Biografi
• Rasmus P. Nielsen. Biografi.
Folkebogsamlingerne for Folket og ved Folket
Der er efterhaanden i "Bogsamlingsbla-det i "Tiden" og andre Steder bleven sagt
saa meget om, hvor forfejlet hele Bogsam-lingssagen er, og hvordan der skal
raades od paa Elendigheden, at jeg har faaet en uimodstaaelig Trang til at give
mit Besyv med i Laget
? hvilket altsaa maa tjene til Undskyld-ning for, at jeg i Dag lægger Beslag paa
lidt af Bladets Plads.
Jeg har nemlig ikke den Ære at være enig med de "sagkyndige", hvad jeg al-lerede
havde Lejlighed til at give en svag Antydning af paa det sidste Bog-samlingsmøde
i Fredericia.
? Folkebogsamlingerne er fremvoksede paa naturlig Maade af en Trang i
Befolknin-gen. De er bragt til Veje ved Befolkningens Ofre, ledede af
Befolkningen selv og udvik-lede ved en lang Række Kvinders og Mænds uegennyttige
Arbejde. Ved at fortsætte Ud-viklingen paa dette Grundlag, har man den bedste
Garanti for, at Folkebogsamlingerne til enhver Tid og paa ethvert Sted kommer
til at svare ?til Befolkningens Behov. Det er derfor baade det mest praktiske og
mest økonomiske Grundlag for Folkebogsamlin-gernes Arbejde.
Der har lydt Røster om, at vi skal bort fra det filantropiske
Bogsamlingsarbejde. Hvor-for dog det ? Vi har saavist nok af Arbejdet for
Lønnens Skyld. Lad os kun faa Lov til at beholde et lille Hjørne, hvor der han
sættes Kræfter ind for Ideens Skyld, hvor de, der har Trang dertil, kan faa Lov
til at gere et Arbejde i Samfundets Tjeneste, som for en Gangs Skyld ikke bliver
betalt i klingen-de Mønt. Lad os for alt beholde den store Stab af frivillige
Bibliotekarer, der, fordi de lever midt i Befolkningen, for-staar dens Tarv og
Trang og ved, hvad den kan fordøje, kan arbejde for Ud-bredelsen af god Læsning
med større Udsigt til, at Frugten vil kendes, end nok saa godt uddannede
videnskabelige Bibliotekarer, der lever mere blandt Bø-gerne end blandt
Menneskene.
Der synes at være Bestræbelser fremme i Retning af snarest at gøre
Bogsamlingssagen til en Statssag. jeg synes, det kan være nok og mere end nok,
at Staten bestemmer, hvad vi skal lære i Skolen, hvad Præsten skal prædi-ke i
Kirken og hvilke Salmer, vi maa synge. Lad os dog endelig blive fri for ogsaa at
faa Staten til at bestemme hvilke Bøger, vi maa læse.
Tanken om offentlige Biblioteker er mig ikke mere ny eller fremmed, end at jeg
for en halv Snes Aar siden foran-ledigede den Bestemmelse indsat i den
herværende Bogsamlings Love, at dens Bøger i Tilfælde af Selskabets Opløs-ning
skulde overgaa til et offentligt Bibliotek i Holbæk, Men jeg tror ikke, at
offentlige Biblioteker som Afløsning for Folkebogsamlingerne er noget, man skal
tragte efter, saa længe der er Mulighed for det filantropiske
Bog-samlingsarbejde.
Jeg bryder mig derfor heller ikke om, at Staten skal have ,Haand i Han-ke" med
Folkebogsamlingerne gennem statsansatte Bibliotekarer, der skal fremme den
Læsning, som Statens Magthavere paa hvert givet Tidspunkt ønsker fremmet, og
hæmme Læsnin-gen af det, som Staten ikke akcepterer. Lad i det hele taget
Bogsamlingsarbej-det blive overladt til dem, der føler Kaldet og ikke til dem,
der føler Trang til et Embede Det første sikrer man sig bedst under den
filantropiske Form, mindre let naar det hele bliver en Stats-sag.
Det er en fuldkommen Misforstaaelse, dersom man tror, at Folkebogsamlingerne,
der virker, efter den gamle Recept", kun er en Slags "Roman?Lejebiblioteker".
Det er selvfølgeligt, jeg tror, jeg tør sige, enhver af Folkebogsamlingernes
Bibliotekarers Øn-ske at højne Læsernes Oplysning og aande-lige Liv gennem
Læsningen, og han vil der-for være opmærksom paa, at de Bøger, han udlaaner, i
stigende Grad er egnede til at fremme dette Formaal.
Deri har Kritiken imidlertid Ret ? men det er ikke noget nyt - at
Sognebogsamlin-gerne i deres nuværende Skikkelse ikke er nok. De vil næppe
heller i Fremtiden kunne staa alene, thi de kan ikke ventes udviklede saaledes.
at de kan tilfredsstille alt Behov.
Systemet maa, for at Bogsamlingerne kan virke tilfredsstillende og økonomisk,
være dette : At hvert Sogn har sin egen fa-ste Bogsamling. Der skal være en fast
Bogstamme, som ikke skal skiftes fra Sogn til Sogn,
1) fordi Bibliotekaren skal have saa nøje Kendskab til sine Bøger, at han med
Hen-syn til Boglaanet kan raade navnlig Begyn-dere paa den bedst mulige Maade,
2) fordi der blandt Læserne er tilstrækkelig Skiften til, ar Bogsamlingen
desuagtet altid vil være ny for en ikke lille Del at dem, og
3) fordi vi har et stort Antal Bøger, som man saa udmærket kan, ufo læse mere
end een Gang, som vi bør søge at faa læst af alle, der k a n læse dem, og som
Adgangen derfor bør være saa let til som overhovedet muligt.
Sognebogsamlingens Bøger skal ikke i første Række være Haand? eller
videnskabe-lige Værker,. som maaske kun en eller to Mand i hvert tredje eller
fjerde Sogn benyt-ter en Gang hvert femte eller sjette Aar. Thi som Hr.
Overbibliotekar Lange skriver, nyt-ter de kundskabsbringende Bøger ikke stort,
naar de ikke bliver læst. Men det skal først og fremmest være en Samling Bøger
som er hver Mands Læsning. Et Udvalg af den Skønlittera-tur, der har vækkende,
opdragende og forædlende Betydning, populære histo-riske, naturhistoriske og
fysiske Værker, Rejebeskrivelser. Personalhistorie og andre Bøger af oplysende
og forædlende Indhold. Et Værk som Traps .,Danmark" kunde jeg ogsaa ønske Plads
i Sognebogsamlingerne, og i hvert Fald kunde man anskaffe det Bind, hvori
vedkommende Amt omhandler, dersom man ikke magter mere.
Den, der forestaar Udlaanet fra Sog-nebogsamlingen, har som Regel noget Kendskab
til saa godt som hvert Men-neske i Sognet, og derfor noget forud for andre med
Hensyn til at give Laane-re Raad angaaende Bogvalget.
De, for hvem Sognebogsamlingens Lager ikke slaar til, maa forsynes paa anden
Maade : Ved AmtsFolkebogsam-linger eller hvis man finder det hen-sigtsmæssigst
ved Bogsamlinger for en By og dens Opland. Disse Bogsamlinger maa altsaa foruden
den jævne folkelige Læsning være forsynet med den viden-skabelige og faglige
Litteratur og de Haandbøger, som kan antages at ville blive saa meget benyttede
indenfor Virksomhedsomhedsomraadet at An-skaffelsen er økonomisk forsvarlig. Fra
Amtseller Oplandsbogsamlingen (jeg er mest tilbøjelig til at holde paa Amt
bog-samlingen for at faa Bogudvalget stort nok) maa ikke blot enhver kunne
forsy-ne sig med de Bøger, han ikke kan faa fra Sognebogsamlingen, men
Sogne-bogsamlingerne .bør kunne supplere deres egen Beholdning med Laan fra
Amtsbogsamlingen. Endelig mav der, hvor dette er hensigtsmæssigt, kunne dannes
Læseforeninger om Bogkasser fra Amtsbogsamlingen. Med det nu de fleste Steder
ret udviklede Kommissio-nærvæsen paa Landet, vil det ikke være vanskeligt eller
særlig bekosteligt at faa Bogbytningen besørget, og har man ikke Kommissionærer,
kan jo ogsaa Postvæsenet benyttes. (Fra Holbæk Amts Folkebogsamling har der i 9
Aar været livligt Ulaan baade pr. Kommissionær og Post og baade til Enkeltmand,
til Sognebogsamlinger og Læseforeninger over omtrent hele Am-tet. Benyttelsen af
Kommissionær har den Fordel, at man undertiden derigen-nem skaber Agitation for
Bogsamlin-gen).
Heller ikke Amtsbogsamlingen behø-ver at være en Statsinstitution. Den kan
erfaringsmæssigt godt skabes ad Frivil-lighedens Vej ved Samvirken mellem
Sognebog- samlingerne og mellem interesserede i By og paa Land.
Som det tredje Led i Bogsamlingsvæ-senet har vi saa Stats-bibliotekerne i
København og Aarhus, hvorfra interes-serede kan forsyne sig med de Bøger, der
ikke kan faas i Amts? og Sognebog-samlingerne. Maaske kan Tiden medfø-re, at det
bliver ønskeligt at faa endnu et Statsbibliotek, saa ogsaa den fynske Øgruppes
Hovedstad kan komme i Betragtning. Men saa har vi vist ogsaa Statsbiblioteker
nok ? jeg havde nær sagt for Tid og Evighed.
Medens det ikke forekommer mig at være eftertragtelsesværdigt, at det
of-fentlige skal overtage Folke-bogsamlingernes Biblioteksvirksomhed, er et
noget større Tilskud fra det of-fentliges Side end der i Øjeblikket gives
naturligvis nødvendig. Til Gengæld er det rimeligt at give det offentlige
Lej-lighed til en effektiv Kontrol med Mid-lernes Anvendelse, enten ved at lade
de kommunale Raad blive repræsenterede i Styrelsen eller ved at anmode dem om at
udpege den ene Revisor. Ved Stiftel-sen al Holbæk Amts Folkebogsamling i 1902
blev det bestemt i dens Vedtæg-ter, at et Medlem af Styrelsen skulde vælges at
Holbæk Amtsraad og et Med-lem af Holbæk Byraad, og denne Be-stemmelse har vist
sig meget praktisk i sine Virkninger. (Resten af Styrelsens Medlemmer vælges
dels af Selskabets personlige Medlemmer, dels af Sogne-bogsamlingerne og
Læse-foreningerne). I Landkommunerne kunde man lade Sogneraadet vælge et
Bestyrelses-medlem eller en Revisor eller begge Dele. Bogsamlingen vinder derved
Raadets Tillid ? og Tilskud ?? og vinder maaske ogsaa nogen Betryggelse
for-bogsamlingens Bevarelse, dersom den private Interesse i forbigaaende
Perio-der skulde svækkes.
Jeg tror, det paa nærværende Tids-punkt ikke vilde være af Vejen, om
Bogsamlingsvennerne var lidt vagt-somme, at vi ikke skal fag Bogsamlings-sagen
forkludret.
Saa længe Bogsamlingssagen er i det private fnitiativs Hænder, er den et Middel
til Hævdelsen af aandelig Fri-hed. Saa snart den bliver en Statssag, kan den
blive et Middel til at haandhæ-ve et aandeligt Tyrani ? maaske endda under
Aandsfrihedens Maske.
Og set fra et Statsborgerstandpunkt betyder dette, at det offentlige skal
paa-tage sig sag denne, sag hin ny Opgave, at Staten og Kommunen skal lægge
stedse større Beslag paa vor Pengepung. Men det betyder igen, at vi, der skal
have Sliddet med at tjene Pengene, intet faar at raade med selv.
Det kunde dog ellers være ganske rart for hver især at have lidt til overs til
Anvendelse i de Øjemed, som har hans særlige Interesse, i Stedet for i stedse
højere Grad at lade andre bestemme, hvad ens maaske surt erhvervede For-tjeneste
skal bruges til. Dersom man vedbliver at lægge alle Opgaver over paa Samfundet,
vil Samfundet natur-nødvendigt efterhaanden komme til at lægge Beslag paa al den
Indkomst, der ikke netop er nødvendig for at Skatte-yderne kan opretholde Livet
og Skatte-evnen. jeg vil dog forvare mig imod, at dette skulde kunne finde
Anvendelse paa Forhold af sag ringe økonomisk Rækkevidde for Samfundet som en
Forhøjelse af det offentlige Tilskud til Bogsamlingerne i deres nuværende Forni
vilde være. jeg vilde tværtimod anse det for rimeligt, at Tilskuddet her-til fra
Stat og Kommune i væsentlig Grad forhøjes, da det nuværende Til-skud er meget
ringe og baade Stat og Kommune har den allerstørste Interesse i, at
Bogsam-lingerne kan løse deres Opgave paa den fyl-digste Maade. En nærmere
Paavisning heraf mener jeg ikke at kunne lægge Beslag paa Plads til her, og den
er vel ogsaa overflødig.
Det er, synes mig, Synspunkter, der ogsaa bør komme i Betragtning, naar
Spørgsmaalet er, i hvilken Retning Udviklingen af Bog-samlingerne og lignende
Sager bør gag. In-gen falder dog paa at Pressen, hvis Betyd-ning som
Oplysningskilde for den jævne Befolkning hidtil har været og fremdeles er endnu
større end Bogsamlingernes, skal statsorganiseres.
Holbæk, April 1911.
Rasmus P. Nielsen
-----------
Det skal i Anledning af ovenstaaende Ar-tikel fremhæves, at det hverken paa
Biblio-teksmøderne eller her i Bladet er blevet foreslaaet at gøre
Folkebogsamlingssagen til en Statssag eller at fag statsansatte Bibliote-karer.
Hvad der er foreslaaet, er at fag Staten til at hjælpe med at organisere det
Arbejde, som udføres ad privat eller kommunal Vej eller ved en Blanding af
begge, og at ordne Statstilskuddet saaledes, at det fremmer den-ne Organisation.
Det er foreslaaet at udvide Kommunens Deltagelse i Bogsamlingsarbej-det. Dette
Spørgsmaal maa formentlig be-dømmes paa helt anden Maade end Spørgsmaalet om
Folkebogsamlingernes Overgang til at blive en Statssag ; Kommu-nestyre er jo
altid bleven betragtet som en Form for Selvstyre i Modsætning til Statssty-ret.
Redaktionen er ikke enig med Hr. Redak-tør Nielsen med Hensyn til Spørgsmaalet
om Bibliotekarløn. Det er naturligt, at dette Arbejde betales?, derfor behøver
man jo ikke at give sig af med det alene for Pengenes Skyld. Vil man bruge den
Sammenligning, hvormed Hr. Redaktør Nielsen ender sin Artikel, kunde man sige,
at Pressens Arbejde jo ogsaa bliver betalt.