Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 68 i originalværket

Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 

Billedmateriale:
 

 

1. Billede s. 77
Billednavn: 02_14_6_1
 

 
 
 


 

Folkebogsamlingernes Historie

 

Folkebogsamlinger i Norge, Sverige og Finland
 

DEN Lighed i Samfundsforhold hos de nordiske Folk, som Folkeslægtskab og en i mange Henseender fælles Udvikling har bragt til Veje, den bevirker, at enhver, der arbejder for en Folkesags Fremme hos et af Folkene, bringes til at søge Oplysninger om denne Sags Stilling hos de andre Folk. Han vil derved kunne gøre Erfaringer, som han forholdsvis let vil kunne bruge ved sit eget Arbejde, og han vil kunne haabe paa et Samarbejde med dem, der under Forhold, der ikke ere
meget forskellige fra hans egne, arbejde for den samme Sag hos de andre Folk. Det er derfor naturligt her at give en Frem-stilling af Folkebogsamlinger i Norge, Sverrig og Finland.
Norges Folkebogsamlinger. De norske Folkebogsam-linger falde i to Hovedgrupper, Herredsbogsamlingerne paa Landet og Købstædernes Bogsamlinger.
Herredsbogsamlingerne (Sognebogsamlingerne). Disses Oprindelse skriver sig fra Tiden omkring 1800 [De norske Sognebogsamlinger ere hovedsagelig skildrede efter en Fremstilling, udarbejdet af Hr. Redaktør Oddmund Vik, Stavanger.]. Den rationalistiske Bevægelse, som da var naaet op til Norge, vakte hos de norske Præster en stærk Begejstring for at udbrede Oplys-ning. De gik i Spidsen ved Oprettelsen af Bogsamlingerne. Derfor ere Sognebogsamlingerne i de første Tiaar af Aar-hundredet knyttede nær til Kirkerne.
I Kristianssand Stift arbejdede Biskop Dr. P. Hansen iv-rigt for Sagen. Han fik i 1798 oprettet et Selskab til Oplys-nings og gode Sæders Udbredelse i næsten hvert Præstegæld i sit Stift. Lovene for disse Selskaber fik han stadfæstede af det kgl. Kancelli, og paa sine Visitatsrejser indviede han Selska-berne med Taler i Kirkerne. Selskaberne oprettede Bogsam-linger; ved Udgangen af 1800 var der oprettet 41 Læsefor-eninger i Stiftet. Disse Bogsamlinger holdt sig i 20-30 Aar. I Kristiania Stift virkede "Selskabet for Norges Vel" omtrent fra 1810, i Bergen Stift begyndte Arbejdet for Folkebogsam-lingerne noget senere, i begge Stifter var Biskoppen med i Arbejdet.
Fra 1830 kommer der nyt Liv i Bogsamlingsbe-
vægelsen. Det skyldes hovedsagelig Henrik Wergeland. Han skrev en "Opmuntring til Almuen at sørge for sin Oplysning, især ved gode Bøgers Læsning og til at sætte sig i Stand hertil ved at fremme og benytte Almuebogsamlinger". Dette Skrift sendte han til "Selskabet for Norges Vel" med Bøn om, at det vilde lade Skriftet trykke og give ham nogle Eksemplarer med paa en Rejse, som han vilde foretage omkring i Bygder-ne for at faa Almuebogsamlingerne i Gang. Skriftet blev trykt og omdelt, og nu oprettedes den ene Bogsamling efter den anden.
I 1839 gaves det første Statstilskud til Bogsamlingerne, 8000 Kr. for Budgetterminen 1839-41. Derefter blev der først i 1851 igen bevilget et Tilskud paa 4000 Kr. I Følge Cirkulære fra Kirkedepartementet af 15/9 1851 skulde Over-opsynet med Bogsamlingerne udøves af Sognepræsten og to af Præstegældets Formænd (Sogneraadsmedlemmer). Der arbejdedes ivrigt for Bogsamlingerne af Ole Vig og Eilert Sundt. I 1860 var der omtrent 300 Bogsamlinger paa Landet med en gennemsnitlig Bogstand af 200-300 Bind. I Halv-tredserne begyndte ogsaa Oprettelsen af Børnebogsamlinger.
Det synes, som om der derefter har været en Standsning i Udviklingen; fra 1863 til 1876 bevilger Staten intet Tilskud. Men fra 1877 til 1886 bevilgedes aarlig 8000 Kr.; derefter stiger Bevillingen og er nu 20000 Kr. Statens Bidrag til den enkelte Bogsamling er af meget forskellig Størrelse; det gives paa Betingelse af, at der af vedkommende Kommune eller paa anden Maade ydes et stedligt Tilskud, der mindst er lige saa stort. Derfor er den paa Finansloven opførte Sum kalkulatorisk. Paa Finanslovforslaget for 1897 findes en
Oversigt over de Folkebogsamlinger, der have faaet Statsbi-drag siden 1877, deres Antal er c. 600 [Herimellem findes Lebesley Folkebogsamling, vistnok den nordligste paa Jorden; den ligger paa henimod 71° n. B.].
Folkebogsamlingerne paa Landet ere nu som Regel Herredsbogsamlinger [De norske “Herreder” (Præstegæld) svare nærmest til de danske “sogne”.]. Bestyrelsen bestaar af 3 Mænd, valgte af Herredsstyret. Indeholder Herredet flere Sogne, de-les Bogsamlingen i Afdelinger, der da ombyttes mellem Sog-nene med to-tre Aars Mellemrum. Undertiden deles Bog-samlingerne i saa mange Afdelinger, som Herredet har Sko-lekredse, hvad der i Herreder med stor Udstrækning letter Adgangen til Bogsamlingen. Det er endnu almindeligt, at Bogsamlingen opbevares i Skabe i Kirkens Sakristi eller Vaabenhus eller i hvert Fald i Kirkens Nærhed. Bogbytningen finder ofte Sted lige efter Gudstjenestens Slutning.
I den Tid, der gik forud for Indførelsen af den helt kommunale Styrelse, stod der ikke sjældent hidsige Kampe for at faa sat ind i Bogsamlingens Styrelse Mænd, der vilde medtage nyere Litteratur, som Ibsens og Bjørnsons Værker. Indførelsen af den kommunale Styrelse har gennemgaaende givet Bogsamlingerne et friskere Præg.
Bogsamlingerne bestaa hovedsagelig af Skønlitteratur, og denne danner ogsaa Hovedmassen af Udlaanet. Derefter kommer historiske Skildringer, Rejsebeskrivelser og naturhi-storiske Skildringer. Overalt er det Ungdommen, som er iv-rigst til at læse.
Købstædernes Bogsamlinger. Der kan ved de norske Købstæders Arbejde for Bogsamlingerne tydeligt spores en Indflydelse fra England og Nordamerika, en naturlig Følge af det levende Samkvem,
hvori Norge har staaet med disse Lande. Det er et ejendom-meligt Forhold ved Købstædernes Arbejde for Folkebogsam-lingerne, at de ofte bygge paa de Bogsamlinger, der allerede findes, eller knytte Bogsamlingen til et Museum [I den følgende Fremstilling er foruden Beretninger fra Biblioteker benyttet J. B. Halvores Oversigt over de norske Byers Kommune- og Folkebiblioteker, der fulgte som Bilag til det af K. Fisher, J. B. Halvorsen og H. Tambs Lyche i 1896 indgivne Forslag til Kristiania Magistrat og Formandskab om en Udvidelse af det Deichmanske Bibliotek i Kristiania.]. Saaledes er Kristianssand Stadsbibliotek dannet ved Hjælp af Kate-dralskolens Bibliotek. Dette, der fra 1873 havde været et of-fentligt Bibliotek og som saadant ogsaa havde faaet Understøttelse fra Byen, blev i 1890 afgivet til Kommunen - med Fradrag af en Del af Bøgerne - for at danne Grundlaget for et Stadsbibliotek. I Frederiksstad overlodes største Delen af den højere Almenskoles Bogsamling i 1891 til Dannelsen af et Stadsbibliotek. I Arendal er det offentlige Bibliotek knyttet til Skolen og forbundet med et Museum. Ogsaa i flere andre Byer (saaledes Frederikshald, Skien, Stavanger og Tromsø) findes der offentlige Bogsamlinger, enten kommunale eller styrede af et Udvalg. Byens Brændevinssamlag og Sparebank støtte ofte Bogsamlingerne med Pengebidrag.
En særlig Omtale fortjener Bergens offentlige Bibliotek og det Deichmanske Bibliotek i Kristiania.
Bergens offentlige Bibliotek er oprettet i 1874. Det var Foreningen for populære Forelæsninger, der i 1869 satte Sa-gen i Gang [V. Platou Bergens offentlige Bibliotek 2. Februar 1874-2. Februar 1899. Bergen 1899.]. En bergensisk Køb-
mand, der i Amerika havde lært at værdsætte de offentlige Bibliotekers Arbejde, tilbød som Gave 8000 Kr. til Oprettel-sen. En stor Bogsamling blev indkøbt som Grundstammen for Biblioteket, Bogsamlingen blev overdraget til Bergen Kom-mune, mod at denne overtog Omkostningen ved Biblioteket; et Hus blev købt, og 2. Febr. 1874 kunde Biblioteket aabnes for Offentligheden. I 1879 flyttedes Biblioteket til Basarbyg-ningens Loftetage, hvor det endnu findes. Biblioteket har en Hjemlaansbogsamling og nogle Læseværelser. Det havde i 1899 84000 Bind. Biblioteket benyttes mest af Smaakaars-folk; Adgangen er gratis. I 1899 udlaantes til Hjemmet 52070 Bind, og i Læseværelserne benyttedes 11252 Bind.
Bergen Kommune (Byen har c. 68000 Indbyggere) an-vendte i 1899 c. 6500 Kr. paa Bogsamlingen. Brændevins-samlaget gav et Tilskud paa 5000 Kr. og Sparebanken 1000 Kr.
Det Deichmanske Bibliotek i Kristiania er stiftet 1780 af Kancelliraad Carl Deichman, der skænkede til offentlig Brug i Kristiania sine Bøger og Manuskripter, tillige med en Kapital paa 4000 Kr. Biblioteket, der oprindelig var 6000 Bind, blev senere forøget ved Gaver. Det blev opstillet i den senere saakaldte Stiftsgaard; der blev oprettet en Læsestue, som skulde være aaben hver Eftermiddag Kl. 5-7. Bibliote-ket aabnedes i 1785. I 1803 blev det overflyttet til Katedral-skolens Bygning. Denne Overflytning og den dermed følgen-de nærmere Forbindelse med Katedralskolen viste sig uhel-dig. Biblioteket blev mindre og mindre benyttet, det gik saa vidt, at i Aarene 1839-45 vare Bøgerne nedpakkede i Kas-ser. I 1845 fik Biblioteket sit eget Lokale; Benyttelsen blev nu bedre. Ogsaa i 1875 forbedredes
Forholdene noget for det. I de allersidste Aar har Kommunen udvidet Biblioteket saaledes, at det nu staar i første Række blandt Nordens Folkebogsamlinger. I 1896 indgaves det ovenfor nævnte Forslag om en Udvidelse af Biblioteket, og i 1898 begyndte den nye Virksomhed. Det styres nu af en i amerikanske Folkebogsamlinger uddannet Bibliotekar. Det tæller c. 50000 Bind [Det Deichmanske Bibliotek. Aarsberetning (af H. Nyhus) 1899. Krist. 1900.]. Det havde 1. Januar 1900 8672 Laane-re, hvoraf 3731 vare Kvinder. Det udlaante i 1899 174393 Bind, hvoraf 81 % var Skønlitteratur. Det har fire Udlaanssta-tioner, disse besørgede 15171 af Udlaanene. En Læsestue har været besøgt af 5541 Læsere (17 om Dagen). Dets Udgifter vare i 1899 c. 33000 Kr.; heraf kom ind ved Salg af Kataloger og ved Mulkter c. 2000 Kr. Der arbejdes paa at skaffe Bog-samlingen en egen Bygning.
Ogsaa i Norge have Foreningsbogsamlinger spillet en betydelig Rolle. Et Forsøg paa ad privat Vej at skaffe Folke-bogsamlinger oprettede i Kristiania er gjort af det i 1896 stif-tede Selskab "Christiania Folkebibliotheker".
Sverrigs Folkebogsamlinger. Folkebogsamlingernes Udvikling i Sverrig i dette Aarhundrede skyldes en Paavirk-ning fra England. I 1820 blev man i Sverrig gennem en Arti-kel af f. A. Ewerlöf kendt med den engelske Statsmand Henry Brougham's Forslag om at indrette Laanebogsamlinger for Folket. I 1833 stiftedes paa Ewerløfs Initiativ "Sällskapet för nyttiga kunskapers spridning", der udgav "Läsning för folket" og ogsaa virkede for Oprettelsen af Bogsamlinger paa Landet og
i Byerne. Folkeskoleloven af 1842 anbefalede Præsterne at opmuntre til Indrettelse og Brug af Sognebogsamlinger og at foreslaa dertil tjenlige Bøger.
I Halvtredserne virkede Folkeskolens Reformatorer Torsten Rudenschöld og P. A. Siljestrøm ivrigt for Folkebog-samlinger. Derved knyttedes denne Bevægelse til Folkesko-lebevægelsen. Det paalagdes Folkeskoleinspektørerne at føre Tilsyn med Sognebogsamlingerne. I deres Beretninger opgi-ves da Sognebogsamlingernes Antal i 1863-66 til 1265. I 1871 var der 1534 Sognebogsamlinger. Men derefter gaar det tilbage med dem. Dette skyldes efter nogles Mening den stærke Udbredelse af Aviserne, der var en direkte Følge af den Interesse, hvormed den fransk-tyske Krig blev fulgt af alle. Aarsagen til Tilbagegangen ligger imidlertid vistnok ogsaa i det Forhold, at man ved Valget af Bøger til Bogsam-lingerne havde taget for stærkt Hensyn til Bøgernes Betyd-ning for Kundskabsmeddelelse; man havde budt Laanerne for tung en aandelig Føde.
I de senere Aar er der atter taget fat paa Spørgsmaalet om Folkebogsamlingerne. Man har undersøgt, hvorledes Bogsamlingernes Stilling for Tiden er [En saadan Undersøgelse er foretaget af Öfverlärare A. Dalin, Huskvarna, og af Studenterforeningen Heimdal i Uppsala, se A. Dalin, Om våra folkbibliotek, Verdandi 1898, Stockh. S. 113-129, og K. Hildebrand, Folkbildning och folkbibliotek, Nordisk tidskrift, utg. af Letterstedska föreningen, 1899, Stockh. S. 205-226] og man har drøftet, hvorledes man kunde bringe dem videre frem.
Sognebogsamlingerne (sockenbibliotek) ere meget uli-ge fordelte over Landet; saaledes findes der i Värmland og Uppland Bogsamlinger i de fleste Sogne,
i Småland og Vestergötland er der Egne, hvor de ere meget sjældne. I Dalarne findes der Bogsamlinger paa indtil 2000 Bind, ellers ere de sjældent over 500, og de fleste have mel-lem 50 og 200 Bind. Læselysten er for en stor Del afhængig af, hvorvidt der anskaffes nye Bøger. Det er særligt Ung-dommen mellem 15 og 20 Aar, som benytte Bogsamlingen.
Som Resultat af Undersøgelsen kar da angives, at et stort Antal Kommuner aldeles savner Bogsamlinger, at Fler-tallet af de tilstedeværende Bogsamlinger ere komne i saa yderligt Forfald, at de ere uden Betydning, men at Bogsam-linger, der indeholde passende Bøger, bruges flittigere end nogen Sinde før.
I Stæderne findes nogle Folkebogsamlinger. Ofte erstat-tes de af Arbejderbiblioteker, der ejes af en Forening og kun give Adgang til Medlemmerne. En særlig Stilling indtage Göteborgs og Stockholms Folkebogsamlinger.
Göteborg Stads Folkbibliotek er anlagt efter engelsk og amerikansk Mønster [Nærmere Oplysning om denne Bogsamling faas i: E. Bring, Om folkbibliotek, Göteborg 1897, hvorfra hostaaende Billede vilvilligt er overladt til Benyttelse. Se ogsaa W. Hjertberg, Några meddelanden i folkbiblioteksfrågan. Götb. 1898.]. Den smukke Bygning ligger ude i By-ens sydvestlige Del, med Facade til östra Skansgatan og Södra Allégatan. Ad en bred Stentrappe kommer man ind i en rummelig Forstue forsynet med Vaskeapperater. Midt i Bibli-oteket findes Bibliotekarens Plads; rundt om den ligge Ud-laansværelset, Læsesalen, Avissalen og Bogsalen. Desuden findes et Læseværelse for Kvinder og et Værelse beregnet paa dem, som ville studere. Dets aarlige Indtægter ere c. 8000 Kr. Bogsamlingen havde i 1899 7730 Bind. Avis-salen blev i dette Aar besøgt af c. 48500, Læsesalen af 39500, Læseværelset for Kvinder af 14600 og Studereværelset af 739. Der udlaantes til Læsning paa Stedet 54852 Bind, til Hjemmelæsning 23657 Bind. Saavel Bibliotekets Oprettelse i 1861, som dets Udvikling og dets Udstyrelse med den smuk-keste Bygning, som nogen Folkebogsamling i Norden har, skyldes de to Medlemmer af Familien Dickson, Robert Dick-son og James Robertson Dickson, og er et Led i den Række Foranstaltninger til Gavn for Arbejderstanden, som denne Familie har udført i Göteborg.
Det Aktieselskab, som har overtaget Udskænkningen af spiritusholdige Drikke i Göteborg, har ladet indrette Kaffehu-se i Forbindelse med Læsestuer, hvor folk kunne benytte Avi-ser, Tidsskrifter og en lille Bogsamling paa 2-3 Hundrede Bind. Adgangen til Læsestuen er gratis. Maden er billig. De syv Læsestuer besøges aarlig af over 300000 Personer.
I Stockholm findes der 8 Sognebiblioteker. De indehol-de tilsammen c. 12000 Bind, ere aabne for Udlaan 1-2 Ti-mer om Ugen. Af disse ere de 7 i Overensstemmelse med Skoleloven af 1882, der opfordrer Skoleraadet til at paase, at "der anskaffes Bøger tjenlige til Læsning saavel for Børnene i Skolen som for ældre Personer", tilgængelige baade for Børn og for voksne. Det samlede Udlaans Størrelse kan ikke opgi-ves.
Af Foreningsbogsamlinger findes der Stockholms arbe-tareförenings bibliotek (c. 3000 Bd., aarligt Udlaan c. 3000 Bind), Stockholm arbetareinstituts bibliotek och läsrum (c. 2500 Bind, aarligt Udlaan c. 2700 Bind), Fackföreningarnas arbetarebibliotek (c. 6000 Bind) samt det mest betydelige af dem, Stockholms arbetarebibliotek
(c. 7000 Bind, aarligt Udlaan c. 20000 Bind). Nylig er opret-tet Kungsholm läsestuga (med en lille Hjemlaansbogsamling) og läs- och skrifrummet i Norrtullsgatan [Oplysningerne om Stokholms Bogsamlinger ere tagne fra en Artikel (af N. G. W. Lagersted) i Stokholms Dagblad, 13/11 1899, aften].
Spørgsmaalet om, hvad der skal gøres for at vinde fremad med Bogsamlingssagen, drøftedes bl.a. paa det al-mindelige Folkeskolelærermøde i Norrköping 1898. I den paa Mødet vedtagne Resolution hedder det: Kommunerne bør oprette Bogsamlinger og Staten give aarlige Bidrag til dem af samme Grunde som til andre Folkeundervisningsinstitutioner. Deres Forvaltning bør besørges af Skoleraadene, og Statstil-synet med dem bør genindføres. Folkeoplysningens Venner maa overalt tage sig af dem, gennem personlig Paavirkning interessere saavel Myndighederne som Publikum, især Ung-dommen, for dem, og drage Omsorg for, at en Centralorgani-sation oprettes, som kan virke for Anskaffelsen af passende Bøger til Bogsamlingerne. I den svenske Rigsdag er der i Samlingen 1898/99 fremsat to Forslag om Folkebogsamlinger-ne, dels for at faa Klarhed i deres Styrelsesforhold, om de høre ind under Kommunalbestyrelsen eller Skoleraadet, dels for at opnaa et Statstilskud. Intet af Forslagene førte til noget Resultat.
For de svenske Folkebogsamlingers Udvikling have de to Studenterforeninger Heimdal og Verdandi i Uppsala haft stor Betydning. De have begge udgivet en Række Folkeskrif-ter (omtrent som det danske Studentersamfunds Smaaskrif-ter). Foreningen Heimdal har som tidligere omtalt foretaget en Undersøgelse angaaende Sverrigs Folkebogsamlinger. Den har udgivet "Bok-
förteckning for Svenska Folkbibliotek, Uppsala 1899", der ogsaa indeholder nogle Raad med Hensyn til Oprettelse og Styrelse af Folkebogsamlinger. Foreningen Verdandi oprette-de i 1891 et Arbejderbibliotek (det blev i 1899 overdraget til Uppsala arbetarebiblioteksförbund), der ogsaa udstrakte sin Virksomhed til Landet, idet det tilodes Foreninger og Læse-klubber at faa til Laans for kortere Tid indtil 50 Bøger. Det viste sig imidlertid snart, at det var umuligt for Biblioteket at magte dette Arbejde. I 1896 søgte da Verdandi paa anden Maade at hjælpe Bogsamlingerne paa Landet. Det lod ved en særlig Bibliotekar paa Auktioner og under Haanden opkøbe passende Bøger, der da uden Tab kunde overlades Bogsam-lingerne rundt om i Landet til en Tredjedel af Bogladeprisen. Paa den Maade understøttede Foreningen 40 Bogsamlinger. Men da den heller ikke kunde tilfredsstille Efterspørgslen efter disse Bøger, har Foreningen ved Aftale med Stockholms betydeligste Forlæggere set sig i Stand til at tilbyde Folke-bogsamlinger og Foreningsbogsamlinger c. 1200 forskellige Bøger til halv Bogladepris. Over disse Bøger har den udgivet en Fortegnelse: Studentföreningen Verdandis folkbiblioteks-katalog för år 1900, Upsala. Ogsaa dette Katalog indeholder en kort Anvisning til Oprettelse og Styrelse af Folkebogsam-linger.
Finlands Folkebogsamlinger. Den første Bogsamling i Finland er stiftet 1802 i Regina i Anjala Sogn, af Friherre R. G. Wrede. Enkelte andre Bogsamlinger oprettedes i de føl-gende Aartier. I 1845 fik Folkebogsamlingerne en begejstret Talsmand i Købmanden Juho Pynninen; han tog i det finske Blad Kanava kraftigt til Orde for Oprettelsen af Sognebog-samlinger og fik
stiftet et Bibliotek i Viborg [Se K. Verkko, Om folkbibliotek. Helsingfors 1892.]. I 1849-51 virkede nogle unge østerbottniske Studenter for Oprettelsen af Bogsamlinger i Österbotten; fra 1851 kan Bogsamlingsbevægelsen siges at blive almindelig.
I de sidste Aartier er Bogsamlingernes Antal tiltaget stærkt [I 1892 afholdes i Åbo det første Møde for Bibliotekarer.], særlig gennem den Hjælp, som de have faaet fra de to Foreninger, Folkeoplysningsselskabet, der særligt virker for de finske Bogsamlinger, og "Svenska folkskolans vän-ner", der virker for den svensktalende Befolkning. Disse For-eninger have et særligt Biblioteksudvalg; de udsende trykte Anvisninger til Indrettelse af Folkebogsamlinger og give Ra-ad gennem deres Sekretærer; de støtte Bogsamlingerne med Penge; de have udgivet Rækker af Skrifter, passende til Folkelæsning, herimellem ogsaa Skrifter angaaende Bogsam-linger [Svenska folkskolans vänner har saaledes udgivet: P. Nordmann, Om Bibliotek, läsesalar och föredrag för folket, Helsingfors 1889; Råd rörande folkbibliotek: V. Vasenius, Om vården af folksbibliotek, P. Nordmann, Förteckning öfver lämpliga böcker, Helsingfors 1892. Ogsaa senere har den udgivet Bogfortegnelser for Folkebogsamlinger.].
Der findes for Tiden i Finland omtrent 600 Bogsamlin-ger. Bogsamlingerne paa Landet indeholde i Almindelighed 200-500 Bind. Ejendommelige for Finlands Bogsamlings-forhold ere de Læsestuer, der findes i mange Landsbyer og som ere forsynede med Aviser og Tidsskrifter. I mange Landsbyer findes ogsaa Læseforeninger, der hovedsagelig have det Maal at skaffe Medlemmerne Adgang til Læsning af Aviser og Tidsskrifter.
I Byerne findes betydeligt større Bogsamlinger; den
største er Helsingfors Folkbibliotek. Det oprettedes i 1857 med 517 Bind. Tyve Aar senere havde det 6000 Bind. Særligt i de sidste Aar er det under en dygtig Bibliotekars Styrelse gaaet stærkt frem. Det har nu 20000 Bind, hvoraf 13000 svenske og 7000 finske. I 1899 udlaantes 91256 Bind. Det har to Læsesale, en for Aviser, en for Tidsskrifter og Bøger; de havde i 1899 188473 Besøg. I 1899 oprettedes to Filialer, og en ældre Bogsamling er i Aar gaaet ind under Biblioteket som Filial. Paa Helsingfors Kommunes Budget for 1900 (By-en har c. 95000 Indbyggere) er Folkebiblioteket og Læsesalen opførte med en Sum af 41340 Mark (c. 30000 Kr). -
Den har givne Fremstilling af Folkebogsamlingerne i de nordiske Stater vil vise, at der trods al Forskel er megen Lig-hed baade mellem Bogsamlingerne i de enkelte Lande og mellem de Forhold, under hvilke de virke. Der findes da gode Betingelser for, at det Samarbejde for Folkebogsamlingernes Fremgang, som allerede paa forskellig Maade er begyndt, vil kunne udvikles videre og bringe lige saa gode Resultater, som Samarbejdet mellem Nordens Folk har bragt paa andre Om-raader.
--


 



 

Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21