Stationsbyens Folkebibliotek
[Mangler: 2xfotos - plan - oversigt over ordningen].
17
Som tidligere meddelt, er der i "Stationsbyen" paa Landsudstillingen i Aarhus i
Forbindelse med Forsamlingsbygningen indrettet et Folkebibliotek. Det vil
antagelig have Interesse for dette Blads Læsere at erfare noget nærmere derom,
og maaske kan disse Linier*) give dem, der endnu ikke har set det, Lyst til at
tage det i Øjesyn.
Biblioteket, der er aabent daglig fra Kl. 10-7, er indrettet som et Bibliotek
med "aabne Hylder", d. v. s. saaledes, at alle Bøgerne uden videre, og uden at
Medhjælp af en Bibliotekar skal være nødvendig, kan benyttes i Læsesalen, hvori
de alle er opstillet, eller - i et "virkeligt" Folkebibliotek - kan laanes hjem
(undt. Haandbibliotek og nye Aviser og Tidsskrifter) efter at være noterede af
Bibliotekaren. Enhver kan selv udsøge sig og udtage, hvad han ønsker; derimod er
det bedst, om man ikke selv stiller Bøgerne tilbage paa Plads, da der derved let
opstaar Fejl.
Bøgerne er ordnet og opstillet i 4 Hovedafdelinger, hvoraf de to igen er delt i
flere Underafdelinger. Indenfor hver af Afdelingerne (med et Par ndf. nævnte
Undtagelser) er Bøgerne ordnet alfabetisk efter Forfatter. Søger man en bestemt
Bog, men kender ikke Forfatterens Navn, maa man ty til Katalogen, hvorom nærmere
ndf.
Af de 4 Hovedafdelinger er de 3 opstillet i en lang Reol paa 7
*)[Note] Denne Artikel er i alt væsentligt Aftryk af en Pjece, som desuden
indeholder Billeder af de 4 Vægge. Den sælges paa Udstillingen og sendes fra
Biblioteket mod Indsendelse af 15 Øre i Frimærker.
18
Fag, nemlig: Bøger for Ungdommen (1 Fag)*), Skønlitteratur (3 Fag),
Oplysningslitteratur (3 Fag: Historie, Biografi og Geografi, forskellige Fag). I
en mindre, 3-Fags Reol er det lille Haandbibliotek opstillet. Desuden er her
anbragt indbundne Rækker af Tidsskrifter og Plads for mindre, skiftende
Samlinger af Bøger, som kan ønskes opstillede i særlige Anledninger: Foredrag.
Fester, Udstillinger o. 1. De nyeste Hæfter og Numre af Tidsskrifter og Aviser
fremlægges i den dertil indrettede Reol. Ovenover hvert Fag af Reolerne - delvis
ogsaa paa de enkelte Hylder - findes Skilte, som tydeligt angiver, hvad der
findes opstillet.
Bøgerne, som hører til hver af disse Afdelinger, er paa Ryggen, omtr. 1'/2" fra
Bogens Underkant, forsynet med paaklæbede Smaasedler af forskellig Farve og Form
efter det paa medflg. Tavle viste System.
Paa Sedlen er ved Skønlitteratur og Ungdomsbøger angivet de to første
Begyndelsesbogstaver af Forfatterens Navn, ved Oplysningslitteratur, hvor
Grupperne kun er smaa, alene det første Bogstav. Et Nummer under Bogstaverne
angiver bestemt Bogens Plads indenfor Bogstaverne. Biografierne er ordnet
alfabetisk efter den omhandlede Persons Navn, hvis 2 Begyndelsesbogstaver er
angivet paa Sedlen, ganske ligesom Forfatternavnet ved Skønlitteratur.
Haandbiblioteket har de samme Underafdelinger som Oplysningslitteratur og
lignende Mærker, men disse er til Adskillelse fra de andre forsynet med en
paatrykt, sort Kreds omkring Tallet; Bogstaver er udeladt, da Underafdelingerne
her er saa smaa, at en alfabetisk Ordning er unødvendig. De indbundne
Tidsskrifter er ordnet alfabetisk efter deres Titel og ikke mærkede.
Nummereringen er fortløbende indenfor de angivne Begyndelsesbogstaver, altsaa A
1, 2. 3 osv., B 1, 2, 3 osv., eller An 1, 2, 3 osv. En stræng alfabetisk Ordning
kan naturligvis ved et stadig voksende Bibliotek ikke forenes med fortløbende
Nummerering, uden ved Anvendelse af de i Længden lidet praktiske "Decimaler",
som kun bør benyttes, hvor der indskydes nye Værker af samme Forfatter eller nye
Dele eller Udgaver af samme Værk, altsaa f. Eks. C 3,1 Cavling: "London" mellem
C 3 Cavling: "Fra Amerika" og C 4 Christensen og Vahl: "Danmarks Land og Folk".
I Kortkatalogen (se ndf.) kan og bør der naturligvis være stræng alfabetisk
Ordning.
Rygsedlerne med deres forskellige Farve, Form og Paaskrifter er tilstrækkelige
til at holde Bøgerne i nøjagtig Orden paa Hylderne, og gør Opdagelse og Rettelse
af enhver Fejl i denne meget let. Men til yderligere Betegnelse af hver enkelt
Bog i Katalogerne eller ved Udlaansnotering (i Stedet for Anførelse af hele
Titlen) er f. Eks. A 7 naturligvis ikke tilstrækkeligt, Afdelingen maa ogsaa
betegnes. Dertil anvendes de paa medflg. Tavle anførte smaa Bogstaver. Naar
disse udelades, er Bogen dermed betegnet som hørende til Skønlitteratur, som jo
næsten altid vil
*)[Note] Børnene maa helst have deres egen 1 Hylde lavere Reol og egne Pladser
lige derved
og nær Bibliotekarens Plads. Et Bord bør være lavere, beregnet for mindre Børn.
Der bør i Reglen beregnes lige saa megen Plads til Børnene som til de voksne.
19
være den mest benyttede Gruppe af Bøger. Den fulde Betegnelse af hver enkelt Bog
ved Bogstaver, store og smaa, f. Eks. g L 7 eller An 3, er dens "Signatur"; den
skrives baade paa Bindets Inderside (direkte eller paa en lille indklæbet
Etikette) og paa Katalogkortene.
Katalogerne er "Kortkataloger", d. v. s. Kataloger, bestaaende af Kartonkort af
Størrelsen 7* x 12* cm. (oprindelig amerikansk, nu snart international
Normalstørrelse for saadanne Kort). Paa hvert Kort findes Titlen for en Bog,
haand- eller maskinskrevet. Der er to Slags Kataloger over hver af Afdelingerne
Skønlitteratur, Oplysningslitteratur og Haandbibliotek. Den ene følger
Opstillingen paa Hylderne; dog er Kortene, som nævnt, strængt alfabetisk ordnede
efter Forfatternavn. Den anden er for Oplysningslitteraturens og
Haandbibliotekets Vedkommende alfabetisk efter Forfatter gennem alle
Underafdelinger, for Skønlitteraturens Vedkommende derimod alfabetisk efter
Titlerne (graa Kort). Over Ungdomsbøgerne findes kun 1 Katalog, idet Forfatter-
og Titelkort (graa) er slaaet sammen i en alfabetisk Ordning; ved røde Kort
henvises fra Børnenes til de voksnes Bogsamling. Signaturen er paa alle Kortene
anført i Hjørnet t. v.
Biblioteket danner en selvstændig Fløj af Forsamlingsbygningen, hvorfra der
ogsaa fører en Dør ind til Læsesalen, hvilken Dør jo efter Behov kan aflaases.
Hovedindgangen er fra Haven gennem en lille Garderobe. Op til denne, men med Dør
til Læsesalen, støder et lille Værelse for Bibliotekaren til foreløbig
Anbringelse af Bøger, Pakrum, Rekvisiter, Toilette osv. Medflg. Grundplan viser
Lokalernes Beliggenhed og Læsesalens Indretning.
Læsesalen har Dimensionerne 11 Al. 13" X 17 Al. 20" = 205 [kvadrat] Al. og
Højden 6* Al. Væggene er kun strøgne, hvide med en let gullig Tone. Loftet er
gultbejtset Bræddeloft. Midt paa de to Længdevægge er de samlede 7-Fags-Vinduer
(med gult "Katedral"-Glas) anbragt i en Højde af 3 3/4 Al. fra Gulvet. Den store
Reol er opstillet under Vinduerne. Begge Reoler er 3 1/3 Al. høje, saa at
Hylderne overalt let kan naas, og ved Fyldinger, som, om ønskes, kan indrettes
som Skuffer eller Skabe, hævet 15" fra Gulvet. I hvert Fag findes 6 Hylder*),
34*" lange, 10" høje, 9*" dybe (alt uden Træ). I den store Reol er 2, i den
mindre 1 af de nederste Hylder sænket, saa at de faar Højden 14*", beregnet til
større Formater. Til Støtte for Bøgerne i Hylderne er dels anvendt smaa
Træplader med bevægelig Staalfjeder (amerikansk Model), som kan spænde imod
Hyldetaget, dels - forneden - store, glatte Mursten, beklædte med brunt
Karduspapir. I Reolen for Tidsskrifter og Aviser findes tillige Pult og Skabe
samt Hylder for særlig store eller aflange Formater (Atlasser, Billedværker o.
1.). Paa samme Væg er der Plads til Opslagstavlen, som er bestemt til
Meddelelser, Boglister, Billeder osv. De 4 af Bordene har Størrelsen 1* X 3*
Al., 1 er 1* x 2* Al.
*)[Note] Faste. Bevægelige Hylder er adskilligt dyrere og som Regel ikke
nødvendige i et Folkebibliotek, naar man anvender samme ikke for ringe
Hyldehøjde overalt undt. for et Par Hylder forneden, som gøres 4 à 5" højere.
20
Ved Bordene findes 28 Stole, langs Væggene 21. Lige t. v. for Indgangsdøren
findes Bibliotekarens Forhøjning med Skrivebord, hvorpaa Katalogskufferne med
Stang gennem Kortene og Stoppeklods, og Skab med Hylder. Reoler og Borde er af
almindeligt Fyrretræ og mørkebrunt bejsede, kun Hyldernes Bæreflader ere
ubejsede. Bordene er beklædt med grønt Bordlinoleum. Skrivebord og Skab er af
lidt bedre Fyrretræ og lysere bejset. Stolene er af Bøg og mørkbejsede som
Bordene*). Paa Væggene hænger Billeder i Glas og Ramme (udelukkende Portrætter
af danske Forfattere og Forfatterinder, eller Billeder af "litterære" Steder
eller Scener) og Kort. Gulvet er beklædt med brunt Linoleum. Over Vinduerne
hænger en smal Kappe, ved de østlige findes Trækgardin. Paa Bordene og ovenpaa
den store Reol staar smaa Krukker og Vaser (fra Stationsbyens Potte-mager) med
Blomster; paa et af Bordene er anbragt en Globus. Lokalerne bør tænkes at kunne
oplyses ved Elektricitet eller Gas, som dog ikke er heldig for Bøgerne.
Et Bibliotek og en Læsesal er jo ikke blot Rum for Bøger, men først og fremmest
et Sted, hvor Mennesker skal søge Belæring, Underholdning eller Hvile efter endt
Gerning. Det er da af stor Betydning, at det bliver et Sted, hvor der baade er
Ro og Hygge, hvor man befinder sig vel og faar Lyst til at komme igen. Sørger
man for, at baade Lokale og Møbler - de faar i øvrigt være saa tarvelige, som
For-
*)[Note] Priserne for Inventaret har været: 5 Borde med Linoleum 150 Kr., 2
Reoler 250
Kr., 1 Skrivebord 127 Kr., 1 Forhøjning 18 Kr., 1 Skab med Hylder 68 Kr., 1
Tids-
skriftreol med Pult og Skabe 80 Kr., 50 Stole å 4 Kr. = 200 Kr. Ialt altsaa 893
Kr.
21
holdene byder - bliver holdte i enkle, rene og samstemte Linier og Farver og
tillige for, at Bøgerne selv, som jo dog er det, hvorom det drejer sig, og
Salens bedste Pryd, er velplejede og ikke altfor usselt indbundne (de behandles
da ogsaa mere hensynsfuldt og slides ikke saa hurtigt op) og med forgyldte eller
farvetrykte Rygtitler, skal det samlede Indtryk af Harmoni nok skabe Hygge. Godt
er det, om der ogsaa er Mulighed for ved Hjælp af Billeder eller anden god
Kunst, Blomster osv. at skabe et hyggeligt og hjemligt Indtryk. Det gælder om,
hvad der er her sagt om Indretningen, at det meget mindre kommer an paa, at
Midlerne er store og Materialet fint og dyrt end paa, at det alt anvendes med
Smag og Forstand.
Det udstillede Bibliotek indeholder ialt ca. 1300 Bd., heraf 420
Oplysningslitteratur, 470 Skønlitteratur. 180 Ungdomsbøger, 150 Haandbibliotek
og 80 Bd. Tidsskrifter. Deres samlede Pris (inkl. Indbinding) vil kunne sættes
til c.a. 4500 Kr. (regnet efter 3* Kr. i Gennemsnit pr. Bind). Reolerne vil
kunne rumme ialt ca. 2200 Bind. Et Lokale af Læsesalens Størrelse vil langs
Væggene i Reoler som de anvendte kunne rumme ca. 7000 Bind eller - hvis der
bliver Hylder helt ned til Gulvet, altsaa 7 i hvert Fag - ca. 8000 Bil. (regnet
efter 40 Bd. pr. m. = 38 1/4").
Biblioteket er utvivlsomt for stort for en Stationsby af Udstillingsbyens
Størrelse. Det maa tænkes hørende til en ret stor Stationsby, til en stor
Landsby med godt Opland eller maaske en ganske lille Købstad. Men da
Hovedøjemedet har været at vise et lille Folkebibliotek i Virksomhed, har det
ikke udelukkende kunnet beregnes efter en lille Stationsbys Krav.
En Forbindelse mellem Folkebibliotek og Forsamlingsbygning vil sikkert i mange
Tilfælde vise sig at være det naturligste og billigste, baade i Anlæg og Drift,
og at byde begge Parter ikke ubetydelige Fordele. Andre Steder vil det nok være
bedre at knytte Biblioteket til Lærerbolig, Skole, Postsamlingssted ell. l.,
ikke mindst af Hensyn til det ret vanskelige Spørgsmaal om Tilsyn. Læsesalen bør
være aaben saa længe som muligt og navnlig om Aftenen, og det vil næppe være
muligt og heller ikke nødvendigt, at Bibliotekaren er til Stede hele Tiden.
Adskillige Steder vil stadigt Tilsyn sikkert godt kunne undværes, og i alle
Tilfælde vil dertil vel kunne anvendes en Mand, der event. samtidig kunde være
beskæftiget med stillesiddende, roligt Arbejde.
Stationsbyens Folkebibliotek er indrettet af Statsbiblioteket i Aarhus og
Statens Komite for Bogsamlinger" med Tilslutning af Foreningen "Danmarks
Folkebogsamlinger". De to førstnævnte Institutioner har udlaant alle Bøgerne.
Driften ledes af Statsbiblioteket, og en af dets Bibliotekarer er som Regel til
Stede i 1 á 2 Timer hver Søgnedag; iøvrigt udøves det daglige Tilsyn af en
dertil instrueret, af Udstillingen ansat Mand.
Bygningen og Inventaret er tegnet af Hr. Arkitekt M a g d a h 1-N i e 1 s e n
(København) under nøje Samraad med Sektionen for Biblioteksvæsen.
Vilh. Grundtvig.