• Thomas M. Døssing. Biografi.
Rationalisering i Biblioteker
Vi bringer nedenstaaende et Referat af Biblioteksdirektør Th. Døssings Tale
ved Biblioteksmødet i Oslo.
241
INDENFOR Biblioteksvæsenet maa vi i stadig højere Grad bekende os til
Rationaliseringen, d. v. s. Bestræbelserne for at udføre vor Opgave saa billigt
som muligt og saa fornuftigt som muligt. Bibliotekerne er nemlig som uproduktive
Foretagender baserede paa offentlige Tilskud, og i Krisetider vil baade Stat og
Kommune for at skaffe Balance paa Budgetterne foretage Reduktion af visse
Udgifter, i første Række de saakaldte uproduktive.
Krisen har nu varet saa længe, at vi ikke kan trøste os med, at den er et
forbigaaende Fænomen. Vi mærker allerede nu Følgerne af Nedskæringen. Saaledes
er de danske Folkebibliotekers aarlige samlede Indkøbs- og Indbindingsbudgetter
gaaet ned med ca. 100.000 Kr., takket være Reduktionen af Statens Tilskud,
samtidig med, at Arbejdet i Udlaan og paa Læsesal i Løbet af næppe 2 Aar er
vokset med ca. 20 %. Skaffe os forøgede Indtægter kan vi ikke. Vi maa da
overveje, om vi ved en Omlægning af vore Driftsmetoder kan skaffe Besparelser,
der kan opveje Nedgangen i Indtægter, ja muligvis ækvivalere den forøgede
Benyttelse. De Forslag, jeg vil fremføre, vil i første Række gælde
Folkebibliotekerne.
Det første Spørgsmaal bliver Indkøbet. Vore Bogpriser er faste, Rabatten er, i
hvert Fald i Danmark, formindsket, jeg tror ikke paa Forslagene om at skaffe
Besparelser ved egne Biblioteksforlag, kooperative, kommunale eller Statsforlag,
i hvert Fald ikke som almindelig Foranstaltning. Men der turde være andre
Udveje. Nu køber hvert Bibliotek for sig. Der er frit Bogvalg, og dette medfører
f. Eks. i Danmark, at der af hvert Aars løbende Produktion kun er 4-5 Bøger, som
bliver anskaffet i over 200 Eksemplarer. Med andre Ord, de fleste af de ca. 850
Biblioteker, vi har, køber ganske forskelligt. Hvis dette betyder, at der i de
forskellige Egne er et grundforskelligt bogligt Behov, er Indkøbet altsaa godt,
men enhver Biblioteksmand vil sikkert indrømme, at der indenfor hvert Aars
Bogproduktion er en vis ikke lille Kreds af Bøger, der bør købes hvert Sted,
hvis Bibliotekerne skal kunne løse deres tredobbelte Opgave: at give de nyeste
og bedste Oplysninger, at virke for Folkets almene Dannelse, og at give det
Adgang til god Underholdning.
Den ubegrænsede Frihed i Bogvalget er i Virkeligheden en Fiktion. Det praktiske
Bevis herfor har vi i Danmark i vore Børnebibliotekers Indkøb, idet i de senere
Aar en meget stor
242
Del af Børnebibliotekerne køber nøjagtig de samme Bøger, valgt automatisk efter
de af Danmarks Biblioteksforening udgivne Lister. Vore Folkebiblioteker burde
enes om at dele sig i nogle faa større Grupper efter Indkøbsbudgetternes
Størrelse og overlade et Udvalg af Kolleger at foretage fælles Bogvalg for
indtil f. Eks. 2/3 af det Beløb, der er beregnet til de aarlige Nyindkøb.
Tilbage bliver altsaa 1/3 til det frie Valg samt alle Suppleringer indenfor den
ældre Litteratur. Man vilde derved opnaa at kunne købe f. Eks. 20 Bøger i 800
Eksemplarer, andre 20 i 400 og atter andre 20 i 200 Eksemplarer. Tallene kan
selvfølgelig omdisputeres, men de er næppe for høje. Hvis Bibliotekerne
organiserede sig paa den nævnte Maade, vilde de møde med Bogbestillinger i saa
store Eksemplartal, at Forlagene næppe vilde kunne modstaa Kravet om, jeg tør
maaske sige Fristelsen til at yde en Særrabat. I mange Tilfælde vilde der
forøvrigt blive Tale om Forudbestilling, da man jo ofte længe i Forvejen ved, at
den og den bestemte Bog udkommer. Overfor mulige Tvivl kan man erindre om, at
Københavns Kommunebiblioteker allerede nu faar en større Rabat end de andre
Biblioteker, der køber færre Eksemplarer.
Vor Indbinding er for dyr, i hvert Fald i Danmark. Det betyder ikke, at
Bogbinderen faar for meget for sit Arbejde, men det er givet, at en
Fællesindbinding, som i Norge, kombineret med Fællesindkøbet, kan fremskaffe
væsentlig billigere og dog fuldt forsvarlig Indbinding. Der vil rejse sig
Indvendinger mod saavel Indkøbs- som Indbindingscentralen, nemlig Hensynet til
den stedlige Boghandler og Bogbinder. Men det bør erindres, at det her
skitserede Forslag kun berører en Del, i mange af Bibliotekerne en ringe Del, af
Indkøbet og Indbindingen. Der er rigeligt tilbage til "lokale Hensyn". I meget
store Biblioteker vil Løsningen naturligvis blive egne Bogbinderier, hvilket
ikke bør forhindre, at en Del af deres Arbejde indgaar i Bibliotekernes
almindelige Fællesforetagende.
Vender vi os til Bibliotekernes kontormæssige Arbejde, bliver det første
Spørgsmaal, om den store og meget tids- og arbejdskrævende Katalogisering ikke
kan foregaa under andre Former. Naturligvis bør ethvert Bibliotek af en vis
Størrelse bruge Skrivemaskine og opgive de haandskrevne Kort, men ogsaa
maskinskrevne Kort kan være en Luksus. De fleste Kort kan udføres med meget
billig Arbejdskraft, men trods dette synes det urimeligt, at alle de enkelte
Biblioteker skriver de samme Kort til de samme Bøger. Løsningen maa være trykte
eller paa anden Maade mangfoldiggjorte Kort. Store Biblioteker, der i
Virkeligheden er et System af Biblioteker, kan benytte egne Korttrykkerier,
saaledes som det nu sker i Oslo, i Stockholm og i Danmark i Frederiksberg
Kommunebiblioteker. For alle de mindre Biblioteker maa Løsningen være et stort
Fællesforetagende, hvorpaa Eksempler kendes fra mange Lande, i Dan-
243
mark fra Centralbiblioteket i Hellerup, hvis trykte Kort forhandles over hele
Landet.
Ogsaa de for Publikum meget vigtige trykte Kataloger i Bogform bør fremstilles
som Fællesforetagender. Forsøget er i Danmark gjort med Købstadbibliotekernes
Fælleskatalog, der takket være det store Oplag fremstilles for en Brøkdel af
Prisen for Kataloger, der kun tager Sigte paa et enkelt Biblioteks Bogbestand. I
deres ideelle Form, med fyldige Annoteringer og fyldige Registre, bliver
saadanne Kataloger relativt dyre, men de medfører samtidig en stor Forøgelse af
Bibliotekernes Brugsværdi, og ogsaa dette er Rationalisering.
En stor Del, i mindre Biblioteker den største Del, af Arbejdstiden anvendes til
den rent mekaniske Side af Udlaansvirksomheden: Kortenes Afstempling og deres
Ordning efter hver Udlaansdag. Den nyeste Noteringsmetode, det saakaldte
Detroitsystem, som formentlig er alle Folkebiblioteker bekendt, betyder en
Besparelse i Arbejdskraft, men navnlig en bedre
Udnyttelse af Arbejdskraften, idet Kortenes Afstempling kan udføres som et rent
mekanisk Arbejde af relativt lavt lønnet Personale, hvorved det øvrige
Bibliotekspersonale kan blive frigjort til den egentlige Bibliotekargerning i
Udlaanet, nemlig Publikums Vejledning.
Kortenes Ordning efter Udlaanet er et stort Arbejde, som i de større Biblioteker
aldrig burde udføres af det egentlige Bibliotekspersonale. Der er Grund til at
henlede Opmærksomheden paa, at Biblioteket i Hellerup anvender en særlig Form
for Udlaanskort, der muliggør en omtrent helt mekanisk Sortering af Kortene,
saaledes at Arbejdet i hvert Fald ikke virker trættende.
Der er i det foregaaende talt om en Deling af Personalet efter Kvalifikationer.
De videnskabelige Biblioteker har forlængst indført Adskillelse imellem
videnskabeligt uddannet Personale og en Assistentklasse med mindre omfattende
Uddannelse. Ogsaa i Folkebibliotekerne, i hvert Fald i de større med et
Personale paa mere end 3-4 Personer, kan en saadan Differentiering indføres. Der
maa kunne sondres imellem 3 Kategorier:
1) Det biblioteksuddannede Personale til Bogvalg, til Ledelse af
Katalogiseringen, til Systematisering, til Referencearbejde i Udlaan og paa
Læsesal o. s. v.
2) Kontorpersonalet til Bogbestillinger, til Regnskabet, til
Katalogiseringsarbejdets mekaniske Del, til den formelle Opgørelse af
Statistikken, til Korrespondance o, s. v.
3) Den rent mekaniske Arbejdskraft til Udlaansnotering, Ordning af Udlaanskort,
Bogopstilling o. s. v.
Dertil kommer naturligvis i større Biblioteker en 4. Kategori: Portner,
Varmemester etc.
Adskilligt af det under Punkterne 2 og 3 nævnte Arbejde
244
er af en saadan Art, at det er unødvendigt, ja uforsvarligt at anvende
biblioteksuddannet Personale hertil, men det maa selvfølgelig understreges, at
under saa smaa Forhold, at hele Personalet nødvendigvis maa komme i Kontakt med
Publikum, kan og bør en Adskillelse ikke søges gennemført. Der bliver ikke Tale
om Afskedigelse af biblioteksuddannet Personale; vi har i Forvejen for lidt, og
det vi muligvis kan opnaa, er, at vi kan spare os Ansættelse af nye Assistenter,
som vi alligevel ikke vilde have faaet nu i Krisetiden.
Efter en Omtale af enkelte Spørgsmaal fra de videnskabelige Bibliotekers Omraade
sluttede Biblioteksdirektøren med at udtale, at det ikke mindst i en Krisetid
var ønskeligt og rimeligt at underkaste selve Opgaverne for vort Biblioteksvæsen
en kritisk Revision. I Danmark blev der som bekendt i 1924 nedsat en Kommission
vedrørende de videnskabelige Bibliotekers Forhold, men ogsaa Folkebibliotekernes
Opgaver bør stadig kunne revideres. Der er paa Mødet her allerede fremsat
enkelte Antydninger i denne Retning. Det er udtalt, at den direkte Agitationstid
muligvis nu kunde være forbi. Der er talt om Folkebibliotekernes Forhold til det
øvrige Oplysningsarbejde, og navnlig Studiekredsbevægelsens store Udvikling gør
principielle Drøftelser nødvendige. Det er et stadigt tilbagevendende Problem,
hvor langt "ned" Folkebibliotekerne skal gaa i deres Bogkøb. Man maa i denne
Sammenhæng erindre om, at vi her i Norden har hentet ikke alene vore Metoder,
men ogsaa i ikke ringe Udstrækning vore Maal fra andre Lande, særlig fra
Amerika. Der er i Amerika visse Steder en udtalt Tendens til at lade Publikums
tilfældige Smag og Ønsker bestemme Bogkøbet. Ogsaa i Danmark træffer man
Tilhængere af dette Princip. Det synes mig paa Forhaand at være sandsynligt, at
Bibliotekernes Formaal, deres Arbejdes Art og Udstrækning maa blive noget
anderledes i vort Land hvor alle Mennesker kan læse, hvor de økonomiske Kaar
under normale Forhold er saaledes, at Befolkningen selv i meget stor Udstrækning
sørger for sin litterære Underholdning, og hvor den brede Befolkning i det store
og hele staar paa samme Kulturtrin, ikke alene materielt, men ogsaa hvad angaaar
det aandelige Behov og de aandelige Uviklingsmuligheder.