Folkebibliotekerne før og nu / Th. Døssing. - 1924. - [Kbh.] : Hasselbalch, [s. a.]
(Hasselbalchs smaaskrifter)
. - Særtryk af: Nær og fjern

Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten Artikler
Tilbage til Forsiden

Tilbage til Thomas M. Døssings biografi

Billedmateriale i bunden af siden:



Folkebibliotekerne før og nu

Th. Døssing (f. 1882). Student 1901. Blev Assistent ved Det kgl. Bibliotek 1906, Underbibliotekar ved Statsbiblioteket i Aarhus 1908 og knyttedes 1912 til Centralledelsen af Folkebibliotekerne, af hvilken han efter Bibliotekslovens Vedtagelse 1920 blev Leder med Titel af Biblioteksdirektør. Udrustet med et solidt praktisk Kendskab til alle Grene af Biblioteksvirksomheden og med betydelige administrative Evner har han i denne Stilling været den førende i de senere Aars stærke Udvikling indenfor Biblioteksbevægelsen, af hvilken han i efterfølgende Artikel giver et Billede.
Folkebibliotekerne indtager en megen beskeden Plads paa de aarlige Finanslove. Der findes under § 19 (Undervisningsministeriets Budget,) ligesom i alle andre Budgetter et Pulterkammer, som hedder "Adskillige Udgifter". Her opføres Tilskud til Zoologisk Have, til "Fribefordring paa Statsbanerne til Fremme af humane Formaal," til Afholdelse af kristelige Seminaristmøder o. s. v. Sammne Sted findes ogsaa Tilskud til forskellige almenoplysende Formaal og blandt disse Folkebibliotekerne.
Er Pladsen beskeden, er Tallene det tilsyneladende ikke. Gaar man de sidste 10 Aars Finanslove og Statsregnskaber igennem, vil man se, at Statens Tilskud til Folkebibliotekerne er steget i en imponerende Grad, man vilde maaske som Skatteborger sige i en foruroligende Grad. Tilskuddet var i 1914-15 36,200 Kr., i 1918-19 105,000 Kr., i 1922-23 775,000 Kr. og i 1924-25 857,700 Kr. Stigningen tager altsaa særlig Fart efter 1918-19. Dette har sin Grund i, at Statens Tilskud paa dette Tidspunkt sættes i et bestemt Forhold til Tilskuddene paa Stedet, fra Kommuner og private, et Forhold som bliver lovfæstet i "Biblioteksloven" af 5. Marts 1920. De stedlige Tilskud steg stærkt i Aarene umiddelbart for 1918, men da disse Aar var den almindelige Prisstignings Aar, kommer den virkelige store Fremgang i de lokale Bibliotekstilskud først efter 1918.
Den store Stigning i Statens Tilskud er altsaa Udtryk for en Udvikling, som har fundet Sted rundt om i Landet, hvilket tydeligt vil fremgaa af en sammenlignende Statistik:

Købstadbibliotekerne.
1918-19 1922-23

Antal Bind 294,000 375,700
Antal Udlaan 1,113,000 2,133,950
Kommunale Tilskud, Kr. 83,700 317,250
Andre stedlige Tilskud, Kr. 40,000 107,200
Bibliotekerne i Landdistrikterne
(herunder Frederiksberg og Gentofte).

1918-19 1922-23

Antal Bind 383,000 535,500
Antal Udlaan 735,000 1,724,400
Kommunale Tilskud, Kr. 50,800 222,250
Andre stedlige Tilskud, Kr. 24,500 107,600


Tilsammen.
1918-19 1922-23

Antal Bind 677,000 911,200
Antal Udlaan 1,848,000 3,858,350
Kommunale Tilskud, Kr. 134,500 539,500
Andre stedlige Tilskud, Kr. 64,500 214,800

De tilsvarende Tal for Københavns Kommunebiblioteker (et Hovedbibliotek med mange Kredsbiblioteker og Udlaansstationer) er følgende:

1918-19 1922-23

Antal Bind 105,677 173,442
Antal Udlaan 1,028,970 1,658,401
Kommunens Tilskud, Kr. 193,486 529,969

Selv om man tilføjer, at Udlaanstallene maa tages med et vist Forbehold, da Statistikken ikke føres paa samme Maade eller med samme Nøjagtighed i alle Biblioteker, bliver Resultatet dog en enorm Stigning i Benyttelsen. En saa voldsom Udvikling og en saa stor Forøgelse af Kommunernes Bidrag til Bibliotekerne kommer ikke uden Forberedelse, og Aarene umiddelbart før 1918 er da ogsaa Folkebibliotekernes Agitationsaar. Derimod ikke deres Oprettelsesaar, thi allerede i forrige Aarhundrede fandtes der Folkebiblioteker over hele Landet, i Købstæder og Landsbyer, i praktisk talt samme Antal som nu. Men hvis man uden videre betragter disse "Læseforeninger", "Sognebiblioteker", og hvad nu de kaldtes, som Folkebiblioteker i dette Ords nuværende Betydning, vil det være urigtig Varebetegnelse. Man kan uden Overdrivelse sige, at før 1913 fandtes der i Danmark intet Bibliotek, der kunde fremstilles som Typen paa et godt Folkebibliotek i Nutidens Forstand.
I 1910-11 var det højeste Biblioteksbudget paa Landet (udenfor Købstæderne og Stor-København) 454 Kr. (nu 11,361 Kr.) og i Købstæderne 2760 Kr. (nu 64,191 Kr.). De samlede Budgetter for de ca. 700 Biblioteker udenfor København var kun godt 50,000 Kr. (nu henved 2 Millioner). Flertallet af Folkebibliotekerne var ikke i Stand til at yde andet og mere end tilfældig Underholdning. Ganske vist indeholdt de ogsaa andet end Skønlitteratur, men deres Samlinger af oplysende Litteratur var ikke beregnede paa systematisk Læsning, men udelukkende paa tilfældig og spredt Læsning: populære Rejseskildringer, historiske Skildringer, religiøs Litteratur o. s. v. Bøger for det praktiske Livs Behov om Teknik, Haandværk, Handel, Landbrug anskaffedes næsten aldrig; de vejledende Fortegnelser, som blev udgivet af Landhusholdningsselskabet, sidste Gang i 1902, har haft liden Betydning i saa Henseende. Læsestuer med Haandbogsamlinger eksisterede ikke - der kan ved en velvillig Fortolkning nævnes to i 1910-11 (nu ca. 75); der blev ikke holdt Tidsskrifter; Bibliotekerne ejede ikke de store Fortegnelser over den danske Litteratur, saaledes at de kunde vejlede Publikum med Hensyn til den Del af den danske Bogproduktion, som ikke fandtes paa Stedet.
Selvfølgelig maa man ikke fraskrive saadanne rent underholdende Biblioteker enhver Betydning; for mange Mennesker har de gamle Folkebiblioteker været den eneste Kilde til en ganske vist begrænset aandelig Berigelse. Men den væsentligste Anke er tilbage: i hele deres Fremtræden og i deres Administration bar disse Biblioteker Præg af Almuebiblioteker, af Fattigbiblioteker. Selv i store Byer kunde man finde Folkebiblioteker anbragte i en Skolestue eller i Lokaler, som ikke mere kunde benyttes til nyttigere Formaal. En stor Mængde af dem indkøbte kun sjældent nye Bøger, men fornyedes ved udcirkulerede Læsekredsbøger; der er saakaldte Folkebiblioteker, der stadig anvender denne Fremgangsmaade og alligevel undrer sig over, at Publikum ikke rigtig vil benytte Bibliotekerne. Et "Biblioteksbind" vilde dengang (og adskillige Steder endnu) sige et højst primitivt Bind med "fast Ryg", uden Rygtitel, men forsynet med en Papirlap med et Nummer. En "Biblioteksbog" var eller blev hurtigt snavset, og man undlod at kassere de snavsede og udslidte Bøger af den simple Grund, at de smaa Budgetter ikke vilde kunne overkomme de nødvendige Erstatninger; der skulde stor Overvindelse til at tage en normal Folkebiblioteksbog i Haanden, og at anbringe den i en anstændigt udseende Dagligstue vilde være utænkeligt (se Billedet S. 492). Det er ikke helt misvisende, naar Folkebibliotekernes Angribere i sin Tid karakteriserede dem som "de Steder, hvor Fattigfolk laaner snavsede Bøger".
Der var Undtagelser, absolut hæderlige Undtagelser, men de var faa, og de førte en i Reglen haabløs Kamp mod de smaa Budgetter, og alle Folkebiblioteker førte en upaaagtet Tilværelse. Intet Folkebibliotek er omtalt i 3. Udgave af Traps Danmark, ingen Rejsefører kendte noget Købstadbibliotek, intet Værk om Danmarks kulturelle Forhold nævner Folkebibliotekerne, i Skønlitteraturen omtales de saa at sige aldrig. Det moderne Folkebibliotek eksisterede kun i nogle enkelte Mænds Hjerner som et fra England og Amerika hentet Ideal. Som Virkelighed optræder det først, da Københavns Kommunebiblioteker reorganiseredes i 1913 og de nærmest følgende Aar. Her vises for første Gang i Danmark et virkeligt Folkebibliotek, og herfra udgaar de to første Bibliotekarer til Provinsen.
Folkebibliotekernes Historie viser tydeligt, at mange før Folkeoplysning interesserede har betragtet "Folket" som en Almue, for hvilken det næstbedste var godt nok. Denne Type Oplysningsvenner eksisterer forøvrigt endnu, men søger i vore Dage i Reglen at camouflere deres Anskuelser.
Det kundskabssøgende Publikum var dog ikke helt uden Biblioteker. I København var Det kgl. Bibliotek og Universitetsbiblioteket tilgængeligt for det brede Publikum, saavel til Almenoplysning som til Amatørstudier. I Provinsen blev i Slutningen af forrige Aarhundrede de gamle Latinskolebiblioteker offentligt tilgængelige. Men Bogbestanden var begrænset til de Fag, Skolens Lærere havde Brug for - Bøger om f. Eks. Landbrug og Haandværk kunde der selvfølgelig ikke være Tale om ? Budgetterne var og blev smaa, og Udlaanstiden var i Reglen 1 - een ? Time ugentlig, saa det er ganske naturligt, at dette Tilløb til offentlige Biblioteker i Provinsen har haft meget ringe Betydning. Langt vigtigere var Oprettelsen af Statsbiblioteket i Aarhus i Begyndelsen af dette Aarhundrede. Dette Bibliotek fik bl. a. den smukke, men uigennemførlige Opgave at virke med populært-oplysende Udlaan i hele Landet udenfor København. Med stor Energi søgte det at løse Opgaven og hjælpe sit i alle Landets Egne spredte Publikum. Udlaanstallet blev snart forholdsvis stort, men dog ikke større end i eet enkelt stort Folkebibliotek i vore Dage, og det siger sig selv, at eet Bibliotek for hele Landet er ganske utilstrækkeligt, naar det først gaar op for Befolkningen, hvad Biblioteker kan bruges til.
Statsbiblioteket, har efterhaanden faaet en meget vigtig og for Folkebibliotekerne ganske uundværlig Stilling i den samlede Biblioteksorganisation, som nedenfor skal blive nærmere omtalt. I den Periode, der her tales om, er dets Hovedbetydning den, at det straks ved Oprettelsen viste sig, at en Mængde Mennesker havde Brug for Biblioteker med alsidige Samlinger af Faglitteratur, og Statsbibliotekers Udlaansvirksomhed kom derfor til at betyde meget i Agitationen for den nye Folkebibliotekstype.
Man kunde vente, at Staten, der bevilgede mange Millioner til Skolevæsenet, vilde interessere sig for at fremkalde bedre Folkebiblioteker. Denne Opgave blev dog først taget systematisk op i 1909, da den Institution, som forvaltede Bibliotekstilskuddet, "Statens Bogsamlingskomité", fik sit eget Kontor i København og i de følgende Aar søgte at indføre bedre Metoder i Bibliotekernes Administration og direkte agiterede for Oprettelse af Biblioteker. Dette organiserede og vejledende Arbejde begyndte dog først at bære Frugt, da det gik op for Bibliotekerne selv, at der ikke saa meget trængtes til en Forbedring og Videreudvikling af de bestaaende Biblioteker som til en Nybegyndelse med andre Maal og andre Midler. De Biblioteker, der er som et Folkebibliotek skal være, er da ogsaa kun rent formelt en Fortsættelse af de gamle; i Løbet af de sidste 10 Aar har de fornyet alt: Bygninger, Materiel, Bøger og Personale. Hvor Bibliotekaren ikke er fornyet, har man maattet forny sig selv og skabe Amatøren om til Fagmand.
I disse Kendsgerninger ligger Forklaringen til Bibliotekernes hurtige Vækst i de senere Aar: de er ikke en naturlig Fortsættelse af noget gammelt, men en Start fra en ny Linie.

Hvad er da et moderne Folkebibliotek? Det kan vi lettest og bedst faa at vide ved at aflægge et Besøg i et af de nye Biblioteker, som er opstaaet i vore Købstæder. Endnu ikke i alle Købstæder; baade i By og paa Land findes der den Dag i Dag mange Biblioteker af den gamle Slags, men den nye Type eksisterer og kan demonstreres, og vore Dages Biblioteksagitatorer har det umaadelige Fortrin frem for deres Forgængere, at de kan pege paa en Bibliotekstype, som findes her i Landet og ikke alene i Amerika. Vi vil vælge et Bibliotek, der ligner det, hvis Grundplan er afbildet Side 495. Læseren skal ikke forsøge at identificere det, thi enkelte Træk er laant fra andre Biblioteker.
Det er let at finde vort Bibliotek, alle i Byen kender det, hvilket er forstaaeligt, naar man ved, at mindst en Trediedel af Befolkningen er Laanere. Det ligger som flere af de nye Biblioteker paa en Hovedgade i sin egen Bygning. Af en Tavle ved Indgangsdøren ser vi, at der finder Udlaan Sted hele Aaret rundt alle Søgnedage Kl. 12-8, at Læsesalen for voksne er aaben alle Søgnedage Kl. 10-9 samt Søndage Kl. 1-5 - af Hensyn til de mange unge Mennesker, som ikke har noget Hjem i Byen, og endelig at Læsesalen for Børn er aaben Hverdage K1. 10-12 og 4-8. Om Sommeren lukker alle Afdelinger lidt tidligere, saa at Folk ogsaa kan faa Tid til at spasere i Anlægget. - Biblioteket er altsaa praktisk talt tilgængeligt naarsomhelst og for hvemsomhelst.
Gennem en rummelig Forstue kommer vi ad Døren tilhøjre ind i Udlaanslokalet. Færdslen er reguleret: Indgang ad en Dør og Udgang ad en anden. Dette er nødvendigt, da Biblioteket har flere Tusinde Laanere, der laaner indtil flere Hundrede Bind daglig, og da al Passage foregaar gennem den ene Dør.
Udlaanslokalet er et stort langstrakt Rum midt i Bygningen (se Billedet S. 495). Til højre findes Læsesalen for voksne og til venstre Læsesalen for Børn, Væggene til de to Rum er delvis af Glas. Umiddelbart indenfor Døren findes Ekspeditionsdisken, som altsaa maa passeres af alle besøgende, og hvorfra Bibliotekaren som fra en Kommandobro kan overskue hele Biblioteket, en Ordning, som særlig er praktisk i et mindre Bibliotek med faatalligt Personale, idet en enkelt Person i de mindre travle Timer kan føre Tilsyn med Læsesalene, samtidig med at Udlaanet foregaar.
Reolerne med Udlaansbogsamlingen staar dels langs Væggene, dels om "Dobbeltreoler" frit paa Gulvet, saaledes at der falder Lys fra Vinduerne ind over alle Bogrygge. Reolerne er lave, Stiger eller Skamler er altsaa overflødige. Ved Disken indtegnes nye Laanere med faa Formaliteter: man udfylder en Blanket, hvorved man forpligter sig til at overholde Bibliotekets Reglement. Er man ikke fast bosiddende indenfor Bibliotekets Omraade eller under 18 Aar, kan Biblioteket forlange en skriftlig Kaution. Laaneren faar et "Laanerkort" med Navn og Nummer, som skal medbringes ved hver Ekspedition.
Medens Laanerne i de gamle Biblioteker var skilt fra Bøgerne ved en Skranke - hvorfor Ekspeditionsdisken endnu kaldes Udlaansskranken - og maatte opgive sine ønsker til Bibliotekaren, som derpaa fremtog Bøgerne (se Billedet S. 493), har Laanerne her Adgang til Reolerne ("aabne Hylder") ligesom i deres egne Stuer. De kan tage Bøgerne ned og underkaste dem en Undersøgelse, inden de bestemmer sig. Ofte opdager de da, at den Bog, de vilde have, slet ikke var saadan, som de tænkte sig, og Biblioteket spares for et overflødigt Udlaan ? til Glæde for en anden Laaner, som maaske netop har Brug for Bogen. Er den søgte Bog ikke hjemme, finder de maaske en anden ligesaa brugbar. Ønsker en Laaner, at Bibliotekaren skal finde Bøgerne, gør han det selvfølgelig; Bibliotekaren søger overhovedet paa enhver Maade at være Laaneren behjælpelig.
Alle Bøgerne er indbundne i gode Bind af et tiltalende Ydre. Bindtypen er varieret, saaledes at det ensartede og kedelige Lejebibliotekspræg er undgaaet. Lukker vi en Bog op, ser vi, at den ogsaa er pæn indvendig. Den er forsynet med et Ex-libris med Bibliotekets Navn, er ikke makuleret med overflødige Stempler, finder vi Bibliotekets Stempel, er det dels paa Ryggen, dels diskret anbragt bag paa Titelbladet. Man kan nok se, at Bøgerne er slidte, men de er hele og ikke snavsede. Sagen er, at der er startet med nye og rene Bøger, og at der kræves Erstatning, hvis en Bog makuleres. De gamle Bibliotekers lasede Bøger findes ikke; saa snart en Bog ikke længere kan svare til Statens for Laanerne meget tiltalende Krav: at Bøgerne til enhver Tid skal være velholdte, bliver den uvægerligt kasseret. Undtagelser kan tænkes overfor udsolgte for Bibliotekets Virksomhed absolut nødvendige Bøger, de maa naturligvis gøre Tjeneste, til det lykkes at finde et nyt Eksemplar. Iøvrigt gælder Reglen, at eet skabet Faar smitter en hel Hjord, og een snavset Bog gør det umuligt at gennemføre Kravet om varsom Behandling af Bøgerne. Udlaansreglementet forlanger, at Bøger skal hentes og bringes indpakket. Kassationerne er talrige, et stort Bibliotek som Københavns Kommunebiblioteker kasserede i 1922-23 11074 Bind, medens der samtidig købtes 27919 Bind.
Bøgerne er ordnede i Grupper efter deres Indhold; af Numrene paa Bogryggene kan man se, til hvilken Gruppe en Bog hører. Mellem de enkelte Afdelinger er opstillet hule Bøger, d. v. s. Papæsker med paaklæbede Sedler, der tydeligt angiver Gruppens Indhold.
Finder Laaneren ikke noget, han kan bruge, og det kan være vanskeligt, bl. a. fordi der til enhver Tid er flere Tusinde Bind udlaante, kan han søge Vejledning i Katalogerne. Biblioteket har en trykt Katalog over et stort Udvalg af Bøgerne, men den vigtigste Katalog for de Laanere, der selv kommer til Biblioteket, er et Skuffemøbel, som staar ved Væggen ind til Læsesalen for voksne. I en Mængde Skuffer findes opstillet Kort med Titler paa alle Bibliotekets Bøger. Hver Titel er opført paa sit Kort (se Billedet S. 498), Kortene staar paa Højkant i Skufferne, og en Stang gennem Huller nederst i Kortene forhindrer Brugerne i at trække dem op og derved bringe Katalogen i Uorden. Et saadant Møbel med Kortskuffer kaldes et Kartotek ("Kortgemme" - se Billedet S. 498). Blader vi det igennem, ser vi, at Bøgerne ikke alene er opført under Forfatternavnet, men ogsaa efter deres Indhold og Titel. Alle de mange Tusinde forskellige Kort er ordnede i eet Alfabet ligesom et Leksikon, en saadan Katalog kaldes en "Ordbogskatalog", en Ordbog, hvor Artikeloverskrifterne findes i Katalogen, men Artiklerne selv rundt om i Bibliotekets Bøger. Vil vi f. Eks. se, hvad Biblioteket ejer af Vilhelm Bergsøe, søger vi Skuffen med Bogstavet B og finder "Forfatterkort" til alle Bergsøes Bøger; vil vi se, hvad der findes om Insekter, slaar vi op paa I og finder "Emnekort" til en hel Række forskellige Bøger, ja til Tidsskriftartikler om Insekter; kender vi kun en Titel "Fra Mark og Skov", men hverken Forfatternavnet eller hvad Bogen handler om, kan vi under Bogstavet F finde et "Titelkort" til Bogen. For Skønlitteraturen er Titelkortene meget vigtige, da mange Laanere ofte ikke ved andet om den Bog, de ønsker, end at den hedder saadan og saadan og skal være saa vidunderlig. Paa Kortene er opført Bogens Nummer, der angiver dens Plads paa Hylderne, saaledes at Laaneren kan se, om den er hjemme. Er den udlaant, kan den blive reserveret, mod at Laaneren betaler det Brevkort, der sendes til ham, naar den kommer hjem.
Iøvrigt koster det intet at laane Bøger, alle Bibliotekets Afdelinger er gratis tilgængelige. Der findes endnu nogle Biblioteker, som opkræver Kontingent, men alle er enige om, at i hvert Fald Faglitteraturen bør udlaanes gratis.
Boglaanene noteres ved Udlaansdisken. I hver Bog ser vi et Kort med Bogens Titel og Nummer, dette "Bogkort" udtages af Bibliotekaren, som forsyner det med Dato og Laanerens Nr. og anbringer det i "Udlaanskartoteket". Dette er hele "Kvitteringen", Biblioteket kan se, naar og til hvem en Bog er udlaant. De gamle Protokoller og Kvitteringer for den enkelte Bog er forsvundne, de kan ikke bruges i et moderne Folkebibliotek med de mange Ekspeditioner.
Hele denne Teknik, som vi her har faaet et lille Indblik i, er fælles for de fleste Folkebiblioteker. Bøgerne er ordnede paa samme Maade, Katalogiseringen er ens, Udlaansnotering og Statistik føres ensartet. Bibliotekaren har nemlig andet at bestille end at lave den Slags Opfindelser selv, derfor bruger han de Metoder, som efter amerikanske Forbilleder er udarbejdede af Statens Bogsamlingskomité og den Institution, der efter Bibliotekslovens Vedtagelse har overtaget og videre udviklet Komitéens Arbejde, Statens Bibliotekstilsyn.
Materiellet: de forskellige Slags Kort, Blanketter, Kartoteker, Regnskabsbøger o. s. v. forhandles bl. a. af Bibliotekernes Organisation, Danmarks Biblioteksforening, som har en særlig Forretningsafdeling i København.
Har en Laaner Brug for Bøger, som Biblioteket ikke selv ejer og ikke kan anskaffe, fordi de ligger udenfor Bibliotekets egentlige Opgave som Folkebibliotek, skaffes de fra de store Biblioteker, i Reglen uden Udgift for Laanerne. Den vigtigste Forbindelse i denne Henseende er Statsbiblioteket i Aarhus, hvorfra en Mængde Folkebiblioteker forsynes ikke alene med speciel dansk Litteratur, men ogsaa med udenlandske Værker, særlig saadanne, som er beregnede for Amatørstuderende paa de forskelligste Omraader. Men ogsaa andre Biblioteker benyttes stærkt (se Billedet S. 508), ligesom Biblioteket ved vanskelige faglige Forespørgsler raadfører sig med forskellige Institutioner (Statens Redskabsprøver, Teknologisk Institut o.s.v.).
Hvad findes der nu i Udlaansbiblioteket? Først og fremmest en stor Samling Skønlitteratur, ikke alene den mere underholdende, men alle vore Klassikere fra ældre og nyere Tid. De allernyeste Bøger søger vi i Reglen forgæves. Dels hengaar der adskillig Tid, inden en Bog er færdig til Opstilling paa Hylderne, dels er det ene Eksemplar, eller naar det kommer højt de faa Eksemplarer, som Biblioteket køber, straks udlaant. At tilfredsstille de Laanere, som med Vold og Magt vil have en ny Bog straks, naar den er udkommet, er umuligt. Biblioteket maatte da købe en Mængde Dubletter, og det ved, at Gejsten gaar af de fleste Bøger i Løbet af kort Tid. Derfor har det kun det Raad at give den Slags Laanere: Vent i nogen Tid, i Løbet af et Aar eller to bliver Bogen nok let at faa, og viser den sig stadig at være meget efterspurgt, kan vi maaske købe et Eksemplar til, men vil De absolut have de nyeste Bøger, maa De hellere indmelde Dem i en privat Læsekreds; vor Økonomi tillader os ikke at forsøge en Konkurrence med Læsekredsene, og det er heller ikke vor Opgave. - Ogsaa af fremmed Skønlitteratur findes et lille Udvalg, dog mest af rent underholdende Art; viderekomne hjælpes ved Laan fra Statsbiblioteket i Aarhus.
Dernæst Faglitteratur paa alle mulige Omraader. Vi ser i en Gruppe som "Landbrug" en Mængde Bøger om Gødningslære, Planteavl, Husdyrbrug - særlig mange om Fjerkræavl, thi Biblioteket maa tænke paa de mange Hønseavlere i By og paa Land ? Mejeribrug, Redskabslære o. s. v. Næsten alle Bøgerne er udkommet i de senere Aar, for det gælder om indenfor de praktiske Fag at have de nyeste Bøger med de nyeste Oplysninger; en Bog om Rodfrugtdyrkning fra forrige Aarhundrede hører hjemme i et Bogmuseum og ikke i et Folkebibliotek. Mange af Bøgerne har et Ex?libris, der betegner dem som Gave fra Amtets Landboforening. Denne Forening har opgivet sit eget Bibliotek og yder et aarligt Tilskud til Folkebiblioteket. ? Gaar vi til Fag som Geografi eller Historie, finder vi en Mængde gamle Bøger. Biblioteket skal her ikke alene have de nye Værker (Ejnar Mikkelsen, Krarup?Nielsen, Memoirer og Breve), men ogsaa det af de ældre Tiders Bogproduktion, som har blivende Værd. Vi finder Stanleys og Livingstones Rejser, Barths Rejser, Beskrivelser af gamle Nordpolsekspeditioner, Martensens og H. N. Clausens Erindringer o.s.v. o.s.v., en Mængde Værker om enkelte Byer og Egne, store Rækker af historiske Tidsskrifter: Danske Magazin i gamle ærværdige Bind, Historisk Tidsskrift, Jydske Samlinger, Aarbøger for nordisk Oldkyndighed, Kirkehistoriske Samlinger, endvidere Udgaver af historiske Aktstykker: Kronens Skøder, Kancelliets Brevbøger o. s. v. - kort sagt Hovedværkerne indenfor det trykte Materiale, som de mange Lokalhistorikere og Personalhistorikere, der sidder rundt om i Landet, har Brug for. Naar man ved, at en Mængde af disse Bøger er udsolgte og vanskelige at opdrive, og at de desuden er meget kostbare ved antikvarisk Køb, forstaar man, at Biblioteket maa have et stort Budget. Og de er nødvendige; Biblioteket har i sin faste Kundekreds henved en Snes, der giver sig af med lokalhistoriske Undersøgelser, hvorledes skulde tre Statsbiblioteker kunne klare hele Landets Forsyning? For et Par Aar siden har Undervisningsministeriet taget den for de offentlige Biblioteker meget betydningsfulde og meget kærkomne Bestemmelse, at der fra de gamle Latinskolebiblioteker skal overflyttes visse Bøger, som Skolerne ikke selv har Brug for i det daglige Arbejde, til Folkebibliotekerne paa Stedet. Det drejer sig bl. a. om mange af de nævnte meget efterspurgte Værker indenfor Historie og Topografi. Folkebibliotekerne spares for store Udgifter, da de ellers maatte købe Bøgerne, og de gamle Latinskolers Biblioteker yder det samlede Biblioteksvæsen en Støtte, som ikke kan vurderes højt nok.
Adskillige af de her nævnte Bøger staar for øvrigt ikke i de "aabne Hylder", der særligt er beregnede for den Bogkreds, som maa ventes at blive mest søgt af alle, men i en lukket Afdeling, hvor der ogsaa findes en Samling Dubletter til Brug for Oplandet. Her ser vi flere Haandbøger, som i Byen selv kun er tilgængelige paa Læsestuen, f. Eks. de Bind af "Trap" og Daniel Bruuns Danmark, der omhandler Egnen, "Vor Klodes Dyr" o. m. a., alt for at de udenbys Laanere saavidt muligt kan have samme Fordele som Byens Beboere.
Børnebøger findes ikke, de er alle anbragte i Børnelæsestuen, hvorfra ogsaa Udlaan til Børn under 14 Aar foregaar.
Vi ser paa Laanerne. De gaar huskendte rundt, vælger deres Bøger, konfererer med Bibliotekaren, der henviser dem til sit Kontor umiddelbart ved Siden af Udlaanet, hvis en længere Samtale er nødvendig. Alle Samfundsklasser er repræsenterede, alle Aldre og begge Køn, Folk fra By og Land søger Biblioteket i Fællesskab. Henved 1000, d. v. s. en Trediedel af Laanerne bor paa Landet, spredte i alle Oplandets Sogne. Men desuden laaner mange fra Landet uden selv at komme i Biblioteket. Vi ser en Mængde Bogpakker komme og afgaa, det er Bøger til "Fordelingsstationerne". Biblioteket staar i Forbindelse med saa at sige alle Sognebibliotekerne indenfor Omraadet og modtager Bogbestillinger fra dem, men desuden har det paa Steder, hvor der intet Sognebibliotek er, særlig langs Automobilruterne, lokale Assistenter, der indsamler Befolkningens Bestillinger og sender dem samlet med Automobilerne til Biblioteket. Bestillingerne ekspederes, hver Laaners Bøger pakkes for sig - i nyt rent Papir - Pakkerne til hver "Station" samles og gaar ud med Automobilet, saaledes at Laanerne har Bøgerne senest Dagen efter, at de er bestilte.
Fra Udlaanet gaar vi ind i de voksnes Læsesal (se Billederne S. 501 og 502). Hele den ene Væg er optaget af Haandbiblioteket: Vejvisere i Bøgernes Verden som Dansk Bogfortegnelse, Bibliotheca Danica, Erichsen og Krarups historiske Bibliografi, Heilskovs Provinstopografi, Dansk Tidsskrift-Index osv., Konversationsleksika, Lovsamlinger, juridiske Haandbøger som Hindenburg og Krarups Formularbog, Steinckes Haandbog i Forsørgelsesvæsen, kirkehistoriske Haandbøger, geografiske Haandbøger og Atlas, Kraks Vejviser, Vor Klodes Dyr, Billeder af Nordens Flora, tekniske Værker, deriblandt mange paa Tysk, Landbrugets Ordbog, Havebrugsleksikon, Husgerningsbøger, Hages Haandbog i Handelsvidenskab, Meyers Vareleksikon, Lübkes, Laurins og Becketts Kunsthistorier, Ordbøger i alle Hovedsprogene samt Latin og Græsk, den store danske Ordbog, Fremmedordbøger, Danmarks Riges Historie, Folkenes Historie, Verdenskulturen, Dansk biografisk Haandleksikon og Brickas biografiske Leksikon, Den blaa Bog osv. osv. Altsaa ikke alene Opslagsværker til Brug i de Tusinder af Tilfælde, hvor en øjeblikkelig Oplysning ønskes, men ogsaa de store samlede Fremstillinger indenfor de forskelligste Fag. Naar den danske Litteratur ikke strækker til, er der som ovenfor anført købt fremmede Værker. Ogsaa her findes mange gamle Bøger, saaledes staar Pontoppidans Atlas Side om Side med Trap og Daniel Bruun. Haandbogsamlingen tæller mange Hundrede Bind og forøges og fornyes stadig. - I en særlig Reol er frembragt de nyeste Tidsskrifthefter, anbragte saaledes, at hele Omslaget kan ses. De store Hovedstadsaviser og alle lokale Aviser findes.
Ved alle Borde sidder flittige Læsere: nogle læser Aviser, man tør formode, at de med særlig Interesse dyrker de Aviser, der repræsenterer et andet politisk Standpunkt end deres eget; andre læser Tidsskrifter, en meget ung Mand studerer ivrigt et Radioblad og gør mange Optegnelser; en Gymnasiast forbereder sig til at skrive en dansk Stil om et indviklet historisk Emne - vi mindes vore egne Skoledage, da det var forbudt at bruge Bøger til skriftlige Opgaver, nu henviser Skolen altid til Biblioteket; en Dame vil se noget om Legater og faar udleveret "Legatrepertoiret" og "Vejviser for Legatsøgende"; en Mand, kan hænde en vordende Minister, gennemgaar med Rigsdagsaarbogen som Nøgle en Række Bind af Rigdagstidende, som er fremtaget fra Bogmagasinet; en Adjunkt faar fra Bibliotekarens Kontor udleveret en Pakke Bøger, udelukkende gamle danske Bøger, til Dels store Sjældenheder; de er udlaant fra Det kgl. Bibliotek, efter at det er konstateret, at de ønskes til videnskabeligt Brug, paa den Betingelse, at de kun benyttes paa Læsesalen, og at de i iøvrigt opbevares i et brandsikkert Rum. Laaneren sparer flere bekostelige Rejser til København, og Biblioteket fungerer altsaa i dette Tilfælde som en Filial af Det kgl. Biblioteks Læsesal. - Indtrykket fra Udlaanet gentager sig: et Bibliotek for hele Befolkningen og for alle Interesser. Af Bibliotekets Statistik ser vi, at det aarlig Besøg er over 20,000.
Vi gaar dernæst over i Børnelæsesalen. Hele Møblementet er i mindre Format (se Billedet S. 505). Børn kommer og gaar, tager Bøger frem og læser dem ved Bordene eller faar dem noteret til Hjemlaan. Alt gaar roligt og stilfærdigt. Mange kommer i Træsko, skifter med lette Sko, inden de gaar ind, og anbringer Træskoene i en Hylde i Udlaanslokalet. De fleste læser underholdende Bøger, men ogsaa her er Faglitteraturen repræsenteret, ovenikøbet den tekniske, og Bøger om Børns praktiske Fag, om Duer og Kaniner, om Kunsten at lave Sejlskibe, om Spejdersport o. s. v. er meget søgte. Vi ser kun faa komponerede Bind, de er upraktiske og uholdbare, hvorfor Børnebøger helst straks skal ombindes. Børnebøgerne forvolder overhovedet Bibliotekerne mange Sorger. Takket være en for vor Kultur kompromitterende Masseproduktion af anden- og tredierangs Børnebøger er der langt mellem de virkelig gode, saaledes at Bogvalget er vanskeligt. Udstyrelsen er i Reglen middelmaadig: daarligt Papir, daarlige Illustrationer og daarlig Indbinding. Forlagene er dog begyndt at udsende Børnebøger i forholdsvis stærke Bind, der kan bruges i Bibliotekerne, og forhaabentlig vil de ogsaa forbedre Papiret, Billederne og Teksten.
Børnelæsesalen ledes af en Dame, som er uddannet med dette særlige Arbejde for Øje. Nogle Aftener om Maaneden suspenderes den egentlige Læsesalsvirksomhed, og i Stedet fortæller hun Eventyr for de mindre Børn. Mange Børn kommer fra Skolen med Anvisning paa bestemte Bøger, der fortæller om et eller andet, som Undervisningen har givet Anledning til. Efter en regelmæssig Plan kommer Folkeskolens ældste Klasser og Mellemskolen for at blive undervist i Kunsten at bruge Bøger; de lærer at slaa op i en Haandbog ved Hjælp af Registret og at bruge de vigtigste Opslagsbøger, f. Eks. en Rejseliste, hvad voksne Mennesker som bekendt i Reglen ikke kan, de lærer at kende de vigtigste af de Bøger, hvorfra de kan faa videre Besked om alt det meget, som Skolen kun kan give dem en Mundsmag paa. I Reglen foregaar denne Undervisning i de voksnes Læsesal; Biblioteket arrangerer ogsaa Kursus i "Bøgers Brug" for voksne og hverver derved en Mængde nye Benyttere af Faglitteraturen. Undervisning i Bøgers Brug, som først er praktiseret ved et Folkebibliotek i Jylland, er senere under Paavirkning derfra indført mange Steder, bl. a. ofte ved Skolerne.
Den har størst Betydning, naar den foregaar i et offentligt Bibliotek, det Sted, hvor Skoleungdommen alligevel senere i Livet skal søge hen, hvis den ved Selvarbejde vil fortsætte Skolens Undervisning.
Endelig aflægger vi et Besøg i Bibliotekarens Kontor og Personalets Arbejdsværelse. Her bestilles og modtages de nye Bøger, leveres til Bogbinderen og modtages igen, katalogiseres og nummereres for endelig at gaa ind i Biblioteket. Ikke-udsolgte købes gennem den almindelige Boghandel, og Forlæggerne giver 25 pCt. Rabat til alle statsunderstøttede Biblioteker, som har gratis Udlaan. Mange nødvendige Bøger, bl. a. nogle af de allervigtigste Haandbøger, er dog udsolgte, og Biblioteket har et stort og møjsommeligt Arbejde med at skaffe dem ad antikvarisk Vej.
Behandlingen, ikke mindst Katalogiseringen, af et aarligt Indkøb paa over 2000 Bind lægger Beslag paa megen Tid; hertil kommer Korrespondance med andre Biblioteker og den daglige meget store Pakkeekspedition. Desuden er Biblioteket teknisk Konsulent for Sognebiblioteker: det giver Vejledning ved Bogvalg, ved Indbinding, ved Oprettelse af nye og Omordning af gamle Biblioteker. Bibliotekaren maa i den Anledning foretage mange Rejser i Oplandet. Adskillige Sognebiblioteker lader deres Bogbestillinger passere Købstadsbiblioteket, hvis fagligt trænede Personale da besørger Katalogiseringen og Indbindingen. Vi ser en Række Skuffer med Navne paa Landsbybiblioteker, det er Kortkataloger over Bogbestanden i Oplandets Biblioteker, saaledes at man til enhver Tid kan se, hvad der findes i de Biblioteker, hvis Konsulent man skal være.
Et Folkebibliotek sidder ikke stille og venter paa sine Laanere. Det driver ogsaa en direkte agiterende Virksomhed; Bibliotekaren skriver i Aviserne om sit Bibliotek og sørger for, at de optager Boglister over Nyindkøb og over Emner, som af en eller anden Grund bliver aktuelle: Bøger om Grønland, naar alle Mennesker taler om Grønlandsspørgsmaalet, om Kvindesagen, hvis der holdes Kvindekongres i Byen, om Husdyrbrug, naar der er Dyrskue. Han sørger for, at der paa enhver Udstilling i Byen bliver en Afdeling, hvor der udstilles Bøger om Emnet, og Biblioteket og Byens Boghandlere, ofte ogsaa de store Forlag, søger i Fællesskab at gøre den Afdeling saa fyldig som muligt. Af særlig Interesse er Dyrskuerne, idet man ved Indretning af "Dyrskuebiblioteker" kan slaa til Lyd dels for Landbrugslitteratur, dels for selve Biblioteksarbejdet ude i Sognene (se Billedet S. 506).
Bibliotekets Personale bestaar af Bibliotekaren, nogle Assistenter og et Par Elever.
Kvinderne er i absolut Flertal. Saavel Bibliotekaren som Assistenterne har en Specialuddannelse, der afsluttes paa Statens Biblioteksskole, et Kursus paa ca.  Aar, som ledes af Statens Bibliotekstilsyn. Betingelserne for Optagelse paa Skolen er: Studentereksamen eller Lærereksamen (med dokumenterede Kundskaber i fremmede Sprog) eller en anden dertil svarende Uddannelse, samt en længere Tids Praksis ved et større Folkebibliotek. I de Aar, hvor Bibliotekerne er vokset frem, har det været meget vanskeligt for de vordende Bibliotekarer at skaffe sig tilstrækkelig fyldig praktisk Uddannelse, og en af Bibliotekarens største Opgaver er derfor den stadig at udvide sin Bogkundskab. ? Biblioteket bestormes saa at sige daglig med Anmodninger om Optagelse af Elever, for "Biblioteksfaget" er moderne, men det maa afvise de fleste og kan bl. a. gøre det med den Motivering, at Faget allerede er overfyldt.
Hele Bibliotekets Arbejde er præget af, at det er en Institution, der søger at være saa meget som muligt for sine Kunder. Elskværdighed og Hjælpsomhed er uundværlige Egenskaber hos en Bibliotekar, men det bør ogsaa siges, at faa offentlige Institutioner har et saa taknemmeligt Publikum som de moderne Folkebiblioteker; der er egentlig kun een fælles Grund til Klage: at Benyttelsen vokser saa stærkt, at Budgetterne trods al Velvilje fra Kommunen og Stat stadig er lidt bagefter.

Efter dette Besøg i et dansk Folkebibliotek, et Bibliotek, som vel endnu ikke findes fuldt udviklet mange Steder, men hvis Type hvert Aar realiseres i en eller flere af vore Købstæder, vil vi til sidst se, hvordan den samlede Biblioteksorganisation vil komme til at tage sig ud, naar der findes gode Folkebiblioteker over hele Landet.
Biblioteksloven forudsætter, at der findes eller oprettes Biblioteker alle Vegne, ogsaa i Landkommuner med spredt Bebyggelse, men Loven opmuntrer til Samarbejde mellem Bibliotekerne, og ved at yde et særligt Tilskud til de saakaldte "Centralbiblioteker", der virker som det Bibliotek, vi her har skildret, har Staten gjort sig til Talsmand for den Opfattelse, at intet Folkebibliotek bør betragte sig som en isoleret Institution, der kun arbejder mod sin egen begrænsede Bogbestand. Forholdsvis faa Dubletter i et Centralbibliotek sikrer Befolkningen Adgang til uendelig langt flere forskellige Bøger, end Tilfældet vilde være ved isolerede smaa Sognebiblioteker. Hvorvidt disse formelt vedbliver at være selvstændige, eller de baade reelt og formelt optræder som en Filial af Centralbiblioteket, der da bl. a. besørger hele det tekniske Arbejde (se ovenfor), er for saa vidt ligegyldigt. Hovedsagen er, at der arbejdes, og at der arbejdes i Fællesskab.
Ude i Sognene er der til Stadighed Brug for en Samling Børnebøger, visse populær?oplysende Værker, som kan ventes at blive stadigt efterspurgte, saaledes at det ikke er nok at henvise til Centralen, en mindre Samling underholdende Litteratur for voksne, valgt efter samme Hensyn, og endelig men ikke mindst, en mindre Haandbogsamling.
I de store Stationsbyer og de smaa Købstæder vil Kravene være større paa alle de nævnte Omraader, og i enhver By mod et stort Opland vil der være Plads for et stort Bibliotek af den Type, vi har beskrevet. Disse Biblioteker aflaster i høj Grad Statens egne Biblioteker, de overtager nemlig Befolkningens Forsyning mod hele den danske populær-videnskabelige Litteratur paa de forskelligste Omraader, og paa visse Omraader gaar de endnu videre, idet de bl. a. ved Krav fra Laanernes Side bliver nødt til at anskaffe større Samlinger til Studiet af Fædrelandets Historie og Kultur, Litteratur, som tidligere praktisk talt var utilgængelig ude i Landet, idet store Dele af den maatte være til Disposition paa Statsbibliotekernes Læsesale og derfor ikke kunde udlaanes.
Ved at formidle Laan fra de videnskabelige Biblioteker bliver Centralbibliotekerne endelig det Led i Biblioteksorganisationen, der kan skaffe alle Landet Borgere Adgang til alle de Bogskatte, der rummes i vore Biblioteker og overhovedet er tilgængelige for Udlaan. Saaledes vil efterhaanden alle Landet Biblioteker danne en Enhed, der spænder lige fra det mindste Sognebibliotek til Det kongelige Bibliotek i København.

Billeder:
1. Billede side 489
Billednavn: 02_21_1_1
 

 
 
2. Billede side 490
Billednavn: 02_21_1_2
 

 
 
3. Billede side 492
Billednavn: 02_21_1_3
 

 
 
4. Billede side 493
Billednavn: 02_21_1_4
 

 
 
5. Billede side 495
Billednavn: 02_21_1_5
 

 
 
6. Billede side 496
Billednavn: 02_21_1_6
 

 
 
7. Billede side 497
Billednavn: 02_21_1_7
 

 
 
8. 2 billeder side 498
Billednavn: 02_21_1_8
 

 
 
9. Billede side 500
Billednavn: 02_21_1_9
 

 
 
10. Billede side 501
Billednavn: 02_21_1_10
 

 
 
11. Billede side 502
Billednavn: 02_21_1_11
 

 
 
12. Billede side 505
Billednavn: 02_21_1_12
 

 
 
13. Billede side 506
Billednavn: 02_21_1_13
 

 
 
14. Billede side 507
Billednavn: 02_21_1_14
 

 
 
15. Billede side 508
Billednavn: 02_21_1_15