Værket er fordelt på 21 websider
Denne webside starter på
side 82 i originalværket
Tilbage til index Folkebogsamlinger
Tilbage
Frem
Folkebogsamlingernes Historie
Folkebogsamlinger i andre Lande
I mange af det europæiske Fastlands Stater arbejdes
der for Tiden ivrigt for Oprettelsen af Folkebogsamlinger. Af dette Arbejde
skal der ikke her gives nogen udførlig Fremstilling, men kun paavises
forskellige
Forhold i enkelte af Staterne, der kunne tjene til Sammenligning med
Arbejdet i Danmark.
Tyskland. Den stærke Fremgang, som det tyske Folk i de sidste Aartier har
gjort paa næsten alle Omraader, har ogsaa haft Indflydelse paa
Folkebogsamlingerne. Noget samlet Arbejde ud-føres der dog kun i enkelte
Stater.
I Kongeriget Sachsen har Staten taget sig af Folkebogsam-lingerne, der
derved ere bragte videre frem end i andre tyske Sta-ter. I 1875 sendte
Regeringen det sachsiske Andetkammer en Beretning om Folkebogsamlingernes
Stilling i Sachsen og i andre Stater. Paa Grundlag af disse Oplysninger
foreslog Regeringen, at Staten skulde gøre Kommunerne opmærksomme paa
Folkebog-samlingernes Betydning som Folkeoplysningsmiddel, at den skul-de
lade udarbejde et Mønsterkatalog for en Folkebogsamling, at den skulde give
Kommunerne Raad med Hensyn til Oprettelse af Folkebogsamlinger, at den
skulde give de Kommuner, der træng-te til at understøttes, en Pengehjælp til
Oprettelsen (denne fore-sloges sat til i alt 15000 Mk.). Disse
Foranstaltninger bleve bragte til Udførelse (i 1898 var Statsunderstøttelsen
stegen til 20000 Mk.) og bevirkede, at Bogsamlingernes Antal fra 1875 til
1893 steg fra 196 til 1065. Det er særlig Landkommunerne, som have været
virksomme for Oprettelsen af Bogsamlinger. De støttes af "Der sachsische
Landesverband der Volksbildungsvereine", som aarlig udgiver 60000 Kr. i
dette Øjemed.
I Preussen findes der i mange af Stæderne - sær-
lig i de store - gode Folkebogsamlinger; her skal kun omtales Bogsamlingerne
i Berlin og Frankfurt a. M.
Berlins Folkebiblioteker, for Tiden 27, ere oprettede i 1850, idet "Der
Verein für wissenschaftliche Vorträge", særlig paa Foranledning af
Historikeren Friedrich v. Raumer, skænkede Berlins Kommune 18000 Mk. til
Hjælp, mod at Kommunen for-pligtede sig til at yde 3000 Mk. aarlig [A.
Buchholtz, Die Volksbibliotheken und Lesehallen der Stadt Berlin, i “Blätter
für Volksbibliotheken und Lesehallen” Jahrg. 1. Lpz. 1900. S. 5-11.].
Foreningen vedblev at støtte Bogsamlingerne, saa længe den bestod.
Bibliotekernes Virksomhed hemmedes en Del ved den korte Udlaanstid; endnu
ere nogle af dem kun aabne 6 Timer om Ugen, tilmed i Mid-dagstiden; de
Bogsamlinger, der have forandret Udlaanstiden til om Aftenen, have derved i
Løbet af tre Aar bragt Udlaanet op til det seksdobbelte. Udlaanet er gratis.
Der er i 1897-1900 opret-tet fire Læsehaller, de to ældste udstyrede med
Tidsskrifter og et Haandbibliotek, de to nyeste tillige med Aviser. Hvert af
dem er sat i Forbindelse med et af Folkebibliotekerne. De ere aabne Kl. 6-9
Søgnedage og Kl. 10-12 om Søndagen.
Allerede i 1895 havde "Die deutsche Gesellschaft für ethische Kultur" aabnet
en Læsehal, og for nylig har en Rigmand aabnet et offentligt Bibliotek og en
Læsehal.
I Frankfurt a. M. findes der foruden et i 1845 oprettet "Volksbibliothek",
der kræver et aarligt Kontingent af 4 Mk. og saaledes ikke svarer til
Navnet, det af "Die deutsche Gesellschaft für ethische Kultur" oprettede
"Freie Bibliothek und Lesehalle" samt "Die Freiherrlich Karl v.
Rothschildsche öffentliche Bibli-othek", stiftet 1887, der særlig omfatter
Kunstvidenskab, ro-mansk Filologi og Handelsvidenskab; desuden findes et i
1668 stiftet "Stadtbibliothek", der ligesom lignende Stadbiblioteker i andre
Byer ikke spiller nogen synderlig Rolle som Oplysningsmiddel.
En særlig Betydning for Danske have Bogsamlingsforholde-ne i Sønderjylland.
Her har "Der deutsche Verein für das nördli-che Schleswig" i Fortyskningens
Tjeneste arbejdet for Oprettel-sen af Bogsamlinger. I det dansktalende
Sønderjylland virker "Foreningen til det danske Sprogs Bevarelse" for
Udbredelse af Læsning paa det gamle Modersmaal og derfor ogsaa for
Opret-telsen af danske Bogsamlinger. Der er hidtil oprettet 120 større
Bogsamlinger, i Regelen een i hvert Sogn; ofte opstilles Underaf-delinger af
Sognets Hovedbogsamling i de forskellige Landsbyer inden for Sognet; disse
fornyes efter nogen Tids Forløb fra Ho-vedbogsamlingen.
Den preussiske Regering har oftere taget sig af Folkebog-samlingerne.
Saaledes udsendte den i 1893 en Skrivelse til Landraaderne, i hvilken den
anbefalede Oprettelsen af Folkebog-samlinger af Hensyn til Socialismens
Bekæmpelse. I 1899 er der paa Statens Budget opført 50000 Mark til Fremme af
Folkebog-samlinger; de anvendes særlig i Fortyskningens Tjeneste i de
østli-ge Provinser, hvor den polske Folkebiblioteksforening virker ved
Folkebogsamlinger og Læsehaller (der er omtrent 1400 af dem) for at udbrede
Oplysning og Kendskab til den polske Litteratur hos Polakkerne. Samme Aar
udsendte Kulturministeriet en Skri-velse angaaende Folkebogsamlingerne,
hvori de anbefales med varme Ord; det lægges Magistraterne og
Amtsforstanderne paa Sinde at sørge for deres Udvikling særlig af Hensyn til
den Betyd-ning, som de kunne have ved at udbrede teknisk Kundskab og
derigennem fremme Industrien; derimod bør politiske Blade band-lyses.
I flere af de mindre tyske Stater, saaledes i Sachsen-Gotha, findes der
Systemer af Vandrebogsamlinger; fra en større Bog-samling forsynes en Del
mindre Bogsamlinger med Bøger, der kunne ombyttes efter nogen Tids Forløb
[Se den tidligere nævnte Artikel A. S.Steenberg, Vandrebogsamlinger.].
For Udviklingen af de tyske Folkebogsamlinger have flere Foreninger haft
stor Betydning. "Die Gesellschaft für Verbreitung von Volksbildung" har
siden 1892 modtaget og uddelt til Folke-bogsamlinger 67521 Bind; det har
anvendt 54000 Mk. til at støtte Folkebogsamlingerne (deraf 45000 Mk. til
Indkøb af Bøger); det har grundlagt 760 Folkebogsamlinger og desuden støttet
343. Det har udgivet en Anvisning til Oprettelse af Folkebogsamlinger paa
Landet; dets Tidsskrift "Der Bildungsverein" har et Tillægsblad "Die
Volksbibliothek". Det tidligere omtalte "Deutsche Ge-sellschaft für etische
Kultur" har oprettet frie Bogsamlinger og Læsehaller i mange Byer. "Die
Comenius-Gesellschaft" har gen-nem sit Tidsskrift "Comeniusblätter für
Volkserziehung" og paa anden Maade virket ivrigt for Oprettelsen af
Folkebogsamlin-ger [I Comeniusblätter gives bl.a. Oplysninger om andre
Landes Bogsamlingsforhold, saaledes i Aarg. 1899: G.Hamdorff, Die
Volksbüchereien in den nordischen Ländern.].
Ogsaa ved Gaver ere de tyske Folkebogsamlinger bragte fremad. I alt er der
ved større Gaver hidtil skænket over to Milli-oner Mk. til dem.
Et Tegn paa Folkebogsamlingernes Fremgang i Tyskland er ogsaa det i Aar
begyndte Tidsskrift "Blätter für Volksbibliotheken und Lesehallen", der
udgives som Tillægsblad til "Centralblatt für Bibliothekswesen".
Østerrig. I dette Land er Folkebogsamlingssagen endnu omtrent udelukkende
bragt frem og støttet af private Foreninger og enkelte Mænd. Derfor er der i
denne Fremstilling Grund til særlig at omtale det Arbejde, som en enkelt
Mand, Prof. Dr. Eduard Reyer, Forfatter af to i denne Bog nævnte Bøger, har
udført. Han har i Wien gennem "Wiener Volksbildungsverein" arbejdet for
Oprettelsen af Folkebogsamlinger. I 1887 aabnede denne Forening sin første
Folkebogsamling; for Tiden har den 13 Bogsamlinger. Disse have faaet en
lille aarlig Understøttelse af Kommunalraadet; denne blev paa Forslag af en
Lærer strøget, da det kristelig-sociale Parti kom til Magten. Bogsamlingerne
virke nu alene ved Hjælp af privat Understøttelse og ved Opkrævning af et
mindre maanedligt Kontingent (20 Heller, omtrent 15 Øre). I 1898 havde de et
Udlaan paa noget over 1 Million Bind. Ikke tilfreds med dette Resultat har
Prof. Reyer i 1897 oprettet et "Centralbibliothek" med 9 Filialer. I dette
findes foruden et Ud-valg af Skønlitteratur en udmærket Samling af
videnskabelige Værker. For Benyttelsen betales 20-50 Heller om Maaneden, og
desuden betales to Heller for hvert Bind Skønlitteratur. Dets Udlaan i 1899
var omtrent 700000 Bind. Folkebibliotekerne og Centralbiblioteket have
tilsammen et Budget paa c. 200000 østerr. Kr. (omtr. 150000 danske Kr.);
deres Udlaan vil i 1900 sikkert være langt over 2 Millioner Bind.
Ogsaa i Graz (110000 Indb.) har Prof. Reyer oprettet en Forening,
"Volksbibliothek", der grundede 3 Folkebogsamlinger. Han tilbød selv at
skænke 5000 østerr. Kr., mod at mindst sam-me Beløb blev bragt til Veje paa
anden Maade. Man kunde som Følge af dette
Tilbud begynde med 20000 østerr. Kr. I 1898 udlaantes 180000 Bind [E. Reyer,
Die Entwicklung der Volksbibliotheken in ôsterreich, i “Blätter für
Volksbibliotheken und Lesehallen”, Jahrg. 1. Lpz. 1900. S. 11-22.].
En særlig Stilling indtager Folkebogsamlingen i Zwittau (7000 Indb.) i
Mähren. Den er oprettet i 1892 af Oswald Otten-dorfer, født i Zwittau, der i
Amerika havde tjent store Rigdomme. Biblioteket, der har en udmærket smuk
Bygning, har 14000 Bind, er aabent fra Kl. 9-12 og 1-8. Det styres af en
Dame, som paa Stifterens Bekostning er uddannet i Biblioteksskolen i Albany,
New York. I 1899 udlaantes til 2598 Laanere 54545 Bind; Læ-sestuen blev
besøgt af 22819 Personer. Desuden forsyner Bog-samlingen Omegnen (i 1899 16
Landkommuner) med Vandre-bogsamlinger og har ved deres Hjælp udlaant 12000
Bind.
Holland. Her er det hovedsagelig et enkelt Selskab "De Maatschappij tot nut
van ´t algemeen", der har arbejdet for Fol-kebogsamlingerne. Det blev
stiftet i 1784 og har i Overensstem-melse med sit Navn søgt at virke til
Gavn for Folket [J. Bruinwold Reidel, De Maatschappij tot nut van ‘t
algemeen. Amsterdam 1890.]. Oprindelig tog det sig særlig af Skolevæsenet -
der trængtes paa den Tid i Holland meget til en Forbedring af Skolerne - men
ved Siden heraf har det efterhaanden taget sig af meget forskellige Sager,
Sparebanker, Sygekasser, Begravelseskasser, o.m.m. Hovedsa-gelig er det dog
Oplysningsarbejdet, som det har støttet. I Sel-skabets sidste udgivne Aarbog
[Jaarboekje voor het jaar 1899-1900, Utrecht.] anføres dets Medlemstal til
ca. 13000 i 302 Afdelinger; det havde bl.a. følgende Virksom-
heder i Gang: 67 Udvalg for folkelige Foredrag, 318 Folkebog-samlinger, 36
Ungdomsbiblioteker, 13 Skolebiblioteker, 7 Læse-selskaber og 4
Folkelæsesale. Den ældste Folkebogsamling fin-des i Haag, aabnet 1799.
Frankrig. Allerede under den store Revolution oprettedes der rundt om i
Byerne Stadbiblioteker, "Bibliotèques communa-les"; en Del af disse findes
endnu, men de spille ikke nogen stor Rolle. Efter Revolutionen i 1848
udsendte Undervisningsministe-ren en Skrivelse til Præfekterne, hvori han
udtaler, at den republi-kanske Regering anser det for sin højeste Pligt ved
Udbredelsen af Kundskab at sørge for Borgernes Fremgang og Lykke.
Folke-skolens Undervisning kan kun anses for en god Forberedelse. Den unge
maa, naar han kommer ud af Skolen, have Muligheden for at finde Bøger af
praktisk og sagligt Indhold. Derfor maa der oprettes Bogsamlinger, hvortil
Kommunen bør yde Penge; ogsaa Staten vil give Bidrag til dem. Ogsaa i 1860
udsendtes der fra Ministeriet en Skrivelse om Folkebogsamlinger.
Kort efter begyndte Regeringen at indrette saakaldte "Bib-liothèques
scolaires", Skolebiblioteker, styrede af Lærerne, be-regnede paa Eleverne,
deres Forældre, Slægtninge og andre voksne. Disse Biblioteker have bredt sig
meget stærkt. I 1898 var der 41498 Bogsamlinger med omtr. 6 Mill. Bind, der
aarlig ud-laante 7 Mill. Bind. Ved Siden af disse Bogsamlinger findes en Del
"Bibliothèques populaires"
I 1878 blev der under Undervisningsministeriet oprettet en særlig Afdeling
for Folkebogsamlingerne. Statstilskuddet blev forhøjet til 200000 Fr. Dets
Størrelse har senere vekslet noget. Ogsaa Kommunerne have taget sig ivrigt
af Sagen. Dog har Bibli-otekernes Udbredelse særlig holdt sig til det
vestlige og nordlige
Frankrig. Forskellige Selskaber have virket for Folkebogsamlin-gernes
Udvikling, saaledes "Société Franklin", der virker omtrent som det tyske
"Gesellschaft für Verbreitung von Volksbildung".
I Paris findes 92 "Bibliothèques municipales", der ere al-mindelige
Folkebogsamlinger, ved Siden af dem virke "Biblio-tèques d'art industriel",
Kunstindustribogsamlinger, der søges meget stærkt. -
I Belgien, Schweitz og Ungarn arbejdes der for Tiden ivrigt for
Folkebogsamlingerne. Selv i Lande som Rusland og Italien, der staa tilbage i
Folkeoplysning, er Arbejdet for denne Sag be-gyndt. Den naturlige Sammenhæng
imellem Folkeskolens og Fol-kebogsamlingernes Udvikling vil altid give de
Folk, som have et udviklet Folkeskolevæsen, et Forspring, men ogsaa gøre det
til en Pligt for dem, ikke at forsømme Udviklingen af deres
Folkebog-samlinger.
Ved denne Fremstilling er især benyttet: E. Schultze, Freie öffentli-che
Bibliotheken, Stettin 1900; desuden E. Reyer, Entwicklung und Orga-nisation
der Volksbibliotheken, Lpz. 1893 og E. Reyer, Handbuch des
Volksbildungswesens. Stuttg. 1896.
=======
Folkebogsamlinger
Webside | 1
2
3
4
5
6 7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21