Aarsmødet i Hjørring1928. i: Bogens Verden, 1928, side 103-117.

Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden

Tilbage til Thomas M. Døssings biografi


Aarsmødet i Hjørring

 
103
DANMARKS BIBLIOTEKSFORENING afholdt i Dagene d. 10.-11. August sit Aarsmøde 1928 i Hjørring. Trods den lange Rejse havde c. 150 Mennesker fra hele Landet givet Møde, særlig saas en fyldigere Repræsentation for Kommunalbestyrelserne end sædvanligt. Under Biblioteksdirektørens med Spænding imødesete Beretning om Aarets Begivenheder og den derpaa følgende Diskussion var der ved uanmeldt Deltagelse fra de nærmeste Egne formentlig c. 200 Biblioteksfolk til Stede. Som en særlig interesseret Tilhører saas Arntmanden for Thisted Amt, Hr. Haugen Johansen, der er kendt som en ivrig Talsmand for Biblioteksinteresser i sit Amt.
Aarsmødet, der afholdtes paa "Kyppers Hotel", aabnedes Kl. 9'/4 of Formanden, der udtalte Ønsket om, at Modet maatte bidrage til at fjerne den Uro, der i det sidste Aars Tid var skabt omkring Bibliotekssagen, saaledes at Repræsentanterne for de forskellige Bibliotekstyper maatte finde hinanden i et frugtbart Samarbejde. - Han oplæste en telegrafisk Hilsen fra Prof. A. S. Steenberg, der ved Sygdom var forhindret i at være til Stede. -

[Tekstafsnit udeladt her]

106
Ved 11-Tiden samledes man til Referat fra Gruppemøderne, hvorefter Ordet blev givet til Biblioteksdirektør Th. Døssing. Da Programmet imidlertid havde forudset en Forhandling efter Biblioteksdirektørens Redegørelse, foresloges det allerede nu at vælge Dirigent, hvortil udpegedes Borgmester Kristensen, Næstved, der udtalte Ønsket om en rolig og saglig Forhandling. Det skal siges, at Forsamlingen fuldt ud rettede sig efter Dirigentens Opfordring. De følgende Forhandlinger paahørtes med taalmodig Ro. Danmarks Biblioteksforenings Aarsmode blev ikke det Skændemøde, som forskellige Avisartikler i Forvejen havde bebudet, men forløb paa værdig Maade.

BIBLIOTEKSDIREKTØR DØSSINGS TALE
Biblioteksdirektøren modtoges med en langvarig Klapsalve. Den første Del af hans Tale var den sædvanlige Redegørelse for Aarets saglige Arbejde og økonomiske Forløb.
De stedlige Tilskud har for Købstædernes Vedkommende i de sidste 4 Aar været i stadig Stigen, saaledes i sidste Aar fra 613.000 Kr. til 626.000 Kr. For Landets Vedkommende er der derimod Stagnation eller Tilbagegang, de er nu c. 317.000 Kr. Den Stigning, der har været, falder næsten udelukkende paa 11 Stationsbybiblioteker. De Biblioteker, der klarer sig bedst, er dem, der har deres Sager i Orden fra den gode Tid, Bevægelserne i Laanertallene svarer hertil, i Købstæderne Stigning, paa Landet Stagnation. - Nye Bygninger er blevet rejst især i Jylland, (som det vil vise alle Læsere of B. V. bekendt), ogsaa vort fjerneste Centralbibliotek, Thorshavn, har nu Udsigt til at faa en Bygning. - Nedskæringen, der i Fjor var 30 %, er i Aar gaaet ned til 25 %, men ogsaa denne Nedskæring rammer jo haardt, og især de større Biblioteker, hvis Budgetter ligger fast og kun kan falde med Prisnedgangen. De har jo ikke andet at skære ned paa end Bogindkøb og Indbinding. Et ekstra Beløb paa 25.000 Kr., som Rigsdagen bevilgede paa eget Initiativ, særlig til de større Biblioteker, raadede nogen Bod derpaa. - For 25. Gang gør jeg opmærksom paa, sagde Biblioteksdirektøren, at Bibliotekstilsynet ikke er Skyld i, at Tilskuddet til Børnebibliotekerne er blevet strøget. Initiativet dertil er taget af Ministeriet. - Om Bibliotekslovens Revision kan jeg meddele, da der alligevel rundt om er fremkommet Udtalelser herom, at Biblioteksraadets Forslag i Korthed gik ud paa at faa maximumsgrænsen forhøjet, at komme bort fra Begrænsningen of Statstilskuddet (Fjernelse af Ordet "indtil") og at opnaa en Fordeling of Statstitskuddet til de smaa Biblioteker, saa alle stilles lige. Resultatet vilde være en Stigning for de smaa Biblioteker paa 40-50 %, for de store paa 10-15 %. Fremdeles foresloges Minumumsgrænsen for det stedlige Tilskud hævet til 200 Kr. og Bestemmelsen om gratis Udlaan lovfæstet. Efter Ministeriets Ønske blev Forslaget noget reduceret, men Resultatet blev alligevel, at Ministeriet af økonomiske Grunde ikke mente at kunne fremsætte Forslaget, men nøjedes mod at foreslaa den gældende Lov forlænget for et Aar. - Endelig omtalte Direktøren det Forsøg, man efter Opfordring fra Biblioteksforeningen og Amtskredsene havde gjort med Fællesindsendelse af Ansøgningerne om Statstilskud igennem Amtskredse (eller Centralbiblioteker, hvor en

107
saadan Ordning var tiltraadt of Amtskredsen). (Se B. V. 1927, S. 31). Det var gaaet, som man havde formodet. Indsendelserne foregik for uregelmæssigt, og Fremgangsmaaden maa opgives.
Biblioteksdirektøren gik herefter over til det andet Afsnit of sin Tale: en Gennemgang of de Angreb, som Biblioteksforeningens Sekretær, Hr. Red. Rasmus P. Nielsen i sit Blad "Holbæk Amtstidende" og igennem Venstres Pressebureau i det sidste halve Aar har ført imod Bibliotekstilsynet og den bestaaende Biblioteksordning. (Det vil være B.V.'s Læsere bekendt. at Biblioteksforeningens Bestyrelse i et Møde d. 21. April har udtalt, at disse Angreb udelukkende maatte staa for Redaktør R. P. Nielsens egen Regning).
Om disse Angreb udtalte Biblioteksdirektøren følgende 1):
(Note: 1) Vi tillader os for dette Afsnits Vedkommende - med nødvendige Rettelser af Misfortaaelser og Indskud fra vore egne Notater - at benytte Venstrebladet "Vendsyssel Tidendes" udførlige Referat).
Angrebene begyndte i Grunden allerede i 1920 i det da nedsatte Biblioteksraad, og det er jo kun rimeligt og naturligt, at naar Red. Nielsen staar med en anden Opfattelse nu, naar Biblioteksloven skal revideres, han da benytter Lejligheden til at fremsætte sine Meninger.
Som et lille Forspil til selve Dramaet rettede sidste Vinter Bibliotekar Christoffersen i Jyderup et Angreb mod Centralbiblioteket i Holbæk, et Angreb, der ikke blev mødt med Protest fra Red. Nielsen, der i 25 Aar har været Formand for Biblioteket i Holbæk. Angrebet var tillige rettet mod hele Centralbiblioteksvæsenet og mod dets Vejledning overfor de smaa Biblioteker. Sagen vakte meget stor Opsigt, og da et Angreb paa Centralbiblioteksvæsenet er et Angreb paa selve Nerven i vort Biblioteksvæsen, Samarbejdet, besluttede Bibliotekstilsynet at undersøge hele Sagen, og vi kom til det Resultat, at bortset fra et enkelt Punkt var Angrebet mod Holbækbiblioteket ganske uberettiget.
Kort efter denne Diskussion begyndte saa Diskussionen om Bibliotekssagen med to Artikler, som Red. Nielsen skrev, og hvori han bl. a. beskyldte Bibliotekstilsynet for at villa centralisere vort Biblioteksvæsen under Staten. I Artiklerne opstilles et Modsætningsforhold mellem de to Retninger, større Biblioteker og mindre Biblioteker, men det er ikke lykkedes Red. Nielsen at bevise, at Bibliotekstilsynet vil Centralisation, eller at der findes et saadant Modsætningsforhold. I den ene Artikel tales der om, at det er Bibliotekstilsynets Hensigt at brings Biblioteksvæsenet ind i Statsmagtens Spændetrøje, saa det kan benyttes i eventuelle Magthaveres Interesser. Jeg kan ikke indse andet, end at det er en Insinuation uden Skygge of Bevis. Endvidere foreslaas det at yde de mindre Biblioteker et særligt Tilskud, der vilde betyde en Merudgift paa 150.000, som vilde falde ganske uden for Finanslovens Rammer og derfor komme til at gaa ud over andre Biblioteker.
I den ene Artikel "For hele Folket" fortælles en Historic om en gammel Kone, der ligger syg og derfor søger at skaffe sig noget at læse i paa Biblioteket. Her giver Bibliotekaren hende først en Bog, som hun ikke forstaar og derfor faar erstattet med en Bog of Morton Korch. som hun er meget glad for. Udfra denne Historie former Redaktøren saa et Angreb paa Bibliotekspersonalet og Tilsynet, og paa denne svarede jeg saa under Overskriften "En Haan mod hele Folket", idet jeg syntes, det var en Fornærmelse paa Grund-

108
lag af denne Historie at ville paastaa, at jævne Folk ikke skulde kunne læse de jævne Boger, som Bibliotekstilsynet anbefalede i sine Boglister. I mit Hjer-
tes Uskyld kaldte jeg Historien for en Solstraalefortælling, men det var imidlertid galt, thi det viste sig virkelig, at en Landsbybibliotekar som et Forsøg paa at benytte Boglisterne havde givet en syg gammel Kone J. P. Jacobsens "Marie Grubbe" (stor Munterhed), hvilket var en fuldkommen ubegribelig Fremgangsmaade. Jeg har ikke noget imod Morten Korch, men jeg kan ikke anerkende, at man som en Prøvesten for ens Interesser for folkelig Litteratur skal række 3 Fingre i Vejret for Morten Korch (Munterhed). Iøvrigt lægger Bibliotekstilsynet stor Vægt paa god og underholdende folkelig Litteratur, men selvfølgelig har hver enkelt af os Lov til at have sin private Mening om de enkelte Forfattere.
Vor Protest bevirkede, at Sagen blev slaaet stort op, og "Holbæk Amtstidende", begik en ny Artikel under Overskriften "Bureaukratiet paa Krigsstien", hvori en Afstemning om de Lovændringer, der debatteredes paa Biblioteksforeningens Aarsmøde i Fjor, gøres til en Afstemning om Biblioteksdirektøren, hvem "kun 100 Mand fulgte".
Jeg havde efterlyst et Sognebibliotek, der var misfornøjet med Bibliotekstilsynet, specielt havde følt sig generet af dets bureaukratiske Kontrol med Bogvalget, og saa meldte sig Biblioteket i Stiftsbjergby med Pastor Rørdam Clausen som Leder, men det viste sig saa, at Bibliotekstilsynet overhovedet ingen anden Forbindelse havde haft med Stiftsbjergby Bibliotek end at udbetale det Tilskudene.
Hidkaldt af Red. Nielsens Artikler optraadte som Bidragydere til Belysningen af Bibliotekstilsynets Kontrol med Bogvalget ogsaa enkelte udenfor Bibliotekerne staaende Personer, saaledes Underarkivar Bure, der udelukkende paa Grund af Avisartikler i en enkelt Del af Pressen fastslaar, at Bibliotekerne er ved at komme ind under et litterært Pavedømme, fremdeles ogsaa en Historiker, nemlig Magister Hans Jensen, der ligesaa med Avisartikler som Grundlag fastslaar, at man vil paatvinge Publikum en Forfatter som Harald Kidde, der overhovedet aldrig har været nævnt i vore Boglister. Det kan man kalde historisk Metode!
Som misfornøjede meldte sig dernæst foruden Hillerød, der senere skal omtales, Frederikssund og Nykøbing S. Det første Sted var man blevet fornærmet over, at vi forlangte det ministerielle Cirkulære overholdt m. H. t. Aabningstiderne, det andet Sted synes Utilfredsheden at være dukket op paa et meget sent Tidspunkt. Inspektionen skildres i alt Fald af Vidner som meget harmløst forløbet, og Bibliotekaren gav kort efter Udtryk for sin fuldstændige Enighed med Bibliotekskonsulenten ang. Klagepunkterne. - I Ringkøbing skrev Red. Vilh. Nielsen, at man ogsaa der havde gjort bitre Erfaringer. Fra Bibliotekets Leder, en pensioneret Lærer, er der tilgaaet os den ene Skrivelse efter den anden med Tak for Raad og Daad. - En stor Affære søgte Red. R. P. Nielsen at skabe omkring vort Forhold til Biblioteket paa Frederiksberg, der selv havde bedt om vore Udtalelser paa forskellige Punkter. Det maa betegnes som en mærkelig Indblanding i det lokale Selvstyre, naar Red. Nielsen fortsatte sine Angreb, efter at det kommunale Biblioteksudvalg officielt havde udtalt sin mest aabenhjertige Taknemmelighed for det Samarbejde, der havde fundet Sted mellem det og os.

109
Tilbage staar at omtale Hillerød-Affæren. Bibliotekstilsynet har i 1925 indstillet Biblioteket i Hillerød til at miste sit Statstilskud, fordi dets Bogbestand paa ingen Maade tilfredsstillede Lovens Fordringer. Dets oplysende Litteratur var mere end mangelfuld paa vigtige Omraader, og foruden store Mængder af den folkelige Underholdningslitteratur, som ingen formener et Bibliotek at have - ja, som endog forudsættes efter Bibliotekstilsynets "Lærebog i Biblioteksteknik" - havde det ogsaa købt Mængder af Knaldromaner med Titler som: Fabrikspigens kærlighed, Den grønne Mus, I Kaperens Klar, Manden med Klumpfoden, Norma - den meget elskede, Den skæbnesvangre Nat, De stjaalne Timer. Da Biblioteksudvalget var uvilligt til at træffe bindende Aftaler om en gennemgribende Omordning, saa vi ingen anden Udvej end at afbryde Forhandlingerne. - Da nu denne Sag under den af Red. N. indledede Kampagne blev slaaet op til et stort Nummer meddelte vi, hvilke oplysende Værker, Biblioteket efter vort Skøn havde manglet. Iblandt en lang Række af de mest oplagte populære Oplysningsværker (som Brehms Dyrenes Liv, Polarrejserne o. 1.) var ogsaa nævnt Værker af Gustav Bang og Vilhelm Rasmussen, af denne sidstnævnte hans velkendte pædagogiske Værker. Dette blev i Bladene til, at Tilsynet havde - socialistisk Tendens. Saaledes var Kampmetoden, og da den ikke lader sig betegne med noget parlamentarisk Udtryk, skal jeg undlade at benævne den med de Udtryk, der rettelig burde bruges.

Da Biblioteksdirektøren hermed havde endt sin Tale, rejste Forsamlingen sig og hyldede ham med Haandklap.
Dirigenten gav derefter Ordet til Redaktør R. P. Nielsen, Holbæk, der i sin Tale ikke gik væsentlig ind pas de enkelte Punkter i Biblioteksdirektørens Redegørelse, men gav en Oversigt over, hvad det var, der havde været bestemmende for de af ham fulgte Metoder.

RED. RASMUS P. NIELSENS TALE
Mit Arbejde har altid gaaet ud pas at fremme Oprettelsen af selvstændige Biblioteker, ledet af den Befolkning, der skulde bruge dem. I den Aand førte vi i de første 15 Aar, jeg var med i Biblioteksarbejdet, Bibliotekssagen frem til det Standpunkt, der muliggjorde Gennemførelsen af Biblioteksloven, men efter dennes Vedtagelse kom der en anden Aand i Arbejdet, og den kan maaske karakteriseres ved, at der ved Siden af vor Forening, Danmarks Folkebogsamlinger, oprettedes en ny Danmarks Biblioteksforening, der gav os Valget mellem at følge de samme Principper som den eller blive sultet ud.
Hr. Døssing lyste efter, hvornaar det var sagt, at Formaalet var Folkebogsamlingernes Centralisation. Det foreligger ikke skriftligt, men er en offentlig fremsat Udtalelse af Overbibliotekar Dahl, hvortil jeg svarede, at det vilde jeg bekæmpe. Jeg haabede dog, at dette Synspunkt vilde komme i anden Række og selve Bogsamlingssagen i første, og derfor gik jeg ind i Samarbejdet. Men ikke mange Aar efter faldt der en anden Udtalelse, som viser Retningen. Det var under Striden om, hvorvidt et Sogn kunde have flere Biblioteker, hvorunder jeg hævdede, at det afgørende maatte være de praktiske Hensyn og Befolkningens Ønsker, men hertil svarede Biblioteksdirektøren, at det er ikke de enkelte Skoledistrikter, der bestemmer, om det er naturligt eller praktisk,

110
det bestemmer Bibliotekstilsynet. Denne Udtalelse er som en Faneindskrift, der viser, hvor det bærer hen. Det er vel noget mere end Ord. (Biblioteksdirektøren: De ved jo, at det aldrig praktiseres). Nej det ved jeg ikke.
Jeg vil gerne med nogle Træk vise Dem Centraliseringstendenserne. Min kære Kollega Red. Stampe i Herning. deri Dag er blevet opstillet som Bestyrelseskandidat, hvis Udtalelser vel derfor har nogen Betydning, har skrevet, at der ikke bør oprettes selvstændige Sognebogsamlinger. (Red. Stampe: Vil De ikke citere hele Meningen i Artiklen. Det var Overbibliotekar Carl S. Petersens Standpunkt, hvortil jeg sagde, at jeg ikke troede, Tiden var inde til dette Skridt). Denne Tilføjelse synes jeg ikke har nogen Betydning, og der vil sikkert blive mange Rs. P. Nielsen'er, hvis den Tid kommer. Jeg anerkender Centralbibliotekarernes Bestræbelser pas at oprette Sognebiblioteker, men det behøver ikke at ske, fordi de er Modstandere af Centraliseringen, men netop som et Led i dens Tjeneste. Hr. Bibliotekar Thomsen, Esbjerg, der er ivrig for Oprettelse af Sognebiblioteker, var saaledes Ophavsmanden til Forslaget om, at Sognebibliotekernes Ansøgninger om Tilskud skulde gaa gennem Centralbibliotekerne, hvilket jeg satte mig meget imod, og Resultatet blev da ogsaa, at de skulde gaa gennem Amtskredsenes Formænd, Ikke destomindre læser jeg en Dag i Højskolebladet, at det har været en Fiasko med Forsøget paa at lade Ansøgningerne gaa gennem Centralbibliotekerne, idet der kun indkom ganske faa. Man har altsaa vedtaget at gøre et, men praktiseret noget andet. Centralbiblioteket, Odense, opretter Sognebiblioteker mod en fast Betaling, og saa ordner man det hele, men det anser jeg for at være en stor Fare for Selvstyret. Kan man ikke faa de smaa Biblioteker bremset paa anden Maade, saa slider man for at faa indført en Bestemmelse om, at hvis et Bibliotek ikke kan faa 200 Kr. i stedligt Tilskud, saa faar det ikke Statstilskud, som om der ikke er fattige Kommuner, hvor det vil være umuligt at faa et saadant Tilskud. Ved Nedskæringen er det først gaaet ud over de smaa Biblioteker ved Fradrag for de Biblioteker, der ikke havde gratis Udlaan, og der blev gjort Anstrengelser for yderligere Beskæring for de Biblioteker, der ikke havde Læsestue og Haandbogsamling. Derfor staar jeg her i Dag, ikke alene for disse Tings Skyld, men fordi de viser, at vi tog Fejl, der troede, at Bibliotekssagen nu var kommen i et roligt Leje.
Naar man ikke kunde komme frem ad den lige Vej, maatte man gaa Omveje.
Det, jeg pegede paa i mine Artikler, var, at Bibliotekstilsynet havde et godt Blik for at faa den ene Side af Sagen frem, naar det gælder viderekomne Læsere. Det hilser jeg med Glæde, men det er ikke det eneste. Jeg synes, det er lige saa nødvendigt, at en Bogsamling er sammensat saaledes, at den kan tage hele Befolkningen med fra Bunden af, saa vi kan løfte hele Folket op. Hr. Døssing kan nok tage Kegler paa en dramatisk Oplæsning af en Bogliste fra Hillerød, men det undrer mig, at han ikke ved, at det er Bøger, som Biblioteket har faaet forærende. Det vidner om en Overfladiskhed i Undersøgelsen ligesom Tilfældet pas Frederiksberg.
Jeg skal af gode Grunde ikke nævne Holbæk. Det egner sig ikke til Omtale her, men jeg er villig til at give Oplysninger andet Steds.
Et Bevis paa. hvorledes Centraliseringen kan fejle, er Overbibliotekar Carl S. Petersens Organisering af Biblioteksvæsenet i Sønderjylland, thi efter

111
at Ordningen havde virket i nogen Tid, kom flere Sognebogsamlinger og ønskede deres Haandbogsamlinger, som de ingen Nytte havde af, ombyttet med Skønlitteratur. Det viser, at Sognebibliotekerne selv bedst ved, hvad de har Brug for.
Naar vi skal have ændret Biblioteksloven, er der visse Principper, jeg ønsker, vi skal fastslaa, at Biblioteksvæsenet lovfæstes som en Enhed med Lighed for alle, at Biblioteksraadet ikke, hvis det bibeholdes. skal omfatte ogsaa Statsbibliotekernes Ledere, naar ikke Folkebogsamlingernes Repræsentanter sidder i de videnskabelige Bibliotekers Raad. Biblioteksraadets Forhandlinger bør være offentlige og Biblioteksskolen henlægges f. Eks. til en Højskole. Jeg tror denne Forsamling har faaet den Opfattelse, at den er en Slags Overrigsdag, som kan sætte Rigsdag og Administration Stolen for Døren, men man gør klogt i at huske, at det er Rigsdagen, der har Afgørelsen, og at en absolut Betingelse for Bogsamlingssagens sunde Udvikling er den enkelte Bogsamlings Selvstændighed.

Af den paafølgende Forhandling skal vi af Pladshensyn nøjes med at referere de mest karakteristiske Udtalelser.

Første Taler var Overbibliotekar Carl S. Petersen, der erkendte, at det var hans private Mening, at Udviklingen gaar i Retning af store Biblioteker, men hævdede, at ban aldrig havde arbejdet eller vilde arbejde for at hjælpe denne Udvikling. Da jeg forlængst har meddelt Redaktøren dette, burde han ikke i en ny Artikel anvende mine Ord som indeholdende en Trusel. Tilfældet fra Sønderjylland egner sig ikke til Forsvar for Sognebibliotekerne. Dernede var det hele et Eksperiment, og i nogle Tilfælde enskede man slet ikke Sognebiblioteker. At Biblioteksdirektøren skulde være gaaet Hillerød for nær, kan jeg ikke forstaa, efter den Bogliste han oplæste. Jeg vil sige Dem, jeg er udover mine videnskabelige Interesser i Besiddelse af en lav æstetisk Sans, og jeg kender "Manden med Klumpfoden", og ved, at den egner sig ikke til Biblioteksudlaan, og at Biblioteket har faaet Bagerne foræret, er ingen Undskyldning, man maa i Folkebibliotekerne være i Besiddelse af en Papirkurv; det har vi ogsaa paa det kgl. Bibliotek.
Jørgen Banke: Det passer ikke, at Tilsynet modarbejder Sognebogsamlingerne. Jeg har f. Eks. modarbejdet Fordelingsstationerne. Har vi bekæmpet Oprettelsen af Sognebogsamlingen i Løkken, i Støvring eller Vraa? (Nej).
Førstelærer H. P. Hansen, Roskilde: Hvis Tilsynet ikke mødte Kritik, vilde det være umuligt. Gang paa Gang har jeg rejst Krav om mere Tilsyn. Nielsen skaber sig altid Særstandpunkter. Nu er og bør han være en enlig Svale i det Kor, han har rejst.
Lærer Holm, Svedstrup: Uoverensstemmelsen mellem de store og de smaa Biblioteker eksisterer kun i Red. Nielsens Fantasi. De fortrædiger os, Hr. Nielsen!
Bibliotekar Favrholdt, Slagelse: Det er tragi-komisk, at denne Strid skal udkæmpes i Hjørring, hvor Samarbejdet altid har været det bedst mulige mellem Centralbibliotek og de smaa Bogsamlinger. - Red. Nielsen har spekuleret i at skabe Splid mellem alle Grupperne i Biblioteksforeningen indbyrdes.
Red. Stampe, Herning: Den Kampagne, Red. N. har rejst, har Udsigt til at kaste Bibliotekerne ind som en Kastebold mellem de politiske Partier. - Hvad skulde vi med et Tilsyn, der ikke maatte lukke sin Mund op? - Hvenegaard Lassen har Ret. Vi kan ikke være tjent med at have Red. N. som Repræsentant.
Lærer Christiansen, Ordrup: Vi man skønne paa Red. Nielsens Arbejde i Bogsamlingssagen. Der er ingen af os smaa Bogsamlingsledere, der kan være helt inde i alt dette. Vi man skønne efter, hvad vi har læst. Men vi er ikke tjent med at slaa Red. N. ud. Han staar ikke ene.

112
Førstelærer H. P. Hansen, Roskilde, stillede nu følgende Resolution:
I Anledning af den i det sidste Aar førte Polemik ønsker Aarsmødet at udtale
1) at den Maade, hvorpaa Statens Bibliotekstilsyn har administreret, har været i nøje Overensstemmelse med Loven og Cirkulærernes Aand og Ord,
2) vor fulde Tilslutning til Bibliotekslovens Principper og Anerkendelse af dens overordentlige Betydning for Biblioteksarbejdet,
3) vor Misbilligelse af den Maade, hvorpaa Foreningens Sekretær Hr. Rs. P. Nielsen har ført sine Angreb, der har virket vildledende og skadet Biblioteksarbejdet.
Lærer Horn, Hjørring: Vi bør ikke vedtage en Resolution, der gør Kløften dybere. - Larsen, Starup, anbefalede som Repræsentant for et meget lille Bibliotek, at stemme for Resolutionen.

Da der derefter begæredes Afstemning, vedtoges Resolutionen med alle Stemmer mod fire.