Jørgen M. Banke: I ledige Timer. i: Bogsamlingsbladet, 1916/17, side 155-57.

Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden

Biografi

• Jørgen M. Banke. Biografi.


"I ledige Timer".

 
155
Ved at overvære vort Repræsentantmøde, ved en enkelt Samtale og senere ved at læse Referatet er jeg mere og mere blevet bestyrket i den Opfattelse, at Flertallet af Folkebogsamlingernes

156
Mænd er ensidig skønlitterært anlagt.
En eneste Mand taler om Faglitteratur og Bogen som Arbejdsredskab, de øvrige skynder sig at forsikre, at den Art af Litteratur kun er forbeholdt de faa; det brede Lag hverken vil eller kan magte Faglitteraturen. Hvis det er saaledes, burde vi saa ikke drøfte de Metoder, der kan lede Folket til denne Litteratur, frem for at spilde Tiden med at konstatere, hvor frygtelig langt nede Folket staar?
Skal Bogsamlingsarbejdet være en Biting, en lille hyggelig ædel Gerning, der dyrkes i ledige Timer, eller skal det være en af Folkeopdragelsens Hovedmagter?
Hvis Flertallet af Arbejderne indenfor D.F. hylder det første, vil jeg straks være med til at erklære dette Flertal Krig. Jeg mener nemlig, at Bogsamlingsarbejdet bør være Blomsten af alt det Arbejde, der gøres for at bringe vort Folk større Velstand, rigere Kultur, mere Hygge og grundfæstet Livslykke.
Bogsamlingerne rummer alle bevægende Kræfter i sig - alt hvad vi til daglig arbejder med i Mark og Fabrik, i Kontor og Butik kan føres tilbage til Bogen. Alle de Foredrag, der øses ud over vort Folk, bunder til sidst i en Bog.
Er alle Fremskridt i Nutiden groet i Nutidsmenneskenes Hjerne af sig selv? Er det ikke Bogen, det vil sige de henfarne Slægters Erfaringer, der bygges paa? Jo, derfor Plads for Bogen, den skal ikke lægges i Hyldekrog, men ud til Folket, det skal ikke længere nøjes med en "hyggelig Bog i en ledig Stund", men det skal have Kundskab om sit eget Arbejde, sit Liv og sin Religion. Det er rigtigt, siger de brave Bogsamlingsmænd, men Folket vil ikke have denne Kundskab - nej vi ved hvad Folket vil have, og saa nævnes der en Række skønlitterære "Oplagsforfattere", som man plejer at fodre Folket af med.
Naar Folket ikke allerede med Begejstring arbejder med Bogen, saa har det mange Aarsager.
Børneskolen, Højskolen, Foredragsforeninger, Cykler, Danseballer, Biografteatere og ikke mindst Bogsamlingsmænd, der ikke kan og ikke vil se andet end "den gode Bog i den ledige Stund"; thi saalænge den staar som Motto, vokser der ikke mange Haandbogsamlinger frem, og uden Haandbogsamlinger faar Folket aldrig lært at arbejde med Bogen.
Bogsamlingsmænd maa efter min Mening have noget langt mere betydningsfuldt at drøfte med hverandre end Udbredelsen af hyggelig Skønlitteratur.
Hvad betyder i Grunden Hr. Torpes Replik, der i Referatet lyder saaledes: "Jeg er forbavset over, at vi stadig skal hæmmes af denne Bogsamlingskomite o. s. v."
Hvad vil det sige, at Bogsamlingskomiteen hæmmer Arbejdet?
Er Hr. Torpe misfornøjet med den tekniske Hjælp, der udgaar fra Bogsamlingskomiteen, eller føler han, at Bogsamlingernes Selvstyre krænkes?
Til det sidste vil jeg spørge: "Er vi i Grunden de rette Mænd til at angribe, naar vi som jeg og flere andre er valgt med 5-7 Stemmer, burde vi ikke snarere lægge vor Kraft ind i Arbejdet hjemme, saaledes, at vi kommer til at repræsentere noget, før vi indleder et Angreb."
Med Hensyn til det første, den tekniske Hjælp, har vi Dilettanter paa dette Omraade endnu en god Del at lære. Efter hvad jeg kan skønne, er der mange iblandt os, som mener, at de smaa Biblioteker ikke har Brug for de udmærkede Arbejdssystemer som udgaar fra Statens Bogsamlingskomite, jeg

157
tror, at Hr. Torpe er iblandt disse, og jeg er ikke helt blottet for Tro paa, at min Ven Grønborg ogsaa hører til denne Kategori; men et saadant Syn fører efter min Mening kun til Udbredelse af hyggelig Skønlitteratur, og det er blot den mindste Del af Arbejdet.
Da det er Trosbekendelsen, som skiller og samler, vil jeg slutte med at fremsætte min:
Jeg tror paa, at Folket kan føres til Bogen ved et forstaaende Arbejde i Haandbogsamlinger, og dertil skal vi bruge Bogsamlingskomiteens Systemer og Arbejdsredskaber, Folket skal ikke lære at forfærdige disse Redskaber, men det skal lære at bruge dem.
Jeg tror paa, at der kan oprettes Haandbogsamlinger i alle Landets Kommuner, og at Folket villigt vil bruge disse Samlinger, hvis de er under den rette Ledelse.
Jeg tror paa, at Bogsamlingskomiteen vil give os Midler og Redskaber til et frugtbart Arbejde i disse Samlinger, saa at vi tilsidst naar Maalet: det store Folks Deltagelse i alle Kulturgoder gennem dets Arbejde med Bogen.
Jeg tror, at dette Maal er meget langt borte, hvis de toneangivende Bogsamlingsmænds Ideal kun strækker sig til et mægtigt Udlaan af Skønlitteratur ledsaget af Oplysningslitteratur som "Tvangslaan" samtidig med, at de stille rynker paa Næsen af de Hjælpemidler, de faguddannede Bogsamlingsfolk rækker dem.
Hvis det viser sig, at Flertallet af Bogsamlingsmænd inden for D. F. hylder Mottoet "en god Bog i en ledig Stund"; thi Folket hverken kan eller vil læse andet end det, der er jævnt og lige til - saa tror jeg, at de, der tror paa Bogen som et af de største Folkeopdragelsesmidler og paa dens Anvendelighed som saadan, maa se at finde hinanden for med Kraft at bekæmpe Flertallets deprimerende Syn.

Esbjerg i Oktober.
Jørgen Banke