Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning / A. S. Steenberg. Kapitel 4

Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 36 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

Billedmateriale:

1. billede s. 38
Billednavn: 02_14_4_1

2. billede s. 39
Billednavn: 02_14_4_2

3. billede s. 40
Billednavn: 02_14_4_3

4. billede s. 40
Billednavn: 02_14_4_4

5. billede s. 41
Billednavn: 02_14_4_5

6. billede s. 42
Billednavn: 02_14_4_6

7. billede s. 43
Billednavn: 02_14_4_7

8. billede s. 44
Billednavn: 02_14_4_8

9. billede s. 46
Billednavn: 02_14_4_9

Folkebogsamlingernes Historie

Folkebogsamlinger

THOMAS GREENWOOD skriver i sin oftere nævnte Bog om Folkebogsamlinger [Th. Greenwood, Public Libraries, 4 ed., Lond. 1891, Side 524.]. "Amerika er gaaet i Spidsen ved Udviklingen af de offentlige Bogsamlingers Nytteydelse. I de forenede Stater indtage disse Institutioner en saa betydelig Plads i det nationale Liv, at den Omstændighed, at de mangle i en Egn, særlig i de gamle Stater, betegner denne Egn som staaende tilbage i Samfundsaand og Foretagsomhed." Det amerikanske Folk - dets Rigmænd i første Linie - har sat en Ære i at arbejde for, at de amerikanske forholdsvis unge Biblioteker ikke, hvad Bogskatte angaar, skulde staa tilbage for de gamle Biblioteker rundt om i Europa. Men de have tillige indset Rigtigheden af den bekendte amerikanske Bibliotekar, Melvil Dewey's Ord, at "Bøger i og for sig ikke ere et Bibliotek men kun Raamaterialet dertil". De have da i deres offentlige Biblioteker skabt et Oplysningsmiddel, der baade er til Nytte for Folkets brede Lag og for Videnskabens Dyrkere.
Under denne Udvikling har der mellem engelske og amerikanske Biblioteker været en Vekselvirkning og en Kap-pestrid, der har medført en betydelig Lighed i Arbejdsmaaden i Moderlandets og Amerikas "free public libraries". Den føl-gende Fremstilling vil da søge at fremhæve, hvad der er sær-ligt for de amerikanske Biblioteker.
Den amerikanske Biblioteksbevægelse kan føres tilbage til det af Benjamin Franklin i 1732 stiftede Philadelphia Bog-samlingsselskab, Philadelphia Library Company. Det var Franklins Tanke gennem en Bogsamling at udbrede Kund-skab, for at Menneskene derigennem kunde opdrage sig selv og blive bedre skikkede til borgerlig og politisk Uafhængig-hed. Det af ham oprettede Bibliotek var et Lejebibliotek, men Betalingen var meget lav. I Lighed med dette Bibliotek opret-tedes en Del andre; nogle af disse tillod, at Ikkemedlemmer uden Betaling benyttede Bøgerne i Bibliotekslokalet.
Det første Skridt til Oprettelsen af "free public libra-ries" skete 1847 i Massachusetts, idet den lovgivende For-samling tillod Staden Boston at opkræve en særlig Biblio-teksskat. I 1849 udkom i New Hampshire en Lov, der gav Byerne den samme Tilladelse, og andre Stater have senere fulgt dette Eksempel. I nogle Stater er der sat en Grænse for Skattens Størrelse i Lighed med den engelske Lovs Bestem-melser, i andre sættes ingen Grænse, fordi man mener, at Borgerne selv maa have Ret til at afgøre, hvor meget de ville ofre paa deres Bogsamlinger. I nogle Stater bestemmer Lo-ven, at Biblioteket skal styres af et særligt Udvalg, uafhæn-gigt af Borgmester og Raad. Undertiden skaffer man Biblio-teket Indtægter gennem Mulkter, idømte af Domstolene, eller gennem visse Afgifter, f. Eks. for Tilladelsen til at sælge Spi-ritus. Enkelte Stater have nedsat en Statskommission til at fremme Oprettelsen og Udviklingen af de offentlige Bogsam-linger. Biblioteksforholdene i de forskellige Stater ere da ret forskellige. Her skal kun gives nogle Eksempler paa Forhol-dene i enkelte Stater.
Massachusetts bør nævnes først i Rækken blandt Sta-terne. Som ovenfor omtalt var Boston den første By i Ameri-ka, der udskrev en særlig Biblioteksskat. Den har nylig byg-get et Bibliotek, der er et af de prægtigste paa Jorden. Den smukke Bygning (se Bill. 2, S. 11), der bærer Indskriften: "Bygget af Bostons Folk til Udbredelse af Kundskab", er indvendig udsmykket med Malerier og Billedhuggerarbejder
af berømte Kunstnere; Bygningen har da ogsaa kostet 9-10 Mill. Kroner. Der findes blandt andet en Læsehal omtr. 200 Fod lang, 40 Fod bred og 50 Fod høj; Gulvet er af Marmor og Terrakotta; mellem Bordene er der opstillet Marmorbuster (se Bill. 15, S. 40).
Bygningens fire Fløje indeslutte en Gaard, omgivet af Søjegange (se Bill. 16, S. 41) og udstyret med Springvand, Græsplæner og Blomster; her er opstillet Stole og Borde, saa at den kan benyttes som en store Læsehal.

Biblioteket bestaar af et videnskabeligt Bibliotek (Bates Hall) og en Folkebogsamling (Lower Hall). Det videnskabelige Biblioteks Indhold er for en stor Del skænket af rige Borgere;
det indeholder ogsaa forskellige Særbogsamlinger (saaledes en Shakespearesamling og en Samling indeholdende Musik-litteratur).

Begge Bogsamlinger have tilsammen c. 700000 Bind. En Stab paa over 250 Personer besørge Betjeningen. De have bl.a. den Opgave at sørge for, at enhver, der søger boglig Kundskab, bliver vist til Rette med, hvor han skal søge. Et omhyggeligt udarbejdet og udførligt Kortkatalog staar til Læsernes Raadighed. Arbejdet ved Udlaanet lettes ved alle de moderne Bibliotekstekniks Opfindelser. Ønsker en Laaner en Bog, opskriver han dens Nummer paa en Seddel; dette Nummer angiver dens Plads i Biblioteket. Seddelen sendes ved Hjælp af en pneumatisk Post til vedkommende Afdeling af Bogsamlingen, og herfra sendes Bogen ved en lille elek-trisk Jernbane til Udlaanslokalet. Foruden dette bibliotek findes der 10 Hjælpebiblioteker og 17 Udlaanssteder spredt over Byen [Se en Artikel i det norske Tidsskrift “Kringsjaa”, Bd. 6, Krist. 1895. “Et moderne bibliotek”. De her benyttede Billeder ere tagne fra denne Artikel].

I 1898/99 udlaantes der til 64973 Laanere 1245842 Bind. Hvor stærkt Udlaanet er steget, vil ses af nedenstaaende Figur (smlgn. Forklaringen til Bill. 11, S. 29). Naturligvis koster et saadant Bibliotek mange Penge; dets aarlige Indtægter er om-trent 1 Million Kroner.
I 1851 fik Massachusetts en Bibliotekslov gældende for hele Staten. Saa godt har denne Lov virket, at da den i 1890 nedsatte Bibliotekskommission i 1891 udgav sin første Be-retning, havde af 352 Kommuner, som Staten dengang talte, kun 102 intet offentligt Bibliotek. Bibliotekskommissionen, der bestod af 5 Medlemmer, gav i sin Beretning en bogstav-ordnet Oversigt over alle Statens Kommuner med Opgivelse af, hvad enhver havde udrettet for Folkebogsamlingerne; ved de Kommuner, der intet havde gjort, stod der: Denne By har ingen offentlig Bogsamling. Komiteen havde Ret til at understøtte Kommu-ner, der vilde oprette en Bogsamling, med Boggaver til et Beløb af henimod 400 Kr. To Aar senere var der kun 53 Kommuner, der ingen offentlig Bogsamling havde, og nu er Tallet sunket til 7. Mange af disse Biblioteker have smukke Bygninger (se Bill. 19-21), ofte er Biblioteket en Del af Byens Raadhus. I Massachusetts Biblioteker fandtes i 1899 33/4 Million Bøger; Benyttelsen var 72/3 Millioner Bind. Hvad disse Tal betyde, vil man forstaa, naar man erindrer, at Mas-sachusetts omtrent har samme Indbyggertal som Danmark (i 1895 var Indbyggertallet 2500813).
Hvor stor Interesse for Bogsamlingerne der er i denne Stat, fremgaar ogsaa af det Forhold, at der hidtil i alt er givet omtrent 30 Millioner Kr. som Gave til de offent-lige Biblioteker. Man har haft Eksempler paa, at en Kreds af Borgere, der havde besluttet at oprette et Mindesmærke for de i Borgerkrigen faldne Soldater, sammenskød en Sum Penge og overgav dem til deres Kommune med den Bestemmelse, at der for Pengene skulde bygges en Biblioteksbygning, i hvis Forhal der da skulde anbringes en Mindetavle over de faldne.
Staten New Yorks Bogsamlingsforhold frembyde for-skellige Ejendommeligheder, særlig ved de Former, hvorun-der der gives Statshjælp til Bogsamlingerne.

Der findes ikke i denne Stat nogen Lov, der tillader Opkrævning af en særlig Biblioteksskat; enkelte Byer have dog Ret dertil. Mange Byer have indrettet udmærkede Biblio-teker; i en stor Del af Byerne findes der Foreningsbogsamlin-ger, der ogsaa støttes af Staten.
Staten understøtter gennem sit Extension Department (se S. 7) Bogsamlingerne med et aarligt Tilskud. Understøt-telsen gives dels som Pengehjælp (omtrent 100000 Kr.), dels gennem Vandrebogsamlinger. For at modtage Understøttelse maa Biblioteket være et offentligt tilgængeligt Bibliotek eller tilhøre Institutioner, som ere anerkendte af Staten. Bogsam-lingen skal indeholde Bøger, som have litterær eller oplysende Værdi, have Midler til at forsyne sig med nye Bøger, være aaben for Udlaan et vist Antal Timer om Aaret, have en ordentlig Klassedeling og et Udlaansnoteringssystem, der bl.a. tillader en særlig Optæl-ling af Udlaanet af Romanerne. Bibliotekerne modtage Besøg af Statens Tilsynsmand, der hjælper til ved Ordningen af Bib-liotekets Arbejde. Pengehjælpens Størrelse er til Dels afhæn-gig af det stedlige Tilskud og kan variere fra c. 100 Kr. til c. 3000 Kr. Vandrebogsamlingerne indeholde fra 25 til 100 Bind. Nogle af dem bestaa af alle Slags Skrifter, andre ere Fagbogsamlinger (Økonomi, Pengevæsen, Agerdyrkning, Fristaternes Historie m.m.); en særlig Gruppe danne de Bog-samlinger, der udlaanes til Hjælp ved Universitetsudvidelsen (University Extension). I 1898 talte de i alt 43525 Bind. De udlaanes til offentlige Bogsamlinger, Læseklubber, Studere-klubber, Extensionkredse. I Sommermaanederne gives der Hotelværter og Pensionatsværter billig Adgang til at laane disse Bogsamlinger. I 1898 blev der udsendt 259 almindelige Bogsamlinger og 281 Extensionbogsamlinger.
En særlig Hjælp har Staten New Yorks Bogsamlinger i Biblioteksskolen (The Library School) i Albany. Denne Sko-le, der staar i Forbindelse med Statsbiblioteket i Albany, sty-res af den tidligere nævnte Bibliotekar Melvil Dewey. Den giver et toaarigt Kursus i Biblioteksvidenskab og Biblioteks-praksis. Dens Elever ere søgte som Bibliotekarer over hele Amerika. Ogsaa i flere andre Stater findes for øvrigt Biblio-teksskoler.
I Staten Illinois begynder Bibliotekslovgivningen i Halvfjerdserne. Da Chicago i 1871 var bleven ødelagt af en frygtelig Ildebrand og Europas Opmærksomhed var bleven vakt for den ulykkelige By, blev der blandt andre Gaver skænket Byen 60000 Bind, særlig fra England. Dette gav Stødet til den første Bibliotekslov 1872 og til Oprettelsen af det store Bibliotek i Chicago, der for Tiden af alle amerikan-ske Biblioteker har det største Udlaan. Biblioteket fik i 1897 en ny Bygning, hovedsagelig bygget af Glas og Jern; den ko-stede 8 Millioner Kroner. Der er ikke som i Boston stræbt efter at give Bygningens Indre nogen særlig prægtig Ud-smykning. Man frygtede for, at Læserne skulde blive forstyr-rede af de Folk, der kun kom for at beundre Udsmykningen. Derimod er der gjort alt for at gøre Benyttelsen af Bøgerne saa let som muligt. Foruden det store Bibliotek er der oprettet 6 Hjælpebiblioteker; her kunne Laanerne ogsaa bestille Bøger fra Hovedbiblioteket, der to Gange om Dagen sender Vogne med Bøger ud til Hjælpebib-liotekerne. Laanerne kunne ogsaa faa de Bøger, som de have valgt i Hovedbiblioteket, sendte ud til et af Hjælpebibliote-kerne og udleverede der.

Disse Foranstaltninger have medført en meget stærk Benyttelse af Bøgerne. Bibliotekerne talte i 1898 250011 Bind og Hjemlaanet var 1690904 Bind. Hertil kommer desu-den Udlaanet i Læsesalene, hvorved det samlede Udlaan naar op til omtrent 3 Millioner Bind.
Der findes desuden i Chicago to store offentlige Biblio-teker, oprettede af Rigmænd, Newberry Biblioteket [I dette Bibliotek er anvendt det saakaldte “Poole” System, opkaldt efter den amerikanske Bibliotekar W.F. Poole; der deler Bogsamlingen i flere Afdelinger, hver sin Læsesal], hvortil Walter N. Newberry skænkede c. 8 Millioner Kroner, og Crerar Biblioteket, til hvis Oprettelse John Crerar testamenterede 12 Millioner Kr., samt et stort Universitetsbibliotek.
Wisconsin er en af de Stater, som sidst er kommen med i Arbejdet for Folkebogsamlinger. Den havde i 1899 77 frie offentlige Bogsamlinger. Biblioteksloven af 1899 bestemmer, at enhver By eller Landsby over 1000 Indbyggere maa oprette en Bogsamling og udskrive en Skat til at vedligeholde den. Penge opkrævede i dette Øjemed skulle holdes som en særlig Fond. Kommunalbestyrelsen maa for at oprette en Bogsamling bruge Penge af Byens almindelige Kasse, men senere skal Biblioteket underholdes ved Biblioteksskatten. Byen udnævner 10 Medlemmer, Mænd og Kvinder, til at styre Bogsamlingen; af disse skal Skoleinspektøren være den ene. Statens Virksomhed for Bogsamlingerne udøves gennem en Bibliotekskommission. Denne har i de sidste Aar [F. A. Hutchins, Free Travelling Libraries in Wisconsin. Madison 1897] bl.a. søgt at skaffe Bøger
ud til de mange spredte Smaalandsbyer og Gaarde, som Sta-ten er saa rig paa. Det stod klart for den, at det "naar alt kommer til alt, ikke er de faa store Bogsamlinger, men de tusinde smaa, der kunne udrette mest for Folket". Siden 1896 udsendes der, særlig ved nogle Rigmænds Hjælp, Bogkasser med c. 30 Bind i hver. Betingelserne for at kunne faa en saa-dan Bogkasse ere bl.a., at der dannes en stedlig Biblioteksfor-ening med en Sekretær og en Bibliotekar; Foreningen paata-ger sig at opstille Bogkasser paa et let tilgængeligt men dog sikkert Sted, f.Eks. i Postkontoret, paa Banegaarden, i en Købmands Butik, hos en Farmer o.lgn. Naar Bøgerne ere ud-læste, kan der faas en ny Kasse.
Den Biblioteksbevægelse, der begyndte i de nordøstlige Stater for 50 Aar siden, har efterhaanden bredt sig til alle Staterne [Det lader sig ikke gøre at opgive, hvor mange Folkebogsamlinger der er i de forenede Fristater. Den sidste officielle statistik, W. Flint, Statistics of Public Library in the United States and Canada, Washington 1893, (U. S. Bureau of Education) adskiller dem ikke fra andre Biblioteker]. Der er mellem disse en Kappestrid om at naa videst, der gøres Forsøg med nye Former for Biblioteksbygninger og deres Indretning. Der arbejdes ivrigt for at interessere alle Samfundsklasser for Bogsamlingernes Arbejde. Særligt søger man at komme i Forbindelse med Skolerne; man indrømmer Lærerne visse Fortrin med Hensyn til Benyttelsen og indretter ofte særlige Bogsamlinger for Børn. Det er meget alminde-ligt, at Biblioteket har en særlig Samling vedrørende den stedlige Historie. Mange Biblioteker søge at komme i Forbin-delse med de stedlige videnskabelige Foreninger (historiske, naturvidenskabelige o.a.)
ved at overlade dem et Værelse til Afholdelse af deres Møder og ved at bestyre deres Bogsamlinger.
Som i England, saaledes har i Amerika Biblioteksfor-eningen, the American Library Association (A. L. A., som den i Almindelighed kaldes), stiftet 1876, haft en meget bety-delig Indflydelse paa Bibliotekernes Udvikling. Sit tidligere nævnte Valgsprog: "Den bedste Læsning for det største Antal Mennesker med de mindste Omkostninger" har den søgt at virkeliggøre ad forskellige Veje. Den udgiver et Tidsskrift "The Library Journal" [Udkommer i New York. Af andre amerikanske Bibliotekstidsskrifter kan nævnes “Public Libraries”, der udkommer i Chicago]. Den lader hvert Aar afholde et Møde for Bibliotekarer [Det er karakteristisk for de amerikanske Folkebogsamlinger, at en meget stor Del af deres Bibliotekarer ere Kvinder]; der skiftes ved Valget af Mødested mel-lem de forskellige Stater, og der vælges hvert andet Aar en By, hvert andet et Badested eller et andet landligt Sted. Paa dette Møde aflægge bl.a. de af Foreningen nedsatte staaende Udvalg Beretning om deres Virksomhed mellem Møderne. Et af de vigtigste Møder var det, som afholdtes i Forbindelse med Chicagoudstillingen 1893. Det varede omtrent i to Uger; Programmet for Foredragene var lagt saaledes, at de kom til at give en Oversigt over hele Biblioteksvidenskaben. Fore-dragene ere senere udgivne af det amerikanske Undervis-ningsministerium [Papers, prepared for the World’s Library Congress held at the Columbian Exposition, ed. by Melvin Deway. Washington 1896. (U. S. Bureau of Education).]. Et Udvalg, nedsat af Foreningen, havde indrettet en Mønsterbogsamling paa 5000 Bind, katalogiseret saaledes, at Kataloget viste de almindeligste benyttede Kata-logformer (Ordbogskatalog, Klassedeling efter Dewey's og Cutters System) med tilføjede Katalognum-re [Catalogue of “A.L.A.” Library, selcted by the American Library Association. Washington 1893. (U. S. Bureau of Education.)]. Foreningen har bidraget til, at der rundt om i de forskel-lige Stater er dannet stedlige Biblioteksforeninger. Forenin-gen har indrettet et Udsalg af Biblioteksredskaber, the Library Bureau, hvis Hovedsæde er i Boston, og som har Filialer i forskellige amerikanske Byer og i London (10 Bloomsbury Street, London W. C.).
Det amerikanske Undervisningsministerium (U. S. Bu-reau of Education) har støttet Bogsamlingerne med stor Iver. Det har udgivet forskellige Skrifter om Biblioteksvæsen [Foruden de ovenfor nævnte bl.a. Public Libraries in the United States of America, Washington 1876 og C. A. Cutter, Rules for a Dictionary Catalogue, Washington (tre Udgaver, den tredie fra 1891).]. Disse Skrifter uddeler det med stor Beredvillighed til Biblio-teker og Bibliotekarer.
Som tidligere omtalt, have de amerikanske Rigmænd ofret betydelige Summer paa de offentlige Bogsamlinger. I 1895 var der ved Gaver paa 200000 Kr. og derover skænket i alt henimod 70 Millioner Kroner til Bogsamlingerne. Blandt Giverne staar den tidligere nævnte Skotte Andrew Carnegie, først; han har skænket over 20 Millioner Kr. til Bogsamlinger i Amerika og Skotland. Derved har han indfriet det Løfte, som han gav sig selv, da han levede som en fattig Dreng i Pittsburg og havde stor Glæde af en Bogsamling paa 400 Bind, som en Privatmand stillede til Raadighed for de unge i Byen: at hvis han nogen Sinde naaede at blive en rig Mand, vilde han oprette frie offentlige Bogsamlinger, for at skaffe fattige unge den samme Nytte og Glæde, som han havde haft af denne Bogsamling.

Det er ikke ualmindeligt at høre Europæere omtale Amerikanerne som et Folk, hvis praktiske Dygtighed er be-undringsværdig, men hos hvem Jagten efter "den almægtige Dollar" i den Grad opsluger al Interesse, at der ikke bliver Rum til ret meget andet. Den, der ved nogen Besked om det amerikanske Folks Oplysningsarbejde, har helt andre Fore-stillinger. Der er hos dette forholdsvis unge Folk en Oplys-ningstrang, hvortil der sikkert ikke findes Magen hos noget europæisk Folk. Og denne Trang mødes af en Oplysningsbe-gejstring, der i Forbindelse med Amerikanernes praktiske Sans har skabt helt nye Former for Oplysningsarbejdet [Bl.a. de tidligere omtale Læseklubber ( S. 7).]. Som et mægtigt Led i dette Arbejde staa de amerikanske Folke-bogsamlinger, oprettede og styrede af Stat og Kommune, støt-tede af Folkets Rigmænd, udrustede med Pengemidler, der endog overgaa de engelske Folkebogsamlingers, benyttede af alle, rige og fattige, unge og gamle, bringende Kundskab og Glæde ud til vide Kredse - et Mønster til Efterlignelse for det europæiske Fastlands gamle Folkeslag.

Ved denne Fremstilling er især benyttet: W. J. Fletcher, Public Li-braries in America, Boston 1895; Th. Greenwood, Public Libraries, 4. ed., Lond. 1891. E. Reyer, Entwicklung und Organisation der Volks-bibliotheken, Lpz. 1893; E. Reyer, Handbuch des Volksbildungswesens, Stuttg. 1896 (heri C. Nörrenberg, Oeffentliche Bibliotheken in Amerika). E. Schultze, Freie öffentliche Bibliotheken, Stettin 1900.

Folkebogsamlinger

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21