Ralph Lysholt Hansen – 1919-1990
Tilbage til Forsiden
Ralph Lysholt Hansen
|
|
|
||
|
|
|||
 Jeg synes vi er så lille et land, at den bogmasse og de penge, der er til rådighed, skal være for hele befolkningen. Vi har ikke råd til, at man sideordnet investerer i en sektor, der hedder forskning, og en, der hedder folkebiblioteker, hvad enten det drejer sig om edb eller bøger. Det går ikke. (1980).
|
|||
Ralph Lysholt Hansen, politiker, biblioteksmand,
direktør. Født 21.10.1919 i Silkeborg. Forældre: murermester Gustav
Adolf Hansen og syerske Sofie Johanne Marie Engine Pedersen. Død
5.12.1990 på Amager, urne nedsat på de ukendtes grav, Nordre Kirkegård,
Nykøbing Falster. Gift 1943 med sygeplejerske Anna-Lise Christensen.
Realeksamen
1936. LH. var fra sin ungdom optaget af kunst og kulturelle forhold, og
han færdedes i Silkeborg i miljøet omkring Asger Jorn og Jørgen Nash,
ligesom overbibliotekaren Peder Nielsen her satte ham igang med at læse.
Studierne på kunstakademiet i København hos Aksel Jørgensen valgte han
at afbryde, og istedet kom han på seminarium i Silkeborg med
lærereksamen 1941. Efter nogle år som lærer i Ikast fortsatte LH 1946
sin lærergerning i Nykøbing F., senere som overlærer her 1958-78.
Formand for AOF i Ikast 1942-46, og han modtog 1948 og 1955 rejselegater
til studierejser i udlandet.
LH var i sit politiske arbejde som
socialdemokrat meget optaget af det folkelige oplysningsarbejde blandt
DSU's medlemmer i amtet. Medlem af byrådet i Nykøbing F. fra 1950 til
1962 og af folketinget 1950-79 med en kort afbrydelse i 1953. Det
politiske arbejde var præget af varetagelsen i tinget af de lokale
interesser i valgkredsen og af arbejdet i finansudvalget 1961-78, hvor
han var formand 1966-68 og igen 1971-78. Hans indsats i finansudvalget
blev vurderet højt af både partifæller og andre politikere. Medlem af
den socialdemokrariske folketingsgruppes bestyrelse fra 1964, talrige
ordførerskaber bl.a. indenfor kulturområdet.
I perioden 1975-78
var han tillige formand for folketingets kulturudvalg, hvor LH kunne
dyrke sin livslange interesse for det folkelige oplysningsarbejde og
bibliotekssagen. Han var formand for centralbiblioteket i Nykøbing F.
1954-62, for Danmarks Biblioteksforening 1961-78, for
Bibliotekscentralen 1963-73 og for Indbindingscentralen 1973-77. LH var
også medlem af Biblioteksrådet 1959-79, ligesom han var medlem af
Danmarks Nationalbanks bestyrelse 1971-78, af LO's forretningsudvalg, af
dagbladet Aktuelts bestyrelse og af Nordisk Råd.
Det engagerede
bibliotekspolitiske arbejde nød godt af hans rige administrative evner,
og rollesammenfaldet som formand for finansudvalget og for Danmarks
Biblioteksforening har været til uvurderlig gavn for
folkebiblioteksudviklingen i den politiske realisering af 1964-lovens
intentioner. Alliancen mellem biblioteksdirektøren Erik Allerslev Jensen
og politikeren LH i denne periode var en krumtap for såvel den faglige
som den økonomiske udvikling af sektoren. Men den exponerede også en
magtkoncentration som affødte modreaktioner i såvel biblioteksverdenen
som i det politiske liv.
LH overtager 1978-85 stillingen som
direktør for Indbindingscentralen, en disposition der medførte en
kraftig debat om hans såkaldte bengnaveri uden at det var muligt at
påvise nogen form for etisk eller økonomisk mismanagement. En pressehetz
fik ham dog til at nedlægge alle sine tillidsposter, selv om den
socialdemokratiske gruppe havde udtrykt tillid til hans politiske
integritet.
Den politiske søgang var sammenfaldende med
publiceringen af Bibliotekskommissionens betænkning i 1978. LH havde som
formand for Danmarks Biblioteksforening haft en stor andel i
nedsættelsen af kommissionen 1975, hvor dens sammensætning var blevet
kritiseret for at favorisere socialdemokratiske imperiebyggere fra
folkebibliotekerne, medens forskningsbibliotekssiden følte deres
interesser forbigået i kommissionsarbejdet. Hverken de
bibliotekspolitiske eller partipolitiske omstændigheder tilsagde
betænkningen nogen gennemslagskraft i lovgivningsarbejdet, og dens
forslag til en samlet styrelse og lovgivning for folke- og
forskningsbibliotekssektoren måtte da også vente omkring tyve år på at
blive realiseret.
Som biblioteksagitator, ildsjæl og folketaler
var LH af en karat som bringer tanken hen på andre bibliotekspionérer
fra århundredets første halvdel. Hans indsats har været af uvurderlig
betydning i et frugtbart samspil med biblioteksdirektør Erik Allerslev
Jensen omkring det politiske design af rammerne for
biblioteksudviklingen. Han døde som han levede, energisk formidlende
bibliotekssagen videre til nye generationer. Ikke uden grund er han
blevet kaldt dansk biblioteksvæsens mest betydningsfulde personlighed
efter krigen.
R. Lysholt Hansens Biblioteksfond oprettes af
Danmarks Biblioteksforening 1978 som tak for hans indsats for dansk
biblioteksvæsen. Æresmedlem af Socialdemokratiet 1988. Æresmedlem af
Dansk Parkinson Forening, hvis formand han var fra 1985. Tildelt
Danmarks Skolebiblioteksforenings ærespris Boghylden 1983.
|
Bibliografi | ||
| - | Hvilke krav stiller befolkningen til bibliotekerne og bibliotekarerne. i: Bibliotekaren, 1956, side 29-41. | |
| - | Kommentar til Per Højholt: Bibliotekernes rolle i kulturlivet. i: Bogens Verden, 1963, side 165-66. | |
| - | Tale ved udnævnelsen af E. Allerslev Jensen til æresmedlem af Danmarks Biblioteksforening / R. Lysholt Hansen. i: Bogens Verden, 1976, side 3. | |
| - | Kunstnerisk frihed, men formidling under ansvar. i: Bogens Verden, 1978, side 89-90. [Om konferencen: Det politiske bibliotek]. | |
| - | Kultur i en krisetid. 1980. | |
| - |
I lighedens navn: alle biblioteker under een hat. i: Bogens Verden,
1980:9, side 508-12.
XXXX
LH har derudover skrevet adskillige artikler om lærlingeforhold,
biblioteksvæsen og økonomi m.v. i danske, tyske og schweiziske aviser og
tidsskrifter.
Beretninger: LH's formandsberetninger for Danmarks Biblioteksforening er optrykt i Bogens Verden 1961-78 |
|
|
Biograferet i | |
| - | Folketinget. Håndbog 1977. |
| - | Kraks Blå Bog. 1990. |
| - | Den store danske encyklopædi. (1995-2001. 20 bind). Heri biograferet af Vagn Dybdahl. |
|
Biografier | |
| • | Børge Sørensen: |
| • | |
| - | Ved R. Lysholt Hansens død / Børge Sørensen. i: B70, 1990:22, side 698. D. |
| - | R. Lysholt Hansen 1919-1990 / Morten Laursen Vig. i: DF-revy, 1991:1, side 17. D.
|
| - | Folketingsmedlem R. Lysholt Hansen valgt til formand for Danmarks Biblioteksforening. i: Bogens Verden, 1962, side 1-2. |
| - | Interview. i: Demokraten. 21.10.1969. |
| - | Mig må man skælde ud for det værste skidt / Preben Skov, Jørgen Bro Glistrup og Per Nyeng. Interview med R. Lysholt Hansen. i. Bibliotek 70, 1971:15, side 411-15. |
| - | Interview. i: Ekstrabladet. 15.4.1972. |
| - | Lad os ophæve skatteloftet / Henning Schmaltz-Jørgensen. [Diskussion mellem R. Lysholt Hansen og Anders Ølgaard. i: Liberal, 1972:5, side 19-23. |
| - | Bredt parti med lav profil eller de skarpe standpunkter / Kika Mølgaard. i: Ny Politik, årg. 7, nr. 1, side 22-24. |
| - | Ny bibliotekslov uden statsrefusion og normer - intet bibliotekstilsyn? / Jørgen Bro Glistrup & Per Nyeng. Interview med R. Lysholt Hansen. i: Bibliotek 70, 1974:18, side 453-57. |
| - | Harald Jakobsen. i: Jyllandsposten. 23.8.1975. |
|
Ikonografi | |
| • | Tegning udført af RLH på omslaget til: De danske folkebiblioteker 1940-1983 / Leif Thorsen. Dansk BiblioteksCenter, 1992. 228 sider. (02). |
| - | Foto i Folketingets bibliotek. |
|
Efterladte papirer |
Audio og video
- Kultur - det er en livsform. Formiddagssamtale med formanden for Folketingets finansudvalg, Ralph Lysholt Hansen. (DR Radioarkiv nr. 24196. Optaget 03.06.1977, udsendt 06.06.1977. Varighed ialt 43:40 min. Stig Mervild).
Ralph Lysholt Hansen fortæller om sin opvækst i Silkeborg hvor overbibliotekaren Peder Nielsen satte ham i gang med at læse. Han taler om bogens og bibliotekernes betydning for ham og påpeger politikernes forpligtelse til at engagere sig bredt i kulturelle spørgsmål.- Folketingets forhandlinger er optaget på lydbånd siden 1964. Haves i Statens Mediesamling på Statsbiblioteket i Århus.