Bibliotekssagen uden for København
Foredrag paa Biblioteksmødet i Aarhus den 4. August 1909
[Først trykt i: Bibliotekarforeningens Smaaskrifter I. København 1909. 20
sider. Paginering herfra].
3
ET Lands Oplysningsbestræbelser og disses Udviklingstrin giver os en ganske
god Maalestok for Landets Kultur. Skolens Udviklingstrin giver os et Billede
af den Udrustning, som Samfundet ifører sine Børn, naar de drager ud i Livet
som de, der baade skal udnytte og udvikle Kulturlivets Mangfoldighed. Skolen
er Nøglen til Delagtighed baade i den aandelige og i den materielle Kultur.
Men medens Samfundet her i Danmark lægger den største Vægt paa, at alle
lærer at læse, bekymrer det sig ikke om, h v o r v i d t denne Evne, der jo
dog kun er som en Adgangsbillet til et forjættet Land med de største
Muligheder for aandelig Berigelse og kulturel Vækst, udnyttes, og h v o r l
e d e s den benyttes. Gang paa Gang forbavses man over, hvor slet man selv i
Krese, hvor man taler højt om sin Kultur, benytter sin Adgang til Læsning,
og store Dele af vort Folk læser overhovedet ikke efter Udgangen af Skolen
undtagen maaske en Avis med mere end tvivlsom Aandsføde.
Den moderne Biblioteksbevægelse, der er udgaaet fra England og Amerika, har
sat sig til Opgave at faa Folk til at læse. Det er en Oplysningsbevægelse,
der er et baade naturligt og nødvendigt Supplement til Skolen.
4
Men denne Bevægelse kan endnu ikke siges at have naaet Danmark. Vort
Biblioteksvæsen er endnu ikke organiseret; endnu har, hvad Amerikanerne
kalder "the library spirit" (Biblioteksidéen) ikke opfyldt Aandskulturens
ledende Kræfter i Kirke og Skole, i Litteratur og i Presse; og vore
Myndigheder har endnu ikke set Opgavens Storhed og Vigtighed, hvorfor deres
Bestræbelser heller ikke præges af Sikkerhed og Maalbevidsthed.
Staten gør ret betydelige Ofre for de videnskabelige Biblioteker og støtter
ogsaa de saakaldte Folkebiblioteker, om end den Støtte, som det enkelte af
disse Biblioteker faar, er saare ringe. Men Kommunerne staar meget langt
tilbage, og det ser ud til, at det kan vare længe, førend en Kommune
forstaar, at det er lige saa nødvendigt for et lokalt Samfund at have et
offentligt Bibliotek som at have en offentlig Skole, og at de nødvendige
Udgifter til Bibliotekets Drift bør kunne paalignes Beboerne med samme Ret
som Udgifterne til Skolen.
Ligesom Skolen er en stor Organisme, begyndende med Folkeskolen og endende
med Universitetet, saaledes bør Biblioteksvæsenet i et Land som Danmark være
et organisk, sammenhængende Hele, begyndende jo med Skolebogsamlingen,
omfattende lokale Læsestuer med Haandbiblioteker, Vandrebiblioteker, større
centralt beliggende Biblioteker for større Distrikter samt de videnskabelige
Biblioteker i nøje Samarbejde med disse.
I Øjeblikket har vi de videnskabelige Biblioteker og Folkebogsamlingerne;
det svarer til, om vi paa Undervisningsvæsenets Omraade kun havde
Universitetet og Folkeskolen. De forbindende Mellemled, der skaber den
organiske Helhed, mangler. Folkebogsamlingerne er som en Almisse til de
brede Lag uden den rette folkeopdragende Kraft. Det offentlige Bibliotek
5
skal jo ligesom Skolen opdrage Samfundsborgere, men i den Belysning tager
Folkebogsamlingen sig ikke ud til sin Fordel.
Vi lever i et moderne demokratisk Samfund; den demokratiske Styreform bygger
sin Berettigelse.og sin Fremgang paa Borgernes Oplysning, Dømmekraft,
Ansvarsfølelse og Moral. Til Tider kan jo Udviklingen i vore Dage i tænkende
Menneskers Øjne tage sig ret halsbrækkende tid. Men hvorledes vi end ser paa
den, saa er det umiddelbart indlysende, at netop den demokratiske Udvikling
forpligter til den mest energiske Kamp mod Uvidenheden og de sløvende og
demoraliserende Indflydelser, som Nutidens Liv er saa rigt paa, til det
alvorligste Arbejde for at udruste de brede Lag med Kundskaber for Livet,
med det Forhold til Kundskabens Rige, der giver den stadig fornyede Tørst
efter Kundskab og den altid dybere og altid ærligere Respekt for Kundskab.
Dette er en Livsbetingelse for Demokratiet, og det skylder sig selv aldrig
at glemme disse Opgaver og stadig at fremme alle Bestræbelser, der sigter
mod dette Maal.
Det moderne Demokratis Vugge stod i de angelsaksiske Lande, og intetsteds
har man set en saa harmonisk og ligevægtig demokratisk Udvikling som i
England, i de engelske Kolonier og i de Forenede Stater i Amerika.
Intetsteds er der stærkere Kræfter i Bevægelse for at grundkaste Demokratiet
paa de faste Grundpiller, der hedder Oplysning og Moral, uden hvilke det er
bygget paa Sand.
Englænderne og Amerikanerne lærer ikke blot Børnene at læse, men de arbejder
ihærdigt og maalbevidst for at lære dem at gøre en nyttig Brug af deres
Læsefærdighed. Det offentlige Bibliotek er i disse Lande en med Skolen
sideordnet Faktor i det store Oplysningsarbejde, der tilsigter at opdrage
dygtige og gode Borgere, af hvilket Arbejde Samfundets Trivsel og
6
Lykke afhænger. I de sidste 30 Aar er der gaaet en mægtig Bevægelse hen over
disse Lande, der har grebet Lovgivningsmyndigheder, kommunale Raad og andre
Bevillingsmyndigheder; mange Rigmænd har ofret store Kapitaler, en enkelts
Gaver løber op til flere Hundrede Millioner Kroner; Tusinder af unge Mænd og
Kvinder er gaaet ud i alle Lag af Befolkningen som Agitatorer eller
Missionærer for det offentlige Bibliotek og dets aandelige Værdier. Der
spares intet paa det bedst mulige Udvalg af Bøger, paa de smukkeste og mest
tiltrækkende Lokaler og paa de bedst uddannede og dybest interesserede
Kræfter til at formidle alle Samfundsklassers mest uhindrede Adgang til
Bøgernes Verden.
Dette er "the library spirit", der udspringer af Bevidstheden om, at
Demokratiets indre Berettigelse beror paa Befolkningens stadige Vækst i
Kultur, i Moral, i Samfundsforstaaelse og i national Selvbevidsthed. Men et
saadant Syn paa Bibliotekssagen er endnu noget saa godt som ikendt
herhjemme.
Betydningen af god, sund og udviklende Læsning er den samme baade i By og
paa Land. Men jeg tror, at Læselysten fødes naturligere og vokser sig
stærkere paa Landet end i Byerne. Livet er derude roligere, Livspulsen slaar
ikke saa hastigt og uregelmæssigt. Selv om Bylivet i visse Henseender kan
være særlig befrugtende og ansporende for visse Naturer, saa rummer det en
Række Farer for Aandslivets Trivsel. Fabriksarbejdet virker sløvende, og de
oftest tarvelige Forlystelser virker spredende og fordummende paa
Menneskene. Bylivet i vore Dage frembyder en Række sociale Problemer af
væsentlig moralsk Natur, der kræver den største Opmærksomhed og en Samvirken
af alle gode Kræfter. Jeg er over bevist om, at her har det offentlige
Bibliotek en overordentlig betydningsfuld Mission.
7
Det, som tiltrænges for hele Landet, er en Biblioteksorganisme, der kan
sprede sit Net ud over By og Land, gøre Propaganda for den gode Læsning,
vække og tilfredsstille Trangen til Kundskab og skabe Aandskulturen nye
Vilkaar i vort Folk.
Naar man drøfter Bibliotekssagen, bør man aldrig sætte Maalet lavere. Paa
dette Omraade er det bedste ikke for godt; vor Opgave ved disse Dages
Forhandling er jo da ogsaa just at finde det bedste.
Bibliotekssagen trænger til Organisation, og dette vil sige, at der maa
skabes en Række aktive Centra, hver med sit Opland, i fast organiseret
Samarbejde med de lokale Folkebogsamlinger til den ene og med de
videnskabelige Biblioteker til den anden Side. Det vil være baade naturligt
og formaalstjenligt at holde sig til en i det daglige Liv saa vel kendt
administrativ Inddeling som Amterne, saa at hvert af vore 18 Amter faar sit
offentlige Centralbibliotek.
Disse Biblioteker bør varetage deres Oplands Biblioteksbehov i videste
Omfang og sigte baade paa den mere elementære og paa den høiere Læsning. Paa
deres Læsestuer skal under betryggende Forhold ogsaa saadanne Sager fra de
videnskabelige Biblioteker kunne benyttes, der ellers ikke kan forsendes, og
de maa tjene som Mellemled mellem Studerende og de store Biblioteker og som
lokale Oplysningsbureauer for alle videbegærlige Mennesker inden for deres
Kres.
For Byens Vedkommende, i hvilken et saadant Bibliotek ligger, maa det
erstatte de nuværende Folkebogsamlinger. Det udlaaner baade underholdende og
belærende Litteratur; det kan selvfølgelig indrette Udlaansfilialer, om det
er nødvendigt. Det har en Læsestue med Haandbibliotek, Blade og Tidsskrifter
og tidssvarende Kataloger. Det udlaaner Bøger til sit Opland og udsender
Vandrebiblioteker overalt, hvor saadanne ønskes; det indretter særlige
Skolebogsamlinger, der
8
kan veksle. Det repræsenterer det bibliotekariske Initiativ inden for sit
Omraade og arbejder hen til Oprettelsen af Haandbiblioteker i Landsognene.
Det tager de nødvendige Hensyn til lokale Forhold, f. Eks. de lokale
Industrier eller en særlig Art højere Undervisning, der har sit Hjemsted i
Byen. Dets Opgave er kort sagt paa enhver Maade at tjene Samfundslivet og
dets Aandsside i det lokale Samfund, at give alle samme Ret og Adgang til de
Skatte, som Bøgernes Verden rummer.
Jeg maa her indskyde, at det vilde synes mig ganske naturligt og tillige
særdeles praktisk, om Aarhusbiblioteket snarest muligt overtog de bestaaende
Folkebiblioteker i Aarhus. Jeg ser godt, hvilke Vanskeligheder der stiller
sig i Vejen for en saadan Ordning; men allerede nu er der jo en
Mellemregning mellem Staten og Aarhus Kommune med Hensyn til
Aarhusbibliotekets Drift, saa saadanne mulige Vanskeligheder vil jo sikkert
kunne overvindes. Det vil blive en Ære for Aarhus Kommune, om den vil gaa i
Spidsen for Afskaffelsen af "Folkekøkken-Biblioteket", som Overlærer
Steenberg saa træffende har kaldt det herskende System, og skabe det moderne
offentlige Enhedsbibliotek efter amerikansk Mønster. Staten har jo givet
Aarhus Kommune en stor Gave; man kan derfor med Rette vente særlige Ofre fra
denne Kommune i Bibliotekssagen.
Jeg tænker mig disse Provinsbiblioteker som Biblioteker paa indtil 50,000
Bind. De bør være ret kræsne i Valget af Bøger; de bør have det bedste og
nyeste af nordisk Litteratur, der meddeler Kundskab og Oplysning, og det
bedste af den Litteratur, der beriger Aand og Hjerte. Der bør ogsaa findes
Værker paa fremmede Sprog, valgte med Omhu og Forstand.
Maaske vil det ikke være saa umiddelbart indlysende, hvilken Betydning
saadanne Biblioteker kan faa
9
for Landkommunerne, der jo nu i ret stort Omfang har deres
Folkebogsamlinger. I mine Tanker er der i vore Dage ikke megen Mening i at
have en permanent lokal Samling af underholdende Litteratur i et Landsogn;
de gode Bøger i vor underholdende Litteratur bliver jo billigere eg
billigere. Der bør efter mit Skøn stræbes hen til, at der omkring i
Landsognene oprettes Haandbiblioteker, bestaaende af udsøgte Haandbøger, som
kan raadspørges af Befolkningen og er knyttede til Læsestuer, der de fleste
Steder vil kunne skaffes i Forsamlingshuse, Missionshuse eller Skoler.
Trangen til underholdende Læsning vil kunne mødes af Vandrebogsamlinger, og
saadanne vil vistnok, anbragte paa de rette Steder, i høj Grad kunne gøre
Propaganda for god Læsning. Enhver Forening i Distriktet skal paa visse
Vilkaar kunne faa en Vandrebogsamling af en bestemt Karakter sammenstillet
og tilsendt fra Amtsbiblioteket. Paa denne Maade vil Landbefolkningen i
Virkeligheden kunne faa Adgang til en langt større Litteratur, end de smaa
lokale Folkebogsamlinger nu byder den.
Et Amtsbibliotek bør være det lokale Samfunds Ejendom og kun komme sit
Opland til gode. Almindeligvis bør dets Bøger ikke udlaanes uden for
Distriktet. Det bør ikke være en Statsinstitution, det bør være en
selvejende Institution, der bæres af det lokale Samfund, for at der kan
blive den rette Vekselvirkning mellem den følbare Nytte, som det gør, den
lokale 2o Interesse, det lokale og private Initiativ, der er af langt større
Værdi end Statens Initiativ i en Sag som denne, og endelig de lokale Ofre.
Men Staten bør træde hjælpende til og bidrage til disse Bibliotekers rolige
og organiske Vækst ogsaa i Tider, da det lokale Initiativ er svagt og
Interessen slap.
Hvorledes vil nu Staten paa den mest hensigtsmæssige Maade kunne yde et
væsentligt Bidrag til
10
denne Sags Gennemførelse? Jeg kunde tænke mig, at det kunde ske paa to
Maader.
For det første burde Staten skaffe saadanne Biblioteker en organisatorisk
Grundvold ved en Bibliotekslov, der giver Kommunerne Ret til at paaligne
Skatteyderne et særligt Bidrag til Bibliotekssagens Fremme i Kommunen, naar
de Stemmeberettigede udtaler sig derfor. Loven bør bestemme Vilkaarene for
en saadan Ligning og det paalignede Beløbs
forholdsvise Størrelse. Loven bør endvidere ordne Land-kommunernes Bidrag
gennem Amtet til Amtsbiblioteket og bestemme Biblioteksstyrelsens
Sammensætning.
Der er nu i de angelsaksiske Lande gjort grundige Erfaringer om Virkningerne
af saadanne Bibliotekslove, der jo har været af den allerstørste Betydning
for Bibliotekssagens Udvikling. Uden Tvivl vil en sagkyndig Kommission kunne
finde en for vore Forhold passende Form for en saadan Lov, der jo sikkert
vil faa en god Modtagelse af vore Lovgivningsmyndigheder; de har jo altid
vist saa stor Forstaaelse for sociale Opgaver.
En saadan Lov koster jo ikke Staten Penge; men jeg mener, at Staten er saa
stærkt interesseret i denne Sag, at den ogsaa maa yde materiel Støtte til
dens Gennemførelse, ligesom den støtter det lokale Skolevæsen. Spørgsmaalet
er da kun, under hvilken Form denne Hjælp bedst kan ydes.
Lange og alvorlige Overvejelser har bestyrket mig i en Idé, som jeg fik for
længere Tid tilbage, en Idé, der vistnok vil give Statens materielle Støtte
en særlig Værdi for Bibliotekets Udvikling og Trivsel. Jeg tænker mig, at
naar det lokale Samfund gennem Bykommunen og gennem Amtet, muligvis ogsaa
gennem det private Initiativ, der i denne Sag endelig ikke maa sættes i
Skammekrogen, har opfyldt visse Betingelser
11
i Retning af at skaffe et Amtsbibliotek et økonomisk Grundlag, saa træder
Staten til og g i v e r G r u n d l ø n n e n t i l e n s e l v s t æ n d i
g, f a g l i g u d d a n n e t B i b l i o t e k a r, f. Eks. 1800 eller
hellere 2000 Kroner. De fireaarige Lønstigninger maa derimod afholdes af
Bibliotekets Kasse. Til Gengæld faar Staten Ret til Tilsyn med Biblioteket
og til Kontrol med dets Ledelse i rent teknisk Henseende, ligesom
Biblioteket maa indsende en aarlig Beretning om sin Virksomhed.
Men det lokale Samfund faar jo en stor Opgave; det maa skaffe Penge til
Lokale, Bøger, Indbinding og alle Driftsudgifter samt til Bibliotekarens
Lønforbedringer. Magter det lokale Samfund nu ogsaa denne Opgave?
Den By, i hvilken Amtsbiblioteket ligger, vil høste en stor og umiddelbar
Nytte af det: den kommer til at huse en social Kraft af uendelig Rækkevidde,
af den største Betydning baade for Byens Erhvervsliv og dens Aandsliv. Et
frit offentligt Bibliotek er den mest demokratiske Institution, der gives,
og er mere end andre rene Kulturopgaver egnet til at forene alle Kræfter til
fælles Ofre for at sikre Byens Beboere et saadant Gode. I vore Dage tales
der højt og ofte usmageligt om vor Kultur, men vore Handlinger staar ikke
altid i det rette Forhold til de stærke Ord. Her kan der gøres Prøve paa,
hvad Værdi Aandskulturen har for en Bys Befolkning, naar der bliver Tale om
at ofre noget for det frie offentlige Bibliotek. Allerede nu kan et Byraad
gøre meget i denne Sag, og det er mit Haab, at de kvindelige Medlemmer af
Kommunalbestyrelserne vil have deres Opmærksomhed henvendt paa denne Opgave,
som de har saa mange Forudsætninger for at kunne forstaa.
I Reglen vil Kommunen have let ved at yde et nogenlunde passende Lokale til
et saadant Bibliotek;
12
ofte vil der i Byen findes en historisk interessant Bygning, som enten er
restaureret eller skal restaureres, og som ikke tjener noget bestemt Formaal.
Biblioteket kan meget godt begynde sin Virksomhed i et tarveligt og
indskrænket Lokale, men det maa selv følgelig før eller senere have sin egen
Bygning, der en skøn Dag vil blive skænket af en eller flere af Byens
Borgere! Desuden maa Byen yde kontant Tilskud til Driften.
Ogsaa Landkommunerne bør ved deres Repræsentation i Amtsraadet yde deres
Bidrag til en saadan Institution, der kommer hele Amtet til gode.
Forhaabentlig vil man kunne opnaa en lovhjemlet Ordning af saadanne Tilskud
baade for Amt og By.
Men først og fremmest er her et ypperligt Virkeomraade for det private
Initiativ. Dette kan ikke undværes og maa ikke udelukkes i denne Sag. Det
vil i Reglen være enkelte Personer, der vil bære disse Tanker frem i det
lokale Samfund. Intet vil være naturligere og mere frugtbringende, end at de
skaber en Organisation som Bærer af Tanken, en Biblioteksforening for hele
Amtet, hvis Kontingent støtter Biblioteket, og hvis Medlemmer altid er rede
til at gøre Propaganda for Bibliotekssagen ikke mindst ved de Lejligheder,
da der kan lægges et moralsk Pres paa de lokale Autoriteter i Retning af
forøget økonomisk Hjælp.
Iøvrigt er jeg overbevist om, at hvis den rette Mand kommer i Spidsen for et
saadant Bibliotek, saa vil han forstaa at vække den lokale Interesse og
Offervillighed, og derfor lægger jeg den største Vægt paa, at Staten giver
Bibliotekarens Grundløn, og at denne Plads kun besættes med faguddannede
Personer.
Naar man i Amerika vil organisere et Bibliotek, saa tænker man paa følgende
fire Ting i følgende Orden:
13
1) Bibliotekaren.
2) Bøgerne.
3) Arbejdsmetoden.
4) Lokalet.
Herhjemme er vi vante til først at tænke paa Bøgerne og Lokalet. Vi
undervurderer ganske det personlige Element i Bibliotekssagen. For ca. 100
Aar siden gik der en Bølge af Begejstring for Bibliotekssagen gennem
Danmark. Der oprettedes en Række Stiftsbiblioteker, takket være betydelige
Mænds Energi og Interesse og Præsteskabets Medvirkning. Nu er disse
Biblioteker, forsaavidt de endnu eksisterer, gennemgaaende døde Samlinger,
hvis Betydning er yderst ringe, væsentlig fordi man ikke agtede paa det
personlige Elements Betydning. Ofte har Amatører gjort et stort og
fortræffeligt Arbejde for Bibliotekssagen for et usselt Vederlag, men man
kan ikke bygge en betydelig Institutions Liv paa begejstret Offervillighed,
og det er i et Bibliotek mere end andetsteds nødvendigt, at der arbejdes
metodisk og sammenhængende.
Den rette Mand vil ikke blot sige Manden med de tilstrækkelige Kundskaber -
ja Kundskaber kan en Biblioteksmand jo aldrig faa nok af - men ogsaa Manden
- eller Kvinden - med det rette Syn paa Opgaven, med "the library spirit",
der forstaar Bøgernes Mission, der ikke er Bibliotekar for at leve, men
lever for at være Bibliotekar, der forstaar de forskelligste Menneskers
Tankegang og sætter en Ære i at hjælpe dem, der altid har sit Biblioteks Ve
og Vel paa Hjerte, der forstaar at smitte andre med sin Begejstring, der
forstaar at gaa i Spidsen uden at ville regere og dominere, der sætter en
Ære i at faa sine gode Idéer gennemført, uden at man mærker, at han er Fader
til dem. Der er ingen Grænser for, hvad et saadant Menneske kan udrette i
det lokale Samfund, hvis aandelige Vel han skal tjene. Han kender sin
14
Bogsamling, han ved, hvad hans Bøger kan svare paa, og han vil sætte en Ære
i, at enhver der spørger, faar et Svar; han vil gøre Bibliotekssagen aktuel
i Befolkningen og være dens Missionær i Tide og Utide. Han vil gøre et lille
Bibliotek i nogle Stuer i Baggaarden til en Aandsmagt, hvis Virkninger
kendes i vid Omkres, og jeg tænker, at en skøn Dag flytter han sine Bøger
hen i en egen Bygning, som er blevet baade en Nødvendighed og en Selvfølge.
Saadanne Mennesker har vi ikke mange af. Entusiaster findes der ingen Mangel
paa, men Vanskeligheden ligger i Foreningen af de personlige Egenskaber og
den Dygtighed, som Studium og teknisk Uddannelse giver. For mig er der ikke
Tvivl om, at den tekniske Uddannelse bør foregaa ved et af de store
offentlige Biblioteker, og det er mit Haab, at der blandt de Unge ved disse
Biblioteker altid maa findes saadanne, der med Forstaaelse og Begejstring
vil stille sig i Folkeoplysningens Tjeneste paa en saa vigtig og
betydningsfuld Post.
Der vil ikke blive noget stabilt ud af et saadant Biblioteks Liv, naar der
ikke i første Række sørges for, at Bibliotekaren stilles saaledes, at han
kan leve og ofre sig for sit Bibliotek. Det bør ikke være en
Bibeskæftigelse, der suppleres paa mangfoldige andre Maader. Derfor lægger
jeg den største Vægt paa, at Statens Tilskud gives i Form af Bibliotekarens
Grundløn. Lad denne blive sat til 2000 Kr., og lad det lokale Samfund gennem
Bibliotekets Kasse give 4-aarige Løntillæg paa 300 Kr. indtil 3800 Kr. Det
vil ses, at det bliver ikke uoverkommeligt for Staten at støtte et saadant
Bibliotek i hvert Amt paa den Maade.
Men Bibliotekaren maa ikke være en Enehersker, der skalter og valter med
Biblioteket, som han vil. Biblioteket maa som det lokale Samfunds Ejendom
være en selvejende Institution, hvis Bestyrelse repræ-
15
senterer de forskellige Faktorer, der bærer Biblioteket. Bibliotekaren skal
være denne Bestyrelses Sekretær og Forretningsfører, og Bestyrelsen skal
være effektiv, ikke blot Bestyrelse af Navn. Den skal have regelmæssige
Møder. Den vælger af sin Midte Bibliotekets Kasserer; thi Bibliotekaren bør
ikke være Kasserer. Bestyrelsen har Ansvaret for Bibliotekets Drift, og
selvfølgelig er det den, der vælger Bibliotekaren blandt de kvalificerede
Ansøgere. Ministeriet afgør derimod, hvorvidt en Ansøger er kvalificeret.
Det er indlysende, at det er af stor Betydning, at en saadan Bestyrelse
kommer til at bestaa af indsigtsfulde, upartiske og energiske Mænd og
Kvinder med en virkelig Forstaaelse af Bibliotekssagens Betydning. Det
ligger i Sagens Natur, at Bestyrelsen bør sammensættes af Repræsentanter for
Staten, Kommunen, Amtet, den lokale Biblioteksforening, om en saadan findes;
og endelig vilde det vistnok være heldigt, om Byens Lærerkorps ved de højere
og lavere Skoler fik Lov til at vælge en Repræsentant ind i Bestyrelsen.
Den rette Mand som Bibliotekar, arbejdende Haand i Haand med den rette
Bestyrelse vil ganske sikkert faa organiseret Byens Bogforraad, som nu
overalt er ganske desorganiseret og ofte ligger ganske dødt hen.
Sagen er jo den, at i de fleste Byer er der ingen Mangel paa Bøger. Ulykken
er, at de enten findes i lukkede Biblioteker, der ejes af Foreninger, eller
i døde Biblioteker, hvor Folk ikke kan finde dem, eller hvor det er
besværligt at faa fat i dem. De fleste af vore lærde Skolers Biblioteker er
offentlig tilgængelige; men de færreste kender de faa Timer om Ugen, da man
kan faa Bøger, og de er slet ikke indrettede paa en større Benyttelse.
Publikum vil i Reglen opfatte det som en personlig Tjeneste, der vises det,
naar det faar en Bog at laane. Men denne i og for sig kønne Følelse er jo
ikke fremmende for Biblioteks-
16
sagen i Befolkningen; tværtimod skal jo Borgerne have den levende
Forstaaelse af, at de har Ret til Bøgerne.
Jeg er vis paa, at naar en Bys offentlige Bibliotek tilbyder alle Byens
Borgere Adgang til Litteraturens Goder gratis, og naar det tilbyder en
teknisk skolet og upartisk Bestyrelse af de Bøger, der bliver det betroet,
da vil mange Foreninger, der har Kvaler og Udgifter af at holde Bibliotek,
overgive dette til det offentlige Bibliotek. Det er i det lokale Samfunds
Interesse, at de Bogskatte, der findes inden for dets Omraade, kommer i
Cirkulation, og dette vil jo sige, at de kommer under en sagkyndig
Bestyrelse, der gør bekendt, hvad der findes, og hjælper til, at Læserne og
Bøgerne finder hinanden.
Hvis Staten har Biblioteker i Biblioteksbyen, da ligger det i Sagens Natur,
at den overdrager disse Samlinger til Amtsbiblioteket. Særlig maa jeg i
denne Sammenhæng fremhæve de lærde Skolers Biblioteker, der i mine Tanker
ingen Eksistensberettigelse har, hvor der findes et frit offentligt
Bibliotek. Skolen behøver et Haandbibliotek, men der er ingen Mening i at
have Bogmuseer forenede med Skolerne og at besværliggøre Adgangen til de
mange gode og nyttige Bøger, der findes i disse Samlinger.
Men et Amtsbibliotek maa ikke blive et Bogmuseum. Det skal i videst muligt
Omfang tage mod Gaver, men ingenlunde være bange for at udskyde forældet
Faglitteratur f. Eks. ved at afgive den til de store Statsbiblioteker, hvis
Opgave jo ogsaa er at være Bogmuseer. Et Regiments Vaabendepot indeholder
ikke Buer og Pile og Flintelaasgeværer. Kun den lokale Litteratur bør samles
saa fuldstændig som muligt, alle den lokale Bogtrykkerpresses Frembringelser
og lokale Forfatteres Skrifter. Overhovedet kommer det slet ikke an paa at
faa Biblioteket til at vokse i Bindantal; man skal ikke sigte paa de mange
Bøger,
17
men paa de gode Bøger, der saa hellere maa findes i flere Eksemplarer. Intet
hævner sig mere end at spare ved at købe gamle Lejebiblioteker med deres
tarvelige Romaner. En Malerisamlings Værdi og Samfundsbetydning maales ikke
efter Antallet af bemalede Lærreder, men efter Maleriernes Kunstværdi.
Lykkeligvis vil selv et lille Bibliotek kunne rumme alle den danske
Litteraturs Perler og en Samling af den bedste oplysende Litteratur i vort
Sprog.
Hvorfor skulde ikke en Afholdsforening, der har samlet en Del Litteratur om
den Sag, den arbejder for, deponere denne Samling i det frie offentlige
Bibliotek? Der vil Medlemmerne have en lettere Adgang til Bøgerne end i de
faa Timer om Ugen, da der ellers
finder Udlaan Sted i Foreningen, og Bøgerne kan i Sagens Interesse udrette
en stor Gerning ved at komme i Cirkulation i videre Krese. Det vil blive
Bibliotekarens og Bestyrelsens Opgave at interessere alle de paagældende
for, at Byens Bogforraad efter- haanden centraliseres i Amtsbiblioteket
under en sagkyndig Omsorg.
Det er indlysende, at Bibliotekets Betydning vil afhænge af, at det er i
Stand til at købe det bedste og nyeste af den oplysende Litteratur. Derimod
er det slet ikke nødvendigt, at det ligesom Læsekresene køber op af den
allernyeste underholdende Litteratur. Hellere maa Biblioteket træde i
Forbindelse med lokale Læsekrese og faa disses Bøger overladte, enten gratis
eller for en ringe Betaling. Dette gælder ogsaa saadanne Læsekrese, der
holder faglige Tidsskrifter, eller udenlandsk Litteratur.
Jeg antager, at et saadant Bibliotek for ca. 2000 Kr. om Aaret kan anskaffe
og indbinde det vigtigste af det, som ikke bør savnes i dets Kres. Men
Appetiten kommer jo, naar man spiser, og efterhaanden vil
Biblioteksbestyrelsen og Publikum blive enige
18
om, at man maa have mange flere Penge til Anskaffelse af Bøger.
Driften af et saadant Bibliotek vil ikke blive billig. Det er jo i sin
Orden, at Driftsudgifterne kommer til at staa i Forhold til Benyttelsen. Og
naar Benyttelsen til alle Parters Glæde fordobles, saa kan det ikke hjælpe,
at Bevillingsmyndighederne sætter sure Miner op til Bibliotekets Begæring om
flere Penge. Der vil behøves forøget Arbejdskraft og forøgede Midler til
Vedligeholdelse. Bibliotekaren maa have Hjælp, der dog ikke behøver nogen
synderlig Uddannelse, naar Bogsamlingen ordnes og katalogiseres praktisk;
unge Mennesker med almindelig Skoledannelse kan gøre megen Nytte ved
Udlaanet. Katalogiseringen maa Bibliotekaren selv besørge; men jeg kunde
tænke mig, at man, naar der blev flere saadanne Biblioteker, naaede til en
Fælleskatalogisering med trykte Katalogsedler. Et fuldstændigt trykt Katalog
er en kostbar Uting. Langt vigtigere er korte, trykte Lister over de
vigtigste Værker i enkelte Fag, som Biblioteket har. Den lokale Presse vil
sikkert gerne jævnlig bringe Meddelelse fra Biblioteket om Nyanskaffelser.
Biblioteket bør lægge Læseplaner for Studiet af visse Emner eller visse
Forfattere og lade disse offentliggøre. (I Parentes maa jeg maaske her
spørge: Naar faar vi her hjemme en Organisation, svarende til den engelske
Home Reading Union?) Biblioteket faar mange Portoudgifter paa Grund af sin
Virksomhed i Oplandet; der vil stadig være Nødvendighed for Anskaffelse
eller Fornyelse af Inventar, Kasser til Vandrebiblioteker, Udgifter til
Tryksager og ligende; så jeg tvivler om, at Driftsudgifterne bliver mindre
end 2000 Kr. om Aaret allerede i den første Tid. Men Opgaven er jo den at
skaffe de bedste Bøger i Hænderne paa de flest mulige Mennesker med den
mindst mulige Udgift. Dette er det frie offentlige Biblioteks Opgave.
19
Tilsidst er der et Par Spørgsmaal, der maa besvares.For det første kan der
med Rette spørges, om Staten, som nu yder en stor Mængde Folkebogsamlinger i
By og paa Land en beskeden Støtte, for Fremtiden kun skal støtte
Amtsbibliotekerne. Efter min Mening bør alt gaa som hidtil, saalænge der i
et Amt intet Amtsbibliotek findes. Naar et saadant oprettes, ydes der for
Fremtiden kun Støtte til Haandbiblioteker paa Landet, idet den underholdende
Litteratur kan faas som Vandrebiblioteker fra Amtsbiblioteket. Men dernæst
kommer det andet store Spørgsmaal: Hvorledes skal det gaa de andre Byer i
Amtet, som ikke har Amtsbiblioteket i deres Midte? Det kan jo ikke nægtes,
at der her er en Vanskelighed. Der kan jo være flere større Købstæder i et
Amt, som har den samme Trang og i og for sig det samme Krav paa Statens
Hjælp. Vanskeligheden er imidlertid ingenlunde uovervindelig. Staten maa
understøtte ogsaa saadanne Biblioteker, naar de opfylder visse Vilkaar. Det
første Vilkaar maatte være det, at Biblioteket har Læsestue med
Haandbibliotek, det andet Vilkaar, at det lokale Samfund yder et vist Bidrag
i Forhold til Byens samlede Skatteindtægt, det tredie Vilkaar, at
Amtsbibliotekaren bliver medbestemmende ved Bibliotekets Organisation, og at
Staten faar Tilsyn. jeg kunde endog meget godt tænke mig, at Staten i en
større Købstad gav Grundlønnen til en Bibliotekar, naar der af den lokale
Kres rejstes 23000 Kr. og gaves et Lokale.
En Organisation af hele Biblioteksvæsenet Landet over fordrer ogsaa en
Centralledelse, en Omdannelse af Statens Komité for Folkebogsamlinger til et
Biblioteksraad, der kan yde Administrationen sagkyndig Hjælp og fremhjælpe
et stadigt og rationelt Samarbejde med de store Statsbiblioteker. Denne
store Sag kan ikke længere behandles som et beskedent Tillæg til Samfundets
Omsorg for Skolen. Den maa have sin selv-
20
stændige Plads baade i Lovgivningen og i Administrationen.
Større og større Krese begynder at forstaa, at vor Kultur i saa mange
Henseender er baade overfladisk og hul, at vor Fremtid er truet og fuld af
Farer, at Folkeskibet kommer længere og længere ud paa de oprørte Vande,
hvor den tunge Ballast er vigtigere end den høje Rejsning. Jeg hører nærmest
til Pessimisterne; men den Dag, da vi kommer et principielt Skridt videre i
Bibliotekssagen, vil hjælpe mig til et lysere Syn; thi den vil for mig vidne
om, at man vil til at grave dybt i Grunden for at bygge vor nationale og
kulturelle Fremtid. Et lille Land maa samle sin Kraft om Kulturvirkeligheder
og om det Kulturarbejde, der kræver Ofre. Kulturlivets Skum og Gøgl hidser
og beruser, undergraver Viljen og slapper Karakteren. Der er Arbejdet for at
løfte og højne, for at rense og uddybe, der bringer Folkeheld i Nutid og
Fremtid.