbuch des Volksbildungswesens, Stuttg. 1896 (heri C.
Nörrenberg, Oeffentliche Bibliotheken in Amerika). E. Schultze, Freie
öffentliche Bibliotheken, Stettin 1900.
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3 4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21