Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning / A. S. Steenberg. Kapitel 5

Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 53 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

Billedmateriale:

1. Tabel s. 60 [*) Efter Folketællingen 1. Febr. 1890) Om Aaret]
Billednavn: 02_14_5_1

2. Billede s. 61
Billednavn: 02_14_5_2

3. Billede s. 65
Billednavn: 02_14_5_3

Folkebogsamlingernes Historie

Danmarks Folkebogsamlinger

SAMMENLIGNER man Folkebogsamlingerne i Danmark med de engelske og amerikanske Bogsamlinger, maa man uvilkaarligt undres over, hvor lille og beskeden en Rolle vore Folkebogsamlinger have spillet. Oplysningsarbejdet for de voksne har her hjemme hovedsagelig søgt andre Veje.
Men naturligvis har der, hver Gang en Bølge af Oplys-ningsiver naaede vort Land, kunnet spores et Arbejde for at udbrede Kundskab gennem Læsning. Saaledes gaar det ogsaa omkring ved vort Aarhundredes Begyndelse [Allerede Johannes Ewald syslede med Tanken om gennem Læsning at skaffe Almuen Oplysning. Se F. Rønning, Rationalismens Tidsalder, D. 2. Kbh. 1890 S. 383.], da Oplysningstidens Ideer og Idealer naa herop. Kan der end ikke her i Landet paavises en lignende stærk Bevægelse for Oprettelsen af Bogsamlinger som i Norge, saa oprettes der dog paa den Tid rundt om i Landet Bogsamlinger, der under Navn af Borgerbiblioteker, Amtsbiblioteker o.lgn. skaffe Middelstanden og de højere Stænder Adgang til Læsning. Her skal nævnes nogle enkelte af dem.
Slagelse Borgerbibliothek er oprettet 1796. Det havde Lokale i Borgerskolen. I 1803 havde det 480 Bind. Det kom snart i Forfald. Rester af det findes i Slagelse Borgerskoles Bogsamling [J. Hoffmann, Slagelse Borger- og Friskole indtil 1815. Vor Ungdom 1899. S. 599.].
Det Thyelandske Provincial-Bibliothek er oprettet 1807. I en Indledning til Lovene paavises Bibliotekets Betyd-ning for "den til Videnskaben opdragne Embedsmand, den tænkende Borger, kortsagt enhver, som
ønsker ikke allene at være en nyttig, men ogsaa en dannet Medlem af Selskabet". Bibliotekets Medlemmer betalte 3 Rdl. om Aaret. Afgiften for "Degne, Skoleholdere og enkelte Mænd af Bondestanden" nedsattes til 1 Rdl. Indskud og 1 Rdl. 2 Sk. aarligt Bidrag. Medlemmerne skulde lægge Kar-duspapir om laante Bøger.
Assens og Hindsgauls Amtsbibliotek. Et Katalog fra 1822 indeholder bl.a. en bogstavordnet Navneliste over Amtsbibliotekets Velgørere. Et Katalog over de siden 1837 anskaffede Bøger viser, at Adgangen var aaben for alle, men at de, som vilde laane Bøger anskaffede efter 1837, maatte betale 1 Rdl. om Aaret. Der findes endnu i Assens Rester af dette Bibliotek; det har i den sidste Tid været under Overve-jelse at benytte det til Grundlag for en Folkebogsamling.
Ogsaa ude paa Landet mærkes Oplysningsbevægelsen. I Fortalen til "Fortegnelse over Skrifter, passende for den dansk-norske Landalmue, udg. af det Kgl. D[anske] Land-huusholdningsselskab, Kbh. 1807" hedder det: "I adskillige Aar har Selskabet, for at udbrede nyttige Kundskaber ved Læsning blandt Bondestanden, søgt at opmuntre Patrioter, saavel af Geistligheden som andre, til at anlægge Laane-bibliotheker. Nogle saadanne Samlinger ere anmeldte for det, og Stifterne tildeelte Selskabets Hæderstegn; og saavel til disse Samlinger, som til andre, om hvis Tilværelse og ordent-lige Bestyrelse Selskabet underrettes, leverer det desuden de Skrifter, som det udgiver. For nærværende Tid ere nogle og tyve deslige Samlinger det bekjendte." De store Landbore-former i Slutningen af forrige Aarhundrede have vel gjort deres til, at der ogsaa rundt om paa Landet er bleven oprettet Folkebogsamlinger.
Et Eksempel paa disse er Hjørlunde Sogns
Læseforening, vistnok den ældste af de nuværende Bogsam-linger paa Landet. Den er stiftet i 1806 af Sognets Præst og støttes ved frivillige Bidrag. Saa længe Stifteren lever, gaar Arbejdet godt; under hans to nærmeste Efterfølgere er det gaaet i Staa; saa kommer der atter en Præst, som tager sig af det. I 1838 og 1839 er det galt med Bogsamlingen, men da træde 6 Bønder sammen og tage selv fat. 1841 trykkes et Ka-talog; i dette findes Lovene, der udtaler, at "det er Læsefor-eningens Hensigt at udbrede Kundskab og Sædelighed til Gavn og Glæde for enhver rettænkende Sognebeboer." Paa den Tid indeholder Bogsamlingen omtr. 350 Bind. Den deles i 3 Dele, der ombyttes mellem tre Distrikter i Sognet. I 1847-48 standser Virksomheden. Der udvælges da 3 Med-lemmer til at undersøge Grunden hertil. Dette Udvalg kræver et Bestyrelsesmedlem til Regnskab for Forsømmelsen; en ny Bestyrelse vælges, og Virksomheden genoptages. Snart er det Læreren, der har med Bogsamlingen at gøre, snart styre Be-boerne den selv. En Tid lang findes en af Bogsamlingens Af-delinger hos Byens Smed. I 1890 er der et pludseligt Spring i Indtægterne fra 53 Kr. til 266 Kr.; sikkert har da en enkelt Mand, maaske Læreren, taget fat paa Sagen.
Hvorledes denne Bevægelse for Folkebogsamlinger har udviklet sig ned gennem Aarhundredet, kan ikke her oplyses nøjere. Saa meget kan dog siges, at de fleste af Bogsamlin-gerne ere oprettede i de sidste 30-40 Aar. Af de 1068 Bog-samlinger, om hvilke der er indhentet Oplysninger i 1885, opgive over 700 at være stiftede efter 1860. Af de nuværende Folkebogsamlinger i Byerne er Sorø Sogns Bibliotek oprettet i 1853; derefter er det ældste Randers Folkebibliotek, oprettet i 1862.

De danske Folkebogsamlinger falde naturligt i tre Grupper, Sognebogsamlinger (undertiden Distriktsbogsam-linger, Læseforeninger o. lgn.) paa Landet, Købstædernes Folkebogsamlinger og Københavns og Frederiksbergs Kom-muners Biblioteker.
Sognebogsamlingerne. Om disses Stilling gives der Op-lysning i en "Beretning fra Komiteen til Understøttelse af Sogne- og lignende Bogsamlinger om Sogne- og Skolebog-samlinger", trykt i Ministerialtidende B. 1889 Nr. 37. S. 915-19. Beretningen bygger paa Oplysninger indhentede gennem Amtmændene. Af Landets 1697 Sogne have de 1068 Bogsamlinger, beregnede paa Menigmand; i Bogsamlingerne findes saa vel underholdende som belærende Skrifter. Adskil-lige vidtstrakte Sogne have flere Bogsamlinger. I Reglen be-tragtes Bogsamlingen som Medlemmernes eller de bidragy-dende Brugeres Ejendom. I mange Tilfælde er der truffet den Bestemmelse, at Bøgerne, hvis Bogsamlingen opløses, skulle overgives til Skolerne. 318 af Bogsamlingerne ere Kommu-nens Ejendom. Det synes, som der gennemgaaende er megen Interesse for Bogsamlingerne i de Lag af Befolkningen, for hvilke de ere bestemte. Det er som oftest Læreren, sjældnere Præsten, som har taget Initiativet til Bogsamlingens Oprettel-se og er dens Styrer og - i Reglen ulønnede - Bibliotekar. Som oftest opbevares den i Skolen, i mange Tilfælde i særli-ge Skabe. Større belærende Værker findes kun undtagelses-vis; vore bedste folkelige fortællende Forfatteres Skrifter ud-gøre Hovedmassen. Til Trods for den Interesse, hvormed Bogsamlingerne i det hele maa siges at omfattes, have de meget at kæmpe med. Den største Vanskelighed er de smaa Kaar, under hvilke de virke. Kontingentet er lavt, i de fleste Tilfælde
1-2 Kr. om Aaret for Gaardmænd, -1 Kr. for mindre vel stillede, hvorhos fattige i Reglen intet betale. Kommunen yder kun i 165 Tilfælde et lille Bidrag. De Midler, Bogsam-lingen har at raade over, forslaa sjældent til at anskaffe saa mange nye Bøger, som ønskeligt var. Følgen heraf er, at mange Deltagere, og det netop de ivrigste og mest læselystne, trække sig tilbage, naar de have læst alle Bøgerne flere Gange og ikke faa tilstrækkelig ny Læsning.
Beretningen ledsages af en Oversigt over Bogsamlin-gerne i de forskellige Herreder. Af denne Oversigt ses det, at Svendborg og Aarhus Amter forholdsvis have de fleste Sog-nebogsamlinger, Maribo Amt de færreste.
Disse Oplysninger give en Forestilling om Bogsam-lingsforholdene paa Landet omkring ved 1885. Meget tyder paa, at der ved den Tid og i nogle Aar derefter har været en stærk Tilbagegang i Sognebogsamlingernes Stilling. Det er ikke let at angive Grundene hertil. Maaske skyldes det blandt andet den stærke Fremtrængen af Avislæsningen, som den politiske Kamp førte med sig. I ethvert Tilfælde er det sik-kert, at en stor Del af de Bogsamlinger, som anføres i oven-nævnte Beretning, ikke mere ere i Virksomhed.
I de sidste Aar er der oprettet eller genoprettet ikke faa Bogsamlinger paa Landet. Flere Steder har man desuden søgt ved Sammenslutning at hjælpe paa de Mangler, der følge af de enkelte Bogsamlingers Lidenhed. Dette er ogsaa tidligere forsøgt, saaledes af Sydfyns folkelige Læseforening, oprettet i 1862. Den virker i 7 Sogne; Bogsamlingen er delt i 7 Afde-linger, der aarlig ombyttes mellem Sognene.
Paa lignende Maade virker Nordlangelands
Sognebiblioteker, oprettet i 1897, der omfatter Snøde, Stoen-se, Hou og Bøstrup, saaledes at der findes opstillet en Del af Bogsamlingen i hver af disse Landsbyers Skole. I Forbindelse med Bogsamlingen oprettedes i 1898 en Foredragsforening.
Bogsamlingen i Tranebjerg paa Samsø, oprettet i 1896, virker dels som Laanebogsamling for hele Øen, saaledes at Laanerne kunne laane direkte fra den, dels som Centralbog-samling for Øens Distriktsbogsamlinger, saaledes at den for-syner disse med mindre Bogsamlinger, der kunne ombyttes efter nogen Tids Forløb. Distriktsbogsamlingerne betale et vist Beløb aarlig for hvert af deres Medlemmer (50 Øre, hvis Sogneraadet har ydet Bidrag til Centralbogsamlingen, ellers 75 Øre). Flere af Øens Sogneraad, en Sparekasse, forskellige Foreninger og private have ydet Bidrag til Centralbogsamlin-gens Oprettelse, Amtsraadet har overladt Bogsamlingen et Lokale i Tinghuset.
Møens Læseforening, oprettet 1898, har Udlaan i Stege og i fire Kredse paa Landet. Den begyndte med et aarligt Medlemsbidrag paa 3 Kr. for at faa større Midler til Indkøb af Bøger. Nu er Medlemsbidraget 2 Kr.
Varde og Omegns Bogsamling, Ribe og Omegns Bog-samling og Ringsted og Omegns Oplysningsforening virke for at forsyne Omegnens Bogsamlinger og Beboere med Bø-ger, saaledes som det vil ses af det følgende. Ogsaa Bogsam-lingen "Vendsyssel" i Hjørring virker baade for Byen og Landet.
Folkebogsamlingerne i Købstæderne. Der findes nu Folkebogsamlinger i 26 af Landets Købstæder. De ere opret-tede paa meget forskellig Maade, snart af en Forening, snart af et mindre Udvalg, enkelte af bogsamlingerne ejes af Kommunen (saaledes i Hillerød,
Kolding og Mariager), de øvrige støttes omtrent alle af Kommunen, dels ved at der ydes et Pengebidrag, dels ved at der overlades Bogsamlingen et Lokale. De ere aabne nogle faa Timer om Ugen; Udlaanet er enten gratis, eller ogsaa be-taler Laaneren en mindre Afgift (f. Eks. 10-20 Øre om Ma-aneden). Kun ved et Par af dem findes der et Læseværelse. De fleste have klassedelte Kataloger, enkelte have et Ord-bogs-Katalog. De søges hovedsageligt af de mindre vel stille-de. Hvorledes de virke, vil ses af nedenstaaende Oversigt; de anførte Tal ere dels fra 1899, dels fra 1899-1900.

Aalborg Folkebibliotek, der udlaaner sine Bøger gratis, har en Læsestue, der er oprettet og opretholdes af en privat Mand.
Hillerød Folkebibliotek er opstaaet ved, at en Datter af Digteren Overskou tilbød Kommunen et Bibliotek paa 800 Bind, naar Byen vilde benytte det som Folkebogsamling. Bogsamlingen udlaaner ogsaa til den nærliggende Kommune Nyhuses Beboere.
Køge Folkebibliotek er den første Folkebogsamling her i Landet, der har faaet et Lokale særlig indrettet til Biblio-teksbrug. Staten har bevilget 7000 Kr. til et Museum og Fol-kebibliotek, mod at der ydes et lige saa stort stedligt Tilskud. Kommunen ydede 2000 Kr.; Resten indkom ved private Bi-drag. Der er opført en smuk lille Bygning (se Bill. 23 S. 61); i Stueetagen er der Lokaler for Museet, paa første Sal Bogsam-lingslokalerne, bl.a. en rummelig Læsestue.
Randers Folkebibliotek stiftedes 1862. "I Erkjendelse af Oplysningens forædlende Indflydelse paa Menneskets saavel ydre som indre Liv og af Erfaring overbeviste om, at der ofte hos menig Mand røre sig

en bevidst Trang til sund Læsning" traadte nogle Mænd sammen for at oprette et Bibliotek. Det fik Lokale paa Raadhuset, derefter i en af Kommunens Skoler og er nu flyttet til det restaurerede Helligaandshus.
Folkebogsamlingen for Ribe og Omegn opstod
ved, at en Boghandler tilbød Kommunen som Gave et tidlige-re Lejebibliotek til Brug ved Oprettelsen af en Folkebogsam-ling. Den virker omtrent som Varde og Omegns Folkebog-samling.
Ringsted. Bogsamlingen ejes af Oplysningsforeningens Læseselskab. Den har en Læsestue i Ringsted. Den har nogle Læsekredse paa Landet.
Sorø Sogns Bibliotek er den ældste af de nu virkende Folkebogsamlinger. Det har haft Forbindelse med Sorø Læse-selskab, der overlod Biblioteket de i Aarets Løb anskaffede Bøger for en Fjerdedel af Indkøbsprisen. Efter at Biblioteket i en Række af Aar ikke havde været meget benyttet, er det nu i stærk Fremgang.
Varde og Omegns Folkebogsamling er det første større Eksempel paa, at Land og By slutte sig sammen om en Bog-samling. Bogsamlingen udlaaner Bøger til Byens Beboere og til Kredse paa Landet; disse Kredse have Ret til Laan af Bog-kasser, hver indeholdende mindst 10 Bind; for en saadan Kasse, der kan ombyttes saa tit det ønskes, betales 1 Kr. om Aaret pr. Bind. Bogsamlingen har vundet stor Tilslutning, baade i Byen og paa Landet. Den har faaet Understøttelse fra Varde Kommune og Sparekasse, Ribe Amtsraad, Vestjysk Skolemøde og Staten. I Begyndelsen vare Landkredsene ofte store og laante 50-60 Bind ad Gangen; efterhaanden er det særlig de mindre Kredse, hvis Antal er vokset. Foruden det i Tabellen anførte Udlaan i Byen, er der udlaant C. 40000 Bind til Landet (1899).
Der arbejdes for Tiden paa Oprettelsen af Folkebog-samlinger i Assens, Bogense, Fredericia, Frederikshavn, Holstebro, Ringkøbing, Roskilde, Skanderborg og Vordingborg.

Foruden de her nævnte Folkebogsamlinger findes der i de fleste Købstæder en eller flere Foreningsbogsamlinger [Eksempelvis kan anføres, at der i Horsens foruden Folkebogsamlingen findes Haandværker- og Sangforeningens Bibliotek, Arbejdsforeningens Bibliotek og Socialdemokratisk Forbunds Bibliotek.]. Medens Folkebogsamlingerne altid indeholde en Del kund-skabsgivende Læsning, ere disse Bogsamlingers Indhold for den langt overvejende Del Skønlitteratur.
Endelig kan i denne Forbindelse endnu nævnes en Del offentlige Bogsamlinger, der virke til Udbredelse af kund-skabsgivende Læsning, saaledes de lærde Statsskolers Biblio-teker, den Classenske Bogsamling i Nykøbing F. og Askov Højskoles Bogsamling.
Kjøbenhavns Kommunes Folkebibliotheker. Disse op-rettedes i 1885, 6 i Tallet; senere er der oprettet et til. De have lejede Lokaler. Ved de to af dem har der fra Begyndelsen været en Læsestue, senere er der indrettet en Læsestue ved et tredje af Bibliotekerne. I disse Læsestuer er der fremlagt Tidsskrifter og Ugeblade (ikke Dagblade). Bibliotekerne have tilsammen omtr. 40000 Bind. Katalogerne ere klassedelte med c. 130 Klasser. Bibliotekerne ere aabne fem Søgnedage Kl. 7-9 Aften, Læsestuerne de samme Dage Kl. 7-10, samt Søndag Kl. 5-10. De ere bestemte for og benyttes omtrent udelukkende af ubemidlede og Folk i smaa Kaar. Laanerne betale 15 Øre om Maaneden. I 1899 var Laanernes Antal gennemsnitlig 4865, der udlaantes i alt 311551 Bind, Antal af Besøg paa Læsestuen var om Maaneden 484. Kommunens Tilskud var tidligere 16000 Kr., fra 1899 20000 Kr. Der ud-gives aarlig en trykt Beretning.

Frederiksberg Kommunes to Folkebiblioteker ere opret-tede i 1887. De ere aabne for Udlaan 9 Maaneder om Aaret, det ene 4, det andet 5 Søgnedage om Ugen. De have Lokale i Kommuneskoler. I 1898/99 indeholdt Bibliotekerne 7500 Bind, og der udlaantes 48100 Bind. Laanernes Antal var gennem-snitlig 900. Kommunens Tilskud var 2300 Kr.
Foruden de her nævnte offentlige Bogsamlinger findes der i København flere gode og stærkt benyttede Forenings-bogsamlinger, saaledes i de to Foreninger "Arbejderforenin-gen af 1860" og "Arbejdernes Læseselskab". -
De danske Folkebogsamlinger ere blevne støttede af det kongelige danske Landhusholdningsselskab, der har skænket sine Skrifter til Bogsamlinger paa Landet og desuden i 1807, 1864, 1873 og 1889 har udgivet Fortegnelser over Bøger, der passede for Sognebogsamlinger [“Selskabet til Trykkefrihedens rette Brug” lod i 1844 udgive en “Fortegnelse over Skrifter for Menigmand” udarbejdet af J. W. Marckmann.]. Den Raben-Levetzauske Fond har fra 1876-81 aarlig ladet uddele 3000 Kr. til "Sog-nebiblioteker og lignende Bogsamlinger" rundt om i Landet.
Denne Understøttelse overtoges i Finansaaret 1882/83 af Staten, idet der paa Finansloven optoges en Bevilling paa 6000 Kr. til Sognebiblioteker og lignende Bogsamlinger. Denne Bevilling, der forvaltedes af "Komitéen for Uddeling af Boggaver" blev i 1889/90 forhøjet til 10000 Kr. og i 1897/98 til 14000 Kr., særligt af Hensyn til Bogsamlinger i Køben-havn og Købstæderne. Bevillingen forvaltes nu af Statens Komité til
Understøttelse af Folkebogsamlinger. Understøttelserne ere givne som Pengebidrag, hvis Størrelse har været mellem 25 og 350 Kr. I 1899/1900 har denne Komité ladet indrette nogle Vandrebogsamlinger, indehol-dende 36-50 Bind, der gratis for 6 Maaneder udlaanes til smaa og begyndende Bogsamlinger paa Landet. Bogsamlin-gerne ere opstillede i Kasser, der kunne be-
nyttes som Skabe, ere forsynede med trykt Katalog og et let-virkende Udlaansnoteringssystem. - Komitéen giver Raad med Hensyn til Indretning af Bogsamlinger.
De danske Folkebogsamlinger have haft en betydelig Støtte i "Udvalget for Folkeoplysnings Fremme". Dette Ud-valg blev dannet i 1866 paa Grundlag af et Forslag, indsendt til "Den danske Folkeforening"s Repræsentantskab af Dr. phil. M. Steenstrup, der siden Udvalgets Dannelse har været dets Formand. Forslaget paaviste Betydningen af, at Almuen og særlig Landalmuen tilegner sig mere af Middelstandens aandelige Kultur, saaledes at de forskellige Samfundslags Dannelse kan blive mere ensartet. Et Middel hertil vil være at udgive billige Folkeskrifter, som ere nøje afpassede efter Al-muens nuværende Dannelsestrin og som især ere egnede til at vække og nære Ungdommens Læselyst og Trang til Dannel-se. Saadanne Skrifter skulde indeholde et Udvalg af Skønlit-teraturen, historisk Læsning, Naturskildringer, Rejsebeskri-velser m.m., endvidere Fremstillinger i et letfatteligt Sprog af Danmarks nyeste politiske og sociale Udvikling og overho-vedet alt, hvad der kan udvide Bondestandens aandelige Synskreds. Folkeforeningen besluttede at støtte Udvalget med et Pengebidrag. Udvalget, der forøvrigt arbejdede fuldstændig uafhængigt af Folkeforeningen, udsendte i Oktober 1866 sin første Subskriptionsplan. Subskriptionsprisen sattes til 2 Rdl.; Mænd, der nyde Befolkningens Tillid, opfordredes til at være Forhandlere eller samle Subskribenter.
De første Skrifter, som Udvalget udgav, vare: St. St. Blicher, Tre Fortællinger; C. E. F. Reinhardt, Et Afsnit af den danske Bondestands Krønike; Smaastykker, første Hæfte (Smaatræk om Frederik den Sjette,
Søkampen ved Helgoland, Hjernens, Nervernes og Sandser-nes Virksomhed hos Mennesket). I samme Aand har Udval-get fortsat sin Virksomhed. Det er i 1900 naaet til under Nav-net "Folkelæsning" at have udgivet over 240 Numre, blandt disse en Række "Smaastykker" paa 20 Bind [Det meste as “Smaastykkerne”s Indhold er udgivet som Særtryk, herimellem M. Steenstrup, Om Sogne- og Skolebogsamlinger, et Foredrag, Kbh. 1880.].
Den danske Folkeforening opløstes i 1874. Samme Aar fik Udvalget første Gang en Understøttelse fra den Raben-Levetzouske Fond, og tillige en Bevilling paa Finansloven, 3000 Kr. stor, til Udbredelse af dets Skrifter i Samfundets mindre heldigt stillede Kredse. Denne Bevilling er senere vokset og blev i 1899/1900 20000 Kr. Udvalget er derved bleven sat i Stand til at overlade sine Skrifter paa meget billige Vil-kaar dels til enkelte Personer (Børn i Folkeskolen, uformuen-de Elever i Aftenskoler, Elever paa Folkehøjskoler og Semi-narier, uformuende Lærere) dels til Bogsamlinger (Læsefor-eninger, Folkebogsamlinger i Købstæder og paa Landet, Sko-lebogsamlinger, Bogsamlinger i Arbejder-, Husholdnings-, Afholds-, Ynglingeforeninger o. lgn., Bogsamlinger i Kaser-ner, Vagtstuer, Sygehuse og Arresthuse, Folkehøjskoler og Landbrugsskoler). Siden 1874 har Udvalget støttet omtrent 600 Sogne- og andre folkelige Bogsamlinger i Købstæderne og paa Landet og 500 Skolebogsamlinger. I alt har Udvalget i Henhold til Bevillingen 1874-1900 uddelt Boggaver til Værdi af 228831 Kr. 41 Øre, hvoraf henved 40000 Kr. til Folke- og Skolebogsamlinger i Byerne og paa Landet. -
Spørger man, hvad de danske Folkebogsamlinger
hidtil have udrettet, maa Svaret blive, at de hovedsagelig have skaffet Folkets store Masse en let Adgang til Læsning i Hjemmet af god Skønlitteratur. Af Udlaanene høre 80-90 % hertil. Nogen stor Betydning som kundskabsmeddelende have de i det hele endnu ikke haft. Smaa som de i Almindelighed ere, kun aabne nogle faa Timer om Ugen, uden egen Bygning, næsten altid uden Læsestue, uden særlig uddannede Bibliote-karer, have de ført en meget beskeden og temmelig ubemær-ket Tilværelse. Det bliver forhaabentlig den nærmeste Frem-tids Sag at give dem den Plads i Oplysningsarbejdet, som de fortjene, og som de have eller ere ved at faa hos andre Folk, i hvem de Danske ellers nødigt ville se deres Overmænd, hvad Folkeoplysning angaar.

------

Folkebogsamlinger

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21