A. S. Steenberg: Statens Bogsamlingkomitè. i:
Bogsamlingbladet 5.årg., 1910-1911, side 32-35 (L12).
Tilbage til oversigten Monografier
Tilbage til oversigten
Artikler
Tilbage til Forsiden
• A. S. Steenberg. Biografi.
Statens Bogsamlingkomité
32
Nu da Statens Bogsamlingskomité er kommet under nye Arbejdsforhold og derved er
blevet sat i Stand til at virke i større Omfang for Bogsamlingssagen, kan det
maaske have Interesse at faa en Oversigt over det Arbejde, Komiteen hidtil har
udført.
"Statens Komité til Understøttelse af Folkebogsamlinger" afløste i Foraaret 1899
"Komitéen til Uddeling af Boggaver". Denne Komité havde haft til Opgave at
uddele Statens Tilskud til Sogne- og lignende Bogsamlinger, og havde desuden
fordelt enkelte Værker, som var bleven skænkede den til Uddeling blandt
Bogsamlinger.
Den nye Komité, der bestod af Kontorchef A. P. Weis og Adjunkt A. S. Steenberg,
overtog disse Opgaver, men det var straks Komitéen magtpaaliggende i videre
Omfang at virke for Bogsamlingernes Fremme.
Først gjaldt det om at gøre det bekendt her i Landet, hvad der var gjort for
Sagen i andre Lande, hvor man var kommet videre med den, og at have en trykt
Vejledning til Indrettelse og Drift af Bagsamlinger. Derfor udarbejdedes
A.S.Steenberg "Folkebogsamlinger deres Historie og Indretning", der udkom i 1900
og ved Hjælp af en Statsbevilling uddeltes til alle Folkebogsamlinger.
Komitéen blev hurtigt opmærksom paa, hvor vanskeligt det var for Bogsamlinger i
smaa Kredse paa Landet at faa samlet saa mange Bøger, at man kunde begynde et
Udlaan. I Efteraaret 1899 udsendte Komitéen derfor 5 Vandrebogsamlinger til smaa,
begyndende Bogsamlinger paa Landet som gratis Laan i 6 Maaneder.
Vandrebogsamlingen, der forsendtes i et lille Skab, indeholdt ca. 45 Bind,
indbundne i Mønsterbind, og var forsynet med et trykt Katalog og et
Kort-Udlaanssystem. I Efteraaret 1900 udsendtes endnu 5 Vandrebogsamlinger;
disse 10 har da i de forløbne Aar hjulpet omtrent 100 smaa Bogsamlinger over den
vanskelige Begyndelse.
Det gjaldt dernæst om at hjælpe Bogsamlingerne ved Valget af Bøger. Den
"Fortegnelse over Bøger, der egner sig for Sogne- og Landbrugsbibliotheker", som
det kgl. Landhusholdningsselskab havde udgivet i 1889, var forældet. Komitéen
henvendte sig derfor til Land-
33
husholdningsselskabet om Sagen, og dette nedsatte i 1900 et Udvalg til at
udarbejde et Tillæg til Fortegnelsen. Adjunkt Steenberg blev Formand i Udvalget.
Tillæget udkom i 1902 og blev ved Hjælp af en Statsbevilling uddelt til alle
Folkebogsamlinger.
I August 1900 deltog Adjunkt Steenberg i den internationale Bibliotekskongres i
Paris som den danske Stats Delegerede.
I Efteåret 1902 foretog Adjunkt Steenberg en Rejse til Nordamerikas forenede
Stater for at studere de offentlige Biblioteker.
En af Komitéens vigtigste Opgaver var gennem Foredrag at udbrede Kendskab til
Bogsamlingssagen. Komitéen har derfor faaet afholdt en stor Mængde Foredrag
rundt om i Landet. I 1903 indrettedes til Brug ved Foredragene en Række
Lysbilleder, særlig fremstillende engelske og amerikanske Biblioteker.
Komitéen har foranlediget, at Indenrigsministeriet efter Henvendelse fra
Kulturministeriet under 23. Decbr. 1903 udsendte et Cirkulære til Amtmændene med
anmodning om, at disse vilde henlede de kommunale Bestyrelsers Opmærksomhed paa
Folkebogsamlingernes store Betydning og paa Ønskeligheden af, at der ydedes
Bogsamlingerne Tilskud af Kommunernes Kasse.
Det har her i Landet hovedsagelig været Lærerne, der har hjulpet ved Oprettelsen
af Folkebogsamlingerne; paa Landet er det omtrent altid Læreren, der er
Bogsamlingens - som oftest ulønnede - Bibliotekar. Komitéen Paabegyndte derfor i
Finansaaret 1903-04 et Arbejde for gennem Foredrag paa seminarierne at vække
Elevernes Interesse for denne Sag og give dem nogen Kendskab til, hvorledes en
Bogsamling bedst oprettes og drives. Den søgte ogsaa gennem disse Foredrag at
virke for en fornuftigere Brug af Bøgerne i Skolen.
Det stod Komitéen klart, at dens Arbejde maatte begynde med Børnene; der maatte
gives dem bedre Adgang til Læsning ved Oprettelsen af Børnebogsamlinger, hvoraf
der kun fandtes meget faa. Ogsaa "Danmarks Lærerforening" og "Pædagogisk
Selskab" i København havde taget denne Sag op. I Finansaaret 1905-06 opnaaede
Komitéen en aarlig Bevilling til Understøttelse af Bogsamlinger for Børn i
Folkeskolen. Ved Cirkulære af 6 Juni 1905 gav Kultusministeriet Bestemmelser om
Betingelserne for Understøttelser og om Bogsamlingernes Ordning, ag der uddeltes
til alle Skolestyrelser en af "Pædagogisk Selskab" udarbejdet Fortegnelse over
Bøger, der egner sig for Børnebogsamlinger, og en lille Bog: A. S. Steenberg,
Skolen og Bøgerne, der gav dels en Fremstilling af Læsningens Betydning og dens
Benyttelse i Skolen, dels Anvisninger til Indrettelse af Børnebogsamlinger.
Samtidig hermed fik Komitéen en aarlig Bevilling til at understøtte Bogsamlinger
for Lærere i Folkeskolen; i et Cirkulære af 18. Juli 1905 gav Kultusministeriet
Bestemmelser om disse Bogsamlinger. Senere udsendtes en Fortegnelse over Bøger,
der egner sig for Lærerbogsamlinger.
Disse nye Bevillinger og den dermed følgende Udvidelse af Komitéens Virksomhed
medførte, at Komitéens Navn fra 1. April 1905 forandredes til "Statens Komite
til Understøttelse af Bogsamlinger".
34
I Sommeren 1905 indrettede Komitéen i Forbindelse med det nordiske Skolemøde i
København den første danske Biblioteksudstilling.
I Juli og August 1905 forhandlede Komitéen med den danske Boghandlerforening om
at give Folkebogsamlingerne Rabat ved Køb af Bøger. Forhandlingerne førte ikke
til noget Resultat, da Foreningen stillede sig afvisende til Sagen. Som bekendt
er det senere lykkedes Foreningen "Danmarks Folkebogsamlinger" at faa Rabatten
gennemført.
Denne Forening, til hvis Oprettelse Komitéen medvirkede, stiftedes i Efteraaret
1905. Mellem den og Komitéen har der været et udmærket Samarbejde, der nu under
Komiteens nye Arbejdsforhold yderligere udvikles.
I Foraaret 1906 begyndte Komiteen at virke for, at Bogsamlingsforholdene paa
Seminarierne blev forbedrede, særlig at der indrettedes Læsestuer med
Haandbibliotek, og at de til Seminarierne knyttede Øvelsesskoler forsynedes med
Børnebogsamlinger.
Komitéen havde i Begyndelsen af Aaret 1905 med Krigsministeriets Bistand
foretaget en Undersøgelse af de Bogsamlinger, der fandtes paa Kasernerne og i
Soldaterhjem. I Finansaaret 1906-07 opnaaede Komitéen en aarlig Bevilling til at
understøtte disse Bogsamlinger.
I Sommeren 1906 foretog Overlærer Steenberg en Studierejse for at undersøge
Tysklands folkelige Biblioteker.
I August 1907 indrettede Komitéen en Biblioteksudstilling i Forbindelse med det
almindelige ganske Skolemøde i København.
I Efteraaret 1907 foretog den en Undersøgelse af Amtsraadenes Stilling til
Sogneraadenes Bidrag til Bogsamlingerne. Dette foranledigede dels, at
Indenrigsministeriet i en Skrivelse til Kultusministeriet udtalte, at efter
Ministeriets Skøn fordres der ikke Amtsraadets Samtykke til, at Landkommunerne
yder Bidrag til Lærer- og Børnebogsamlinger, forsaavidt disse er Kommunens
Ejendom, dels at Amtsraadene (efter en Henvendelse til dem fra Komitéen i
Oktober 1908) enten fastsatte en Sum, som Sogneraadene uden hver Gang at spørge
Amtsraadet om Tilladelse kunde yde til Folkebogsamlingerne, eller forhøjede den
tidligere fastsatte Sum.
Samme Aar begyndte Komitéen at søge Samarbejde med Husmændenes Organisationer om
Bogsamlingssagen og søgte at paavirke dem til at deltage i det almindelige
Arbejde for Oprettelsen af Bogsamlinger i Stedet for at oprette særlige
Husmændsbogsamlinger. Komitéen lededes hovedsagelig hertil af Frygten for, at de
faa og svage Kræfter, der i de smaa Kredse paa Landet virker for Bogsamlingerne,
skulde blive yderligere svækkede ved en Splittelse af Arbejdet. Det samme
Synspunkt har Komiteen søgt at gøre gældende overfor Afholdsforeninger og
kristelige Foreninger for Ungdommen.
Komitéen foranledigede, at Kultusministeriet under 25. Febr. 1908 udsendte et
Cirkulære til Biskopperne og Skoledirektionerne uden for København, hvori det
udtalte, at det var Ministeriet magtpaaliggende, at Folkeskolens Tilsynsførende
søger at virke for at fremme Børnebogsamlingerne i Folkeskolen..
I Finansaaret 1908-09 begyndte Komiteen at virke for, at der oprettedes bedre
Elevbogsamlinger paa Folkehøj-
35
skolerne og Landbrugsskolerne. Den udsendte i Sommeren 1908 Spørgeskemaer til
disse Skoler angaaende deres Bogsamlinger; Besvarelsen viste, at der i høj Grad
trængtes til en Forbedring af disse. Spørgsmaalet behandledes paa
Højskolelærernes Kursus i September 1908.
I Finansaaret 1909-10 opnaaede Komitéen en aarlig Bevilling til Understøttelse
af de nævnte Bogsamlinger. Samme Aar deltog den i Oprettelsen af det
Folkebibliotek, der fandtes i Mønsterstationsbyen paa Landsudstillingen i
Aarhus. Komitéen var ogsaa Medindbyder til det første almindelige danske
Biblioteksmøde, der afholdtes i August 1909. I samme Maaned holdt Overlærer
Steenberg den første Række af Foredrag om Biblioteksvæsen paa et Kursus der
afholdtes paa Vejlby Fløjskole.
I de forløbne Aar har Komitéen besvaret en stor Mængde Forespørgsler angaaende
Bogsamlingerne, baade skriftligt og mundtligt; den har gennem Artikler i
Tidsskrifter og Aviser søgt at vække Interesse for Bogsamlingssagen og givet
Raad angaaende Bogsamlingernes hensigtsmæssigste Indretning.
Komitéen understøttede i 1899-1900 161 Folkebogsamlinger, i 1909-10 694; i
sidstnævnte Aar understøttede den tillige Børnebogsamlinger i 297 Kommuner,
Lærerbogsamlinger i 201 Kommuner, 24 Soldaterbogsamlinger og 27 Bogsamlinger paa:
Folkehøjskoler og Landbrugsskoler. Dens Budget var i 1899-1900 14,0000 Kr., i
1909-10 49,100 Kr.
Komitéen har stadig haft Forbindelse med det Arbejde for Bogsamlingssagen, der
udføres i Norge og Sverrig, og den har søgt at skaffe sig saa indgaaende
Kendskab som muligt til Bogsamlingsbevægelsen i de Lande, hvor man er kommet
videre end her, særlig England og Amerika.
Naar Komitéen har arbejdet for at komme under nye Arbejdsforhold, særlig at faa
oprettet et Kontor i København, har det været under Indtrykket af, at den burde
kunne udrette mere, end den hidtil har kunnet, for en Sag hvori Danmark, trods
al Tale om det danske Folks høje Oplysningsstandpunkt, endnu er meget langt
tilbage.
Andr. Sch. Steenberg.