Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 82
i originalværket


Tilbage til index Folkebogsamlinger

Tilbage
Frem

 


Folkebogsamlingernes Historie

 

Folkebogsamlinger i andre Lande
 

I mange af det europæiske Fastlands Stater arbejdes der for Tiden ivrigt for Oprettelsen af Folkebogsamlinger. Af dette Arbejde skal der ikke her gives nogen udførlig Fremstilling, men kun paavises forskellige
Forhold i enkelte af Staterne, der kunne tjene til Sammenligning med Arbejdet i Danmark.
Tyskland. Den stærke Fremgang, som det tyske Folk i de sidste Aartier har gjort paa næsten alle Omraader, har ogsaa haft Indflydelse paa Folkebogsamlingerne. Noget samlet Arbejde ud-føres der dog kun i enkelte Stater.
I Kongeriget Sachsen har Staten taget sig af Folkebogsam-lingerne, der derved ere bragte videre frem end i andre tyske Sta-ter. I 1875 sendte Regeringen det sachsiske Andetkammer en Beretning om Folkebogsamlingernes Stilling i Sachsen og i andre Stater. Paa Grundlag af disse Oplysninger foreslog Regeringen, at Staten skulde gøre Kommunerne opmærksomme paa Folkebog-samlingernes Betydning som Folkeoplysningsmiddel, at den skul-de lade udarbejde et Mønsterkatalog for en Folkebogsamling, at den skulde give Kommunerne Raad med Hensyn til Oprettelse af Folkebogsamlinger, at den skulde give de Kommuner, der træng-te til at understøttes, en Pengehjælp til Oprettelsen (denne fore-sloges sat til i alt 15000 Mk.). Disse Foranstaltninger bleve bragte til Udførelse (i 1898 var Statsunderstøttelsen stegen til 20000 Mk.) og bevirkede, at Bogsamlingernes Antal fra 1875 til 1893 steg fra 196 til 1065. Det er særlig Landkommunerne, som have været virksomme for Oprettelsen af Bogsamlinger. De støttes af "Der sachsische Landesverband der Volksbildungsvereine", som aarlig udgiver 60000 Kr. i dette Øjemed.
I Preussen findes der i mange af Stæderne - sær-
lig i de store - gode Folkebogsamlinger; her skal kun omtales Bogsamlingerne i Berlin og Frankfurt a. M.
Berlins Folkebiblioteker, for Tiden 27, ere oprettede i 1850, idet "Der Verein für wissenschaftliche Vorträge", særlig paa Foranledning af Historikeren Friedrich v. Raumer, skænkede Berlins Kommune 18000 Mk. til Hjælp, mod at Kommunen for-pligtede sig til at yde 3000 Mk. aarlig [A. Buchholtz, Die Volksbibliotheken und Lesehallen der Stadt Berlin, i “Blätter für Volksbibliotheken und Lesehallen” Jahrg. 1. Lpz. 1900. S. 5-11.]. Foreningen vedblev at støtte Bogsamlingerne, saa længe den bestod. Bibliotekernes Virksomhed hemmedes en Del ved den korte Udlaanstid; endnu ere nogle af dem kun aabne 6 Timer om Ugen, tilmed i Mid-dagstiden; de Bogsamlinger, der have forandret Udlaanstiden til om Aftenen, have derved i Løbet af tre Aar bragt Udlaanet op til det seksdobbelte. Udlaanet er gratis. Der er i 1897-1900 opret-tet fire Læsehaller, de to ældste udstyrede med Tidsskrifter og et Haandbibliotek, de to nyeste tillige med Aviser. Hvert af dem er sat i Forbindelse med et af Folkebibliotekerne. De ere aabne Kl. 6-9 Søgnedage og Kl. 10-12 om Søndagen.
Allerede i 1895 havde "Die deutsche Gesellschaft für ethische Kultur" aabnet en Læsehal, og for nylig har en Rigmand aabnet et offentligt Bibliotek og en Læsehal.
I Frankfurt a. M. findes der foruden et i 1845 oprettet "Volksbibliothek", der kræver et aarligt Kontingent af 4 Mk. og saaledes ikke svarer til Navnet, det af "Die deutsche Gesellschaft für ethische Kultur" oprettede "Freie Bibliothek und Lesehalle" samt "Die Freiherrlich Karl v. Rothschildsche öffentliche Bibli-othek", stiftet 1887, der særlig omfatter Kunstvidenskab, ro-mansk Filologi og Handelsvidenskab; desuden findes et i 1668 stiftet "Stadtbibliothek", der ligesom lignende Stadbiblioteker i andre Byer ikke spiller nogen synderlig Rolle som Oplysningsmiddel.
En særlig Betydning for Danske have Bogsamlingsforholde-ne i Sønderjylland. Her har "Der deutsche Verein für das nördli-che Schleswig" i Fortyskningens Tjeneste arbejdet for Oprettel-sen af Bogsamlinger. I det dansktalende Sønderjylland virker "Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse" for Udbredelse af Læsning paa det gamle Modersmaal og derfor ogsaa for Opret-telsen af danske Bogsamlinger. Der er hidtil oprettet 120 større Bogsamlinger, i Regelen een i hvert Sogn; ofte opstilles Underaf-delinger af Sognets Hovedbogsamling i de forskellige Landsbyer inden for Sognet; disse fornyes efter nogen Tids Forløb fra Ho-vedbogsamlingen.
Den preussiske Regering har oftere taget sig af Folkebog-samlingerne. Saaledes udsendte den i 1893 en Skrivelse til Landraaderne, i hvilken den anbefalede Oprettelsen af Folkebog-samlinger af Hensyn til Socialismens Bekæmpelse. I 1899 er der paa Statens Budget opført 50000 Mark til Fremme af Folkebog-samlinger; de anvendes særlig i Fortyskningens Tjeneste i de østli-ge Provinser, hvor den polske Folkebiblioteksforening virker ved Folkebogsamlinger og Læsehaller (der er omtrent 1400 af dem) for at udbrede Oplysning og Kendskab til den polske Litteratur hos Polakkerne. Samme Aar udsendte Kulturministeriet en Skri-velse angaaende Folkebogsamlingerne, hvori de anbefales med varme Ord; det lægges Magistraterne og Amtsforstanderne paa Sinde at sørge for deres Udvikling særlig af Hensyn til den Betyd-ning, som de kunne have ved at udbrede teknisk Kundskab og derigennem fremme Industrien; derimod bør politiske Blade band-lyses.

I flere af de mindre tyske Stater, saaledes i Sachsen-Gotha, findes der Systemer af Vandrebogsamlinger; fra en større Bog-samling forsynes en Del mindre Bogsamlinger med Bøger, der kunne ombyttes efter nogen Tids Forløb [Se den tidligere nævnte Artikel A. S.Steenberg, Vandrebogsamlinger.].
For Udviklingen af de tyske Folkebogsamlinger have flere Foreninger haft stor Betydning. "Die Gesellschaft für Verbreitung von Volksbildung" har siden 1892 modtaget og uddelt til Folke-bogsamlinger 67521 Bind; det har anvendt 54000 Mk. til at støtte Folkebogsamlingerne (deraf 45000 Mk. til Indkøb af Bøger); det har grundlagt 760 Folkebogsamlinger og desuden støttet 343. Det har udgivet en Anvisning til Oprettelse af Folkebogsamlinger paa Landet; dets Tidsskrift "Der Bildungsverein" har et Tillægsblad "Die Volksbibliothek". Det tidligere omtalte "Deutsche Ge-sellschaft für etische Kultur" har oprettet frie Bogsamlinger og Læsehaller i mange Byer. "Die Comenius-Gesellschaft" har gen-nem sit Tidsskrift "Comeniusblätter für Volkserziehung" og paa anden Maade virket ivrigt for Oprettelsen af Folkebogsamlin-ger [I Comeniusblätter gives bl.a. Oplysninger om andre Landes Bogsamlingsforhold, saaledes i Aarg. 1899: G.Hamdorff, Die Volksbüchereien in den nordischen Ländern.].
Ogsaa ved Gaver ere de tyske Folkebogsamlinger bragte fremad. I alt er der ved større Gaver hidtil skænket over to Milli-oner Mk. til dem.
Et Tegn paa Folkebogsamlingernes Fremgang i Tyskland er ogsaa det i Aar begyndte Tidsskrift "Blätter für Volksbibliotheken und Lesehallen", der udgives som Tillægsblad til "Centralblatt für Bibliothekswesen".

Østerrig. I dette Land er Folkebogsamlingssagen endnu omtrent udelukkende bragt frem og støttet af private Foreninger og enkelte Mænd. Derfor er der i denne Fremstilling Grund til særlig at omtale det Arbejde, som en enkelt Mand, Prof. Dr. Eduard Reyer, Forfatter af to i denne Bog nævnte Bøger, har udført. Han har i Wien gennem "Wiener Volksbildungsverein" arbejdet for Oprettelsen af Folkebogsamlinger. I 1887 aabnede denne Forening sin første Folkebogsamling; for Tiden har den 13 Bogsamlinger. Disse have faaet en lille aarlig Understøttelse af Kommunalraadet; denne blev paa Forslag af en Lærer strøget, da det kristelig-sociale Parti kom til Magten. Bogsamlingerne virke nu alene ved Hjælp af privat Understøttelse og ved Opkrævning af et mindre maanedligt Kontingent (20 Heller, omtrent 15 Øre). I 1898 havde de et Udlaan paa noget over 1 Million Bind. Ikke tilfreds med dette Resultat har Prof. Reyer i 1897 oprettet et "Centralbibliothek" med 9 Filialer. I dette findes foruden et Ud-valg af Skønlitteratur en udmærket Samling af videnskabelige Værker. For Benyttelsen betales 20-50 Heller om Maaneden, og desuden betales to Heller for hvert Bind Skønlitteratur. Dets Udlaan i 1899 var omtrent 700000 Bind. Folkebibliotekerne og Centralbiblioteket have tilsammen et Budget paa c. 200000 østerr. Kr. (omtr. 150000 danske Kr.); deres Udlaan vil i 1900 sikkert være langt over 2 Millioner Bind.
Ogsaa i Graz (110000 Indb.) har Prof. Reyer oprettet en Forening, "Volksbibliothek", der grundede 3 Folkebogsamlinger. Han tilbød selv at skænke 5000 østerr. Kr., mod at mindst sam-me Beløb blev bragt til Veje paa anden Maade. Man kunde som Følge af dette
Tilbud begynde med 20000 østerr. Kr. I 1898 udlaantes 180000 Bind [E. Reyer, Die Entwicklung der Volksbibliotheken in ôsterreich, i “Blätter für Volksbibliotheken und Lesehallen”, Jahrg. 1. Lpz. 1900. S. 11-22.].
En særlig Stilling indtager Folkebogsamlingen i Zwittau (7000 Indb.) i Mähren. Den er oprettet i 1892 af Oswald Otten-dorfer, født i Zwittau, der i Amerika havde tjent store Rigdomme. Biblioteket, der har en udmærket smuk Bygning, har 14000 Bind, er aabent fra Kl. 9-12 og 1-8. Det styres af en Dame, som paa Stifterens Bekostning er uddannet i Biblioteksskolen i Albany, New York. I 1899 udlaantes til 2598 Laanere 54545 Bind; Læ-sestuen blev besøgt af 22819 Personer. Desuden forsyner Bog-samlingen Omegnen (i 1899 16 Landkommuner) med Vandre-bogsamlinger og har ved deres Hjælp udlaant 12000 Bind.
Holland. Her er det hovedsagelig et enkelt Selskab "De Maatschappij tot nut van ´t algemeen", der har arbejdet for Fol-kebogsamlingerne. Det blev stiftet i 1784 og har i Overensstem-melse med sit Navn søgt at virke til Gavn for Folket [J. Bruinwold Reidel, De Maatschappij tot nut van ‘t algemeen. Amsterdam 1890.]. Oprindelig tog det sig særlig af Skolevæsenet - der trængtes paa den Tid i Holland meget til en Forbedring af Skolerne - men ved Siden heraf har det efterhaanden taget sig af meget forskellige Sager, Sparebanker, Sygekasser, Begravelseskasser, o.m.m. Hovedsa-gelig er det dog Oplysningsarbejdet, som det har støttet. I Sel-skabets sidste udgivne Aarbog [Jaarboekje voor het jaar 1899-1900, Utrecht.] anføres dets Medlemstal til ca. 13000 i 302 Afdelinger; det havde bl.a. følgende Virksom-
heder i Gang: 67 Udvalg for folkelige Foredrag, 318 Folkebog-samlinger, 36 Ungdomsbiblioteker, 13 Skolebiblioteker, 7 Læse-selskaber og 4 Folkelæsesale. Den ældste Folkebogsamling fin-des i Haag, aabnet 1799.
Frankrig. Allerede under den store Revolution oprettedes der rundt om i Byerne Stadbiblioteker, "Bibliotèques communa-les"; en Del af disse findes endnu, men de spille ikke nogen stor Rolle. Efter Revolutionen i 1848 udsendte Undervisningsministe-ren en Skrivelse til Præfekterne, hvori han udtaler, at den republi-kanske Regering anser det for sin højeste Pligt ved Udbredelsen af Kundskab at sørge for Borgernes Fremgang og Lykke. Folke-skolens Undervisning kan kun anses for en god Forberedelse. Den unge maa, naar han kommer ud af Skolen, have Muligheden for at finde Bøger af praktisk og sagligt Indhold. Derfor maa der oprettes Bogsamlinger, hvortil Kommunen bør yde Penge; ogsaa Staten vil give Bidrag til dem. Ogsaa i 1860 udsendtes der fra Ministeriet en Skrivelse om Folkebogsamlinger.
Kort efter begyndte Regeringen at indrette saakaldte "Bib-liothèques scolaires", Skolebiblioteker, styrede af Lærerne, be-regnede paa Eleverne, deres Forældre, Slægtninge og andre voksne. Disse Biblioteker have bredt sig meget stærkt. I 1898 var der 41498 Bogsamlinger med omtr. 6 Mill. Bind, der aarlig ud-laante 7 Mill. Bind. Ved Siden af disse Bogsamlinger findes en Del "Bibliothèques populaires"
I 1878 blev der under Undervisningsministeriet oprettet en særlig Afdeling for Folkebogsamlingerne. Statstilskuddet blev forhøjet til 200000 Fr. Dets Størrelse har senere vekslet noget. Ogsaa Kommunerne have taget sig ivrigt af Sagen. Dog har Bibli-otekernes Udbredelse særlig holdt sig til det vestlige og nordlige
Frankrig. Forskellige Selskaber have virket for Folkebogsamlin-gernes Udvikling, saaledes "Société Franklin", der virker omtrent som det tyske "Gesellschaft für Verbreitung von Volksbildung".
I Paris findes 92 "Bibliothèques municipales", der ere al-mindelige Folkebogsamlinger, ved Siden af dem virke "Biblio-tèques d'art industriel", Kunstindustribogsamlinger, der søges meget stærkt. -
I Belgien, Schweitz og Ungarn arbejdes der for Tiden ivrigt for Folkebogsamlingerne. Selv i Lande som Rusland og Italien, der staa tilbage i Folkeoplysning, er Arbejdet for denne Sag be-gyndt. Den naturlige Sammenhæng imellem Folkeskolens og Fol-kebogsamlingernes Udvikling vil altid give de Folk, som have et udviklet Folkeskolevæsen, et Forspring, men ogsaa gøre det til en Pligt for dem, ikke at forsømme Udviklingen af deres Folkebog-samlinger.

Ved denne Fremstilling er især benyttet: E. Schultze, Freie öffentli-che Bibliotheken, Stettin 1900; desuden E. Reyer, Entwicklung und Orga-nisation der Volksbibliotheken, Lpz. 1893 og E. Reyer, Handbuch des Volksbildungswesens. Stuttg. 1896.

=======

 



 


Folkebogsamlinger 

Webside | 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21