Rasmus P. Nielsen – 1871-1936
Tilbage til Forsiden


Rasmus P. Nielsen


 

Rasmus P. Nielsen was as editor in Holbæk also deeply engaged in the promotion of libraries. He actively participated in the library debate and in the board of library associations, and Holbæk was to become one of the two first county libraries. His position in the debate was that of the library as a purely demand driven institution with mainly popular fiction, a point of view that was in opposition to the understanding of libraries committed to enlightenment carried out by Døssing and his wing. 1928 was a crucial turning point for N. where at an annual meeting in Hjørring his views were rejected by a majority of members of The Danish Library Association. Still from his position aftermaths are to be found continuously in the library debate throughout the century.

Jeg bryder mig derfor heller ikke om, at Staten skal have "Haand i Hanke" med Folkebogsamlingerne gennem statsansatte Bibliotekarer, der skal fremme den Læsning, som Statens Magthavere paa hvert givet Tidspunkt ønsker fremmet, og hæmme Læsningen af det, som Staten ikke akcepterer. Lad i det hele taget Bogsamlingsarbejdet blive overladt til dem, der føler Kaldet og ikke til dem, der føler Trang til et Embede. Det første sikrer man sig bedst under den filantropiske Form, mindre let naar det hele bliver en Statssag. (1911)

 

Rasmus P. Nielsen, redaktør, biblioteksagitator. Født 12.5.1871 i Hjembæk. Forældre: gårdejer I.P. Nielsen og Ane Marie f. Pedersdatter. Død 1936. Gift 1899 med Ellen Nielsen.

Præliminæreksamen og derefter elev på handelsskole samt på Lyngby, Vallekilde og Askov højskoler. Redaktionssekretær og bogholder ved Holbæk Amts Dagblad 1893. Medredaktør af Randers Venstreblad 1897-99. Redaktør af Holbæk Amts Dagblad 1899-1916. Ved sammenlægningen af Holbæk Amts Dagblad og Holbæk-Posten 1916 bliver N. redaktør af den nye avis Holbæk Amtstidende. Hans interesse for sociale forhold gjorde ham i 1925 til medlem af Socialministeriets Arbejdskommission.

N. havde bl.a. fra sine højskoleophold fået vakt en interesse for folkeoplysning og han kastede sig omkring århundredeskiftet med stor energi ind i arbejdet indenfor bogsamlingsbevægelsen. Han var initiativtager til oprettelsen af Holbæk Amts Folkebogsamling 1902, og 1902-28 formand for biblioteket, landets første centralbibliotek sammen med Vejle 1914. N. var medstifter af Danmarks Folkebogsamlinger 1905, og stærkt engageret i foreningens arbejde som medlem af hovedbestyrelse, forretningsudvalg og som kasserer. Han fortsatte i bestyrelsen indtil 1928, også efter sammenlægningen til Danmarks Biblioteksforening 1919 til en samlet periode som bestyrelsesmedlem på ialt 23 år. Fra 1922-28 var han også sekretær for Danmarks Biblioteksforening.

Medlem af Statens Bogsamlingskomité 1918 hvor han afløste Jens Bjerre, og N. deltog også i det lovforberende arbejde til den første bibliotekslov i 1920. 1926 stiftede han Dansk Bogsamlingsforlag.

I kampen mellem de to lejre af biblioteksfolk fra omkring 1916 stod N. fast forankret i den fløj der agiterede for det filantropiske kaldsarbejde i bogsamlinger med vægt på den folkelige skønlitteratur. Han førte i skrift og tale sine synspunkter frem med stor kraft i et billedrigt sprog, og han fremstod klart som Døssings hovedmodstander i fastlæggelsen af mål og midler for bibliotekssagen. N. starter i 1928 en kampagne mod Statens Bibliotekstilsyn i almindelighed og Døssing i særdeleshed, en aviskampagne der nåede betydelig udbredelse med presseudsendelser fra Venstres Fælleskorrespondence.

Danmarks Biblioteksforenings årsmøde i Hjørring 10-11.8.1928 betegner en forløbig afslutning på striden, idet Døssings linie fik fuld opbakning og der udtryktes en misbilligelse af den måde hvorpå N. havde ført sine angreb. Desavoueringen af N. førte til at han 1928 trak sig fra sin sekretærfunktion i Danmarks Biblioteksforening og 1929 fra posten i Biblioteksrådet hvor han siden 1920 havde været en af foreningens tre repræsentanter. N. fremlægger 1929 i Biblioteksrådet et mindretalsforslag 'Udkast til Bogsamlingslov' hvori han fortsat vedkender sig sit idegrundlag.

Rasmus P. Nielsen repræsenterer som type den række af tidlige biblioteksveteraner, heraf flere lærere, der så folkebiblioteket som en kilde til vedligeholdelse af befolkningens læseevne, snarere end en folkeoplysende institution med kvalitative kriterier for bogbestandens sammensætning. Diskussionen kan i en første fase siges at være afsluttet i 1928, men debatemner som behov- versus normstyring, og centralisering versus decentralisering af kompetence er fortsat i væsenet lige siden. Det formidlingssyn som N. repræsenterede, at møde lånerne der hvor de står, er fortsat gældende i bibliotekernes formidlingsarbejde.

Ridder af Dannebrog.



Bibliografi
• Rasmus P. Nielsen: Folkebogsamlingerne for Folket og ved Folket. i: Bogsamlingsbladet, 1911-12, side 33-37.
• Centralbiblioteker - Herregaardslæsning. i: Vore Folkebogsamlinger. 1915. Heri side 44-52. 
- Herregaardene og Folkebogsamlingerne. i: Bogsamlingsbladet, 1907-08, side 67.
- Bogudlån til Herregaardsarbejdere. i: Bogsamlingsbladet, 1913-14, side 87-94.
- Neutralitetens Vilkaar. 1909.
- Statens Bogsamlingskomité og Holbæk Amts Folkebogsamling. i: Bogsamlingsbladet, 1918-19, side 139.
- En lønreform. 1919.
- Et par bemærkninger om biblioteksloven. i: Bogens Verden, 1922, side 265-68. Bemærkninger hertil side 268 (Døssing); 1925, side 12-14 (Rasmus P. Nielsen), side 29-30 (A.S. Steenberg).
- Emnekartoteker for de mindre Bogsamlinger. i: Bogens Verden, 1925, side 29-31.
- Skal det saadan være? i: Medlemsblad for Provins-Journalistforeningen, 1925, side 145-46.
- Dragsholm. Dets Mænd og deres Historie / Rasmus P. Nielsen & Poul Hansen. 1927.
- Holbæk Amts Folkebogsamling 1902 - 25.Juli - 1927. Det første Centralbiblioteks Historie gennem 25 Aar. Holbæk, 1927. 48 sider.
- Hvad vil Sognebogsamlingerne? i: Folkeskolen, 1927, side 541.
- Udkast til Bogsamlingslov. Udarbejdet 1929 af et Mindretal i Biblioteksraadet (Rasmus P. Nielsen og Gerud Jensen). En trykt udgave blev som manuskript efter Rasmus P. Nielsens død (1936) udsendt i Holbæk, 1937. 36 sider.

Biograferet i
- Kraks Blå Bog. 1935.

Biografier
- Lærer Johannes Grønborg og Redaktør Rasmus P. Nielsen / A.S. Steenberg. i: Bogsamlingsbladet, 1910-11, side 139-41.
- Redaktør Rasmus P. Nielsen / -n. i: Medlemsblad for Provinsjournalistforeningen, 1924, side 115-16.
- Ved Rasmus P. Nielsens Død / H.P. Hansen. i: Bogens Verden, 1936, side 109.
- Slaget om det moderne folkebibliotek og Hjørring som bibliotekspolitisk centrum / Leif Emerek. Side 11-20 i: Sund og sand oplysning. Kapitler af Hjørrings bibliotekshistorie 1901-2001 / Redaktion: Leif Emerek & Anders Ørom. Hjørring, 2001. 127 sider.