Bibliotekshistorie, Monografier


Tilbage til Forsiden

 

•   Folkebogsamlinger. Deres Historie og Indretning / A. S. Steenberg. Aarhus og København, 1900. 176 sider.
 Note: Steenbergs bog er den første introduktion i Danmark til de anglo-amerikanske public library ideer der var udviklet siden midten af 1800-tallet. I sit andet hovedafsnit rummer fremstillingen en praktisk beskrivelse af bibliotekstekniske arbejdsprocesser og organisering af de opvoksende folkebogsamlinger.

•   Vore Folkebogsamlinger. Deres nytte og nødvendighed Holbæk, 1915. 95 sider.
 Note: 10-års jubilæumsskrift for Danmarks Folkebogsamlinger. Rummer en række bidrag ved forskellige bibliotekspionerer der samlet giver status over arbejdet i folkebogsamlingerne. Sidste fremstilling af det ‘gamle’ bibliotekssyn der snart skulle afløses af et mere tidssvarende indhold.

•   Folkebibliotekerne før og nu / Thomas M. Døssing. København, 1924. 20 sider. i: Nær og Fjern. Redigeret af Jørgen Banke & Kristian Bure. Oktober 1924, side 498-508.
 Note: Første fremstilling af den nye folkebibliotekstype efter de forudgående brydninger mellem gammelt og nyt bibliotekssyn. Døssing beskriver indretning ag den vifte af funktionsformer der møder benytteren i den nye folkebibliotekstype i købstæderne skabt af 1920-loven. Statistik 1918-1923.

•   Folkebibliotekernes historie i Danmark indtil Aar 1920. I Omrids / Jørgen Banke. København, 1929. 75 sider.
 Note: Første samlede fremstilling af den tidlige biblioteksudvikling i Danmark. Med særlig vægt på foreningsforhold og hændelser i brydningstiden mellem det gamle og det nye syn på bibliotekernes rolle 1910-1920. Førstehånsskildring ved en central aktør og agitator i pionertidens kampe. Indhold. Statestik 1919-1927.

•   Folkebibliotekerne og Folkets Læsning / Thomas M. Døssing. København, 1942. i: Danmarks Kultur ved Aar 1940. 1942. Bind 6, side 238-259
 Note: Et levende og skarpt rids af den bibliotekshistoriske udvikling fra 1800-tallet over pionertidens kampe og frem til besættelsestidens udlånsrekord. Rummer også afsnit om folkeoplysningsvirksomhed og populærvidenskabelig litteratur på bibliotekerne. Statestik.

•   Folkebibliotekerne i Danmark / Preben Kirkegaard. København, 1948. 148 sider. (Grundbøger til brug for oplysningen om Danmark udg. af Det danske Selskab).
 Note: Kompetent historisk oversigt ved den senere rektor for Danmarks Biblioteksskole. Omhandler såvel biblioteksvæsenets organisation som de enkelte dele af bibliotekets virksomhed. Rummer også afsnit om bibliotekerne under besættelsen og bilag om censuerindgreb og beslaglæggelser. Litteratur. Register.

•   Nordiske videnskabelige bibliotekers historie. Danmark / Palle Birkelund. København, 1958. 68 sider. i: Nordisk Håndbog i Bibliotekskundskab, 1958. Bind 2, s. 128-196.
 Note: Udførlig og autoriativ fremstilling af de videnskabelige bibliotekers udvikling i Danmark fra middelalderen til midt i det 20. århundrede. Medtager fyldige institutionshistoriske afsnit om Universitetsbiblioteket, Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket, samt mere kortfattet om stifts-, skole- og specialbiblioteker.

•   Folkebibliotekernes forgængere. Oplysning, almue- og borgerbiblioteker fra 1770erne til 1834 / Helge Nielsen. 1960. 677 sider. Udgivet af Danmarks Biblioteksforening.
 Note:Velfunderet historisk fremstilling byggende på omfattende kildestudier af de første folkelige bibliotekstyper i Danmark. Bibliotekernes udvikling er sat ind i oplysningstidens kulturelle miljø, og monografien er derfor også et væsentligt bidrag til den brede kulturhistoriske litteratur om perioden. Bogen er tilegnet Jørgen Bankes minde og efterslægt. Noter og henvisninger. Biblioteksliste. Register.

•   De danske folkebibliotekers historie. 1876-1940 / H. Hvenegaard Lassen. København, 1962. 352 sider. Udgivet af Dansk Bibliografisk Kontor.
 Note: Folkebibliotekernes historie i en detaljeret og noget person- og institutionscentreret fremstilling. Skrevet af landets første centralbibliotekar der selv har gjort sig hele udviklingen med. Baserer sig overvejende på trykte kilder og egne observationer, ikke på arkivstudier. Indhold. Register

•   Forskningsbibliotekerne i Danmark / Palle Birkelund. Göteborg, 1964. 24 sider. Særtryk af: Nordiska Bibliotek 1947-1964. En översikt.
 Note: Kort oversigt over efterkrigstidens forskningsbiblioteker i Danmark frem til 1960’ernes ekspansion. Behandler koordination af forskningsbibliotekerne samt en række nye virksomhedsformer belyst ved de enkelte biblioteksinstitutioners initiativer. Statistik.

•   En kulturpolitisk redegørelse (udenfor sitet - PDF) / Afgivet af Ministeriet for kulturelle anliggender. Betænkning nr. 517. København, 1969. Heri: Biblioteker. Side 131-148.  Note: En første kulturpolitisk redegørelse med udførlig status og korte historiske rids for både folke- og forskningsbibliotekssektoren. Rummer også afsnit om bibliotekarrollen, materialeselektion og de nye medier, ligesom den identificerer organisatoriske problemer for sektorerne i 1960’ernes ekspansionsperiode.

•   Bibliotek, bibliotekar og klassesamfund. Arbejdspapirer / Troels Brücker m.fl. 2. udgave. Biblioteksfronten, 1975. 115 sider. (1. udgave. Biblioteksfronten, sept. 1975. 115 sider. Stencileret).
 Note: Rummer skitsen til en materialistisk bibliotekshistorie med de politisk-økonomiske betingelser som baggrund for bibliotekernes udvikling. Klasseanalyse, statsteori og offentlighedsbegrebet behandles i centrale afsnit. Baseret på en dialektisk-materialistisk historieforståelse havde den en vis ideologisk gennemslagskraft i samtiden. Annoterede litteraturhenvisninger.

•   Biblioteksbetænkningen 1979 / Afgivet af Bibliotekskommissionen. Betænkning nr. 878. København, 1979. Heri kapitel 5: Forskningsbibliotekerne. Side 84-108.
 Note: Fra Bibliotekskommisionens betænkning er medtaget afsnittet om forskningsbiblioteker der bl.a. belyser ressortforhold og behovet for central og lokal koordinering. Betænkningens forslag til fælles styrelse og lovgivning lod sig på daværende tidspunkt ikke realisere.

•   Til Bibliotekssagens Fremme. Træk af Bibliotekstilsynets Virksomhed indtil 1970 / Erik Allerslev Jensen. 1985. 193 sider.
 Note: Belyser sammenhængen mellem biblioteksvæsenets udvikling og Bibliotekstilsynets virksomhed fra den første statsstøtte i 1800tallets slutning indtil 1970. Skrevet af den tidligere biblioteksdirektør Erik Allerslev Jensen er bogen en yderst indsigtsfuld og velafbalanceret fremstiling af folkebibliotekssektorens udvikling i perioden. Indholdsfortegnelse. Henvisninger og noter. statistisk oversigt 1920-1970. Statens Bibliotekstilsyns Publikationer 1922-1957. Personregister. Emneregister.

•   Punktnedslag. Glimt af folkebibliotekernes historie 1960-1885 / Helge Scheuer Nielsen. Eget forlag, 1989. 61 sider.
 Note: Førstehånds fremstilling af en opbrudsperiode i folkebibliotekerne. HSN var en central aktør og debbatør, og han giver en levende, subjektiv version af situationer og begivenheder i dette opbrud. Med fokus på Bibliotekarforbundets historie, antiautoritære bevægelser, rationalisering og teknologiudvikling. Statistik. Formænd m.v.

•   De danske folkebiblioteker 1940-1983 / Leif Thorsen. Odense, 1992. 228 sider. Udgivet af Dansk BiblioteksCenter.
 Note: Bibliotekshistorisk fremstilling der fortsætter fra 1940 hvor Hvenegaard Lassen (1962) slutter. Afgrænser sig til 1983 hvor staten afvikler sit direkte økonomiske engagement i folkebibliotekerne. Medtager et omfattende stof, og er momentvis noget springende i sin mere beskrivende end analyserende fremstillingsform. Indhold. Anvendt litteratur.

•   Fra Stempelpude til selvbetjening. Af biblioteksarbejdets historie og status / Pierre Evald. Ålborg, 1997. Udgivet af Danmarks Biblioteksskole Aalborgafdelingen. 292 sider + bilag.
 Note En fremstilling af biblioteksarbejdet fra pionertidens folkebogsamlinger til 1990’ernes automatisering og selvbetjening. Fokus er på det publikumsrettede arbejde i skranke og ekspedition, arbejdsområder der siden 1960’erne er varetaget af kontoransatte. Det bibliotekariske formidlingsarbejde efter 1960 er ikke medtaget. Del 2: En statusbeskrivelse af 1990’ernes udviklingsarbejde med udlånsregistrering og selvbetjening foreligger kun i papirform.