Biografi
• H. Hvenegaard Lassen. Biografi.
De biblioteksløse Sogne
Vi bringer Foredraget efter Talerens Manuskript:
190
I 1909, da Overbibliotekar H. O. Lange holdt sit epokegørende Foredrag i Aarhus,
var Bibliotekssituationen her i Landet jo den, som stærkt blev fremhævet i
Foredraget, at man havde de videnskabelige Biblioteker og de smaa
Folkebiblioteker, men manglede de forbindende Mellemled. Siden da er
Biblioteksarbejdet for en stor Del gaaet ud paa at skabe saadanne Mellemled, at
"udfylde Hullet". Og det er for saa vidt ogsaa lykkedes, som Landet nu, efter 26
Aars Forløb, netop i Aar endelig er "dækket" med Centralbiblioteker.
Men naar man dengang sagde, at man havde de smaa Folkebiblioteker, var det
egentlig ikke helt træffende. Man havde dem nok - men ikke engang i Halvdelen af
Landets Sogne. Der var i 1909 her i Landet 1672 Landsogne, men kun 661
statsunderstøttede Biblioteker paa Landet. Og nu er der som bekendt det pinlige,
at Antallet af Biblioteker ikke er bleven væsentlig forøget i de forløbne 25 Aar.
I 1934 var der 755 Biblioteker paa Landet, altsaa ca. 100 mere; men Antallet af
Landsogne er ved Genforeningen forøget med godt 100, saa Forholdet bliver
omtrent uforandret. En Del Biblioteker virker i 2 eller flere Sogne, saa
Antallet af Biblioteker giver ikke helt nøjagtig Besked om, hvor stor en Del af
Landet der er dækket; men i det store og hele kan man sige, at Halvdelen af
Landets Sogne er uden statsunderstøttet Bibliotek, og at dette Forhold har holdt
sig omtrent uforandret gennem de sidste 25 Aar.
Det er i Virkeligheden højst ejendommeligt, naar man tænker paa den voldsomme
Udvikling, Folkebiblioteksarbejdet har gennemgaaet netop i disse 25 Aar. Og det
er et Forhold, man ikke har skænket videre Opmærksomhed. Man har vel sagtens
slaaet sig til Ro med, at efterhaanden som der oprettedes Centralbiblioteker,
vilde der ogsaa blomstre nye Sognebiblioteker op. Og det er virkelig ogsaa sket.
Saa vidt jeg kan regne ud, er der siden 1914, da de første Centralbiblioteker
aabnedes, oprettet ca. 650 nye Sognebiblioteker! Saa hvis ikke de gamle
Biblioteker var døde omtrent lige saa hurtigt, som de nye blev oprettede, saa
vilde man nu have haft Landet næsten dækket med Sognebiblioteker.
Man kan altsaa slet ikke sige, at der ikke er sket noget paa Landet i de 25 Aar.
Tvært imod! De nuværende Sognebiblioteker er næsten alle af en helt anden Type
end for 25 Aar siden, og for en stor Del er det altsaa ogsaa helt andre
Biblioteker. Der har for Centralbibliotekerne og for Tilsynet været en
ustandselig Virksomhed med Reorganisation af gamle Biblioteker og Indretning af
nye. Og det er ganske naturligt, at Interessen og Opmærksomheden er bleven
opslugt af alt det nye, man har haft at arbejde med.
Der er vel dem, der vil sige, at Ulykken ikke er saa stor, selvom
191
man ikke har Sognebiblioteker alle Vegne. Nu har man jo Centralbibliotekerne,
hvor alle kan laane, og ingen i Landet er altsaa uden Adgang til et Bibliotek.
Jeg vil her atter gaa tilbage til H. O. Langes Foredrag, hvor han sammenligner
med Skolevæsenet og siger, at den daværende Bibliotekstilstand vilde svare til,
om man indenfor Skolevæsenet kun havde Universitetet og Folkeskolerne, men
savnede alle Mellemled: Realskoler, Gymnasier o. s. v. En Sammenligning med
Skolevæsenet er altid god og sund for Bibliotekerne, men den nuværende
Bibliotekstilstand vilde svare til, at man kun havde Landsbyskoler i Halvdelen
af Landets Sogne. Og ligesom det ikke vilde være tilstrækkeligt, at der er
Adgang for Børnene til Realskoler og Gymnasier i Nabobyerne, er heller ikke
Centralbiblioteker og Købstadbiblioteker tilstrækkelig Erstatning for et
Sognebibliotek. Jeg skal iøvrigt ikke her komme ind paa Spørgsmaalet om
selvstændige Sognebiblioteker, men gaar ud fra som givet, at Landet bør være
dækket med Folkebiblioteker, ligesom det er dækket med Folkeskoler.
Inden man overvejer, hvilke Veje man skal gaa for at naa dette Maal, vil det
være rigtigt at blive klar over, hvordan Landet ligger, hvordan de
biblioteksløse Sogne fordeler sig. Ved "biblioteksløs" forstaas her: uden
statsunderstøttet Bibliotek. Thi fuldstændig uden Bibliotek er ikke mange danske
Sogne. Næsten alle Vegne har der engang været et Bibliotek, der ogsaa meget ofte
engang har faaet Statstilskud, men nu ikke faar det mere. Mange af disse
Biblioteker ligger helt stille eller er stærkt hensygnende. Andre virker stadig
i det stille, upaaagtet af al Statistik og al ydre Indflydelse. Men det maa
naturligvis være Biblioteksbevægelsens Maal at faa alle Biblioteker med ind i
det Samarbejde og de Arbejdsformer, der følger med Statsunderstøttelse.
Omstaaende Oversigt over Fordelingen af de biblioteksløse Sogne er ordnet efter
Centralbiblioteks-Omraader, og disse igen efter Omraadernes Størrelse, d. v. s.
efter Antallet af Landsogne indenfor Omraadet. Horsens er medtaget, skønt det
endnu ikke er Centralbibliotek, fordi det udfører Centralbiblioteksarbejde i et
bestemt Omraade. Tallene er ikke og kan ikke være helt nøjagtige. Byernes
Landsogne og enkelte andre udprægede Nabosogne til Byer er ikke medregnede. I
nogle Tilfælde er det tvivlsomt, om et Sogn bør kaldes biblioteksløst. Men i det
store og hele giver Tallene dog sikkert et rigtigt Billede af Forholdene.
Hvad der straks falder i Øjnene, er den store Forskel i
Centralbiblioteks-Omraadernes Størrelse, fra det største med 145 Sogne til de
smaa med ca. 20 Sogne. Den normale Størrelse er ca. 50-6O Sogne. De store
Omraader har ogsaa det største Antal biblioteksløse Sogne. Flest findes i
Randers og Thisted Omraader, derefter følger: Viborg, Aalborg og Lemvig. Ikke
alene absolut, men ogsaa procentvis er de store Omraader gennemgaaende øverst.
Den største Procent af biblioteksløse Sogne findes i Lemvig Omraade (85), næsten
den samme i Thisted (8l). Saa er der et Spring ned til Hjørring (64). Omtrent
samme Procent har 3 af de noget mindre Omraader, nemlig Holbæk (61), Roskilde og
Holstebro (begge 6O). Dernæst er der en hel Række Omraader, der har omkring 50
pCt., men dog alle over 50: Silkeborg (57), Ny-
192
købing F. (56), Aalborg (55), Næstved og Slagelse (53), Randers og Viborg (52).
Mellem disse med over 50 pCt. vil man finde alle de meget store Omraader, dog
med een Undtagelse: Svendborg, der kun. har 11 pCt. Det er noget helt
enestaaende, at et saa stort Omraade som Svendborgs er praktisk talt dækket med
Sognebiblioteker.
[Tabel indsættes].
Hvad kan man nu lære af denne Oversigt?
Allerførst vil jeg advare mod at bedømme et Centralbiblioteks Arbejde eller hele
Biblioteksarbejdet i et Omraade paa Grundlag af disse Tal. Arbejdet maa bedømmes
paa Grundlag af de Sognebiblioteker, der er, og ikke paa Grundlag af dem, der
ikke er. Et Omraade med forholdsvis faa, men udmærket indrettede og udmærket
virkende Sognebiblioteker i levende Forbindelse med Centralbiblioteket vil have
meget bedre Betingelser for Fremtiden end et med mange, men halvdaarlige
Biblioteker. Desuden er Vanskelighederne meget forskellige i de forskellige
Omraader; og endelig er Centralbibliotekerne jo af meget forskellig Alder, nogle
saa nye, at de knapt er begyndt at virke endnu.
193
Oversigten viser imidlertid for det første, at hvis det er rigtigt, at jyderne,
og specielt Vestjyderne, er mere oplysningsinteresserede end Øboerne - og jeg
skal ikke være saa dristig at vove at benægte dette - saa har det i alt Fald
ikke givet sig Udtryk i Antallet af Sognebiblioteker. Af de biblioteksløse Sogne
ligger de to Tredjedele (560) i Jylland, og kun een Tredjedel (276) pas Øerne. I
Jylland er 52 % af Landsognene biblioteksløse, pas Øerne kun 41 %.
For det andet kunde Tallene synes at vise, at det er rigtigt, naar det er
hævdet, at i Vestjylland med de meget udstrakte Hedesogne og den spredte
Bebyggelse, er en mere almindelig Oprettelse af Sognebiblioteker umulig. Det er
iøjnefaldende, at de tre nordvestlige Omraader i Jylland: Lemvig, Thisted og
Hjørring, har den største Procent af biblioteksløse Sogne. Og de andre nordlige
og vestlige Omraader: Aalborg, Holstebro, Viborg og Silkeborg, har ogsaa
temmelig mange. Der er dog een meget mærkelig Undtagelse herfra: Det udpræget
vestjyske Esbjerg-Omraade har kun 24 pCt., er altsaa nær ved at være dækket med
Sognebiblioteker. Det er jo vel kendt, at man i Esbjerg har et af Landets ældste
og mest energisk virkende Centralbiblioteker. Det kunde tyde pas, at Opgaven dog
maaske heller ikke i Vestjylland er helt umulig eller haabløs. Det er i alt Fald
min Mening, at ogsaa de store vest- og nordjyske Omraader kan og maa dækkes med
Sognebiblioteker. Man staar her over for en af de vanskeligste Opgaver for dansk
Biblioteksarbejde i de kommende Aar. Og den kan sikkert kun løses ved Hjælp af
Bogbilen som et regelmæssigt og levende Bindeled mellem Centralbibliotek og
Sognebiblioteker - ikke alene Hovedbibliotekerne i Sognebyerne, men ogsaa, og
ikke mindst, de mange Udlaanssteder i alle Skoledistrikterne, som i disse
vidtstrakte Sogne er absolut nødvendige, og som uden Bogbilen vil komme til at
føre en alt for isoleret og kummerlig Tilværelse.
For det tredje synes Oversigten at vise, at nogle af Centralbiblioteksomraaderne
er for store. De 9 største Omraader (ned til Lemvig?Omraadet) har alle - med
Undtagelse af Svendborg - 50 eller over 50 biblioteksløse Sogne. Alle de øvrige
mindre Omraader har ganske væsentligt færre, højst 33, altsaa et stort Spring.
Det synes, som en virkelig tilfredsstillende Ordning af Biblioteksarbejdet pas
Landet vil nødvendiggøre Oprettelsen af nogle flere Centralbiblioteker (5-6
Stykker), saaledes at de største Omraader kan blive formindskede. Paa den anden
Side er det ikke gjort alene med at formindske Omraadet. Det viser de store
Procenter af biblioteksløse Sogne i flere ganske smaa Omraader.
Den sidste Række af Tal viser Antallet af "afdøde" Biblioteker i de sidste 25
Aar; vel at mærke Biblioteker, som til Dato ikke er bleven reorganiseret og
levet op igen. En Del af dem er Skoledistrikts-Biblioteker, der kun har omfattet
en Del af et Sogn. Derfor kan Tallet paa afdøde Biblioteker nogle Steder være
endog større end Tallet paa biblioteksløse Sogne. Alligevel er det samlede Tal,
535 Biblioteker, forfærdende stort. Der er gennemsnitlig døde over 20
Biblioteker om Aaret. Og Tallene viser ingen som helst Tendens til Nedgang i de
senere Aar.
Det synes aabenbart, at hvis man skal gøre sig noget Haab om en-
194
gang at faa Landet dækket med Sognebiblioteker, maa man først og fremmest søge
at standse Afgangen. Nye Biblioteker oprettes stadigt. Men saa længe der dør
omtrent lige saa mange, kommer man aldrig videre. Dette maa være en Opgave for
Centralbibliotekerne og Tilsynet i Forening. I Biblioteksloven staar der, at ved
Ophør af et Biblioteks Virksomhed overgaar dets Ejendele til Kommunen, hvis den
vil overtage dem. I modsat Fald bestemmer Ministeren, hvorledes der skal
forholdes med Ejendelene. Men dette sker jo i Virkeligheden næsten aldrig. Et
Biblioteks Virksomhed ophører næsten aldrig samtidig med, at det ophører at faa
Statstilskud. Det fortsætter i hvert Fald nogle Aar uden Statstilskud. Og der er
derfor ingen Grundlag for at gribe ind. De aller fleste af de 535 Biblioteker
har faaet Lov at dø i Fred, skønt mange af dem har faaet Statstilskud Aar for
Aar i maaske 20 Aar. Maaske burde der i Loven staa, at naar et Bibliotek ophører
at faa Statstilskud, skal der forhandles med Staten om Ejendelene. Derved vilde
der altid være et Grundlag for en Indgriben. I hvert Fald maa Tilsynet og
Centralbiblioteket i Forening søge enhver Mulighed for at faa Virksomheden
fortsat under tilfredsstillende Former. Og er dette umuligt, kan nogle af
Ejendelene maaske bruges som Grundlag for noget helt nyt. De afdøde Biblioteker
er jo langtfra blot dem, der er nægtet Statstilskud. Der er vel langt flere, som
bare ganske stille har ophørt at søge. Det vil være nødvendigt at have nøjagtigt
Regnskab over, hvilke der ophører hvert Aar, saa man kan søge at modvirke
Afgangen.
Hvis man iøvrigt vil spørge, hvad der skal gøres for at faa Landet dækket med
Sognebiblioteker, har jeg egentlig ikke noget Svar. Min Hensigt har ikke saa
meget været at sige, hvad der skal gøres - men mere at vise, hvordan Stillingen
er. I sit Radio-Foredrag for nylig om Landsbybibliotekerne og Fremtiden udtalte
Biblioteksinspektør Robert L. Hansen, at Tiden maaske nu var inde til at arbejde
for obligatorisk Biblioteksvirksomhed i alle Kommuner. Jeg er enig med
Biblioteksinspektøren i, at en saadan Ordning, der virkelig sidestiller det
offentlige Bibliotek med den offentlige Skole, som en uundværlig Nødvendighed
alle Vegne, vilde være meget ønskelig. Men saaledes som Bibliotekssagen har
udviklet sig i Danmark, vil det være haabløst at søge noget saadant gennemført,
før det først frivilligt er indført næsten overalt. Saa længe Halvdelen af
Landets Sogne er biblioteksløse, er en Lov om tvungen Biblioteksvirksomhed
sikkert utænkelig. Det, der ligger for, er altsaa den frivillige Oprettelse af
flere Biblioteker.
Det er klart, at i Arbejdet herfor kan Tilsynet ikke direkte deltage.
Central-bibliotekerne kan det egentlig heller ikke; de har nok at gøre med de
Biblioteker, der er, og maa først og fremmest se at faa dem i Orden. Desuden er
det vistnok i Almindelighed rigtigst, at Initiativet kommer ude fra, og at
Centralbiblioteket saa træder til med Raad og Daad alle Vegne, hvor der er noget
i Gære. Der er derimod her en Opgave for Danmarks Biblioteksforening, den mest
nærliggende, der kan tænkes. Det ligger lige for, at Foreningens Amtskredse gør
et Arbejde her. De maa skaffe sig en Liste over de biblioteksløse Sogne i deres
Omraade. Og ved private Henvendelser og Samtaler, ved per-
195
sonlig Paavirkning og lejlighedsvis ogsaa ved offentlige Agitationsmøder maa man
søge at virke for Oprettelse af Biblioteker i disse Sogne.
Men Amtskredsenes Arbejde alene vil ikke være tilstrækkeligt. Ogsaa
Hovedforeningen maa træde i Aktivitet og gennem et Udvalg eller paa anden Maade
tage Del i Arbejdet. Det vilde maaske være bedst at tage fat i et eller to af de
Omraader, hvor det tiltrænges mest, og hvor Amtskreds og Centralbibliotek ønsker
Hovedforeningens Bistand og er parat til aktivt Samarbejde. Man skulde saa søge,
gennem et Aar eller to, at gøre Bibliotekssagen aktuel i det Omraade ved et
gennemført Agitationsarbejde, i Pressen, i Biografer, paa Møder, i
Sogneraadsforeninger, Lærerkredsene o. s. v. Man skulde bruge Danmarks
Biblioteksforenings Forsøgsbibliotek og se at faa startet nogle faa ekstra gode
nye Biblioteker hvert Aar. Hvor der er 50 biblioteksløse Sogne eller mere, vil
det selvfølgelig vare mange Aar, inden Omraadet er dækket. Der man arbejdes paa
langt Sigt. Men Oprettelsen af gode Biblioteker smitter. Den allerbedste og
virkningsfuldeste Agitation for Bibliotekssagen er den, der gaar fra Sogn til
Sogn, Mand og Mand imellem, og som ogsaa bygger paa Lokalpatriotismen og den
stedlige Ærgerrighed. Har man først i et Omrande faaet Sagen rigtig godt i Gang,
vil den til en vis Grad gaa videre af sig selv.
Forhaabentlig vil Diskussionen i Dag bringe andre Forslag. Noget maa der i alt
Fald gøres. For Forholdet er jo altsaa det, at endnu i dette Øjeblik, efter
20-25 Aars moderne Biblioteksarbejde her i Landet, kan det ikke siges at være
"normalt", at der findes et Bibliotek i et Sogn paa Landet. I mange Egne er det
tvært imod en Sjældenhed. Dette maa laves om i de næste 25 Aar. Og her maa
Danmarks Biblioteksforening gaa i Spidsen og se det som en af sine største
Opgaver.
Diskussion.
I Tilslutning til Hr. Hvenegaard Lassens Foredrag udspandt der sig en
Diskussion, der øjensynlig fulgtes med levende Interesse af Forsamlingen. Det
var tydeligt, at der her var bragt et Emne paa Bane, man meget gerne saa nøjere
uddybet. Man vil sikkert være nødsaget til at vende tilbage dertil ved første
Lejlighed.
N. P. Bjerregaard, Skive, fortalte først med meget Lune, hvorledes man paa hans
Egn havde talt sig til Rette med Sogneraad og deres Formænd ud fra rent
praktisk-økonomiske Betragtninger og saaledes opnaaet en Biblioteksordning. Det
man være Central- og Købstadbibliotekernes Pligt at tage Initiativet over for de
biblioteksløse Sogne i deres Opland.
Biblioteksinspektør Robert L. Hansen takkede Hvenegaard Lassen for det store
Arbejde, han havde nedlagt i sit Foredrag og for det ansporende Initiativ han
her som saa ofte havde udvist. - Hvad angik den Tanke om obligatorisk
Biblioteksvirksomhed i enhver Kommune, som var blevet fremsat i Bibl.insp.s
Radioforedrag, og Hvenegaard Lassen principielt kunde slutte sig til, men næppe
mente gennemførlig for Tiden, vilde Bibl.insp. for det første præcisere, at han
ikke havde tænkt sig et obligatorisk Bibliotek i ethvert Sogn, idet der er mange
Sogne, der med langt større Udbytte kunde gaa i Samarbejde med et andet
Bibliotek og derfor kun skulde have et lovbestemt Paabud om at sørge for, at
196
der paa en eller anden Maade blev drevet Biblioteksvirksomhed i Sognet og
dernæst troede Taleren ikke, at et saadant Paabud vilde virke irriterende paa
mange Sogneraad i vore Dage, hvor næsten ethvert biblioteksløst Sogn har et
Nabosogn med et Sognebibliotek, som dér opfattes som en naturlig, nødvendig
Ting. Der skal blot et Incitament til som en Lovbestemmelse. Men man kunde jo
nok nære Betænkelighed ved en almindelig obligatorisk Ordning, som nogle Lande
har, og foretrække en Lovbestemmelse om, at der skulde drages Omsorg for
Biblioteksvirksomhed i enhver Kommune, hvor 25 % af Vælgerbefolkningen udtalte
sig derfor. Saaledes er Ordningen i Belgien. Endvidere nævnte Taleren, at den
nye norske Bibliotekslov har gjort Oprettelse af Børnebiblioteker i ethvert Sogn
obligatorisk.
Det kan i alt Fald ikke blive ved at være, som det nu er, hvor det er aldeles
tilfældigt, om der bliver oprettet et Sognebibliotek eller ej, alt efter som der
er en Lærer eller anden interesseret Person, der vil organisere Virksomheden og
derved imødekomme den Trang til et Bibliotek, der nu faktisk findes i hvert Sogn
i Danmark.
Landt, Gentofte: Foredragsholderens interessante statistiske Oversigt burde
ogsaa have taget Hensyn til. hvorledes Omraaderne er biblioteksdækkede i Forhold
til Befolkningstallet. - Meddelte iøvrigt en Række praktiske Fremgangsmaader for
effektiv Bibliotekspropaganda. Man skal sørge for, at Sogneraadene faar faktiske
Oplysninger om Omkostningerne, Meddelelse om de haandgribelige Tal faar ofte
Sagen til at glide. Afholdelse af smaa Kursus paa Centralbibliotekerne, hvor
ogsaa Sogneraadsmedlemmerne indbydes, er meget effektive. Men den bedste
Paavirkning opnaar man ved at faa Sogneraadsformanden til at forhøre sig hos sin
Kollega i et Nabosogn, hvor man allerede har faaet Sagen godt i Gang.
Formanden var glad for Foredraget og den Diskussion, der her var kommet i Gang.
Syntes, vi var naaet ikke saa kort, naar vi dog havde faaet Halvdelen af Landet
dækket med nogenlunde gode Biblioteker. Vilde advare mod Indførelse af
obligatoriske Bestemmelser. Det vilde ikke være muligt at gennemføre et saadant
Lovforslag. Man maa gaa Frivillighedens Vej.
Biblioteksinspektøren: Det kunde da ikke virke stødende paa nogen Frihedsfølelse
at have en Lovbestemmelse om Indførelse af Biblioteksvirksomhed i de Kommuner,
hvor Befolkningen selv ved en Afstemning udtalte Ønsket derom.
Biblioteksdirektøren vilde først udtale sig om det sidste Punkt og sige, at han
ikke var Tilhænger af obligatoriske Sognebiblioteker alene af den Grund, at de
lovfæstede Minimumsbestemmelser her let vilde virke som Maximumsbestemmelser. -
Naturligvis er det beskæmmende at se Hr. Hvenegaard Lassens Statistik, dog ikke
den sidste Kolonne; de der opførte afdøde Biblioteker har ofte været en Hindring
for Arbejdet, og saa er Skaden ikke saa stor. Men det beskæmmende er, at der saa
mange Steder ikke gøres noget biblioteksmæssigt Arbejde. Dog maa det erindres,
at der i Distrikter som f. Eks. Lemvig og Næstved drives Biblioteksvirksomhed,
selv om der ikke er selvstændige Biblioteker. Det viser sig, at det ikke er
svært at oprette Sognebiblioteker, naar man blot har Tid og Penge dertil. Hvis
alle Sognene vilde yde et Tilskud til Centralbiblioteket, kunde dette ansætte en
første Klasses Arbejdskraft udelukkende til at tage sig af Arbejdet i Oplandet.
Bibl.direktøren vilde advare mod at komme
197
ind paa at dele Centralbiblioteksomraaderne eller paa den gamle Ide om
Oplandsbiblioteker med særligt Tilskud. - Afdøde Biblioteker skal man ikke
forsøge at genoplive. I Almindelighed skal der søges oprettet et helt nyt
Bibliotek i mulig Tilslutning til helt andre Kredse end dem, der hidtil har
staaet bag Virksomheden.
Folketingsmand J. P. Larsen, Helsingør: Det er et meget vigtigt Spørgsmaal, der
her behandles. Jeg tager Ordet for at advare mod Indførelse af obligatoriske
Biblioteker. Forøvrigt kan jeg ikke lide Fremmedordet obligatorisk, hvorfor ikke
sige tvangsmæssig? Selv om man kunde oprette Biblioteker paa den Maade, kan man
ikke tvinge Folk til at læse, og det er heller ikke nødvendigt at have
Biblioteker i alle Sogne. Det vil heller ikke være muligt at gennemføre et
saadant Forslag paa den danske Rigsdag.
Biblioteksinspektøren havde ikke noget imod at forlade Ordet obligatorisk, al
den Stund vi har Ordet tvungen i Bestemmelserne om Undervisningspligten her i
Landet. Præciserede paany, at han ikke havde talt om obligatoriske
Sognebiblioteker, men om en Pligt for enhver Kommune til at give Befolkningen
Lejlighed til Biblioteksbenyttelse paa en eller anden praktisk Maade, eventuelt
kun hvor Befolkningen selv direkte udtalte Ønsket derom.
Bibliotekar Favrholdt, Slagelse, meddelte nogle Enkeltheder ved Oprettelse af
nogle nye Biblioteker i hans Omraade og udtalte: Det er ganske fantastisk, hvad
der kan læses af gode Bøger i et Sogn, naar der først staar et godt Bibliotek -
paa Trods af al tidligere Snak om, at her i Sognet er det unødvendigt med et
Bibliotek, og her er der ingen, der læser. Ved nogen Oplysning kan der oprettes
gode Biblioteker overalt.
Michael W i n t h e r, Hjørring: Man maa overfor Statistikens uhyggelige Tal
ikke glemme, hvor mange Enkeltlaanere Centralbibliotekerne har fra de
biblioteksløse Sogne.
Carl Thomsen. Aarhus, vilde indtrængende henstille til Biblioteksforeningens
Styrelse at skaffe Midler til Oprettelse af flere Forsøgsbiblioteker. Det, vi
har, har gjort fortrinlig Nytte, men forslaar jo ikke. Det er nyttigt at sende
Hr. Banke ud, men det er endnu nyttigere, hvis han kan efterfølges af et
Forsøgsbibliotek.
Derefter fik Hr. Hvenegaard Lassen Ordet for afsluttende Bemærkninger, hvoraf vi
citerer: Det kan ikke nytte at rejse ud til et Sogneraad og begynde Propaganda,
hvor der ikke har manifesteret sig en Interesse. - Det er rigtigt, at der i
Statistiken mangler Oplysninger om Befolkningstallet. - "De afdøde Biblioteker"
er jo Biblioteker, der ikke har fundet Afløsere. Man maatte ved en
Lovbestemmelse kunne gribe ind, hvor et statsunderstøttet Bibliotek ophører og
søge gennemført en Form for Fortsættelse.
Dirigenten afsluttede derefter Forhandlingerne herom, og Formanden indledte en
Forhandling om Stedet for næste Møde