Vibeke Ammundsen – 1913-1988
Tilbage til Forsiden



Vibeke Ammundsen



 

Vibeke Ammundsen was a prime figure in the research library sector in the second half of the 20th century. As head of the Technical library of Denmark (1957-80) she led her institution into a front position in the dissemination of information and documentation within the technical domain, from 1966 implementing computerized IR-services and from early 1970'es library housekeeping systems. The new library building from 1971 offered books and periodicals on open shelves, at that time a feature unheard-of in other research libraries. She was for life engaged in promoting her library ideology in numerous library associations and institutions on a national and international level: DTL, NORDINFO, FID, CIDST, OECD and UNESCO to name a few. A. was the first woman to take a position this size in the library system of Denmark, and her last active years saw her eagerly opposing the proposal for a central governmental directorate for both library sectors.



Mens hovedkommissionen overhovedet ikke har haft én repræsentant for forskningsbibliotekernes brugere blandt sine medlemmer, så har Specialudvalg 2 haft en stærk repræsentation for forskningsbibliotekernes brugere. Her kom man frem til et helt andet resultat end hovedkommissionen, idet kun 3 af i alt 24 medlemmer gik ind for et fællesdirektorat, heraf ingen brugere. I disse demokratiske tider er det interessant at konstatere, at hovedkommissionen totalt negligerer brugernes egne ønsker. Man taler da ellers så meget om demokrati i Kulturministeriet. (1980).

 


Vibeke Ingrid Ammundsen, overbibliotekar, biblioteksideolog. Født 22.12.1913 i Kerteminde. Forældre: viceskoleinspektør Steffen Simonsen og lærer Ane Dorthea Nielsen. Død 12.2.1988. Gift 1936 med direktør, cand.polit. Johannes Ammundsen, død 1982.

Student fra Haderslev 1932, cand.mag 1939 og året efter ansat ved Udenrigsministeriets bibliotek. Ansat 1941 ved Landbohøjskolens bibliotek (nu: Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles bibliotek), og 1944 udnævnt til bibliotekar. Under besættelsen arbejdede A. for Frit Danmark, efter befrielsen som sekretær for Frit Danmarks Københavnsafdeling 1946-47. Studieophold i England, USA (1952) og San Cataldo i Italien, med efterfølgende inspiration til hjemlig udbygning af bl.a. bibliotekets litteraturtjeneste. A. blev 1957 chef for Danmarks tekniske Bibliotek som hun i de følgende år indtil sin afgang i 1980 fik placeret i en absolut frontposition blandt danske forskningsbiblioteker. Hun påbegyndte her også en egentlig teoretisk uddannelse af biblioteksassistenteleverne til bibliotekar/dokumentalist ved forskningsbibliotekerne.

A. erkendte på et tidligt tidspunkt behovet for at fremtidssikre bibliotekets aktive formidling af teknisk litteratur ved metodeudvikling og oprettelse af en særlig dokumentationsafdeling. Begrebet 'informationseksplosion' er introduceret i den danske debat af A., ligesom hun dannede skole ved fra 1966 at anvende edb-teknik i bibliotekets informationsformidling, ikke mindst overfor erhvervslivet. Dels til on-line søgning indenfor det accelererende tekniske domaine, dels til biblioteksautomatisering og styring af bibliotekets interne processer, edb-fremstillede kataloger i bogform fra 1970, ALIS m.v.

I 1971 kunne A. høste frugten af sit fysiske planlægningsarbejde med flytningen af biblioteket fra Østervold til et nybygget bibliotek på Lundtoftesletten, med åbne hylder og såvel mekaniske som informationsteknologiske innovationer. Denne bygning skulle i de følgende år blive rammen om en fortsat biblioteksudvikling med IT i biblioteksarbejdet og ikke mindst en løbende og visionsbåren organisatorisk tilpasning til de nye værktøjer. Hendes ekspertise indenfor biblioteksplanlægning blev også udnyttet da hun 1970-72 deltog i planlægningsgruppen for Aalborg Universitetsbibliotek, ligesom hun har medvirket i flere svenske byggesager.

A. var 1964 medinitiativtager til at dække landet med et netværk af tekniske biblioteker tilknyttet de forskellige teknika. Interessen for at strømline og rationalisere bibliotekernes informationstjenester fik A. til at engagere sig i oprettelse, medlemskab og bestyrelse af en række foreninger m.v. med dette formål: Dansk teknisk litteraturselskab 1959 (landsformand 1959-81), DANDOK 1970 (formand 1977-80), NORDOK 1970, NORDINFO (repræsentant 1977-82), EF's udvalg for videnskabelig og teknisk information og dokumentation CIDST (1973-80), 1965 medlem af Akademiet for de tekniske videnskaber, medlem af den internationale dokumentationsorganisation FID 1957-88, af FID's hovedbestyrelse 1973-80 og af OECD's Committee on information and documentation. Formand for Dansk Standardiseringsråds udvalg for biblioteks-, bog- og tidsskriftsvæsen 1959-72 og af UNESCO's nationale bibliografiske komité 1956.

A. ydede en stor indsats i Forskningsbibliotekernes Fællesråd fra 1970, og hun arbejdede i dets forretningsudvalg 1970-80 for gennemførelsen af sine bibliotekspolitiske ideer. Fællesrådets Målsætningsudvalg med A. som formand 1972-77 barslede i 1977 med en analyse af forskningsbibliotekernes virksomhed 'Forskningsbibliotekernes målsætning', en to-binds udredning som A. bogstavelig talt skrev egenhændigt. Hun var 1976-78 tillige medlem af Bibliotekskommissionens Specialudvalg 2 om forskningsbibliotekernes struktur, og hun modsatte sig her stærkt tankerne om at samle folke- og forskningsbiblioteker i et fællesdirektorat under Kulturministeriet.

Ikke uventet spillede hun også en central rolle i det nationale biblioteksforeningsliv: 1946-60 bestyrelsesmedlem af og 1951-53 formand for Danmarks Biblioteksforening gruppe E, bestyrelsesmedlem af Danmarks Biblioteksforening 1949-60 og 1962-78, af Sammenslutningen af Danmarks Forskningsbiblioteker 1959-78, ligesom hun i 1950'erne også var medlem af bestyrelsen for Dansk bibliografisk Kontor.

Med fuld ret er A. blevet karakteriseret som forskningsbibliotekernes grand old lady, og hun opnåede som engageret kvindelig bibliotekschef med udtalt evne til at analysere og vurdere biblioteksfaglige problemstillinger en iøjnefaldende position med mange udadvendte funktioner på nationalt, nordisk og internationalt niveau. Hendes biblioteksideologi gjorde hende bl.a. i Danmarks Biblioteksforenings hovedbestyrelse til fortaler for et nært samarbejde mellem bibliotekssektorerne, men som nævnt også til stærk opponent mod bibliotekskommissionens forslag om et fællesdirektorat for folke- og forskningsbibliotekerne under Kulturministeriet. Hendes vægtning af dokumentations- og informationssiden af biblioteksvirksomheden har sat sig varige og dybe spor i biblioteksvæsenet, og også i revisionen af bibliotekaruddannelsen siden 1985. Og sidst men ikke mindst havde hun den fornødne courage til visionært at implementere edb på Danmarks tekniske Bibliotek på et tidspunkt hvor denne teknik så langtfra var salonfähig blandt landets bibliotekarer.

Ridder af Dannebrog. Tildelt Danmarks Biblioteksforenings hædersgave 1971. Æresmedlem af Dansk Teknisk Litteraturselskab 1981.




Bibliografi

- Engelsk Brevskolekursus. Det kgl. danske Landhusholdningsselskab, 1946.
- Engelske landbrugsfaglige Læsestykker. 1948. 2. udg. 1958.
- Det kgl. Veterinær- og Landbrugsbiblioteks tidsskrift-index. i: Bogens Verden, 1950, side 325-31.
- Nyere dansk landbrugslitteratur, tillige omfattende havebrug, skovbrug, mejeribrug og jagt. 1952.
- Beretning om de videnskabelige og faglige biblioteker 1947/48 - 1952/53. Ved bibliotekar Vibeke Ammundsen, Landbohøjskolens bibliotek. i: Bogens Verden, 1953, side 360-70.
- Amerikansk biblioteksbyggeri. i: Bogens Verden, 1954, side 258-64.
- Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles årsskrift 1954-57 / redaktion: Vibeke Ammundsen.
- Dansk-engelsk ordbog / Hermann Vinterberg & C.A. Bodelsen. 1954-56. Vibeke Ammundsen medarbejder på landbrugsfagligt stof.
- Accessibility of Russian scientific and technical literature in Western nations Condenced translation. National Bureau of Standards, Washington. Report 6115. 1958.
- Forskningsbibliotekernes målsætning / redaktør: Vibeke Ammundsen. 1977. Bind 1-2.
- Åbent brev til Lysholt Hansen. i: DF-revy, 1978:2, side 7-9.
- Biblioteksbetænkningen 1979 - eller hvordan det går, når konklusionen er vedtaget, før undersøgelsen har fundet sted. Betænkningssynspunkter (1). i: DF-revy, 1980, side 11-14. Vibeke Ammundsen har derudover skrevet talrige artikler i fagpressen samt i tekniske tidsskrifter.

Beretninger:
- Beretning om de videnskabelige og faglige biblioteker 1947/48 - 1952/53. Ved bibliotekar Vibeke Ammundsen, Landbohøjskolens bibliotek. i: Bogens Verden, 1953, side 360-70.


Biograferet i

- Den danske Bibliotekarstand 1950 / Fabritius og Houmøller. 1951.
- Den danske bibliotekarstand / Houmøller og Palsbo. BC, 1963.
- Dansk biografisk Leksikon (DBL). 3. udgave. 1979-84. 16 bind. Biograferet af Palle Birkelund.
- Kraks Blå Bog. 1987.
- Den store danske encyklopædi. 1995-2001. 20 bd.


Biografier

- DTL's hilsen til Vibeke Ammundsen 22.12.1973 / redaktion: Niels Rue & Henning Spang-Hanssen. Dansk teknisk litteraturselskab, 1973. 195 sider. (DTL's skriftsserie nr. 37). Festskrift til Vibeke Ammundsen på 60-årsdagen 22.12.1973.
- Overbibliotekar Vibeke Ammundsen forlader Danmarks tekniske bibliotek / Palle Birkelund. i: Tidskrift för dokumentation, 1980, side 147-48.
- Vibeke Ammundsen fylder 70 / Morten Laursen Vig. i: DF-revy, 1983:10, side 221.
- Vibeke Ammundsen 1913-1988 / Morten Laursen Vig. i: DF-revy, 1988, side 39-42.
- Vibeke Ammundsen 1913-1988 / Gerhard Munthe. i: Synopsis, 1988, side 84.
- Ved Vibeke Ammundsens død / Birgit Pedersen. i: Bibliotek 70, 1988:4, side 136.


Ikonografi

- Foto i Det kgl. biblioteks kort- og billedafdeling.