Rasmus P. Nielsen – 1871-1936
Tilbage til Forsiden
Rasmus P. Nielsen
|
|
||
|
|||
![]() Jeg bryder mig derfor heller ikke om, at Staten skal have "Haand i Hanke" med Folkebogsamlingerne gennem statsansatte Bibliotekarer, der skal fremme den Læsning, som Statens Magthavere paa hvert givet Tidspunkt ønsker fremmet, og hæmme Læsningen af det, som Staten ikke akcepterer. Lad i det hele taget Bogsamlingsarbejdet blive overladt til dem, der føler Kaldet og ikke til dem, der føler Trang til et Embede. Det første sikrer man sig bedst under den filantropiske Form, mindre let naar det hele bliver en Statssag. (1911)
|
Rasmus P. Nielsen, redaktør, biblioteksagitator.
Født 12.5.1871 i Hjembæk. Forældre: gårdejer I.P. Nielsen og Ane Marie
f. Pedersdatter. Død 1936. Gift 1899 med Ellen Nielsen.
Præliminæreksamen
og derefter elev på handelsskole samt på Lyngby, Vallekilde og Askov
højskoler. Redaktionssekretær og bogholder ved Holbæk Amts Dagblad 1893.
Medredaktør af Randers Venstreblad 1897-99. Redaktør af Holbæk Amts
Dagblad 1899-1916. Ved sammenlægningen af Holbæk Amts Dagblad og
Holbæk-Posten 1916 bliver N. redaktør af den nye avis Holbæk
Amtstidende. Hans interesse for sociale forhold gjorde ham i 1925 til
medlem af Socialministeriets Arbejdskommission.
N. havde bl.a.
fra sine højskoleophold fået vakt en interesse for folkeoplysning og han
kastede sig omkring århundredeskiftet med stor energi ind i arbejdet
indenfor bogsamlingsbevægelsen. Han var initiativtager til oprettelsen
af Holbæk Amts Folkebogsamling 1902, og 1902-28 formand for biblioteket,
landets første centralbibliotek sammen med Vejle 1914. N. var
medstifter af Danmarks Folkebogsamlinger 1905, og stærkt engageret i
foreningens arbejde som medlem af hovedbestyrelse, forretningsudvalg og
som kasserer. Han fortsatte i bestyrelsen indtil 1928, også efter
sammenlægningen til Danmarks Biblioteksforening 1919 til en samlet
periode som bestyrelsesmedlem på ialt 23 år. Fra 1922-28 var han også
sekretær for Danmarks Biblioteksforening.
Medlem af Statens
Bogsamlingskomité 1918 hvor han afløste Jens Bjerre, og N. deltog også i
det lovforberende arbejde til den første bibliotekslov i 1920. 1926
stiftede han Dansk Bogsamlingsforlag.
I kampen mellem de to lejre
af biblioteksfolk fra omkring 1916 stod N. fast forankret i den fløj
der agiterede for det filantropiske kaldsarbejde i bogsamlinger med vægt
på den folkelige skønlitteratur. Han førte i skrift og tale sine
synspunkter frem med stor kraft i et billedrigt sprog, og han fremstod
klart som Døssings hovedmodstander i fastlæggelsen af mål og midler for
bibliotekssagen. N. starter i 1928 en kampagne mod Statens
Bibliotekstilsyn i almindelighed og Døssing i særdeleshed, en
aviskampagne der nåede betydelig udbredelse med presseudsendelser fra
Venstres Fælleskorrespondence.
Danmarks Biblioteksforenings
årsmøde i Hjørring 10-11.8.1928 betegner en forløbig afslutning på
striden, idet Døssings linie fik fuld opbakning og der udtryktes en
misbilligelse af den måde hvorpå N. havde ført sine angreb.
Desavoueringen af N. førte til at han 1928 trak sig fra sin
sekretærfunktion i Danmarks Biblioteksforening og 1929 fra posten i
Biblioteksrådet hvor han siden 1920 havde været en af foreningens tre
repræsentanter. N. fremlægger 1929 i Biblioteksrådet et
mindretalsforslag 'Udkast til Bogsamlingslov' hvori han fortsat
vedkender sig sit idegrundlag.
Rasmus P. Nielsen repræsenterer
som type den række af tidlige biblioteksveteraner, heraf flere lærere,
der så folkebiblioteket som en kilde til vedligeholdelse af
befolkningens læseevne, snarere end en folkeoplysende institution med
kvalitative kriterier for bogbestandens sammensætning. Diskussionen kan i
en første fase siges at være afsluttet i 1928, men debatemner som
behov- versus normstyring, og centralisering versus decentralisering af
kompetence er fortsat i væsenet lige siden. Det formidlingssyn som N.
repræsenterede, at møde lånerne der hvor de står, er fortsat gældende i
bibliotekernes formidlingsarbejde.
Ridder af Dannebrog.
Bibliografi | ||
• | Rasmus P. Nielsen: Folkebogsamlingerne for Folket og ved Folket. i: Bogsamlingsbladet, 1911-12, side 33-37. | |
• |
Centralbiblioteker - Herregaardslæsning. i: Vore Folkebogsamlinger. 1915. Heri side 44-52. | |
- | Herregaardene og Folkebogsamlingerne. i: Bogsamlingsbladet, 1907-08, side 67. | |
- | Bogudlån til Herregaardsarbejdere. i: Bogsamlingsbladet, 1913-14, side 87-94. | |
- | Neutralitetens Vilkaar. 1909. | |
- | Statens Bogsamlingskomité og Holbæk Amts Folkebogsamling. i: Bogsamlingsbladet, 1918-19, side 139. | |
- | En lønreform. 1919. | |
- | Et par bemærkninger om biblioteksloven. i: Bogens Verden, 1922, side 265-68. Bemærkninger hertil side 268 (Døssing); 1925, side 12-14 (Rasmus P. Nielsen), side 29-30 (A.S. Steenberg). | |
- | Emnekartoteker for de mindre Bogsamlinger. i: Bogens Verden, 1925, side 29-31. | |
- | Skal det saadan være? i: Medlemsblad for Provins-Journalistforeningen, 1925, side 145-46. | |
- | Dragsholm. Dets Mænd og deres Historie / Rasmus P. Nielsen & Poul Hansen. 1927. | |
- | Holbæk Amts Folkebogsamling 1902 - 25.Juli - 1927. Det første Centralbiblioteks Historie gennem 25 Aar. Holbæk, 1927. 48 sider. | |
- | Hvad vil Sognebogsamlingerne? i: Folkeskolen, 1927, side 541. | |
- | Udkast til Bogsamlingslov. Udarbejdet 1929 af et Mindretal i Biblioteksraadet (Rasmus P. Nielsen og Gerud Jensen). En trykt udgave blev som manuskript efter Rasmus P. Nielsens død (1936) udsendt i Holbæk, 1937. 36 sider. |
Biograferet i | |
- | Kraks Blå Bog. 1935. |
Biografier | |
- | Lærer Johannes Grønborg og Redaktør Rasmus P. Nielsen / A.S. Steenberg. i: Bogsamlingsbladet, 1910-11, side 139-41. |
- | Redaktør Rasmus P. Nielsen / -n. i: Medlemsblad for Provinsjournalistforeningen, 1924, side 115-16. |
- | Ved Rasmus P. Nielsens Død / H.P. Hansen. i: Bogens Verden, 1936, side 109. |
- | Slaget om det moderne folkebibliotek og Hjørring som bibliotekspolitisk centrum / Leif Emerek. Side 11-20 i: Sund og sand oplysning. Kapitler af Hjørrings bibliotekshistorie 1901-2001 / Redaktion: Leif Emerek & Anders Ørom. Hjørring, 2001. 127 sider. |