Tilbage til Vore Folkebogsamlinger

  Siden starter på side 5 i originalværket

Forord


HENSIGTEN med dette Skrift er at vække Opmærksomhed for Bogsamlingssagen i saa vide Kredse som muligt, saa Befolkningen skønner, at Sagen er et nyttigt og nødvendigt Led i vort Folkeoplysningsarbejde.
Tidspunktet for Udgivelsen falder sammen med 10-Aars-Dagen for Oprettelsen af Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger", saa Bogen bliver en Slags Jubilæumsskrift. Et Udvalg, bestaaende af Fru C. Ras-mussen, Redaktør Rasmus P. Nielsen og Lærer Johannes Grønborg har redigeret Skriftet. Det sendes gratis og portofrit til alle dem, der ønsker det, naar man henvender sig til Lærer Grønborg, Rodskov, Løgten St.
Udgivelsen er bekostet af Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" med pekuniær Støtte af Statens Bogsamlingskomité.


Siden starter på side 5 i originalværket

Moderne Biblioteksarbejde.


BLANDT de mange Tegn paa den Omdannelse af Samfundet, der har fundet Sted i de sidste 50 Aar, er Bibliotekernes Udvikling et af de betydeligste. Det gamle Bibliotek var saa godt som udelukkende beregnet paa Videnskabsmænd, det havde tildels Karakteren af et Bogmuseum, det holdt sig noget fornemt tilbage, og Udlaanet af dets Bøger var ofte at betragte som en velvillig Handling.
Det nye Bibliotek, saaledes som det mest typisk fremtræder i de frie offentlige Biblioteker i Amerika, er et Bibliotek for alle, lærde og ulærde, voksne og Børn. Det sætter sig som Opgave at faa sine Bøger brugt saa meget som muligt; derfor bestaar en Del af dets Arbejde i at faa Læsere draget til Biblioteket.
Udviklingsgangen har i mange Lande, ogsaa i Dan-mark, været den, at man ved Siden af de videnskabelige Biblioteker har søgt at skabe Biblioteker, der kunde give dem, som havde vanskeligt ved at skaffe sig Bøger, Ad-gang til god Læsning, særlig af underholdende Art. Men mere og mere bliver det anerkendt, at det gælder om at skabe et Bibliotek, der kan være til Hjælp for alle, der baade kan byde god og nyttig Oplysning og værdifuld Underholdning.

Derigennem vil Biblioteket naturligt fremtræde som ud-fyldende og fortsættende Skolens Arbejde.
I den følgende Fremstilling af, hvorledes et moderne Bibliotek kan virke, er der ikke alene tænkt paa det en-kelte Bibliotek, men der er forudsat en Biblioteksorganisation, gennem hvilken de mindre Bogsamlinger faar Hjælp fra de større Biblioteker til at udføre deres Arbejde. Hvorledes en saadan Organisation bedst kan gennemføres, vil blive omtalt senere. -
Det moderne Bibliotek maa indrette sin Bogbestand efter sine Læseres Tarv. Det vil ikke sige, at Biblioteket skal tilfredsstille Læsernes øjeblikkelige Lyst. Bibliote-ket skal være en Leder for sine Læsere; det skal føre dem frem til det bedste og nyttigste i Bøgernes Verden.
Det skal tilfredsstille Læsernes Trang til Under-holdning i Fritiden, ikke saaledes, at de blot forslaar Ti-den med Sensationsromanernes Spænding - i den Ret-ning kan Biblioteket alligevel ikke hamle op med Bio-grafteatret. Det er en vigtig Opgave for Biblioteket at by-de sine Læsere saadan underholdende Læsning, at de gennem denne Underholdning bliver aandeligt rigere Mennesker. Denne Underholdning kan gives under man-ge Former. Det kan være Skildringer af Mennesker og deres Skæbner, hvad enten disse Skildringer er frembragt af en Digters skabende Fantasi eller gengiver, hvad Mennesker og Menneskeslægten virkeligt har oplevet. Det kan være Digtninge, hvori ikke blot Tankernes Rig-dom men ogsaa Sprogformens Skønhed kan være til Glæde. Eller Bogen kan vise Læserne "Alverdens Krin-gel og snurrige Bold, baade hvor den er varm, og hvor den er kold", eller føre dem ind i Naturens Rigdom. Og

alt dette sker, medens Læserne hviler ud fra Dagens ofte saa ensformige Arbejde.
Men dette er kun den ene Side af Bibliotekets Virk-somhed. Den anden rummer Arbejdet med at hjælpe Læ-serne til Oplysning, der har praktisk Værd. Biblioteket skal give Hjælp til Menneskets bevidste Stræben efter at dygtiggøre sig, hvad enten det nu sker for bedre at kunne tjene Brødet eller af andre Grunde. Her træder Bibliote-kets Lighed med Skolen stærkest frem. Det maa hjælpe sine Læsere til at bruge Bøgerne som et Arbejdsredskab. Og fordi Nutidsmenneskers Liv er saa sammensat, bliver ogsaa Bibliotekets Opgave meget sammensat. Særlig har det overfor de unge den Opgave at føre dem ind i Bøger-nes brogede Verden og hjælpe dem til selvstændigt Ar-bejde med Bøgerne. Det er en Erfaring, at Læseevnen og Læsevanen maa skabes hos de unge inden Midten af Ty-verne.
Idet Biblioteket saaledes søger at være til Nytte og Glæde for alle, og dets Læsekreds derved forøges i en Grad, som de gamle Biblioteker ikke kunde have drømt om, vil der opstaa nye Spørgsmaal vedrørende Bibliote-kets Indretning og Ordningen af den daglige Drift. Det gælder om at naa det Maal, som den amerikanske Bibliotekarforening har opstillet: Den bedste Læsning for det største Antal Mennesker med de mindste Omkostninger.
Det er ikke muligt her at komme ind paa alt indenfor det store Arbejde, som skal til for at gøre en Samling Bøger til et Bibliotek. Netop gennem dette Arbejde skil-ler det moderne Bibliotek sig saa tydeligt fra Fortidens. Nogle Sider af Arbejdet skal omtales her.
Biblioteket maa gøre Adgangen til sine Bøger

saa let som muligt. Lange og bekvemt liggende Aab-ningstider, udstrakt Anvendelse af Bogforsendelse, rede-bon Tjenstvillighed til mundtligt, gennem Telefon eller gennem Brev at give Oplysning om Bøger, hyppige Meddelelser gennem Pressen og ad anden Vej om Biblio-tekets Arbejde maa vise, at Biblioteket er parat til at hjælpe i saa vidt Omfang som muligt.
Det maa lette Læserne Arbejdet med at finde sig til-rette i Bøgerne og deres Indhold. Hertil udkræves først en praktisk Klassedeling af Bøgerne, let forstaaelig, let overskuelig og med en let handlelig Betegnelse for de enkelte Klasser. Den af Melvil Dewey først udarbejdede Decimalklassedeling er i Øjeblikket den bedste. Indenfor Klasserne maa Ordningen være saa let forstaaelig som muligt; at ordne Bøgerne alfabetisk efter Forfatter vil i næsten alle Klasser være det mest hensigtsmæssige.
Sammen med Klassedelingen er det Kataloget, der vil være af størst Betydning som Vejleder. Det moderne Bibliotek søger at udnytte dette Middel til det yderste. Trykte Kataloger og Kortkataloger over hele Bibliotekets Bogbestand og over enkelte Dele af den, Meddelelser gennem Pressen eller egne Maanedsberetninger om Ny-anskaffelser - der gøres alt muligt, for at Læseren let og hurtigt kan faa Besked om Bibliotekets Indhold. Man giver gennem Kataloget ikke blot Bogens Titel, men man søger at karakterisere dens Indhold og dettes Værd ved Hjælp af tilføjede Noter. Og endelig søger man gennem Emnekataloget at samle paa eet Sted Oplysninger om alt, hvad Biblioteket indeholder om hvert enkelt Emne, saaledes at man ikke blot nævner Bøger om Emnet, men og-saa Tidsskriftartikler eller Bogkapitler, der be-

handler Emnet. Paa intet Punkt viser Bibliotekets Be-stræbelse for at hjælpe Læseren sig stærkere end gennem Emnekataloget.
Endnu et Middel til at gøre Læseren bekendt med Biblioteket er de "aabne Hylder". Mere og mere bliver det almindeligt at give Læseren Adgang til selv at under-søge Bibliotekets Bøger eller en Del af dem.
Det moderne Bibliotek virker gennem Hjemlaan og ved sin Læsesal.
Hvad Hjemlaanet angaar, da medfører den store Læsekreds, at man har maattet finde Former for Udlaansnotering, der samtidig med, at de virkede hurtigt, sikrede en paalidelig Kontrol med, hvilke Bøger Laane-ren faar, og hvor nøjagtigt Tilbageleveringen finder Sted. Dette kræver først et praktisk System for Nummererin-gen af Bøgerne. Decimal?Klassedelingens let forstaaelige Talbetegnelser i Forbindelse med Cutter's Forfatter? og Titelmærker er i Øjeblikket det bedste og mest anvendte System. For Udlaansnoteringen er Bogkortet (et Kort for hver Bog, hvorpaa Laanerens Nummer opføres ved Ud-laanet af Bogen) i Forbindelse med en eller anden Form for Laanerkort det bedste System.
Et godt Eksempel paa det moderne Biblioteks Iver for at imødekomme sine Læseres Ønske er Bogreserve-ringen, hvorved en Laaner kan sikre sig at faa en Bog, som i Øjeblikket er udlaant, naar den kommer hjem.
Ved Siden af Bibliotekets Hjemlaansvirksomhed staar Bibliotekets Arbejde gennem sin Læsesal. Her kommer Bibliotekets Stilling som "Skolen for voksne" tydeligt frem. En Læsesal med en udvalgt Samling Avi-ser og Tidsskrifter, med et godt Haandbibliotek

og med en oplysningsivrig Bibliotekar - et bedre Værk-sted for Folkeoplysning findes ikke i vort moderne Sam-fund.
Ivrigt som det moderne Bibliotek er for at gøre Gavn, ser det sig om efter nye Opgaver. Det indretter et Musikbibliotek, hvad der skaber det en ny og taknemlig Kundekreds. Det anlægger en Billedsamling, som det blandt andet bruger til paa en Opslagstavle i Læsesalen at illustrere Dagens Begivenheder eller til at laane Skolerne Billeder til Hjælp ved deres Undervisning. Det samler Tryksager vedrørende Byens og Omegnens Historie. Det indretter en Bogsamling for Blinde.
Men den største Udvidelse af dets Virksomhed sker den Dag, da det ogsaa lukker sine Døre op for Børnene. En Børneafdeling med Hjemlaan og med en Læsesal, med en Bibliotekar, der særligt forstaar at hjælpe Børne-ne, i nøje Samarbejde med Skolen, som den forsyner med Børnebøger og hvis Elever den lærer at bruge et Biblio-tek - alt dette er maaske det mest karakteristiske Træk i det moderne Biblioteks Liv.
Naturligvis maa Udviklingen i Bibliotekets Virk-somhed ogsaa medføre en tilsvarende Udvikling i Bibliotekarens Stilling og Opgave. De gamle Dages Bibliotekar var som oftest en stille Lærd, der levede mellem sine Bøger, ofte fjernt fra Livet, vogtende og plejende sin Bogskat og glædende sig over dens Vækst. Han kunde være hjælpsom og villig til at laane Bøger ud - men han kunde ogsaa være af Bindehunds?Typen. Til den nye Bibliotekar stilles der langt større Fordringer, fordi han ved Siden af, at han skal kunde klare den rent tekniske Side af Biblioteksarbejdet, ogsaa maa have andre Egenska-


ber. Han skal være Folkelæreren, der forbinder Bogkend-skab med Evnen til at lære Folk at bruge Bøger; han skal være Forretningsmanden, der kan trække Kunderne til Huse og sørge for, at de bliver betjent paa bedste Maade. Et saadant Arbejde kræver en særlig Uddannelse. I Ame-rika sker denne i Biblioteksskoler med eet? eller toaarige Kursus, og der er særlige Skoler for Børnebibliotekarer.
En Virksomhed som den her skildrede kræver et Hjem, indrettet efter de mangeartede Krav, der stilles til det moderne Bibliotek. Det maa rumme en Læsesal for voksne, maaske en særlig Læsesal for Avislæsning, og en Læsesal for Børn; det maa have sine Hjemlaansbøger el-ler en Del af dem opstillet saaledes, at Læserne kan faa Adgaang til dem under et vist Opsyn. Bibliotekets nære Forbindelse med andet Oplysningsarbejde viser sig ogsaa deri, at Biblioteksbygningen ofte har Plads til en lille Fo-redragssal, der ogsaa kan benyttes af de Studiecirkler, som Biblioteket hjælper frem, eller har Plads til et eller andet Museum. De Bygninger, der opføres til de moder-ne Biblioteker, er ikke blot, hvad det indre angaar, indret-tede saa praktisk og udstyret saa smukt som muligt, men man søger ogsaa gennem Bygningens Ydre at udtrykke den store Betydning, Biblioteket har i Samfundslivet. -
Saaledes som det moderne Biblioteks Arbejde her er skildret, kan det i hele sit Omfang kun udføres under større Forhold, i Købstæderne eller købstadlignende Be-byggelser. Men ligesom vore Dages Samfund med sin udprægede Organisationsevne har fundet Former for Bib-lioteksarbejdet i de meget store Byer, hvor et Centralbib-liotek gennem sine Hjælpebiblioteker bringer Biblioteket og dets Virksomhed

nær op til alle alle Byens Beboere, saaledes har man og-saa fundet Organisationsformer, der gennem Samarbejde mellem de store Biblioteker i Købstæderne og de smaa Biblioteker ude paa Landet for en stor Del ophæver de Vanskeligheder, som den spredte Bebyggelse medfører. Udsendelse af Vandrebogsamlinger og billig Forsendelse af Bøger fra de store Landsbiblioteker hjælper noget. Men da det gælder om at bringe et stort Bibliotek og det-tes Bibliotekar saa nær op til de smaa Biblioteker og de-res Laanere som muligt, vil en Organisation, der knytter de smaa Biblioteker til et Centralbibliotek i den nærlig-gende Købstad eller i Amtets største By, give Befolknin-gen paa Landet den letteste Adgang til at nyde godt af et moderne Biblioteks. Arbejde. -
Det store Arbejde, som det moderne Bibliotek udfø-rer, for at dets Bøger kan komme til at gøre saa megen Nytte som muligt, viser sig ogsaa i Fordelingen af dets Udgifter. Det er almindeligt, at kun Halvdelen af dem gaar til Indkøb af Bøger og deres Indbinding; Resten an-vendes til "at gøre Bøgerne til et Bibliotek". Biblioteket er en forholdsvis billig Institution. Der, hvor Udviklingen er naaet videst, anvendes der omtrent 1 Kr. aarligt pr. Indbygger paa det. Til Sammenligning kan anføres, at i Danmark betaler alene Kommunen aarligt til de løbende Udgifter ved det Skolevæsen, der tager sig af Børnene fra 7-14 Aars Alderen, i Byerne 8 Kr., paa Landet 4 Kr. pr. Indbygger. Det vilde formentlig ikke kunne kaldes dyrt, om der her i Landet anvendtes 50 Øre pr. Indbygger til en Institution, der tager sig af alles Oplysning gennem hele deres Liv.
Det moderne Bibliotek betragtes som en saa vigtig Samfundssag, at det ikke overlades til privat Le-

delse. Det er i de fleste Lande Kommunen, der tager sig af denne Sag, som det tager sig af Skolevæsenet. Kom-munen modtager paa forskellig Maade Støtte fra Staten. At ogsaa private betragter Biblioteket som en nyttig Samfundsinstitution, der bør støttes, derom vidner bl.a. den storstilede Gavmildhed, som først og fremmest Ame-rikaneren Andrew Carnegie, men ogsaa andre, som Eng-lænderen John Passmore Edwards, har vist imod det.
I Danmark staar vi endnu hovedsageligt paa den pri-vate Ledelses Standpunkt; Stat og Kommune indskrænker sig til at yde Støtte gennem Pengetilskud og paa anden Maade. I det uegennyttige Arbejde, som udfø-res rundt om i Landet for Sagen af Mænd og Kvinder - desværre alt for faa af de sidste - indtager Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger", hvis tiaarige Virksom-hed har været Anledningen til dette lille Skrifts Frem-komst, en smuk Plads.

=====

Naar den almindelige Folkeskole indvier alle i Læsekun-stens Frimureri, maa der i et demokratisk Land ogsaa findes al-mindelige Folkebiblioteker, der kan forsyne de saaledes indviede med noget at læse.
(Valdemar Vedel).
Trænger en By ikke til et neutralt Centrum for Aandslivet, hvor Partivæsenet er lukket ude, hvor alle aandelige og sociale Rørelser har en Ret til at finde Udtryk, hvor kun det umoralske og nedværdigende er bandlyst.
(H. O. Lange).




  Siden starter på side 14 i originalværket


Billedmateriale:


1. billede s. 19
Billednavn: 02_10_3_1



Vore Købstadbogsamlinger.


HVOR ofte maa vi ikke anspænde vore Kræfter for at fremme en Sag, og saa kan det hele dog se saa haabløst ud. Det er, som vi sidder urokkelig fast.
Saaledes omtrent sad vi Bogsamlingsfolk i det i flere Aar. Der var nok Fremgang at notere, men der var ogsaa Tilbagegang. Antallet af Bogsamlinger voksede vel lidt, men de var alle sammen smaa stilfærdige Væsener, der førte deres ubemærkede Tilværelse paa Livets Skygge-side.
Dette gjaldt maaske i særlig Grad de fleste Købstadbogsamlinger, der af mange betragtedes som Almue-biblioteker, oprettet med særligt Henblik paa de fattigste, der ikke havde Raad til selv at anskaffe en 50?Øres Al-manak.
Aarsagerne hertil var mange, men en af de vigtigste var vel nok den, at Staten havde værdsat dem. Den havde takseret de største til en Værdi af 200 Kr. aarlig. Selv den største Bogsamling i den største Provinsby kunde ikke sættes højere. Sammenligner man dette Tilskud med Sta-tens Tilskud til Skolevæsenet (Kommune? Høj?, Handels? og tekniske Skoler), er man straks paa det rene med, at Bogsamlingernes oplysende og opdragende Betydning var sat til - ja, man kunde næsten sige Nul og Niks.

Men allerbedst som man arbejder, kommer der Be-vægelse, det begynder at glide, og pludselig gaar det godt fremad.
Saaledes gik det ogsaa her.
Og det var maaske Sparekommissionens Skyld, hvor underligt det end lyder.
Den ræsonerede vel sagtens, at det var unødigt at gi-ve saa mange Penge til en Ting, der var saa lidt værd - eller ogsaa tog den fra dem, der efter alle Solemærker at dømme vilde gøre mindst Vrøvl.
Nok er det, den tog saa meget, at den tvang os til at reagere og det med et vist Eftertryk - det var vor Eksi-stens, det gjaldt.
Resultatet blev, at vi kort Tid efter fik dobbelt saa meget, som vi mistede - og der blev foretaget en Om-vurdering, Taksten blev sat op fra 200 Kr. til 2500 kr.
Dermed var der skabt Udviklingsmuligheder for Købstadbibliotekerne.
Den By, der hurtigst og kraftigst benyttede sig heraf, var Silkeborg. Paa to Aar steg Laanertallet i selve Byen fra ca. 250 til 1800, og Udlaanet steg fra ca. 7000, til 42000. Desuden er der udlaant ca. 5000 Bind til Landet.
Byens Indbyggerantal er 9236. Heraf er ca. 2/3 eller omtrent 6000 over 14 Aar. 1800 Laanere giver mindst 2000 Læsere, hvilket vil sige, at 1/3 af Byens voksne Be-folkning benytter Bogsamlingen, og da det er Folk fra al-le Samfundslag, kan man sige, at Bogsamlingen svarer til sit Navn og i fuldt Maal er blevet en Folkebogsamling.
Prøv engang at maale Dybden af den kulturelle Be-tydning af et aarligt Udlaan paa 42000 Bind i en By paa 9236 Indbyggere.

I mange andre Byer er det gaaet stærkt fremad, f.Eks. Holbæk, Lemvig og Vejle.
Blandt de Ting, Forhøjelsen af Statstilskuddet har ført med sig, kan nævnes, at der nu i 4 Byer (Aalborg, Holbæk, Silkeborg og Vejle) er ansat Bibliotekarer, der udelukkende beskæftiger sig med Bogsamlingens Drift. - Og de har nok at gøre.
Dette vil altsaa sige, at nu begynder en Del af vore Bogsamlinger at komme over det døde Punkt: de faar Tag i Befolkningen, faar biblioteksmæssig Drift, faar Raad til at købe flere Hundrede Bøger om Aaret og kan præstere et Udlaan, der i Forhold til Befolkningstallet kan staa ved Siden af Bibliotekernes i de engelsktalende Lande.
Men det er jo ikke alle Købstadsbiblioteker, der har naaet at vinde med. Det er ikke alle Steder, Forholdene har ligget saaledes, at Fremstødet kunde gøres netop nu - og saa bør man heller ikke prøve paa det.
En Bogsamlingsmand maa bl. a. være i Besiddelse af den Evne at kunne se, naar der findes en Chance, og da benytte den. Det er haabløst at prøve et større Angreb, naar der ikke er Medbør under en eller anden Form. Man maa hellere arbejde støt og roligt og afvente den gunstige Lejlighed. Den skal nok komme.
Men saa skal den ogsaa benyttes!
Blandt det, der giver Vind i Sejlene, maa i første Række nævnes gratis Udlaan. Vi maa erindre, at Bog-samlingerne i de første Tider maa være agiterende, de maa lokke Folk inden for deres Mure. Har de først faaet dem saa vidt, er det en let Sag at fastholde dem. 1 Kr. el-ler 2 om Aaret er ikke mange Penge, men alligevel - naar Folk i en ledig Time

kommer i Tanker om, at det kunde være rart at have en Bog, skræmmer den øjeblikkelige Udgift dem tit, ligele-des dersom de ønsker Oplysning om et Spørgsmaal, øn-sker at læse en eller anden Bog. Man tænker saa let: Det er dog 2 Kr., og det er ikke sikkert, jeg kommer der mere.
Er det derimod gratis, er der mange, der faar Lyst til at prøve, og de 90 % bliver trofaste Laanere.
Men hvor faar vi Penge fra?
Ja, de kommer af sig selv - saa omtrent. En Bog-samling er billig i Drift i Forhold til det, den yder, og har man først faaet Folk til at sætte Pris paa deres Bogsam-ling, skal de nok sørge for, at den ikke sulter ihjel. Selv om Udlaanet er gratis, er der ikke noget i Vejen for, at Bogsamlingen kan ejes af en Forening, hvis Medlemmer giver et vist aarligt Bidrag for at støtte Bogsamlingen og for at have Medbestemmelsesret. Og det kan betragtes som givet, at de kommunale Raad er villige til at forhøje Tilskuddet, naar Benyttelsen er stigende. Som Eksempel kan nævnes, at Silkeborg Kommune for 7 Aar siden gav 100 Kr. om Aaret, nu giver den 1300 Kr.
"Aabne Hylde" Systemet er ogsaa et betydningsfuldt Fremskridt. Folk har lettere ved at faa netop de Bøger med hjem, som de ønsker at læse. De kommer i et nær-mere Forhold til Bogsamlingen, den bliver halvvejs deres egen, og de faar mere Interesse for dens Trivsel.
Man skal i en Bybogsamling have et vist Antal skøn-litterære Bøger, men naar dette Tal saa omtrent er naaet, maa man ved et - lad os sige meget skønsomt - Valg søge at skaffe sig en ikke for lille Samling af gode belæ-rende Bøger. Man maa ikke

glemme, at Bogsamlingens vigtigste Opgave er at hjælpe Folk til Udvikling gennem Kundskabstilegnelse.
Til en saadan Samling af belærende Bøger hører et godt Katalog og helst et Emnekatalog.
Og endelig - sidst, men ikke mindst, - enhver Bogsamling maa stadig holde sig det Maal for Øje: en veluddannet og interesseret Bibliotekar, der kan ofre alle sine Kræfter i Sagens Tjeneste.
Af Landets 75 Købstæder har de 10 ingen offentlig Bogsamling, men dem er der sikkert ingen særlig Grund til at beskæftige sig med. Naar vi andre benytter de even-tuelle Chancer til at komme over det døde Punkt og ind i et godt, frugtbringende Arbejde, skal de nok selv komme i Tanker om at ville være med.
Det skal dog bemærkes, at "Statens Bogsamlingskomité", København, og "Danmarks Folkebogsamlinger", Silkeborg, er villig til at yde dem Hjælp og Vejled-ning, dersom de skulde faa Lyst til at gøre en Begyndel-se.
I det hele taget har det større Statstilskud, den for-øgede Interesse og flere andre Forhold gjort det temmelig let at rejse en Bogsamling. De sidst oprettede, f.Eks. Fre-derikshavn, Nykøbing M. og Næstved er kommet til Verden i en aldeles fuldkommen Skikkelse og under helt andre Forhold end de Bogsamlinger, vi i vort Ansigts Sved stablede paa Benene ved Aarhundredskiftet.
En Side af Bogsamlingsarbejdet i Byerne maa ikke glemmes, nemlig Læsestuen. Af de 65 Bybogsamlinger har kun de 20 Læsestuer. Det er for faa. Alene af Hensyn til Haandbøger er en saadan nødvendig. De maa staa et Sted, hvor de altid findes, og hvortil der er Adgang hver Dag.

Og hvilken Betydning kan de ikke have for de unge, der mangler et hyggeligt Hjem, hvilken Værdi kan det ikke være for dem at have Adgang til en Læsestue, hvor der er lunt og godt, og hvor der er

Læsestuen i Lemvig
rigeligt af oplysende og underholdende Bøger!
Og Læsestuer er i Virkeligheden billige, naar man paa en nogenlunde let Maade kan faa Lokalespørgsmaalet løst, og det kan vist som Regel lade sig gø-re, naar der er lidt god Vilje til Stede.


  Siden starter på side 20 i originalværket

Vore Landsbybogsamlinger.


LIVET i Landsbyen er ikke saa stille og idyllisk, som enkelte Byboer mener. De rolige Aftener med Læsning og Samtale i Hjemmet har for længe siden maatte vige for Selskabelighed, Bestyrelsesmøder, Generalforsamlinger o. m. a., ja selv saa gode Virksom-heder som Foredrag, Aftenskole, Gymnastik, Afholds-møder, Dilettantkomedie og Sangforeninger har bidraget til at føre Folk bort fra Hjemmets Kreds. En almindelig Følelse af, at man i saa Henseende er gaaet for vidt til Skade for Børnene, Tjenestefolkene og Forældrene selv, mærkes jævnlig. Forhaabentlig vil denne Følelse, netop fordi den er almindelig, bidrage til, at Landsbyen efter-haanden faar et mere roligt Præg, og at Læsning i Hjem-met kommer stærkere frem end hidtil.
For at de mange Hjem paa en nem og billig Maade kan forsyne sig med gode underholdende og oplysende Bøger, er det nødvendigt, at man støtter de Folkebogsam-linger, der er, og opretter nye, hvor der ingen er. I Lan-dets 1700 Sogne findes kun henved 1000 Landsbybog-samlinger, hvoraf nogle endda fører en ret hensygnende Tilværelse. Der burde være 3-4 Gange saa mange Bog-samlinger, saaledes at Befolkningen hvor som helst i Landet kunde forsyne sig

med god Læsning. Ligesom der i de sidste 30 Aar er ble-vet rejst Forsamlingshuse i alle Landets Egne, ofte 2-3 i hvert Sogn, saaledes vil der antagelig i de næste 30 Aar blive oprettet en Mængde Folkebogsamlinger og Børne-bogsamlinger til Støtte for al anden Oplysningsvirksom-hed og til Gavn for Befolkningen.
Det er slet ikke vanskeligt at oprette en Folkebogsamling eller holde den i god Gænge, naar blot der er nogen Interesse og Arbejdsomhed til Stede hos Ledelsen.
Paa Landet er der mere Læselyst i September end i April og meget mere i Oktober end i Marts. Derfor bør man have Udlaanet i Orden lige efter Høst, naar Aftener-ne begynder at blive lange. Hvor man opretter en ny Bogsamling, vil det altsaa være heldigt at ordne det for-nødne Forarbejde med Agitation, Generalforsamling, Bogkøb og Indbinding i Løbet af Sommeren, saa man kan tage fat med fuld Kraft om Efteraaret.
Man kommer hurtigst over Begyndelsesvanskelighederne, om man straks kan skaffe sig Penge mellem Hænder, f. Eks. ved Dilettantforestilling, Bazar eller Ind-samling. Dog kan en Bogsamling godt sættes i Gang ved Hjælp af Medlembidraget alene. I begge Tilfælde bør man søge Tilskud hos Sogneraadet, helst ogsaa hos Brugsforening, Mejeri, Sparekasse eller ved Jagtleje. Statstilskud søges, naar Bogsamlingen er i Gang i April Maaned.
Næppe nogen Virksomhed er saa afhængig af Lede-rens Interesse og Omhu som en Folkebogsamling; derfor maa man søge at faa den bedst mulige Bibliotekar, der findes paa Stedet. Den, der skal være en god Bibliotekar, maa have Ordenssans,

Interesse for Bøger og Evne til at omgaas Mennesker, saa Sjuskerier kan paatales uden at støde Folk bort fra Bog-samlingen. Hvert Udlaan maa omhyggeligt noteres, saa man til enhver Tid ved, hvor enhver Bog findes. Det er heldigt, om Landsbyens Lærer eller Lærerinde interesse-rer sig for Sagen og vil virke som Bibibliotekar, især for-di en stor Del af Udlaanene saa kan ske gennem Skole-børnene; men Lærerne har ikke større Pligt til at tage sig af denne Sag end alle andre Oplysningsvenner; og en Folkebogsamling kan godt ledes af en Landmand eller Haandværker, som har den fornødne Interesse og Indsigt. De Lærere og andre Oplysningsvenner, der uden Løn ar-bejder som Bibliotekarer, fortjener Befolkningens Paa-skønnelse og Tak.
Et heldigt Bogvalg er nødvendig for en Folkebogsamlings Trivsel. I Begyndelsen, saalænge det især gælder om at vække Læselysten, vælger man Romaner og Fortællinger; senere vælger man ogsaa oplysende, kundskabsgivende Bøger og (hvis man ikke har en særlig Børnebogsamling) tillige Børnebøger. Et uheldigt Valg af Bøger kan ødelægge en Bogsamling, hvorfor man skal være varsom i denne Sag; een eneste daarlig Bog kan gø-re Skade, og kedelige Bøger svækker Læselysten. Hvor den stedlige Ledelse ikke har tilstrækkeligt Kendskab til de forskellige Bøgers Værd som Folkelæsning, maa den, mundtlig eller skriftlig søge Raad hos kyndige Folk.
Statens Bogsamlingskomité og Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" giver Vejledning og Raad for ny og ældre Bogsamlinger.
Om Samarbejde mellem Landsbybogsamlinger og Statsbiblioteket, Centralbogsamlinger og andre Købstadbogsamlinger kan læses andre Steder i dette Skrift.

De Folkebogsamlinger, der er Medlem af Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" (Medlemsbidrag 1 Kr. aarlig for en Begynderbogsamling) kan faa 25 pCt. Rabat paa nye Bøger. Bestillingssedler indsendes, een til hvert Forlag, gennem Formanden, Lærer Jens Bjerre, Silkeborg. Hos ham kan Bogsamlingerne ogsaa købe Bogen "Vore Landsbybogsamlinger" for 40 Øre portofrit tilsendt (Bogladepris 1 Kr.) Den indeholder praktiske Raad og Vejledning angaaende Oprettelse af Landsbybogsamlinger, Bogvalg, Bogkøb, Udlaan, Bør-nebogsamlinger, Vandrebogsamlinger og en Bogfortegnelse med Prisliste; Bogen er illustreret og indbundet.
Hvor man i en Landsby kan samle 20-30 Medlemmer til en Cirkulationsafdeling, bør man gøre det, da det kan bidrage til at bringe Liv i Bogsamlingsarbejdet. Bogpakker cirkulerer da i Løbet af Vinteren i ligesaa mange Uger, som der er Medlemmer; og om Foraaret indlemmes Bøgerne i Stambiblioteket.
Saa mange Bøger som muligt forsynes med Forfatterbilleder, der samles ved Udklip af illustrerede Blade og klæbes paa Bindenes indvendige Side. Fra "Danmarks Folkebogsamlinger"s Kontor, Silkeborg, faas en Del For-fatterbilleder til 1 Øre pr. Stk. -
Alle gode Kræfter, der arbejder for Folkeoplysning og Fremskridt, bør have Opmærksomheden henvendt paa Bogsamlingssagen og hjælpe og støtte den, saa den ef-terhaanden kan faa en lignende Betydning herhjemme som i England og Amerika. Derved vil dansk Oplys-ningsarbejde vinde i Fasthed og Fylde; og Befolkningen vil finde den Arbejdets og Selverhvervelsens Glæde, som beriger og nærer det aandelige Liv og dygtiggør Menne-sker til al god Gerning.


  Siden starter på side 32 i originalværket


Billedmateriale:


1. billede s.35
Billednavn: 02_10_5_1



“Danmarks Folkebogsamlinger”


NAAR en Ting vokser frem i Folket, vokser frem paa den naturlige Trang, som er til Stede, kan det samtidig skyde op paa mange forskellige Egne, tilsyneladende ganske uafhængige af hinanden.
Der kan paa hvert Sted udføres et godt og solidt Arbejde, men saafremt der ikke bliver en organisk Forbin-delse mellem de enkelte Dele, paabegyndes et Samarbej-de, da vil overordentlig mange Kræfter gaa til Spilde, og mange friske Skud vil sygne bort og visne.
Det var Manglen af et saadant Bindeled, der i 1905 skabte Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger", og dens første og vigtigste Opgave blev derfor Oprettelsen af et Blad, som kunde bringe friske Pust ind i de smaa Bogsamlinger.
Mange Steder var man kørt træt, var i Færd med at sove ind, men saa kom Bladet med Budskab om, hvorle-des Livet rørte sig rundt omkring - og man vaagnede op igen, tog fat paa ny.
Andre Steder sad man og troede, at man havde naaet Maalet. Pludselig opdagede man, at man næsten ingen Steder var kommet.
Det var naturligvis Landsbybogsamlingerne, der led mest under dette at staa isoleret, og det gik der

for saaledes, at der døde omtrent lige saa mange, som der blev oprettet.
Det har senere vist sig, at der kun er død meget faa af dem, der kom med i Samarbejdet.
Dette viser tydeligt en saadan Samvirkens Betydning.
En anden nærliggende Opgave for den nye Forening var Rabat ved Bogkøb.
Danmarks Lærerforening havde i længere Tid forhandlet med Den danske Boghandlerforening om Rabat ved Bogkøb til Børnebogsamlingerne. Disse Forhandlin-ger førte ikke til noget Resultat.
Derpaa indledede Statens Bogsamlingskomité nye Forhandlinger med samme Forening. Rabatspørgsmaalet omfattede denne Gang tillige Folkebogsalmlingerne, men Spørgsmaalet forblev stadig uløst.
Den nystiftede Forening havde den Fordel, at den i højere Grad end de nævnte Institutioner repræsenterede de paagældende Bogsamlinger.
Det lykkedes den ogsaa i Løbet af kort Tid at faa Spørgsmaalet løst, saaledes at de statsunderstøttede Børne? og Folkebogsamlinger, som er Medlemmer af For-eningen, faar 25 pCt. Rabat ved Bogkøb gennem Bogladen.
Dette er vel ikke mere, end der kan opnaaes ved at købe de fleste Bøger antikvarisk og Resten, nogle faa Stykker, til fuld Pris i Boghandelen.
Fordelen ligger altsaa ikke saa meget i den pekuniære Side af Sagen. Rabatten har derfor ikke i ret høj Grad forøget Kvantiteten af vor Bogmasse. Derimod har den i fuldt Maal forbedret Kvaliteten. Naar man køber antikvarisk, maa man for en stor Del købe det, man kan faa. Un-der den nye Ordning med Rabatten er alle Bøger for-holdsvis lige dyre, og saa vælger man naturligvis dem, man anser for bedst.
Og man gør sig mere Ulejlighed for at finde det bedste, et Valg, der næsten var umuligt for de mange, der sad inde med ringe Bogkendskab. Ogsaa her traadte Bla-det hjælpende til med sine Anmeldelser.
Der kan siges meget om disse Anmeldelser, det er vel et Spørgsmaal, som ikke kan løses fuldt tilfredsstillende, men det er givet, at de i Forbindelse med Rabatten har forbedret Bogbestanden i vore Folkebogsamlinger i meget høj Grad, og dette er selv sagt af allerstørste Betydning.
Foreningen kan glæde sig ved en meget stor Tilslut-ning. Den omfatter 771 Folkebogsamlinger og 452 Børnebogsamlinger foruden 8 personlige Medlemmer.
Som Eksempel kan nævnes, at, saa vidt vides, er alle Folkebogsamlinger i Byerne Medlemmer med Undta-gelse af een. Dennes aarlige Udlaan er ganske vist ogsaa kun ca. 1/12 Bog pr. Indbygger, men da den nyder Stats-understøttelse, maa den jo regnes mellem Folkebogsam-lingerne.
Bogkøbet gennem Foreningen var 1/4 1906-31/3 1907 8358 Bind, 1/4 1914-31/3 1915 25691. Der er ialt fra 1/4 1906 til 1/6 1915 købt 175068 Bind.
Foreningen har hvert Aar ladet afholde 20 a 30 Fo-redrag, dels agiterende, dels oplysende. Arbejdet her har ogsaa haft god Virkning, særlig er der blevet oprettet et betydeligt Antal Folkebogsamlinger. Derimod har Virk-ningen med Hensyn til Børnebogsamlingerne ikke svaret til Anstrengelserne. For at skaffe mere Vækst paa dette Omraade har Foreningen i den sidste Tid indkøbt 1800 Børnebøger, der i Pakker paa 12 Stykker bortskænkes til begyndende

Børnebogsamlinger. Dette synes at hjælpe noget, idet de 134 Pakker allerede er bortgivet.
Der er udført et betydeligt Arbejde for at faa Statstil-skuddet og de kommunale Tilskud forhøjet, et Arbejde, der har baaret god Frugt. - 1905- 6 var det kom. Tilskud 14000 Kr. og Statens Tilskud 17000. I 1915- 16 henholdsvis 42000 og 50000.
Foreningen har gennem Bladartikler, Foredrag og Diskussion søgt at faa Spørgsmaalet om Centralbiblioteker belyst, og paa Repræsentantmødet i Odense

den 1. Juni 1912 vedtog Repræsentantskabet enstemmigt at arbejde for Oprettelsen af Centraler.
Som det vil ses andetsteds, er Sagen nu saa vidt fremme, at der er oprettet to, og de har allerede udført et stort Arbejde.
Kort efter Foreningens Oprettelse nedsattes et Ud-valg (Formand: Rasmus P. Nielsen, Holbæk) til at arbej-de for, at Herregaardsarbejderne fik let Adgang til god Læsning. Dette Arbejde har medført, at ikke faa Herre-gaarde faar Bogkasser fra de større Bybogsamlinger.
For at lette Bogsamlingerne Overgangen til mere moderne Bibliotekssystemer har Foreningen overtaget Forhandling af de forskellige Bogsamlingsrekvisitter.
Foreningens Bestyrelse, særlig Formanden, Lærer Jens Bjerre, Silkeborg, og Formanden for Agitationsudvalget, Lærer Johannes Grønborg, Rodskov pr. Løg-ten, besvarer gennem Aarene en stor Mængde Spørgsma-al, hovedsagelig med Hensyn til Oprettelse og Drift af Bogsamlinger.
Som Bevis for Foreningens omfattende Arbejde kan nævnes, at Antallet af Postforsendelser fra Foreningens Kontor andrager ca. 4000 om Aaret.
Da Foreningen stiftedes den 25. Novbr. 1905, valgte man den almindelige Form for Love med en Generalfor-samling, der dog kun sammenkaldtes hvert andet Aar. Dette viste sig snart at være uheldigt, idet Bogsamlinger-ne ikke havde Raad til at sende en Mand til Generalfor-samlingen, og vedkommende, der som Regel udførte sit Arbejde gratis, fandt det alt for dyrt, naar han selv skulde betale. Resultatet blev, at kun de nærmestboende og de større Bogsamlinger blev repræsenteret paa Generalfor-samlingen. 1910 ændredes Lovene saaledes, at der ved skriftlig Af-

stemning blev valgt en Repræsentant for hvert Amt. Dis-se repræsentanter mødes hvert andet Aar, afgør Forenin-gens Anliggender og vælger Forretningsudvalg (Besty-relse). Ved denne Ordning opnaar de enkelte Medlemmer (Bogsamlinger) at faa den fulde Indflydelse paa Forenin-gens Ledelse.
Paa Stiftelsesmødet valgtes følgende Bestyrelse: Læ-rer Jens Bjerre, Silkeborg (Formand), Lærer Johannes Grønborg, Rodskov pr. Løgten, Lærer Otto Henriksen, Lillebrænde pr. Stubbekøbing, Herredsfuldmægtig H. H. Hvass, Herning, og Redaktør Rasmus P. Nielsen, Hol-bæk (Sekretær og Kasserer.)
De to første og sidstnævnte har endnu Sæde i For-retningsudvalget. I Stedet for de to andre fungerer Lærer Louis Kæstel, Tolstrup pr. Stensved, og Fru C. Rasmus-sen, Snøde pr. Lohals.
Foreningen har i de svundne Aar staaet i saa nøje Samarbejde med Statens Bogsamlingskomité, at man ik-ke kan sige, hvor Sporene af den enes Arbejde hører op, og den andens begynder.
Saa godt som alle de Fremskridt, der er naaet, staar derfor som et Resultat af dette Samarbejde.

=====

I Stedet for de stærke Følelser har vi faaet Selvarbejdets Tid. Og Folkeoplysningen maa ikke blot vække, den skal lære Folket at arbejde med de Spørgsmaal, der interesserer det. Vort Folk har lært at høre, nu maa det ogsaa lære at læse.
(Helge Hostrup.)

Saa fattig er ingen Kommune her i Landet, at den ikke har Raad til at ofre et halvt Hundrede Kroner paa en Børnebogsamling.
(Niels K. Kristensen.)


  Siden starter på side 38 i originalværket

Statens Bogsamlingskomité.


HER i Landet er det folkelige Bogsamlingsvæsen en privat eller kommunal Sag. Men Staten har i de sidste tredive Aar støttet Bogsamlingerne, først alene gennem Pengetilskud, der indtil 1899 forvaltedes af "Komiteen til Uddeling af Boggaver", senere, da denne afløstes af den nuværende Komité, ogsaa ved Hjælp til Ordningen og Driften af Bogsamlingerne. Siden April 1910 har Komiteen haft Kontor i Stormgade 21, København B..
De Bogsamlinger, den virker for, er Folkebogsamlinger, Elevbogsamlinger paa Folkehøjskoler og Landbrugsskoler, Bogsamlinger for Børn i Folkeskolen og i private Skoler ligestillede med denne (Friskoler), Børnebogsamlinger i private Realskoler og Bogsamlin-ger for Lærere i Folkeskolen.
Til disse fordeler Komiteen Statens Tilskud. Ansøgninger indgives i April Maaned paa særlige Blanketter, der faas ved Henvendelse til Komiteen efter 15. Marts. Understøttelserne udsendes omkring ved 1. Au-gust. Størrelsen af Understøttelsen kan i Almindelighed ikke overstige Halvdelen af de stedlige Tilskud. Dog kan der gives de bedst virkende Folkebogsamlinger en særlig Understøttelse, og der ydes ogsaa et særligt Tilskud til dem, der har Læsestue.

Tilskud paa mindre end 10 Kr. til Folkebogsamlinger er-stattes af Boglaan.
Foruden ved denne Understøttelse hjælper Komiteen de nævnte Bogsamlinger med Løsningen af saa godt som alle de Spørgsmaal, der kan komme til at foreligge ved Oprettelsen og Driften. Den har udgivet forskellige Hjælpemidler til Brug ved Indrettelsen af Bogsamlinger-ne. Desværre sker det, at Bogsamlinger undlader at hen-vende sig til Komiteen om Raad ved Oprettelsen eller ved senere Omordning, eller de henvender sig saa sent, at Komiteens Hjælp faar mindre Betydning. Komiteen op-fordrer derfor Bogsamlingerne til i Tide at søge dens Hjælp, som ydes uden nogen Udgift for Bogsamlingen.
Folkebogsamlinger. Noget af det første, som de, der vil oprette en Folkebogsamling, maa sikre sig, er at faa Offentligheden til at indse Betydningen af Bogsamlin-gens Arbejde. Komiteen har gennem Foredrag hjulpet hermed paa mange Steder, særligt i Købstæderne, og er villig til, saavidt Tiden tillader det, fremdeles at hjælpe. Komiteen vil dernæst være behjælpelig med det første Arbejde for Organisationen, Bestemmelsen af Omraadet for Virksomheden, Vedtagelse af Love for Bogsamlingsforeningen o. lgn. Ogsaa ved Indrettelsen af Lokaler og deres Forsyning med Inventar saavel til Hjemlaansbog-samlingen som til Læsestuen vil Komiteen give Raad, saaledes at Lokalerne kan blive udnyttede paa bedste Maade.
Dernæst gælder det Valget af Bøger. Ogsaa her vil Komiteen hjælpe, særligt med det for Bogsamlingen saa vigtige Spørgsmaal: Valg af passende oplysende Litteratur. Komiteen sender Prøvebind til Laans for at hjælpe Bogsamlingen til at faa sine Bøger indbundne saa solidt og billigt som muligt og tillige med saa pynteligt et Udseende, at Indbindingen ind-byder til god Behandling af Bøgerne.
Komiteen hjælper smaa begyndende Bogsamlinger paa Landet over de første Vanskeligheder ved at laane dem en Vandrebogsamling, paa ca. 40 Bind som gratis Laan i 6 Maaneder.
Dernæst skal Bøgerne katalogiseres, klassedeles og nummereres. Den Hjælp, som Komiteen yder her, er ma-aske den vigtigste for Bogsamlingen. Bogsamlingens Bibliotekar maa helst opføre Bøgerne paa Sedler af Normalstørrelse [Til Hjælp ved denne Opførelse vil Bogsamlingskomiteen i indeværende Finansaar udgive Katalogiseringsregler.]. Disse Sedler klassedeles derpaa fore-løbigt efter det af Komiteen udarbejdede Deci-mal?Klassedelingssystem, efter at der er forhandlet med Komiteen om, hvor mange Klasser der skal anvendes, og Bøgerne nummereres efter Komiteens Navnetabeller. Sedlerne sendes derefter til Komiteen, der gennemgaar dem og muligvis foreslaar Rettelser og andre Forandrin-ger. Sedlerne benyttes som Manuskript ved Trykningen af Kataloget og gemmes derefter for at bruges, naaar en ny Udgave af Kataloget skal trykkes. Komiteen kan og-saa være behjælpelig med Korrekturlæsningen af Katalo-get efter nærmere Aftale.
Det her nævnte Klassedelings? og Nummereringssystem er indrettet saaledes, at det kan afpasses efter Bogsamlingens Størrelse; det egner sig derfor til Anvendelse i alle Bogsamlinger, fra de mindste til de stør-ste.
En Del Bogsamlinger katalogiseres nu ogsaa ved et Kortkatalog, saaledes at de skønlitterære Bøger opføres baade under Forfatter og under Titel, de oplysende under Forfatter og under Emne. Særligt det sidste er af stor Betydning for Bibliotekets Oplysningsarbejde. I den af Komiteen udgivne Decimal-Klassedeling findes en Liste over Emneord [Komiteen vil arbejde paa at fremskaffe en fyldig Fortegnelse over Emneord.]. Det er Komiteen meget magt-paaliggende, at Emnekataloget bliver saa almindeligt an-vendt som muligt, ogsaa saaledes, at Bogsamlingens Tidsskrifter katalogiseres efter deres Artikler; den vil derfor meget gerne være til Hjælp hermed.
Naar det gælder et større Katalogiseringsarbejde, vil Komiteen sende sin Bibliotekar, for at han under nogle Dages Ophold paa Stedet kan sætte Arbejdet i Gang.
Bogsamlingen skal dernæst vælge, hvilken Udlaansnotering den skal bruge. Komiteen har virket for, at de større Bogsamlinger benytter et Kortsystem. Om dette og om det bedste Protokolsystem for mindre Bogsamlin-ger giver Komiteen nærmere Oplysning.
Komiteen har virket for Udbredelse af hensigtsmæssigt Biblioteksmateriel. Den har derfor paa forskellige Skolemøder indrettet Udstillinger, der viste Bib-liotekets hensigtsmæssigste Indretning. Den indbyder Bibliotekarer til at se det Materiel, som den har samlet paa sit Kontor. Her findes bl.a. Prøvebind, Reoler, Pjece-kasser, Bogstød, Katalogskabe og Udlaansnoterings-Systemer.
Til Uddannelse af Bibliotekarer lader Komiteen hver Sommer afholde et Kursus. Folkebogsamlinger, der øn-sker at lade deres Bibliotekar deltage heri, kan faa en Understøttelse dertil fra Komiteen. Desuden afholdes et Kursus for Aarselever paa Statens Lærerhøjskole. -

En lignende Hjælp, som den, der her er omtalt for Folkebogsamlingernes Vedkommende, yder Komiteen ogsaa de andre Bogsamlinger, som Staten støtter gennem den. Det skal her blot nævnes, at Komiteen har afholdt Bibliotekarkursus for Lærere ved Folkehøjskoler og Landbrugsskoler, og at den hjælper begyndende Børnebogsamlinger ved at laane dem en Samling Børnebø-ger. -
Komiteen har ladet afholde en stor Mængde Fore-drag om Bøger, Læsning og Bogsamlinger; disse er sær-ligt holdte ved Skolemøder og Lærermøder. Denne Virk-somhed, som den betragter som meget vigtig for Bog-samlingssagens Fremme, vil den fortsætte og om muligt udvide. Et særligt Arbejde søger Komiteen at udføre gennem Seminarierne for at oplyse Seminariernes Elever, der i Fremtiden som Lærere vil faa meget med Bogsam-lingsarbejdet at gøre, om Bogsamlingernes Betydning og give dem noget Kendskab til deres Indretning. Komiteen hjælper ogsaa Seminarierne med Ordningen af deres Bibliotek og Læsestue. Komiteen har under sin Virksomhed for en stærkere og bedre Brug af Bøger søgt Samarbejde med forskellige Institutioner foruden de tid-ligere nævnte, saaledes med Lærerforeninger, Købstædernes Aftenskoleforbund, Ungdomsforeninger, Husmandsforeninger.
Komiteens Formand, der tillige er Kultusministeriets Konsulent i Bogsamlingssager, giver Raad med Hensyn til en hensigtsmæssig Ordning af andre Bogsamlinger, der ikke faar Understøttelse gennem Komiteen, f. Eks. Fængselsbogsamlinger, Sygehusbogsamlinger, Soldater-bogsamlinger.
Siden Oprettelsen af Foreningen "Danmarks Folke?
bogsamlinger" har Komiteen været i nøje Samarbejde


med Foreningen; Samarbejdet viser sig ogsaa deri, at de er fælles om Udgivelsen af "Bogsamlingsbladet".
Statens Bogsamlingskomité udsender gratis til Bogsamlingerne følgende Bøger og andre Tryksager:
A. S. Steenberg: Folkebogsamlinger, deres Historie og Indretning. Aarh. og Kbh. 1900 (til nyoprettede Folkebogsamlinger). - Fortegnelse over Bøger passende for Sogne? og Landbrugsbiblioteker, Tillæg, udg. af det kgl. danske Landhusholdningsselskab. Kbh. 1902 (en ny Udgave er under Udarbejdelse). - Navnetabeller til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, udg. af Statens Bogsamlingskomité. Kbh. 1913. -Decimal?Klassedeling til Brug ved Ordningen af Bogsamlinger, udg. af Statens Bogsamlingskomité. Kbh. 1915.
Kultusministeriets Cirkulære af 6. Juni 1905 om Oprettelse af Bogsamlinger for Børn i Folkeskolen. - A. S. Steenberg: Skolen og Bøgerne. Kbh. 1905 (til nyoprettede Børnebogsamlinger). - Fortegnelse over Bøger, der egner sig for Børnebogsamlinger. Kbh. 1905 (en ny Udgave er under Trykken).
Kultusministeriets Cirkulære af 18. Juli 1905 om Oprettelse af Bogsamlinger for Lærere i Folkeskolen. - Fortegnelse over Bøger, egnede for Lærerbogsamlinger. Kbh. 1908.
A. S. Steenberg: Vore folkelige Bogsamlinger. Kbh. 1912.
Desuden udsender Komiteen forskellige Værker, som overlades den til Uddeling.

=====

Dagspressen skal vedblive at indskærpe Folk, at de skal an-vende den mest mulige Tid til at læse gode Ting. Vi skal ikke ja-ge Folk fra det legemlige Arbejde til Bøgerne og gøre Folk til Bogorme. Nej, men vi skal søge at give Folket voksende Smag for Læsning og aftagende Sans for tomme Forlystelser og tom Underholdning.
(J. V. Christensen).

Folkebogsamlingerne, er fremvoksede paa naturlig Maade af en Trang i Befolkningen. De er bragt til Veje ved Befolkningens Ofre, ledede af Befolkningen selv og udviklede ved en lang Række Kvinders og Mænds uegennyttige Arbejde.
(Rasmus P. Nielsen.)



Siden starter på side 44 i originalværket

Centralbiblioteker. - Herregårdslæsning

Centralbibliotekerne.

MAN byggede før Aarhundredskiftet udelukkende Bogsamlingsarbejdet paa de enkelte Sognebogsamlingers og Købstadbogsamlingers isolerede Virksomhed, og ofte var der - og er endnu - flere Bogsamlinger i samme By, en fuldstændig Uting, og der var ingen indbyrdes Forbindelse mellem Bogsamlingerne. Bibliotekarerne, selv i de større Bogsamlinger, arbejdede i Reglen uden Løn.
Men dette Systems Ufuldkommenhed begyndte i Halvfemserne at blive føleligt, og man begyndte da en-kelte Steder - Langeland, Samsø og Varde (se herom Steenberg: Folkebogsamlinger. 1900) - en Samvirk-somhed for at bøde paa Manglerne. En hel ny Biblioteks-type arbejdede sig frem, og med Finansloven for 1913-14 vandt denne Bibliotekstype officiel Anerkendelse, idet der hertil bevilgedes et større Beløb, som fordeles mellem "Holbæk Amts Folkebogsamling" og "Bibliote-ket for Vejle By og Amt". Man har nu givet den Navnet "Centralbiblioteker" - et uhyggeligt Navn, som det bli-ver Fremtidens Sag at faa afløst med et dansk. Amtsbog-samlinger, som

tidligere har været brugt, kan ikke vel anvendes som Fæl-lesnavn, da det ikke er givet, at Virksomhedsomraadet altid bliver et Amt.
Af de to ovennævnte Bogsamlinger er Holbæk Amts
Folkebogsamling den ældste. Dels derfor, dels fordi Bogsamlingssagens Førstemand i Danmark, Professor Steenberg, lejlighedsvis har udtalt, at det var denne Bog-samling, der sammen med den senere oprettede i Vejle og enkelte andre havde givet Stødet til den Udvikling, Folkebogsamlingssagen nu har taget, maa det være natur-ligt, at jeg benytter denne Bogsamlings Organisation og Virksomhed som Udgangspunkt for de følgende Be-mærkninger.
Med Hensyn til selve Bogsamlingens Organisation vilde man bygge paa

Samarbejde mellem By og Land,
mellem Bogsamlingsselskabet og de bestaaende
og tilkommende Læseforeninger og Sogne- bogsamlinger,
mellem Bogsamlingsselskabet og de kommunale Raad.
Virksomheden skulde omfatte Udlaan
til de enkelte Laanere i By og paa Land,
til Sognebogsamlinger,
til Læseforeninger,
til Herregaarde, Arbejdspladser o. lign.

Lovene affattedes i Overensstemmelse hermed. Hol-bæk Amtsraad og Holbæk Byraad vælger hver et Med-lem til Styrelsen. Af Styrelsens øvrige Medlemmer væl-ges den ene Halvdel af Selskabets personlige Medlem-mer, den anden Halvdel af de Læseforeninger og Sogne-bogsamlinger, der benytter Amtsbogsamlingen. General-forsamlingen, der er Selskabets

øverste Myndighed, bestaar af Selskabets personlige Medlemmer og af Repræsentanter for Sognebogsamlingerne og Læseforeningerne.
I Styrelsen for "Biblioteket for Vejle By og Amt", der oprettedes fem Aar efter, har man givet By? og Amts-raadet en stærkere Repræsentation og nogen mere Myn-dighed end i Holbæk. Det er naturligvis en Skønssag, hvor vidt man skal gaa i den Retning. Sogneraadene an-ses her repræsenterede gennem Amtsraadene, men maa-ske vilde det ikke være nogen daarlig Tanke at give de Sogneraad, der understøttede Centralbiblioteket - det gør i Holbæk Amt en betydelig Del af dem - Ret til at sende delegerede til dets Generalforsamling.
"Biblioteket for Vejle By og Amt" har inddelt sin Bogsamling i to Afdelinger, en folkelig og videnskabelig, med forskellige Udlaansbetingelser. I Holbæk har man ikke en saadan Inddeling, og jeg kan ikke tænke mig, at den vilde være til Gavn.
Centralbiblioteket skal ikke afløse Landsbybogsamlingerne. Tværtimod maa disse opretholdes og udvik-les. Deres Virksomhed kan ikke undværes. De har i Bog-samlingsvæsenet en lignende Stilling som Børneskolen i det samlede Skolevæsen. Som Børneskolens Arbejde er Forudsætning for Højskolens og de højere Skolers, er Landsbybogsamlingerne en Forudsætning for Centralbib-liotekerne. Naar Landsbybogsamlingen har en god fast Bogstamme, som dens Bibliotekar kender, og han ogsaa kender sin Bys Befolkning, har man deri de bedste Be-tingelser, der kan skabes, for at faa Befolkningen interes-seret for de gode Bøger. Men Landsbybogsamlingerne kan ikke magte at anskaffe større Mængder kostbare Bø-ger, og derfor maa Centralbiblioteket træde til for

at fortsætte, hvor Landsbybogsamlingen ikke kan føre Opgaven videre. Landsbybogsamlingen kan da enten laane fra Centralbiblioteket til videre Udlaan, eller dens Bibliotekar kan henvise dem, der ønsker Bøger, som ikke findes i den stedlige Bogsamling, til selv at laane fra Centralbiblioteket. Gennem dette og dets Bibliotekar skal man kunne faa Oplysning om alle praktiske og videnska-belige Spørgsmaal, eventuelt gennem Forbindelsen med Statsbiblioteket. Denne Opgave kan Landsbybogsamlin-gerne og de mindre Købstadbogsamlinger ikke magte. Derfor maa man have Centralbiblioteker.
En kort Anvisning paa, hvorledes man kan opnaa den ønskede Samvirken mellem By og Land, vil maaske kunne komme til Nytte, og jeg skal derfor i korte Træk nævne Fremgangsmaaden ved Oprettelsen af Amtsbog-samlingen i Holbæk.
Efter at der var indhentet Oplysninger om Bogsamlingsforholdene i hvert enkelt Sogn, blev Sognebogsamlingsformændene og enkelte andre indbudte til et Møde (10. Maj 1902), hvor Planen til en Amtsbogsamling blev fremlagt. Den vandt Tilslutning, og der blev nedsat et Udvalg, som indbød Repræsentanter for Byraadet, Pressen og Foreninger i Byen til et Møde, der ogsaa gav Planen Tilslutning og supplerede Udvalget. Der blev derefter indbudt til den stiftende Generalfor-samling, hvor Professor Steenberg holdt Foredrag, de endnu gældende Love vedtoges, og der udsendtes en af ansete og kendte Mænd fra hele Amtet underskreven Op-fordring til at indtræde i Foreningen.
Spørger man om Virkningen af denne Reform i Hol-bæk, skal jeg oplyse, at medens der fra det gamle Folke-bibliotek i Holbæk var udlaant ca. 800

Bind aarlig, udlaante Holbæk Amts Folkebogsamling al-lerede i sit første fuldstændige Regnskabsaar over 8000 Bind foruden Udlaanet i Bogkasser, uagtet man samtidig gik fra gratis Udlaan til at tage Betaling. Det har været en af Amtsbogsamlingens Opgaver at fremme Læsningen af den oplysende og lødigere Litteratur, og denne Opgave er i stigende Grad lykkedes, ligesom Udlaanet, selv om Udviklingen ikke senere kan opvise saa stort et Spring som det første Aar, efterhaanden er steget enormt. Dette Resultat skyldes i første Linie Bibliotekarerne: det første Aar Forfatteren Anders J. Eriksholm og P. Holst, det an-det Aar Frk. Marie Nielsen og de følgende ti Aar nuvæ-rende Overlærer Høirup, Nyborg, hvis Arbejde som Biblotekar har været af afgørende Betydning for den praktiske Gennemførelse af Tanken om Centralbiblioteker.
Efter disse Erfaringer, der styrkes af lign. Erfaringer fra Vejle, Silkeborg, Lemvig o.fl. Steder, kan jeg ikke se rettere, end at Bogsamlingsvæsenets Udvikling bør fort-sættes i den her angivne Retning. Et andet Spørgsmaal, der er saa gammelt som selve Tanken om Centralbiblio-tekerne, er, om man overalt bør tilstræbe Amtsbogsam-linger, eller om vi som Regel skal have et Centralbiblio-tek for hver Købstad og dens Opland. Dette Spørgsmaal blev allerede rejst ved "Holbæk Amts Folkebogsam-ling"s Stiftelsesmøde d. 23. Juli 1902, idet den Tanke fremsattes, at man skulde søge en lignende Bogsamling oprettet i hvert Amt. Professor Steenberg udtalte da, at man maaske ikke altid skulde have Amterne til Grundlag, men stræbe imod at faa en Centralbogsamling i hver stør-re Købstad. Det er maaske rigtigt. Men foreløbig maa Maalet være at faa et Centralbibliotek for hvert Amt.

Man kan saa, om Forholdene taler derfor, senere gaa til en "Udstykning". Det maa dog her erindres, at et større Virkeomraade vil give Muligheder for en større og der-med nyttigere Bogsamling.
I de senere Aar er Bogsamlingssagens Organisation bleven livlig drøftet. Overbibliotekar Lange holdt ved Bogsamlingsmødet i Aarhus i 1909 et Foredrag, hvori han klart og dygtigt tog til Orde for Oprettelsen af et stort offentligt Bibliotek i hvert Amt. I Bogsamlingsbladet er Sagen drøftet - bl. a. ved Forslag af Lærer J. Bjerre, Silkeborg, - og endelig har Statens Bogsamlingskomité i Forbindelse med et Udvalg af Statsbiblioteks? og Bog-samlingsmænd fremsat det Forslag, der førte til den før omtalte Bevilling paa Finansloven til Centralbiblioteker. Denne Bevilling kræver, at Oplysningslitteraturen udlaa-nes og forsendes gratis fra Bogsamlingen, og at der an-sættes faguddannede Bibliotekarer (i Vejle Hr. Hvene-gaard?Lassen, i Holbæk Hr. Åge Petersson). Samtidig er Udlaanstiden udvidet fra nogle Timer ugentlig til flere Timer daglig, og Bibliotekarernes Tid er fuldt optaget i Bogsamlingen.
Min Opgave har ikke været her at sige alt, hvad der kan siges om Emnet "Centralbiblioteker". Dertil vilde der udkræves langt mere Plads, end jeg kan tillade mig at benytte. Opgaven har her været i korte Træk at omtale Centralbibliotekernes Formaal og Organisation. Det er en almindelig Opfattelse indenfor Bogsamlingsbevægelsen, at det vil blive den Organisationsform, der vil trænge igennem og danne Grundlaget for Bogsamlingsvæsenets fremtidige Udvikling. Det er nemlig en Organisation, som svarer til vore geografiske og folkelige Forhold, og som er vokset naturligt ud af Tidens Behov. Det er ikke et Studere-

kammerprogram, men et af det praktiske Livs Krav, der er ved at trænge igennem, og som, naar det er naaet helt frem til Sejr, vil vise sig at være en Kulturfaktor for vort Folk.



  Siden starter på side 50 i originalværket

Centralbiblioteker. - Herregårdslæsning

Herregaardslæsning

Blandt de mange vigtige Opgaver, "Danmarks Fol-kebogsamlinger" har taget op, er Læsning for Herre-gaardsarbejdere.
For 12-13 Aar siden begyndte Holbæk Amts Fol-kebogsamling at udlaane Bogkasser til Herregaarde i Amtet til videre Udlaan til Gaardenes Tyende. Den Maa-de, hvorpaa disse Udlaan blev modtagne og paaskønnede baade af Herregaardsfolkene og Arbejdsgiverne, rumme-de en Opfordring til at føre Forsøgene videre, og Fælles-foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" nedsatte i dette Øjemed senere et Udvalg, der kom til at bestaa af følgende Medlemmer: Komtesse Ahlefeldt Laurvig, Eriksholm, Kammerherre Carl Bech, Engelsholm, Greve H. Bille?Brahe?Selby, Steensgaard, Kammerherre C. Grevenkop?Castenskiold, Hørbygaard, Hofjægermester-inde Lüttichau, Viskum, Husmand H. P. Nielsen, Tru-strup, Redaktør Rasmus P. Nielsen, Holbæk, og Hofjæ-germester Ad. Tesdorpf, Pandebjerg.
Udvalget forhandlede om forskellige Maader for Ar-bejdets Fremme. Bl. a. drøftedes Tanken om at søge Læ-seforeninger oprettede af Gaardenes Tyende og Arbejde-re, hvilken Tanke forøvrigt ogsaa havde været fremsat i Folkebogsamlingernes Bestyrelse. I Udvalget som i Sty-relsen blev man dog hurtig enig om, at der ikke kunde begyndes dermed. Skulde Bog-
udlaanet paa Gaardene blive nogenlunde stabilt, maatte Ejer, Forpagter, Forvalter ell. lign. interesseres derfor, saaledes at det kunde holdes vedlige trods Skiften i Fol-keholdet. Udvalget mente derfor at fremme Sagen bedst ved at rette en Henvendelse til Besidderne og Brugerne af de større Landejendomme.
Gennem denne Henvendelse og ved at anvende et Par Ferier til Rejser til Herregaarde i Landets forskellige Egne lykkedes det at faa udlaant Bogkasser til ca. 30 Herregaarde, omtrent det Antal, hvortil man havde Bøger til Raadighed.
Dette Udlaan skulde kun betragtes som et Forsøg, men Udlaanet er bleven fortsat til en stor Del af Gaarde-ne. For Resultaterne af dette Forsøg er gjort Rede i Bog-samlingsbladet Nr. 8 for 1913 og i et til Herregaardene udsendt Særtryk. Der er her samlet en lang Række Udta-lelser af de Godsejere og Forpagtere eller deres Hustruer, som har taget sig af Sagen. Disse Udtalelser gaar alle i Retning af, at Udlaanene har været til stort Gavn, og at Virksomsomheden bør fortsættes og udvides. I Pressen er denne Virksomhed bleven betegnet som et Kulturarbejde af største Betydning.
Det er ofte bleven sagt, at Bøgerne vilde blive øde-lagte eller helt forsvinde paa Herregaardene. Men Erfa-ringen har vist, at de Tusinder af Bøger, der er udlaant fra "Holbæk Amts Folkebogsamling" til Herregaardene, ikke er bleven behandlet daarligere end Tilfældet har væ-ret hos andre Laanere.
Mange af vore Unge tilbringer en stor Del af deres Ungdomstid paa de større Gaarde, netop den Tid af deres Liv, hvor de er mest modtagelige for Indryk, og som of-test bliver bestemmende for hele

deres senere Livsførelse. Det vilde derfor være af indgri-bende Betydning for den enkelte som for Samfundet, om Ungdomstiden paa Herregaardene kunde blive en god Forskole for disse Unges senere Liv. Og hvorfor skulde den ikke kunne blive det? De, der leder Arbejdet paa dis-se Gaarde, er jo i Almindelighed intelligente og dygtige Folk, der har fortrinlige Betingelser for at kunne optræde vejledende og retledende overfor de Unge, naar de blot vil interessere dem derfor.
Det maa blive Folkebogsamlingernes Sag at kalde denne Interesse frem og at forsyne Gaardene med Midler - gode, oplysende og underholdende Bøger - til at le-de de Unge ind paa en god Anvendelse af deres Fritid for fra denne Begyndelse at føre dem længere og længere frem. Der er her et Omraade, hvor en Samvirken mellem Folkebogsamlingerne og Herregaardenes Ejere og Bru-gere vilde blive til gensidig Glæde og til Gavn for de Unge. Lad dette Arbejde blive taget op i enhver Bogsam-ling og paa enhver Herregaard og Bondegaard, og lad os i Fællesskab søge at aabne de Unges Øjne for, at der i de-res Fædres Land er Betingelser for en smuk og god Fremtid for enhver, der selv vil noget.


  Siden starter på side 53 i originalværket

Studiekredse.


I mange Aar har man herhjemme virket for Organisation af Bogsamlingsarbejdet, for Samarbejde mellem de mange, der virker for at skaffe Bøgernes Skatte ud til Folket. Hver enkelt Folkebogsamling er jo et Udtryk for, at man har forstaaet, at der naas mere ved Sammenslutning end ved Enkeltmands tilfældige Køb af den Litteratur, der interesserer ham. De seneste Aar har set nye store Frugter af Samarbejde: Foreningen "Dan-marks Folkebogsamlinger" og Centralbibliotekerne.
Men der er en anden Side af Oplysningsarbejdet med Bøgerne, som ikke maa glemmes. Det er ikke nok at faa Bøgerne ud; Hovedsagen er jo dog, at Folk faar noget ud af det, de læser. Et Led i Bestræbelserne herfor er Opret-telsen af Studiekredse. Navnet er forholdsvis nyt her i Landet, Sagen derimod ikke.
En Studiekreds er en Kreds af Mennesker, der sam-ler sig til fælles Studium af et bestemt Emne. Kredsen kan være stor eller lille, Hovedsagen er, at der finder et virkeligt Studium Sted, d. v. s. at alle Deltagerne sætter sig grundigt ind i det Emne, der behandles. I England, Amerika og Sverige har saadanne Studiekredse været kendt længe, og ved Sam-

arbejde har man søgt at finde de bedste Former for Ar-bejdet. Hver Kreds maa have en Leder, der behersker det foreliggende Emne saa godt, at han (eller hun) er i Stand til at planlægge og gennemføre Studiet. Helst maa en en-kelt Bog lægges til Grund, og denne Bog maa alle Delta-gerne eje. Hver Gang Kredsen samles, gennemgaas et Stykke af Bogen, som alle i Forvejen har sat sig ind i. Lederens Opgave er bl.a. den at skaffe anden Litteratur, som giver nærmere Oplysning om Emnet; dette kan f.Eks. ske ved at laane en Vandrebogsamling fra et Bib-liotek, her i Landet vilde det blive fra den stedlige Folke-bogsamling, fra et Centralbibliotek eller fra Statsbiblioteket i Aarhus.
Et saadant Studium er det moderne Universitetsstu-dium, Laboratoriestudiet overført i friere Former paa Folkeoplysningsarbejdet. I og for sig er det en ganske na-turlig Form. Den enkelte, der vil skaffe sig Besked om et eller andet Emne, bærer sig jo ad paa samme Maade. Han søger at finde en Bog, der grundigt behandler Emnet, og supplerer eventuelt denne Bog med andre, der paa visse Punkter giver nærmere Oplysning. Men har flere Menne-sker indenfor samme Kreds fælles Interesser, er det na-turligt, at de sammen søger at udveksle Tanker og at sæt-te sig saa grundigt som muligt ind i Sagen.
Studiekredse er ogsaa vokset op af sig selv herhjemme. Særlig har Interessen for Hedningemissionen faaet Folk til at samle sig i Kredse om Læsning af Missi-onslitteratur; ofte har det kun været Oplæsning, men f.Eks. indenfor K. F. U. M. har Studiet flere Steder været dyrket ganske systematisk med mindre Kredse (paa ca. 10 Medlemmer) og med Anvendelse af Bøger, der er til-rettelagt med et saadant Studium

for Øje. Hensigten med disse smaa Kredse har været at skaffe Deltagerne solide og grundige Kundskaber om Forholdene paa de forskellige Missionsmarker. - I Søn-derjylland spillede for nogle Aar siden lignende Kredse en stor Rolle ved Udbredelse af Kendskab til Sønderjyl-lands Historie og Kultur. - Endelig kan nævnes de saakaldte Bibelkredse, der samler sig om Studium af Bibe-len. Der foreligger paa Dansk flere Vejledninger til Brug ved Bibelstudium.
I det hele taget er det særlig i de Kredse, der arbejder for indre og ydre Mission, at man har haft Forstaaelse af Værdien af et Studium, der faar den enkelte til at trænge saa dybt som muligt ind i det foreliggende Stof. Det er beklageligt, at man i de Kredse, der rundt om i Landet arbejder med stor Energi og ofte med ret store Udgifter for Afholdelse af oplysende Foredrag, ikke har haft Øjet aabent for den grundige Form for Oplysningsarbejde, som Studiekredse repræsenterer. Ganske vist vilde Kred-sen af Tilhørere indskrænkes stærkt, men den nuværende Metode er ofte at saa i Blinde og lade Tilfældet bestemme, om Sæden skal finde Jordbund og vokse op. En Kombination af de to Metoder maatte i alt Fald kunne findes. Det er ogsaa mærkeligt, at "Folkeuniversitetsforeningen" ikke har taget et saadant Arbejde op; man maa have Lov til at vente, at denne Forening vil være med i forreste Række, naar Spørgsmaalet om Orga-nisation af Studiekredse bliver brændende.
I 1910-11 blev der paa Initiativ af daværende Høj-skolelærer cand. theol. C. Ludvigsen gjort et Forsøg paa at organisere Arbejdet for Studiekredse. Beretninger om det Arbejde, der blev gjort, findes i "Bogsamlingsbladet"s 5. Aarg. (1910-11). Der blev afholdt forskellige Møder af interesserede; der ud-arbejdedes Vejledninger i forskellige Emner til Brug for Studiekredse (eller "Hjemmelæsekredse", efter det en-gelske "Home reading unions"). En enkelt af disse Vej-ledninger (om den jydske Hede) foreligger trykt i "Bog-samlingsbladet"s 6. Aarg. (1911-12). S. 38. Desværre kom der ikke meget ud af Sagen dengang; et af de faa synlige Resultater var, at Statsbiblioteket i Aarhus fik Tilladelse til at udlaane Vandrebogsamlinger til Studie-kredse paa samme Vilkaar som til Folkebogsamlinger. Tidspunktet var maaske uheldigt. Omtrent samtidig tog Arbejdet med Centralisering af Bogsamlingsarbejdet stærkere Fart, og det var for en Del de samme Menne-sker, der kom til at tage fat der. Nu da Udviklingslinien for Bogsamlingsarbejdet er klar, turde det maaske være paa Tide atter at tage Arbejdet for Studiekredsene op. Et Vidnesbyrd om, at man kan paaregne Interesse for Sagen i videre Kredse, er den "Studievejledning i Samfundslæ-re", som "De danske Købstæders Aftenskoleforbund" fornylig har udgivet.
Det nyeste Bidrag til Drøftelse af Sagen er en Artikel "Folkeoplysningsarbejdets Organisation" i "Bogsamlingsbladet", 9. Aarg. (1914-15), S. 213, af Bibliotekar A. Bjerregaard?Jensen. Heri gives en detailleret Plan for Samarbejde mellem allerede bestaaende Institutioner: "Folkeuniversitetsforeningen", "Udvalget for Folkeop-lysnings Fremme", "Statens Bogsamlingskomité" og Folkebogsamlingerne. Med Rette gør Forfatteren op-mærksom paa, at der er for lidt Samarbejde mellem de mange Institutioner, der arbejder paa at skaffe Befolk-ningen Adgang til Oplysning.
Vi, der arbejder med Bogen som Oplysningsmiddel, nærer ingen Tvivl om, at den Tid vil komme, da en af Hovedopgaverne i Skolen, Folkeskolen og Efter-skolen, bliver at lære Eleverne selvstændig Benyttelse af Bøger. Nu er Forholdet ofte det, at Skolen vækker en Trang til Oplysning, som Eleverne senere i Livet ikke forstaar at tilfredsstille paa en fornuftig Maade, og som derfor tabes igen. Her kan Studiekredse i deres forskelli-ge Former gøre meget godt. Folkebogsamlingerne kan faa en vigtig Opgave, ikke mindst de smaa Bogsamlinger paa Landet, hvis Ledere i en sjælden Grad kan kende de Interesser, der er oppe i Egnen.
At give bestemte Anvisninger for en Organisation af Studiearbejdet er ikke Hensigten her. Kun nogle enkelte Ting skal der peges paa. Vi maa have de rette Bøger til Grundlag for Studiet, den Bog, som alle Deltagere maa eje. I Udvalget for Folkeoplysnings Fremme har vi en In-stitution, indenfor hvis Rammer det naturligt falder at udgive saadanne Bøger, naar de behøves [Nærmere Oplysninger om Udvalgets Virksomhed findes f.Eks. i J. Grønborg: Vores Landsbybogsamlinger. Kbh. 1912, S. 69.]. Foreløbig maa man hjælpe sig med den allerede foreliggende Litte-ratur; dette er søgt gennemført i den ovenfor nævnte Stu-dieplan om den jydske Hede. Man kunde tænke sig, at Staten gav et Tilskud til Boganskaffelser, muligvis saale-des, at Bøgerne efter Benyttelsen tilfaldt den stedlige Folkebogsamling.
Erfaringen viser, at Studiekredse lettest dannes in-denfor Kredse med udprægede Særinteresser. Af dem er der mange herhjemme, man behøver kun at nævne Mis-sion, Afholdssagen, Georgeismen og Socialismen.

Men af Emner, der kan samle større Kredse, kan der og-saa nævnes mange. Emnerne vil dukke op bl.a. blandt Elever fra Højskoler og Efterskoler.
Hovedopgaven bliver at finde dygtige Ledere, der kan og vil ofre den nødvendige Tid. Bogsamlingernes Mænd og Kvinder, Højskolelærere og Lærere fra Efter-skoler vil ofte være selvskrevne til at tage sig af Studie-kredse. Man vil hurtigt opdage, at det er et Arbejde af en særlig Art; dette har fundet sit Udtryk deri, at der i de se-nere Aar er blevet afholdt Kursus for Ledere af Missi-onskredse.
Forhaabentlig vil mange i den kommende Tid for-staa, at der ogsaa her er en Vej til vort Folks Dygtiggø-relse, og have Mod til at gøre Forsøget.

=====

En Pottemager vil have noget at vide om forskellige Glassurer, han henvender sig til Bogsamlingen, en Landmand noget om Kartoffeloptagere - Bogsamlingen; een vil have en Bog til blot Underholdning, een vil studere Søren Kierkegaard, een Ge-org Brandes - Bogsamlingen. Bogsamlingen skal kunne give Oplysning om alt. Hvis vi naar dertil, vil der udgaa en virkelig Kulturstrøm fra vore Bogsamlinger. Og vi skal naa dertil.
(R. Thomasen).

Alle de Muligheder, der ligger i vore Folkebogsamlinger, er næsten uden Grænse og øjnes kun af faa i vort Land. Men deres Sag maa det blive at hamre ind i Folkets Bevidsthed, at en god Skole kræver en god Folkebogsamling, og at et Folk ikke er op-lyst, fordi det lærer at læse, og at det Folk er oplyst, som virkelig læser og lærer.
(Karl Fischer).



  Siden starter på side 59 i originalværket

Bogsamlingsbetragtninger.


OM hundrede Aar, hvordan mon det da ser ud i Danmark? Det er lidt dristigt at ville skildre en saa fjern Fremtid i dette Øjeblik, da det halve Europa er dækket af Krudtrøg. Forhaabentlig finder vore Børnebørnsbørn til den Tid Fred og Ro under mere betryggende Statsformer end dem, der hidtil har hersket i vor Verdensdel, og som med Mellemrum har været udsat for Rystelser, Sammenstød og Sammenbrud. Fremskridt og Udvikling vil nok - trods det periodiske Uvejr - gaa sin støtte Gang, og dertil hører Oplysning og sociale Reformer: Forbedring af Folkenes aandelige og materielle Velvære. Om de hundrede Aar er rimeligvis Landsbybogsamlinger en lige saa selvfølgelig og velorganiseret Organisation som Skolen er nu om Stunder. Tænk paa Landsbyskolen hundrede Aar tilbage! Den var da i sin første Begyndelse.
- I hvilken Retning vil Udviklingen gaa? Vil Bog-samlinger ligesom Skolen blive faste og tvungne Institu-tioner, eller vil de vokse videre frivillig. Jeg tror paa, at Tvangen er den bedste og navnlig den hurtigste Vej for Reformer. Endnu er det dog i det smaa, der maa virkes, og som det har været, vil det sikkert vedblive at gaa; det er Danmarks offervillige

Lærerstand, der starter og opretholder de mange Bogsam-linger Landet over. Smaa Bogsamlinger paa Landet kan ikke straks ved Startningen være velforsynede med man-ge Bøger, men der findes en Form, som jeg synes er ud-mærket, og som kan organiseres alle Steder, den nemlig, at flere Sogne slutter sig sammen og danner en stor Bog-samling, fordelt paa passende Steder, i Reglen Skolerne.
Bøgerne bliver da hvert Aar byttede i Rækkefølge og fordelt paa 4-5 Steder. Det kan da vare nogle Aar, in-den de samme Bøger igen havner paa Udgangspunktet. I den Tid er en Del Børn blevne voksne og unge Menne-sker bleven ældre Mennesker, og begge Parter læser da andre Bøger i Bogsamlinger end i første Omgang, og den Anke, der ellers lyder fra Medlemmerne, at nu har de læst hele Bogsamlingen, vil for en Del forsvinde. Dertil kommer, at de stadig nyanskaffede Bøger fordeles rundt paa alle Oplagsstederne. Medlemsantallet og Bidragene samlet under et bliver ogsaa større, saa at der hvert Aar kan købes for flere hundrede Kr. Bøger.
Sammen med en saadan Ordning af Landsbybogsamlingerne kan ogsaa andre Formaal blive fælles og virke bindende for de Sogne, der har sluttet sig sammen, nemlig en Foredragsforening, hvor Foredragene skiftevis afholdes forskellige Steder i Sognene, - og Fællesud-flugter til Byer, hvor der afholdes Udstillinger og lignen-de, altsammen noget, der binder Landsbyernes forskelli-ge Beboere sammen.
Har en Landsby, som vil begynde en Bogsamling, ikke større Beløb til Raadighed, da er det en god Idé at foranstalte en Dilettantkomedie, vel at mærke, naar man passer, at kun de allernødvendigste Penge gaar til Udgif-ter. Men har nogle unge Menne-



sker Lyst til at være med at lave en Bogsamling, da kan der ved nogle Forestillinger samles en Del Penge. Folk vil som Regel gerne i Teatret, og naar det er saa god en Sag, vil den altid trække fuldt Hus. Og indtil Lovgivnin-gen faar Lyst og Raad til rigtig at støtte Bogsamlingerne, blandt andet med langt større Pengemidler, da maa vi trø-ste os med, at der altid vil være en Del interesserede og begejstrede Mænd og Kvinder, der vil lægge et stort Ar-bejde i den Sag, ligesom vi maa arbejde og begynde smaat og med de Midler, der findes til vor Raadighed.
I de senere Aar er der bleven arbejdet en Del paa at oprette Amtsbiblioteker for at hjælpe de smaa Bogsam-linger ude paa Landet med Laan af større Værker og Fag-litteratur, Ting, som de smaa Bogsamlinger ikke evner at anskaffe særlig meget af; dog vil det tage lang Tid, inden det rigtig kommer i Gang alle Steder, og det vil give me-get Arbejde til de stedlige Bibliotekarer, et Arbejde, der kræver mere Tid og Skriveri, end der i Forvejen er, og altsammen er det gratis Arbejde. Men Tiden og Udvik-lingen vil vel ogsaa der føre med sig, at den Side af Bog-samlingssagen kommer ind under tidssvarende Former.
Det sidste Aar har vi alle uden Tvivl læst Aviser langt mere end Bøger paa Grund af Begivenhederne. Na-ar den Tid er forbi, bliver det et gunstigt Øjeblik til at danne ny Bogsamlinger og til at sprede de gamle længere ud i Folket.




  Siden starter på side 62 i originalværket


Hvad der læses paa landet


DA jeg ikke har noget som helst statistisk Materiale ved Haanden, og der for at give en Omtale af
Læsning paa Landet fast Form kræves et nøje Kendskab til Landets enkelte Dele - et Kendskab jeg ikke sidder inde med i den Udstrækning - kan jeg kun bedømme Stillingen ud fra de lokale Iagttagelser, jeg lejlighedsvis har kunnet gøre, og fra Samtaler med Folk i Ny og Næ. Jeg udgiver derfor ikke efterfølgende for at være et Helhedsbillede eller Norm for det ganske Land, men jeg har Formodning om, at det gælder adskillige Steder.
Skulde det ikke blive Ros altsammen, og mine Bemærkninger mest tage Sigte paa at holde Landbefolkningens - her ikke i særlig Modsætning til Bybefolkningens - Læsnings?Samvittighed i Aande, være dog dermed ikke sagt, at der ikke læses synderligt paa Landet; men der er Befolkningslag, hvor Læsningen baa-de kvantitativt og kvalitativt befinder sig paa et Niveau, der ikke staar helt godt til den megen Tale om vort høje kulturelle Stade.
Nu vil jeg ikke give mig til at pege paa, hvem jeg er ude efter; om det er Gaardmænd eller Husmænd, Haand-værkere eller Dagdrivere, de mere velhavende eller Sli-dets Stridsmænd o. s. v. - ikke blot for at undgaa at faa de berørte Parter paa Nakken, men meget mere, fordi det er ret umuligt og ganske urimeligt at gøre det.
Den mest almindelige Læsning i de Kredse, her er Tale om, er Avisen, Dagbladet. Der er vel snart ikke det Hjem, det være sig nok saa lille, uden at man har sin Avis eller dog sin Part af en.
En Sigten af disse Døgnets Budbringere skal jeg vel vogte mig for. Det er Læsningen af dem, der er af for-skellig Værdi. Man har - jeg ved ikke hvem - givet Avislæsere Karakter efter deres Facon at læse deres Avis paa: De mest intelligente lader sig opholde straks og længe af første Side; i anden Række kommer Andensi-des?Folkene der sluger Ildebrande, brækkede Ben o. s. v.; nederst i Rækken kommer de, der straks farer i Annonce-afdelingen og med Omhu studerer, hvad der befinder sig fra og med de "nydøde" til den ansvarshavende Redak-tør. - Jeg tror nu at have erfaret, at man gennemgaaende læser sin Avis godt, noget Publikum saavel som Pressen har lige stor Ære af. - Og Avisen nyder Anseelse, har megen Autoritet. "Det staar da i Avisen", slaar i mang-foldige Tilfælde Tvivlere af Marken.
Endvidere holdes der ikke saa faa Ugeblade af un-derholdende Art. De er ikke alle lige gode. Paa min Vej har jeg navnlig bidt Mærke i et med et Abonnenttal, der staar i omvendt Forhold til dets Værdi. Og skal Landbe-folkningen bedømmes ud fra denne Ugens Budbringers dominerende Udbredelse, kulturelt som litterært, bliver Billedet kun lidet opmuntrende. Men det maa man vel heller ikke gøre; medens det paa den anden Side ofte kan være vanskeligt at afgøre, om Fortsættelsen af Abonne-mentet mest skyldes en vis konservativ Fastholden ved Bladet, der nu engang har faaet Indpas, eller om Blad
og Holder er hinanden værdige. - Litterær Bænkevælling er en Hindring for den gode Læsning; saa det er jo ikke ligegyldigt, hvorledes Danmarks maaske mest udbredte Ugeblad paa Landet er.
Men nu Bøger. Enkelte - jeg tør ikke bruge et mere omfattende Udtryk - har en Bogsamling selv; stor eller lille, og de er ikke altid de sløjeste Laanere i Bogsamlin-gerne. Men Flertallet ejer ikke Bøger i nogen nævnevær-dig Grad, og mange af denne ikke saa lille Rest benytter sig ikke af den lette Adgang til Bogsamlingerne, der nu maa siges at være til Stede. De nøjes altsaa med Avisen plus eller ikke plus et Ugeblad, der - som foran berørt - ofte er af tvivlsom Værdi.
I de senere Aar er der endelig i Oplysningens Navn udsendt i Tusindvis af billige Bøger ogsaa og maaske navnlig til Landbefolkningen. Men hvad er det mange Gange for Sager, Køberne har faaet fat i? Blandet Gods! Bras og Tøjeri med enkelte gode Ting imellem; men saa godt som udelukkende Romaner. Vover jeg mig for langt ud, naar jeg siger, at mangen en har faaet skrabet sig en Hoben ret værdiløse - for ikke at sige noget værre - Tryksager sammen, fordi han ikke har søgt Raad og Vej-ledning hos Folk, der dog maaske vilde kunnet afværge de groveste Fejlgreb? Det mest bemærkelsesværdige ved disse billige Bøger er deres Billighed; men den alene kla-rer ikke Sagen. De skulde ogsaa gerne være de faa Øre værd, de sælges for.
Det vilde ikke være af det gode, om vort Folk begra-vede sig i Bøger, Tidsskrifter og Blade og blev til Læse-heste alle til Hobe. Men det er der saa vist heller ingen Fare for, selv om Læsningen blev mangedoblet.
Opgaven løses rettest og naturligst af Folkebog?


samlingerne; men en nøjere Paavisning af, paa hvilken Maade dette rettest sker, ligger uden for Rammen for dis-se Betragtninger. Derfor blot nogle almindelige Be-mærkninger.
Hvilke Bogsamlingsbøger, der læses paa Landet, af-hænger jo af, hvad der staar paa Bogsamlingernes Hyl-der; og en vis Ensartethed i den Henseende, der kan spo-res i de fleste Bogsamlinger, medfører lige saa selvfølge-lig en tilsvarende Ensartethed i, hvad der læses herfra. Med andre Ord: der er en Del Bøger, der gaar igen i snart sagt alle Bogsamlinger. Størsteparten af Laanerne læser mest og helst Romaner og Fortællinger, og dette Forhold vil sikkert ikke ændres foreløbigt. Startning af en Folke-bogsamling med overvejende oplysende Litteratur vil de allerfleste Steder blive et dødfødt Foretagende.
Det er ikke heller den "nyttige" Litteratur, der har banet Vej for Læsning Landet over; nej, det er de Bøger, der i sin Tid fik heftet det overbærende, lidt ringeagtende Navn "Skolelærerlitteraturen" paa sig. Det er Folk som Thyregod, Anton Nielsen, Emanuel Henningsen, Zaka-rias Nielsen i Forbindelse med Carit Etlar, Blicher, In-gemann, og af de yngre, Navne som Ingvor Bondesen, Edv. Egeberg, vor Landbefolkning staar i dyb og følt Gæld til. Og det er den Dag i Dag disse Bøger, den store Part af vore Bogsamlingslaanere griber allergladest. Saa er man end i højlitterære Kredse tilbøjelig til at rynke paa Næsen ad disse "Digtere", og dermed ad Bogsamlinger-nes litterære Niveau, griber vi Udtrykket "Skolelærerlit-teratur", anerkender det og siger Tak til - ikke til dem, der opfandt det - men til de Mænd, der i videste For-stand blev Lærere for Folket; og der er, som det fremgaar ovenfor, endnu meget Land for dem at vinde.

Jeg vil ikke dermed have sagt, at f. Eks. Thyregod eller Em. Henningsen staar eller bør staa som Maalet for en Bibliotekar; men de er fortræffelige Trappetrin; og den trinvise Stigning er nu den solideste. Der kan naas og er naaet højere, saa ikke faa Bogsamlingslæsere betragter disse Bøger som Mærkepæle paa et tilbagelagt Stykke Vej - men de anbefaler deres Børn at læse dem først; og deri gør de vel.
Detektivromaner, Tyvehistorier og sligt sluges af en Del Laanere med stor Appetit, og jeg skal ikke sige noget ondt i den Anledning; men en ensidig Fodring af den Sort har en hurtig Overmættelse til Følge for de fleste. Der er jo Forskel paa Laanernes Modenhed, og enkelte hæver sig saare vanskeligt eller endog aldrig ud over en drengeglad Svælgen i Knaldromanens Kost.
Hvor meget af den "moderne Litteratur" - den na-turalistiske - der gennem Folkebogsamlingerne er ført ud til det jævne Folk, ved jeg ikke; men jeg tror ikke, det er ret meget. Der spørges i Almindelighed ikke efter dis-se Bøger. At en enkelt i misforstaaet Iver efter "at følge med" savner Gustav Wieds saftige Historier eller Her-man Bangs mere eller mindre sære forvredne Noveller, vejer saare lidt overfor dette, at det store Flertal enten ik-ke kender dem eller i hvert Fald ikke ønsker dem.
Selv om der ikke - som ovenfor berørt - er egent-lig Rift om de Bøger, der tager Sigte paa direkte Oplys-ning, og her lades virkelig en Del tilbage at ønske, saa føres dog adskillige Læsere frem til med Udbytte at læse Levnedsbeskrivelser, Rejsebeskrivelser (Opdagelsesrejser i Særdeleshed), Bøger med historisk Indhold (navnlig Memoirelitteratur) o. lign.



  Siden starter på side 67 i originalværket

Billedmateriale:


1. billeder s. 68
Billednavn: 02_10_12_1


Hvad skal vi give vore Børn at læse?


ORDET Børnelitteratur, Børnelæsning, er af nyere Op-rindelse.
I Oldtidens Kulturstater maatte Børnene -for saa vidt de kunde læse - ty til de Bøger, de voksne brugte, nemlig til Heltesagnene.
I Middelalderen havde man Legenderne, og i Refor-mationstiden bibelske Historier og de egentlige Folkebø-ger.
At Børnene trængte til Læsning, der baade med Hen-syn til Sprog og Indhold var afpasset efter deres Fatteev-ne og hele aandelige Standpunkt, tænkte ingen paa.
Den første, der slog til Lyd for denne Tanke, var Rousseau.
I sin berømte Bog "Emile" skrev han omtrent saale-des om Defoes "Robinson Krusoe", der udkom i April 1719: "Naar vi absolut skal have Bøger, saa er der een, der efter min Mening giver det mest udmærkede Billede af en naturlig Opdragelse. Denne Bog skal være den før-ste min Emil læser; den skal i lang Tid udgøre hans hele Bibliotek og bestandig beholde en fremragende Plads i det. Den skal være
Grundlaget for alle vore Samtaler om Naturvidenskaber-ne. Den skal under hans Udvikling tjene som en Prøve-sten for hans Dømmekraft, og saa længe hans Smag ikke er fordærvet, vil Læsningen deraf stadig vedblive at behage ham. Hvad er da denne mærkværdige Bog for en? Er det Aristoteles? Er det Plinius? Er det Buffon? ? Nej, det er Robinson Krusoe!.. Den skal opta-ge alle hans Tanker, og uophørlig skal han sysselsætte sig med Robinsons Borg, hans Geder, hans Plantninger. Han skal af selve Tingene - og ikke af Bøger - lære alt, hvad man i lignende Tilfælde behøver at vide. Han skal tænke sig, at han selv er Robinson, og se sig selv klædt i Skind med en stor Hue, en stor Sabel, hele hans plumpe Udstyr, paa Solskærmen nær, som han ikke be-høver. Han maa spekulere over de Forholdsregler, han maa tage, dersom han skulde komme til at savne et eller andet, han maa studere sin Helts Opførsel og undersøge, om der ikke er noget, han har forsømt eller kunde have gjort bedre. Han skal omhyggelig mærke sig hans Fejl og lære ikke at gøre sig skyldig i de samme".
Med disse Ord aabnede Rousseau den dannede Menneskeheds Øjne for, at Børnene trænger til en særlig Læsning, der i visse Henseender afviger fra de voksnes, og Begrebet "Børnelitteratur" opstod og tog i Tidens Løb fastere og fastere Form.
I lange Tider var det kun Pædagoger, der interesse-rede sig for dette Spørgsmaal, men efterhaanden bredte Interessen sig til andre Lag i Samfundet.
Uhyre langsomt er det dog gaaet, og endnu den Dag i Dag er det kun et lille Mindretal, hvem denne Sag lig-ger paa Hjerte.
De fleste lader deres Børn læse, hvad de vil, hvad de tilfældigt træffer paa og faar fat i, enten det saa er godt eller daarligt.
De kan være ivrige nok i Omsorg for, hvad deres Børn spiser og drikker, men den aandelige Føde, Børne-ne faar, er de ganske ligegyldige overfor. De er uhyre forsigtige med at gemme hen de Giftstoffer,

der tilfældigt maatte findes i Hjemmet, og de kan om-sorgsfuldt vaage over, at deres Børn ikke drikker Spiritus eller ryger Tobak, men den aandelige Gift, som findes paa Tryk, lader de Børnene nyde saa lidt eller meget af, som de selv har Lyst til.
Man kan ikke faa Gift paa Apoteket uden Attest fra Læge, men aandelig Gift for Børn sælges rask væk i Smaagadernes Bladbutikker.
Der kan vel diskuteres om, hvorvidt det er rigtigt el-ler urigtigt at udstede strenge Forbud mod Salg af skade-lig Læsning for Børn, men een Ting burde vi alle kunne blive enige om, og det er: at lige saa lidt som Børn selv har Lov til at bestemme, hvad de vil spise og drikke, eller hvordan de vil klæde sig, lige saa lidt har de Lov til at bestemme, hvad de vil læse i deres Fritid.
Det bliver i første Række Forældrenes og Værgernes Sag.
Men Læsning maa der skaffes, for den er i vore Da-ge lige saa nødvendig for Børnenes aandelige Livs Vækst og Næring, som Mad og Klæder er det i legemlig Henseende.
Og god og sund maa Læsningen være, lige saa vel som den Mad, man byder Børnene.
Nu er det af økonomiske Grunde ikke altid saa let for et Hjem at skaffe de Bøger og Blade, som Børnene har Brug for, lige som man ikke kan forlange, at Foræl-dre og Værger skal have et saa udstrakt Kendskab til Børnelitteratur, at de kan være gode Vejledere for de un-ge paa dette Omraade.
Man har derfor oprettet Børne? og Skolebiblioteker, som alle ledes af pædagogisk uddannede Lærere.
Men endnu er der altfor faa af disse Biblioteker, og der maa derfor agiteres for dem rundt om i Landet.

Folk har endnu ikke faaet Øjet op for, hvilken værdi-fuld Hjælp, de der igennem kan faa i deres Arbejde paa at opdrage Børnene til gode rettænkende Mennesker og til dygtige Samfundsborgere.
Der er vel ingen, der som Digtere og Forfattere kan gøre Indtryk paa det menneskelige Hjerte, og særlig paa Barnehjertet, der er blødt som Voks, og man kan derfor ikke være forsigtige nok i Valget af Børnebøger.
Alle bloddryppende Indianerhistorier til Lands og til Søs maa holdes fjernet fra Børn!
Alle Forbryderfortællinger og skræmmende mystiske Spøgelsesskildringer maa ikke komme for deres Øjne!
En Børnebog maa - uden direkte at moralisere være helt og fuldt moralsk.
Indholdet maa helst være af livsglad, livsfrisk Natur, optimistisk i saa høj Grad som det er muligt uden at støde Barnets Virkelighedssans.
Det Barn, der gaar ud i Verden med Tro og Haab til Livet, har nemlig langt større Modstandskraft mod Livets Genvordigheder end det, der skeptisk tvivlende og blase-ret møder enhver af Livets Foreteelser.
Med Hensyn til Formen, da maa den Fordring stilles, at Sproget skal være enkelt, simpelt og let fatteligt, kraf-tigt og anskueligt, fri for fremmed Pynt og Sirlighed. Der findes maaske endnu kun et ringe Tal af Børnebøger, der opfylder disse Krav, men hellere et lille, planmæssigt udvalgt Bibliotek end et stort, uordnet planløst.
Det gælder her som i saa mange af Livets Forhold, at det ikke er Mængden, men Godheden, det kommer an paa.



  Siden starter på side 72 i originalværket

Billedmateriale:


1. billede s. 77
Billednavn: 02_10_13_1


Københavns Kommunes Folkebiblioteker 1885-1915.


MELLEM de Biblioteker, der i det 19. Aarhundredes sidste Halvdel søgte at give den brede Befolkning i København Adgang til Bøger, er Kommunens Folkebiblioteker yngst af Aar. Foruden Understøttelsesforeningens smaa Bogsamlinger kan nævnes Biblioteket i "Ar-bejderforeningen af 1860" og "Arbejdernes Læseselskab" stiftet 1879. Kommunens Folkebiblioteker blev oprettet 2 Marts 1885, idet Kommunalbestyrelsen paa den Dag bevilgede 16,000 Kr. til Indretning af 6 Kredsbiblioteker og 2 Læsestuer. Den 7 November samme Aar aabnedes Virksomheden for Publikum. Den ledende Kraft ved dette Foretagende var Borgmester, Etatsraad H. N. Hansen, som i disse Aar iøvrigt indlagte sig saa stor Fortjeneste af Skolevæsenets Omordning i Hovedstaden. Ved hans Side virkede Raadstuearkivar Dr. O. Nielsen, den bekendte topografiske Forfatter, som blev Bibliotekernes første Overbestyrer.
Disse Biblioteksvirksomheder havde alle det tilfælles, at de henvendte sig til de saakaldte ubemidlede Fol-kelag, væsentlig Arbejderne, for hvem de utvivlsomt i Aarenes Løb har haft en ikke ringe Betydning; alene Kommunens Folkebiblioteker udlaante i de første 25 Aar 7,470,000 Bind Bøger; endvidere var de alle Le-jebiblioteker, om end kun med et lille Kontingent, og be-regnede paa indskrænket Drift - med Aabningstider alene om Aftenen og med ikke?fagligt Personale, der havde andet Hovederhverv.
Kommunens Biblioteker voksede i Aarenes Løb trods denne Begrænsning frem til at blive en omfattende Institution. 1885-86 var Budgettet paa 16,000 Kr., men i 1912-13 69,500 Kr., deraf til Lønninger 29,900 Kr.; oprindelig sysselsatte den et Personale af en Overbesty-rer, 6 Kredsbibliotekarer og et Par Assistenter, 1912-13 bestod Personalet af 30 Medarbejdere. De første 6 Kredsbiblioteker forøgedes med et nyt yderst paa, Nørre-bro og 2 Udlaansstationer i Valby og Brønshøj. Til de to ældste Læsestuer paa Christianshavn og Nørrebro kom tre nye i de andre Bydele. De fleste af disse Udvidelser skete under Dr. O. Nielsens Efterfølger Dr. Vald. Vedel 1897-1912. Bogbestanden var i 1885 ca. 14,000 Bind, i 1912 ca. 55,000 Bd. Bogudlaanet var i 1885-1886 162,000 Bind, i 1908-09 395,000 Bind, men 1912-13 353,000 Bind Bøger; Besøget paa Læsestuerne i 1887ca. 5,100 Personer, i 1911-12 ca. 122,800 Personer.
Trods dette vedblev dog Institutionens gammeldags Rammer at bestaa, og der var principielt ingen Forskel paa Storbyen Københavns Folkebibliotek og en Sogne-bogsamling paa Landet. Betænkeligt var det desuden, at Laanerantallet ikke voksede synderligt i Aarene efter Aarhundredskiftet - der var ca. 6,000 Laanere aarligt -og at Bogudlaanet samtidig stod stille eller gik tilbage. En væsentlig Grund til dette

maatte sikkert søges i den Omstændighed, at Bibliotekerne ikke var i Stand til at naa nye Befolkningslag, idet de almindelig opfattedes som bestemte for Almuen, d. v. s. for den ubemidlede og uoplyste Befolkning; og deres nødtørftige Indretning og Udstyrelse næsten udelukkende med underholdende Folkelæsning og meget elementær Litteratur begunstigede denne Opfattelse. Den mere dan-nede og oplyste "Portion" holdt sig borte fra Folkebiblio-tekerne. Forhen kan det maaske have været rigtigt, at de ubemidlede Folkelag tillige var de uoplyste, men dette slaar som bekendt ikke til i vore Dage. Der findes paa al-le Dannelsestrin ubemidlede Mennesker, og navnlig i en Storby er den mest velhavende Del af Befolkningen in-genlunde den mest oplyste. Saafremt Byens Styrelse ar-bejder for Fremme af den almindelige Oplysning, har den altsaa Bud til alle med sine Bestræbelser, og saasnart de københavnske Bibliotekers Bestyrelse blev klar over det-te, d. v. s. over, at Folkebibliotekerne ikke bør være et Klassebibliotek, men et Almenbibliotek, var Vejen aaben til at gøre nye Erobringer for Byens Oplysningsvæsen. Man valgte straks at gøre Adgangen til Bibliotekerne fri og gratis for alle, ligesom det længe har været Tilfældet ved Statsbibliotekerne, og dette blev da Begyndelsen til videregaaende Reformer.
Bibliotekernes Bestyrelse bestod paa dette Tidspunkt (1912) af Borgmester, Etatsraad Th. Dybdal, Borgerre-præsentanterne H. Trier og A. Gustavsen, samt Professor V. Dahlerup og Overbibliotekar H. O. Lange.
Ligesom Bibliotekernes Stiftelse udelukkende skyldtes den daværende Magistrats Initiativ, saaledes fremmedes deres Nyordning i 1912-14 alene ved Kommunalbestyrelsens Interesse for Sagen og Biblioteks-

bestyrelsens Virksomhed. Den nyansatte Overbestyrer (Stadsbibliotekar fra 1914) overdrog man at udarbejde Planer i saa Henseende, dog saaledes at man ønskede en gradvis Omordning. Det første Skridt blev som nævnt at omdanne Folkebibliotekernes Program med det Maal for Øje, at de ikke længer skulde være billige Lejebiblioteker for Almuen, men et offentligt Almenbibliotek for alle og enhver Indbygger i Byen, en Oplysningsinstitution paa lige Fod med Skolevæsenet. Det sidste Punkt er det van-skeligste og fører straks til det hos os og i Nabolandenes Hovedstæder endnu uløste Problem: egne Bygninger med passende Lokaler for Bibliotekerne. Uden Tvivl vil man naa dertil, men endnu har vi kun opnaaet en meget delvis Løsning ved en Privatmands store Gavmildhed. Den an-den Side af Sagen: Personalespørgsmaalet er derimod af-gjort. Magistraten har ansat Stadsbibliotekaren med Løn-ning og Vilkaar som en Skoleinspektør, og naar Løn-forslag derom fremsættes, vil Underbibliotekarerne sik-kert blive ligestillet med Stadens Lærerpersonale.
Hvad nu angaar de Opgaver, der forelaa m. H. t. Ud-viklingen af et Almenbibliotek, er følgende bragt til en Løsning. Et Hovedbibliotek blev oprettet i Efteraaret 1912, og de gamle Kredsbibliotekers Virksomhed er knyttet til det. Fra 1/4 1913 indførtes et nyt Reglement, der gør Bogudlaanet gratis for alle Byens indbyggere over 14 Aar, for uefterrettelige Laanere dog mod Udre-delse af Overdagspenge; endvidere tilstedes Hjemlaan af 2 Bøger (den ene af Fagliteraturen) samtidig; fra 1/4 1914 er Kredsbibliotekernes Udlaan som Regel aabent daglig Kl. 12-2 og 4-8, hvilket betyder en Udvidelse af Aab-ningstiden til det dobbelte af den tidligere Tid; Følgen

deraf har endvidere været en fuldstændig Omdannelse af Personalet. 1913-14 afskedigedes 16 Aftenassistenter (med 1 Aars Varsel), og samtidig fratraadte 3 Kredsbib-liotekarer med Pension. Det nye Personale bestaar af 6 Kredsbestyrere og Underbibliotekarer, 6 Assistenter og 8-10 Medhjælpere. Arbejdstiden er 7 Timer daglig. Endvidere bruges i Bibliotekerne 6 Bude, 8 Drenge samt 1 Bogbinder til Reparationsarbejde. Af de gamle Medar-bejdere er endnu tilbage to Kredsbibliotekarer og 7 Assi-stenter. Kommunens Folkebiblioteker har for første Gang her i Landet taget Personale i Tjeneste, der er udgaaet fra de amerikanske Biblioteksskoler; i Øjeblikket er her an-sat 4 saaledes uddannede Underbibliotekarer.
Fra Hovedbiblioteket, som nu er indrettet i gode Lo-kaler i Belysningsvæsenets nye Administrationsbygning, Gothersgade 53, ledes hele Virksomheden, der falder i 4 Afdelinger: Regnskab og Bogkøb, det bibliotekstekniske Arbejde (Accession, Klassificering, Katalogisering, Er-statningsvæsen og Indbindingsvæsen) samt Hovedbiblio-tekets Bogekspedition; Arbejdet udføres af Stadsbiblio-tekaren med 2 Underbibliotekarer og 2 Assistenter og Medhjælpere. Den største Betydning af Hovedbibliote-kets Oprettelse i 1912 var en fuldstændig Omordning af Bibliotekernes Bogbestand.
Oprindelig var Bogbestanden -fraset Læsestuernes Haandbiblioteker -kun beregnet paa at tilfredsstille de mest elementære og populære Krav. Hvert Kredsbiblio-tek havde sin egen trykte Katalog, og disse 6 smaa Bog-fortegnelser viste, at Hovedvægten ved Bogkøbet blev lagt paa at anskaffe et -upartisk og alsidigt foretaget -Udvalg af underholdende Læsning, Skønlitteratur, histo-risk og geografisk Littera?

tur, og at det ingenlunde var de samme Bøger, der fand-tes alle Vegne. Da der ikke var noget Samarbejde m. H. t. Bogudlaanet mellem de forskellige Biblioteker, kunde en Laaner paa Østerbro ikke faa Bø-ger til Hjemlaan, der kun fandtes paa Nørre? og Vester-bro. Efter Hovedbibliotekets Oprettelse blev

der snart raadet Bod paa dette upraktiske Forhold. I Ste-det for 6 Kataloger tilvejebragtes der een trykt Hovedka-talog, hvorefter den hidtilværende Bogbestand i Kreds-bibliotekerne blev reguleret og suppleret, saa at man nu i alt væsentligt kan faa de samme Bøger i de forskellige Biblioteker, mens Eksemplartallet saavidt muligt retter sig efter Størrelsen af Laanertallet; nu som før finder man i Kredsbibliotekerne mest populær Literatur, men Græn-serne derfor drages stedse videre. Medens der forhen f. Eks. hverken fandtes Musikalier, sproglige, matematiske eller tekniske Skrifter og Lærebøger til Udlaan i alle Kredsbibliotekerne, er de nu forsynet med de nyeste og lettest tilgængelige Bøger paa disse og lignende Omraader.
Samtidig med denne Regulering af Kredsbibliotekernes Bogforraad, der gik jævnsides med en kraftig Udskillelse af forældede og værdiløse Bøger, skete Ind-købet og Sammenstillingen af Grundbestanden i Hoved-biblioteket, der aabnedes for Udlaan til Kredsbibliotekerne i Februar 1913 med ca. 2000 Bind Bøger; det omfatter nu over 5000 Bind Faglitteratur paa Dansk, Svensk, Tysk og Engelsk samt ca. 1200 Bind Musikalier og Skønlitteratur paa fremmede Sprog. Det er Hovedbib-liotekets Formaal bl. a, at imødekomme alle de Læsere, der har videregaaende faglige og tekniske Interesser, og som magter at benytte de ikke altfor populære Fremstil-linger, eventuelt i andre Sprog end vort eget. Der er da praktisk talt ingen anden Grænse for, hvad der efterhaan-den kan og bør kræves af Hovedbibliotekets Bogbestand end den, som sættes af de lærde Fagstudier, teologiske, juridiske, medicinske osv., hvis Dyrkere henvises til Sta-tens Biblioteker.

I Tilslutning til Hovedkatalogen udgives hvert Aar et Tillæg, indeholdende det sidste Regnskabsaars Bogtil-vækst. Denne omfattede 1914-15 6760 Bind nye Bøger, Dubletter og Erstatninger til Kredsbibliotekerne og 2490 Bind til Hovedbiblioteket. Bibliotekernes samlede Bog-bestand er nu paa ca . 70,000 Bind. Som Regel en Gang hvert Kvartal anskaffes nye Bøger til Kredsbibliotekerne; Lister over dem findes i det af Bibliotekerne udgivne lille Blad "Meddelelser og Boglister", der udkommer med 6 Numre om Aaret. Bestyrelsen udgiver hvert Aar i August Maaned en trykt Beretning om hele Virksomheden.
Foruden trykte Kataloger har hvert Kredsbibliotek til Brug for Publikum en alfabetisk Katalog paa Kort, og der arbejdes f. T. med Skrivning af systematisk Katalog (Hyldeliste) paa Kort; Hovedbiblioteket har saavel alfa-betisk som systematisk Kortkatalog over hele Bog-bestanden; der arbejdes nu ogsaa paa Emnekatalog. Si-den 1/4 1914 ordnes al nyanskaffet Litteratur efter Deci-malklassedelingen, og Bøgerne mærkes efter Cutters Navnetabeller. Omklassificeringen af den gamle Bog-bestand er endnu ikke begyndt. To af Kredsbibliotekerne benytter fra ældre Tid det Browne'ske Udlaanssystem. 1913 blev Newark?Systemet taget i Brug i Hovedbiblio-teket og er siden indført i fire Kredsbiblioteker; da det har flere Fordele frem for det Browne'ske System, vil det snart blive indført overalt. Paa alle Læsestuerne og i tre af Udlaansbibliotekerne har Publikum Adgang til Bøgerne i aabne Hylder.
Det er saaledes et omfattende og forskelligartet Ar-bejde, det har kostet at føre Kommunens Biblioteker fra de gammeldags Forhold over til de mere tidssvarende Former i Løbet af en temmelig kort Tid.

Og alt er ikke gaaet lige let eller lige godt. Lettere end at omskabe en gammel Forretning vil det jo ofte være at grundlægge en helt ny. Men naar dette Foretagende har kunnet gennemføres, skyldes det Kommunalbestyrelsens Velvilje og dygtige og interesserede Medarbejdere. Bud-gettet var i 1912-13 69,500 Kr. og er nu vokset til 95,736 Kr. i 1915-16; derunder er alene Kontoen for Bogkøb og Bogindbinding forhøjet fra 18,858 Kr. til 28,000 Kr. Bibliotekernes Indtægter, der nu kun hidrører fra Salg af Kataloger og Overdagspenge, beløb sig i 1914-15 til 7340 Kr.
Vil nu de mange Anstrængelser bære tilstrækkelig Frugt? Det er ganske vist for tidligt at udtale sig om Re-sultaterne, men foreløbig er der i hvert Fald ingen Grund til at være utilfreds med dem. Det er i disse to Aar lykke-des Bibliotekerne at faa et langt større Publikum af alle Samfundslag og Dannelsestrin i Tale end nogensinde før, og det har vist sig at Byens Befolkning vil og kan bruge dem som Oplysningsinstitution og ikke alene som Kilde til Underholdning. Laanertallet, som i 1912-13 var ca. 6900 steg i 1914-15 til 13,300. Det samlede Bogudlaan sank efter stadig Nedgang de foregaaende Aar til 353,000 Bind Bøger, deraf 40,900 Bind Oplysnings- og Faglitteratur i 1912-13, men steg derpaa i 1913-14 til 460,900 Bind og i 1914-15 til 568,600 Bind, hvoraf 135,000 Bind var Oplysnings- og Faglitteratur, deraf fra Hovedbiblioteket 18,450 Bind. Udlaanet af Faglitteratur fordeltes paa de forskellige Afdelinger saaledes (8500 Bind udlaante fra Brønshøj og Valby Udlaansstationer er ikke medregnede):
Historie 47,811 Bind, Geografi 26,577, Sprog

1243, Litteraturhistorie 2446, Kunsthistorie 2455, Sport 2026, Naturkundskab 5597, Teknik 6792, Lægekunst 6016, Samfundskundskab 4941, Filosofi og Pædagogik 4913, Religion 3080, Skønlitteratur paa fremmede Sprog 928, Musik 4828, Blandede Skrifter 6979 Bind.
Hvorvidt, denne Fremgang vil vise sig holdbar, maa de kommende Tider afgøre; men Bibliotekernes Besty-relse er betænkt paa at gaa videre i det nye Spor. Der be-villiges nu hvert Aar en betydelig Sum til Bogbestandens Erstatning og Vedligeholdelse, hvorved man haaber at kunne bringe dens Tilstand paa god Fod. For første Gang er der i Aar givet Bevillinger til Oprettelse af to Børne-biblioteker og af Vandrebogsamlinger (alt i Brug som Soldaterbiblioteker), og disse Bevillinger vil sikkert ad Aare godtgøre deres Betydning for Bibliotekernes fort-satte Trivsel. Af lige saa stor Vigtighed vil det være at skaffe passende Lokaler til Bibliotekerne. Bortset fra Hovedbiblioteket og et enkelt Kredsbibliotek har Institutionen rundt i Byen kun smaa og lidet hyggelige, lejede Rum med daarlige Opgange; det er udprægede Ekspedi-tionslokaler, hvor der især om Vinteren altid er Trængsel af Publikum, og hvor Forholdet mellem Publikum og Personale altfor let kun bliver mekanisk pr. Blanketter og Tryksager, istedetfor mundtligt og vejledende. Med de nuværende høje Priser paa Ejendomme, og de ofte svim-lende Lejesummer for godt beliggende og store Lokaler her i Byen vil det være vanskeligt at raade Bod paa dette for Bibliotekerne saa yderst uheldige Forhold. Departe-mentschef P. N. Rentzmanns bekendte Gave til Byen muliggør, at eet af Kredsbibliotekerne og indtil videre Ho-vedbiblioteket faar smukke, delvis rummelige Loka-

ler i en anselig Bygning. Forhaabentlig vil andre Rig-mænd vise et lignende storslaaet Borgersind.
Kommunens Folkebiblioteker virkede vel forhen uden nogen Forbindelse med andre Institutioner af sam-me Art i Landet; men de deltager nu i stigende Grad i det almindelige og stadig mere betydningsfulde biblioteks-mæssige Samkvem Landet over, dels ved Samarbejde med Statens Bogsamlingskomité, dels som Medlem af Foreningen af Danmarks Folkebogsamlinger. Trods me-gen Ulighed mellem Hovedstadens og Provinsens For-hold vil den paabegyndte Nyudvikling af de københavn-ske Folkebiblioteker antagelig faa ikke ringe Betydning for Oplysningsvæsenets Fremgang ogsaa i det øvrige Land.

=====

Under Arbejdets Gang kan en Bibliotekar laane Bog efter Bog ud uden at mærke synderlig Fremgang for den enkelte Laa-ner eller for Sagen i sin Helhed. Men i det lange Løb, efter man-ge Aars vedholdende Arbejde, vil et Tilbageblik alligevel give den Leder, der stræber fremad, det glædelige Resultat, at det vir-kelig gaar fremad.
(Johannes Grønborg.)


  Siden starter på side 83 i originalværket

Billedmateriale:


1. billede s. 87
Billednavn: 02_10_14_1


Statsbiblioteket i Aarhus og Folkebogsamlingerne.


"BIBLIOTEKET skal tjene til Fremme af almindelig Oplysning ... i Tiden blive et Slags Central?Bibliotek for andre Byers offentlige Biblioteker ... Dets Publikum skal være et Provinspublikum". Saaledes hedder det i den Kommissionsbetænkning, der førte til Oprettelsen af Statsbiblioteket. Det er ikke mange Steder i Verden, at man har oprettet et saadant Bibliotek med udtrykkeligt Hensyn til "Provinsen". Men der er da ogsaa kun faa Lande, hvor der er mere Trang dertil end i vort lille Land med dets ene store By, - faa, hvor Befolkningen synes saa vel egnet til at forstaa Betydningen deraf. Og dog - der er langt igen, førend Statsbiblioteket har faaet sin rette Plads i Danmarks Kulturliv. Folkebogsamlingen er en af de Hovedstrømme, ad hvilke dets Kundskabskilder skal ledes ud over Landet - lad os da se lidt paa, hvorledes dette kan ske.
Hvad er da for det første Statsbiblioteket? Det er et stort Almenbibliotek, det største og eneste store udenfor Hovedstaden, med ca. 200,000 Bd. danske og udenland-ske Bøger; alle danske Skrifter modtages i Følge Lov, og de mest benyttede findes i flere Eks-

emplarer. Det er et Bibliotek for almindelig Oplysning - ikke for Underholdning - men har ved Siden deraf og-saa andre, rent videnskabelige Opgaver. Og det er altsaa et "Provinsbibliotek", bestemt for hele Landet udenfor Hovedstaden, og som saadant den naturlige Central og Støtte for de andre Biblioteker, især da for Folkebogsam-lingerne. Det er herved blevet stillet overfor nye og egenartede Opgaver og har derfor ofte maattet gaa sine egne Veje.
Hvorledes kan nu Statsbiblioteket hjælpe Folkebogsamlingerne? Det sker paa flere, ret forskellige Maa-der, der kort kan betegnes som: boglig Oplysning om be-stemte Emner, Udlaan af bestemte Bøger, Vandrebog-samlinger, vejledende Kataloger, Undervisning for Bib-liotekarer.
Der laves Statistik over meget, men ingen har vist fundet paa at føre Bog over, hvor mange kundskabssøgende der er gaaet utilfredsstillede bort fra den Bogsamling, hvor de har henvendt sig for at faa "Oplys-ning" - Bogens Svar paa Spørgsmaal, de har mødt paa deres Vej. Maaske vender de ikke mere tilbage,
de er "tabt" for Biblioteket. Det fik endda være; men in-gen kan beregne, hvad Skade der sker, samfundsmæssigt set, ved at det rette Øjeblik forspildes, at en Viden ikke erhverves - og erhverves just naar den ønskes! - som sandsynligvis kunde være opnaaet ved et Femøres Brev-kort til Statsbiblioteket. Dette er vel ikke alvidende og dets Bogsamling kun en mager Repræsentation for Al-verdens Visdom, og dog tør jeg paastaa: det vil i 90 af 100 Tilfælde kunne nytte at gaa dertil med sine Spørgs-maal; vel at mærke: man maa spørge rigtigt og detaille-ret, sige, for hvem man spørger, bl. a. fortælle, om det er en, der kan andre Sprog end sit Modersmaal.

Biblioteket er dog kun "Oplysningsbureau" i den Forstand, at det giver Kilden, Bogen, hvor Oplysningen findes. Der forlanges ikke bestemt Titelangivelse, og i mange Tilfælde gør man bedst i at overlade Valget af Kilden til Biblioteket, der ofte bedre finder det i hvert Tilfælde nyeste og mest egnede om Emnet, - maaske et Afsnit af en Bog eller en Artikel i et Tidsskrift. Det har mange Hjælpemidler til sin Raadighed ved dette "Refe-rens?Arbejde" (som Amerikanerne kalder det, dog mest med Tanke paa personlig Vejledning, medens vi maa bruge Korrespondance). Megen Hjælp kan Laanerne ha-ve af vore trykte Kataloger, hvorom mere senere.
Det er dog vel oftest en bestemt Bog, en Laaner for-gæves søger hos sin Bogsamling. Kan eller bør den ikke anskaffes og anskaffes straks - det baade kan og bør den dog sikkert i mange Tilfælde - behøver man atter kun at sende et Femøres Brevkort til Statsbiblioteket. Er det en dansk Bog, haves den sikkert og vil da blive sendt omgaaende, saafremt den ikke er udlaant - i saa Fald sendes den, om ønskes, naar den kommer hjem. Haves den ikke, og det vil navnlig gælde udenlandske Bøger, vil den ofte blive anskaffet. Enhver kan ogsaa henvende sig direkte til Biblioteket, men man bør dog i alle Tilfælde først gaa til Stedets Bogsamling.
Det bør man først og fremmest gøre, hvor det drejer sig om ganske populære Bøger, især blandt Rejsebeskri-velser og Levnedsskildringer. Men ogsaa her maa de smaa Folkebogsamlinger endnu i mangfoldige Tilfælde melde Pas, og endnu meget mere paa alle andre Omraa-der, som i Modsætning til de nævnte Grupper af Bøger praktisk talt er "Faglæsning". Det er den, hvormed Stats-biblioteket endnu i lange Tider

maa hjælpe store Dele af Landet udenfor de større Byer. Den populære Læsning, "Rekreationslæsningen" af Op-lysningslitteratur, søger vi mere og mere at henvise til og samle i vore "Vandrebogsamlinger". Grænsen mellem belærende og overvejende underholdende Oplysningslitteratur er dog umulig at drage, og et Forsøg derpaa ved at unddrage en hel Del Bøger fra Statsbiblio-tekets almindelige Udlaan maatte hurtigt opgives.
Statsbibliotekets Vandrebogsamlinger, som ogsaa kun omfatter Oplysningslitteratur, er dog ikke blot Sam-linger af populære Bøger. Fælles er kun Formen, Ram-merne: Bogkasser med ca. 20 Bd., der anbringes hos vedkommende Bogsamling i 3 Maaneneder og udlaanes derfra; den samme Bog kan saaledes komme mange til Nytte ved den ene Forsendelse. Men de 20 Bind kan sammenstilles paa enhver Maade - ganske som man vil: populære eller for "viderekomne", specielle, om et be-stemt Emne eller "blandede" om forskellige Emner, Bø-ger fra forskellige Omraader, Historie, Naturkundskab, Landbrug osv. Biblioteket har udgivet en lille Katalog "Otteogtyve Vandrebogsamlinger" med Fortegnelse over Samlinger af den forskelligste Art. Mange benytter denne Katalog, men det staar enhver Bogsamling frit for selv at træffe Valget eller helt at overlade det til Statsbiblioteket. Med hver Sending følger Bogkort, hvorpaa de enkelte Laan omhyggelig maa noteres. Biblioteket faar herigen-nem en god Rettesnor for sit videre Arbejde for denne Sag, der maaske er den betydningsfuldeste Form for Sta-tens Støtte af Bogsamlingssagen i vort Land.
Det er dog ikke blot Bogsamlinger, der har Ret til Vandrebogsamlinger; samme Adgang har ogsaa andre Foreninger, ja, enhver Læsekreds paa mindst 10 Personer. Dette vil navnlig faa Betydning, naar vi kom-mer lidt videre herhjemme med "Studiekredse", der sam-ler sig til Læsning om bestemte Emner, maaske til Uddy-belse af et Foredrag, der er blevet holdt paa Stedet, eller som Forberedelse dertil.
Trykte Kataloger er en Nødvendighed for et Bibliotek, der som det i Aarhus har sit største Publikum spredt over hele Landet. Vor Række paa fem Hefter giver det fyldigste Udvalg, der for Tiden findes af nordisk Op-lysningslitteratur, en systematisk Oversigt over ialt ca. 5000 Værker. Det paatænkes at udgive regelmæssige Til-læg for at føre disse Boglister op til Dato og at give et Udtog af dem som en "Standard?Katalog" over Bøger, der efter Bibliotekets Erfaring burde findes "overalt" eller dog i større Folke-bogsamlinger. En hel Del af disse Bøger vil man finde opførte i den Fortegnelse over ca. 900 danske Bøger, der som nævnt en kort Tid blev unddraget det almindelige Udlaan. Endelig skal nævnes en af Statsbiblioteket udgi-vet lille "Emneliste" - det er kun en Fortegnelse, alfabe-tisk og systematisk, over de ca. 1000 Emner for selvstændige Værker i Bibliotekets Aarskataloger, men gør dog Nytte ved at vise dets Alsidighed og give Ideer til Læs-ning. Om andre Kataloger maa henvises til vor trykte Ka-talogliste. Om de fleste af Katalogerne gælder, at de ikke blot er til direkte Nytte for Laanerne, men ogsaa kan yde Bogsamlingslederne Vejledning og Vink til Valg af god Oplysningslitteratur. Biblioteket yder ogsaa gærne paa anden Maade efter Evne sin Hjælp hertil; det har været os kært, at den allerede er paakaldt adskillige Gange - der er nok ogsaa her en Opgave for os. I denne Forbin-delse kan nævnes, at Biblioteket paa visse Betingelser udlaaner Skønlitteratur til personlig Brug for Bogsam-lingsledere til Hjælp ved Bogvalget.
Endelig nævnte jeg ovenfor Uddannelse af Bibliote-karer som en Opgave for Biblioteket. Det maa blive Fremtidens Sag at finde en Ordning, hvorved det kan gø-res Bogsamlingsmænd muligt paa Stedet at lære noget af det meget, Statsbiblioteket kan lære dem ud fra et Mate-riale, som de ikke finder saa fuldstændigt noget andet Sted. Jeg tænker først og fremmest paa Bogkundskab og Katalogarbejde. -
Det var nu de Maader, paa hvilke Biblioteket arbej-der for og med Folkebogsamlingerne. Hvem, hvilke Mennesker, hvilke Klasser af Befolkningen kan nu have Nytte af det? Saa sikkert som vi ikke blot læser Bøger for at berige vor Sjæl, men ogsaa alle, hver i sin Gerning i Hjem eller Skole, paa Mark eller Værksted, stundom har bestemt Brug for Bøger, saa sikkert er Statsbiblioteket for alle, og alle vil det kunne byde noget. Kun Videnskabsmanden, der vil i Dybderne i sit Fag, kan vi - udenfor visse Omraader - ikke hjælpe; saadanne Omraader er navnlig alle danske: for Studiet af vort Lands Historie, Beskrivelse og indre Forhold har Biblio-teket saa at sige alt trykt Materiale. Ude i Landet træffes ikke mange Videnskabsmænd, men der har vi Præst og Lærer, Sagfører og Sogneraadsmedlem, Landmand og Haandværker, og dem alle kan vi yde værdifuld Hjælp til deres Gerning. Det ligger nær her at pege paa den særlige Betydning, vi har for Landets Lærerstand, især Folkesko-lens Lærere, denne Gang dog ikke som de gode og uegennyttige Bogsamlingsledere, de er, men først og fremmest for deres egen Skyld, til videre Uddannelse i deres Fag. Ogsaa Haandværkets og Industriens Mænd søger i stigende Udstrækning til Statsbiblioteket og giver det ofte slemme Nødder at knække. Baade til Læreren og Haandværkeren anskaffer vi adskillig udenlandsk Litteratur. Den danske Landbrugslitteratur er jo derimod ret fyldig og bruges en Del; for videregaaende Studium maa
dog her henvises til Landbohøjskolens store Bibliotek, der ogsaa udlaaner over hele Landet. Statsbiblioteket ar-bejder da paa enhver Maade for at gøre Bogen kendt og skattet som det vidunderlige "Arbejdsredskab", den er.
Biblioteket arbejder baade for By og Land, og By-bogsamlingerne vilde handle klogt i i større Udstrækning end hidtil at søge Hjælp hos Statsbiblio-

teket, selv om de større af dem muligvis ikke har Brug for vor populære Afdeling. En Del af det ovenfor sagte gælder ikke mindst Bybogsamlinger, som jo ofte vil have Brug for vor udelandske Afdeling, fra hvilken ogsaa fremmed Skønlitteratur i Originalsprogene udlaanes.
Statsbiblioteket er da et ret mangesidigt Bibliotek med Opgaver til forskellige Sider. Vi ser en af dem - og ikke den mindst betydende - i Arbejdet for at skaffe god Oplysningslitteratur ud til Steder, hvor den ellers ik-ke naar hen. Dets Virkefelt har da undertiden berørt Fol-kebogsamlingernes, og man har frygtet for, og ogsaa ud-talt denne Frygt, at vor "folkelige" Virksomhed skulde svække de stedlige Bestræbelser og saaledes skade Bog-samlingssagen. Jeg tror ikke herpaa. Der er sikkert langt større Fare for, at man de fleste Steder helst vil være sig selv nok og ikke søger vor Hjælp, selv hvor der trænges til den, - større Fare for, at Biblioteket ikke bruges, end for, at det misbruges.
Statsbiblioteket og Folkebogsamlingerne arbejder begge i samme Sags Tjeneste. Lad os da alle i Fællesskab, og god Forstaaelse arbejde videre for, at Bog-samlingerne mere og mere bliver Arnesteder for god og sund Oplysning rundt om i vort Land.

_____

Oplysende Skildringer af Statsbibliotekets Udlaansvirksomhed er bl. a. givet af E. Fog: Fra et moderne Bibliotek (Jydsk Maanedsskrift 1911) og Th. Døssing: Praktisk Bibliotekstjeneste ved Statsbiblioteket i Aarhus (Bogsamlingsbladet 1911; og Særtryk). - Sml. ogsaa H. Hvenegaard Lassen.: Bibliotekslaan fra Statens Biblioteker (Bogsamlingsbladet 1915; og Særtryk), Skrif-ter om Bibliotekssagen af Grundtvig og Fog og Artikler af E. Stensgård ("Tiden" 1910).


  Siden starter på side 91 i originalværket


Billedmateriale:


1. billede s. 91
Billednavn: 02_10_15_1


2. billede s. 92
Billednavn: 02_10_15_2



Historiske Bygninger til Bogsamlingsbrug.


ANDET Sted er den smukke Tanke fremsat at bruge gamle historiske Bygninger til Lokaler for Folkebogsamlinger og Læsestuer. I Tilslutning til denne Tanke gengives her Billeder af to historiske Bygninger, der bruges paa denne Maade: Helligaandshuset i Randers og Sor-tebrødreklostret i Holbæk.
Helligaandshuset blev som bekendt restaureret i Slutningen af forr. Aarhundrede. Derefter fik Randers Folkebibliotek Lokale i en Del af Bygningen. Og en Bogsamlingsmand tog 1898 Initiativ til, at en stor Sal i Bygningen bruges til Oplysende Foredrag.
I Sortebrødreklostret i Holbæk har først Holbæk Folkebibliotek og derefter Holbæk Amts Folkebogsam-ling haft Lokaler siden 1885. I 1910 rejste Holbæk Amts Folkebogsamlings Styrelse Spørgsmaalet om Bygningens Restaurering, og efter dens Anmodning foretog Natio-nalmuseet en Undersøgelse af Bygningen. Ovenstaaende Billede er en Gengivelse af en af Arkitekt Schmidt i den Anledning udarbejdet Tegning. Ved Tidernes Ugunst er der endnu ikke taget fat paa Restaureringsarbejdet. Fol-kebogsamlingen har øverste Etage i den største Etage til Raadighed
Samtidig med, at sidste Ark af dette lille Bogsam-liugsskrift gaar i Trykken, er Grundstenen nedlagt til den ny Nicolai Kirkebygning i København, der genrejses i sin gamle Skikkelse, og bl. a. skal rumme en stor Cen-tralfolkebogsamling.



  Siden starter på side 93 i originalværket


Folkebogsamlingernes Fremtid.


DEN, der har læst de Vidnesbyrd om Bogsamlingssagens Udvikling i vort Land, der rummes paa denne lille Bogs Blade, vil uvilkaarlig spørge sig selv og vel ogsaa den Kreds af Mænd, der saa at sige har udgjort denne Sags Fanevagt: Hvorhen peger da denne Udvikling? Hvor gaar Vejen videre frem? Hvilke Krav stiller Fremtidsudviklin-gen til os?
Jeg skal forsøge paa at give nogle Antydninger og Overvejelser, der maaske vil kunne tjene som en brud-stykkevis Besvarelse af saadanne Spørgsmaal.
Først skal det siges, at Bogsamlingssagen har en Fremtid, større og frugtbarere, end vi i Øjeblikket aner det. Vi Danske er ikke af ringere Blod end Englændere og Amerikanere, Tyske og Skandinaver; vi kan ikke bli-ve tilbage i dette Kulturarbejde, vi kan ikke lade os sejle agter ud. Vi bliver tværtimod nødt til at sætte Farten op, thi vi er først sent kommen med, og andre er kommen langt videre end vi. Det frie offentlige Bibliotek som Kulturmiddel, som en moralsk Værdi, som en Hjælp i Folkets Dygtiggørelse og Selvudvikling har i Amerika sin Plads ved Siden af Kirken og Skolen, og dets Betyd-ning er skattet af det offentlige og private. Fremtiden, forhaabentlig den nærmeste Fremtid, maa bringe en til

svarende Forstaaelse herhjemme, saa at Bogsamlingerne kan faa en rigere Støtte fra Stat og Kommuner og omfat-tes med større Interesse af private Velgørere.
Spørgsmaalet om vor nationale Fremtid er nu mere end nogensinde aktuelt. Verdenssituationen kræver af os at anspænde alle Kræfter og at udnytte alle ærlige Chan-cer; Opgaven er lagt hen til den enkelte, til hver Stand og til hver større eller mindre social Sammenslutning; her er Plads for baade det private og det offentlige Initiativ. Det er Dygtighed, Kundskaber, Karakterudvikling, der kræ-ves af os; og det frie offentlige Bibliotek byder her en god og rig Hjælp, en Hjælp, som vort Samfund endnu ik-ke har udnyttet, og som det ikke har Raad til at lade ube-nyttet.
Det er min Overbevisning, at Fremtiden vil betegnes ved en stærk Vækst af Købstædernes Bogsamlingsarbejde, idet flere og flere Byer vil forstaa, hvilken Kraftkilde et godt ledet Bibliotek er. Det vil vise sig, at de Byer, der gør Ofre for deres Bogsamlinger, faar For-spring for andre. En god Bogsamling vil vise sig at have Værdi baade for Handel og Industri, baade for Byens Moral og for dens Skatteligning.
Der vil komme et intimt og stadigt Samarbejde mel-lem By og Land, idet man paa Landet vil ordne sig med Byernes Bogsamlinger om Udsendelse af Vandrebog-samlinger og om direkte Laan.
Bogsamlingerne vil i stigende Grad blive Oplys-ningscentraler og ikke blot virke for Spredning af under-holdende Læsning. Tallene fra de dygtigt ledede Bog-samlinger peger klart i den Retning.
Læsestuer i Byerne vil blive stærkere og stærkere benyttede. Man vil forstaa, at der kan man faa sine Spørgsmaal besvarede, og at der er man velkommen.

Den nærmeste Fremtid vil bringe et stort Fremstød i Børnebogsamlingerne i København og Købstæderne og forhaabentlig et organiseret Samarbejde med Skolen.
Men Fremtiden vil i væsentlig Grad afhænge af to Ting, af et stadigt anspændt Arbejde for at organisere alle de frivillige Kræfter paa dette Omraade med Forudseen-hed og paa langt Sigt, og af, at der sættes flere og flere uddannede Mænd og Kvinder i Arbejde i denne Sag.
Bogsamlingssagen har udviklet sig lykkeligt og fro-digt i Frihed, baaret af Frivillighed og udsprunget af Fol-kets Trang; den har fundet Støtte og Sympati hos Staten, endnu altfor lidt hos Kommunerne. Det er en sund og na-turlig Vækst, der borger for en god Fremtid. Men nu kommer den Tid, da der skal bygges mere stabilt, og saa maa Kommunerne tage bedre fat. Det er maaske den største øjeblikkelige Opgave for Bogsamlingssagens Venner: at vinde Kommunernes Interesse for Sagen paa en hel ny Maade og i langt større Omfang.
Nu er Sagen saa gammel, og nu er den saa sammen-sat, at den kræver en særlig Stand i sin Tjeneste. Et virke-ligt solidt Oplysningsarbejde i vore Byer gennem Bog-samlinger kræver uddannede Mænd eller Kvinder. I de-res Hænder vil Bogsamlingerne først helt vise, hvilke Muligheder de rummer, og retfærdiggøre stedse voksen-de Ofre fra Kommuners, Stats og privates Side.
Fremtiden maa snart - meget snart - bringe os en passende Uddannelse for unge Mænd og Kvinder, der vil ofre sig for Bibliotekssagen i vore Købstæder, og bringe os de beskedne Lønninger, der kan muliggøre deres Arbejde.



  Siden starter på side 96 i originalværket



INDHOLD


Side
1. Andr. Sch. Steenberg: Moderne Biblioteksbevægelse 5
2. Jens Bjerre: Vore Købstadbogsamlinger 14
3. Johannes Grønborg: Vore Landsbybogsamlinger 20
4. Johannes Røirup: Vore Børnebogsamlinger 24
5. Jens Bjerre: "Danmarks Folkebogsamlinger" 32
6. Andr. Sch. Steenberg: Statens Bogsamlingskomité 38
7. Rasmus P. Nielsen: Centralbiblioteker. -
Herregaardslæsning 44
8. Th. Døssing: Studiekredse 53
9. C. Rasmussen: Bogsamlingsbetragtninger 59
10. Louis Kæstel: Hvad der læses paa Landet 62
11. Niels K. Kristensen: Hvad skal vi give vore Børn
at læse 66
12. J. Aarsbo: Københavns Kommunes Folkebiblioteker
1885-1915 72
13. V. Grundtvig: Statsbiblioteket i Aarhus og Folke-
bogsamlingerne 83
14. Historiske Bygninger til Bogsamlingsbrug 91
15. H. O. Lange: Folkebogsamlingernes Fremtid 93



Vore Folkebogsamlinger